This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001441
WRITTEN QUESTION E-1441/03 by Caroline Jackson (PPE-DE) to the Commission. Tyres: application of the Landfill Directive 1999/31/EC.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1441/03 af Caroline Jackson (PPE-DE) til Kommissionen. Dæk: Gennemførelse af direktiv 1999/31/EF om affaldsdeponering.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1441/03 af Caroline Jackson (PPE-DE) til Kommissionen. Dæk: Gennemførelse af direktiv 1999/31/EF om affaldsdeponering.
EUT C 78E af 27.3.2004, pp. 715–716
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
27.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 78/715 |
(2004/C 78 E/0763)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1441/03
af Caroline Jackson (PPE-DE) til Kommissionen
(24. april 2003)
Om: Dæk: Gennemførelse af direktiv 1999/31/EF om affaldsdeponering
Direktiv 1999/31/EF (1) om affaldsdeponering indfører et forbud mod hele, brugte dæk i deponeringsanlæg fra juli 2003 og af strimlede, brugte dæk fra juli 2006.
|
1. |
I 2001 gik 74 % af de brugte dæk i Spanien stadig til deponeringsanlæg. Kan Kommissionen give tilsagn om, at den vil rette henvendelse til de spanske myndigheder, hvis de ikke opfylder deres forpligtelse i henhold til direktivet inden fristerne, især fristen i juli 2003? Hvad har Kommissionen foretaget sig for over for den spanske regering at fremhæve, hvor vigtigt det er at overholde fristen? |
|
2. |
I 2001 gik 69 % af de brugte dæk i Polen til deponeringsanlæg. Kan Kommissionen udtale sig om, hvorvidt den polske regering har forhandlet om en undtagelse fra denne del af direktivet, eller vil fristerne gælde uændret fra den dato, hvor Polen tiltræder EU? |
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström
(27. maj 2003)
I henhold til artikel 5, stk. 3, litra d), i Rådets direktiv 1999/31/EF må hele brugte dæk ikke modtages på deponeringsanlæg fra 16. juli 2003 og ituskårne brugte dæk fra 16. juli 2006.
Kommissionen er klar over, at gennemførelsen af dette forbud for visse medlemsstaters vedkommende udgør en betydelig udfordring. Hovedparten af medlemsstaterne har indført eller er i gang med at etablere ordninger til indsamling af dæk for at få dem væk fra deponeringsanlæggene.
Kommissionen har til opgave at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen i lyset af de beføjelser, den har fået overdraget af EF-traktaten. Som traktatens vogter vil den ufortøvet træffe alle nødvendige forholdsregler, herunder indlede overtrædelsesprocedurer efter EF-traktatens artikel 226, med henblik på at sikre, at fællesskabslovgivningen overholdes.
Polen har ikke anmodet om nogen overgangsperiode med hensyn til forbuddet mod deponering af brugte dæk. Derfor skal Polen have gennemført forbuddet inden tiltrædelsesdatoen.
(1) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.