Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001330

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1330/03 af Sérgio Marques (PPE-DE) til Kommissionen. Prestige: EU-støtte.

EUT C 78E af 27.3.2004, p. 713–713 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/713


(2004/C 78 E/0761)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1330/03

af Sérgio Marques (PPE-DE) til Kommissionen

(8. april 2003)

Om:   Prestige: EU-støtte

Olietankeren Prestiges havari ud for Galiciens kyst den 19. november 2002 forvoldte en af de største miljøkatastrofer nogensinde med meget alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser i et mål 1-område, der i sig selv var sårbart, navnlig på grund af den stærke afhængighed af fiskeriet.

Denne frygtelige ulykke, som ene og alene takket være strømforholdene ikke ramte Portugal, rejste endnu engang spørgsmålet om sikkerhed til søs og kontrol med olietransporten. Dette spørgsmål er af overordentlig stor betydning for en stat som Portugal, der har en meget lang søgrænse, og som omfatter yderst sårbare øområder, som Madeira og Azorerne.

Efter havariet forelagde Kommissionen en meddelelse om skærpelse af sikkerheden til søs, som omfatter fremskyndet gennemførelse af Erika I (foranstaltninger vedrørende havnestatskontrol, klassifikations-selskabernes virksomhed og fremskyndelse af tilbagetrækningen af enkeltskrogede olietankere) og Erika II (foranstaltninger med henblik på oprettelse af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, erstatning til ofrene for olieudslippet), en større international indsats og indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening.

Europa-Parlamentet vedtog den 19. december 2002 en beslutning, som i punkt 11 og 12 anmoder Kommissionen om »at gøre en særlig indsats for at undersøge mulighederne for at anvende alle nødvendige finansielle instrumenter for at imødegå de økonomiske, sociale og miljømæssige følger af Prestiges forlis og for at støtte de erhvervssektorer, der er ramt af katastrofen« gennem anvendelse af Solidaritetsfonden.

På den baggrund bedes Kommissionen oplyse følgende:

1.

Hvilke finansielle instrumenter har man fire måneder efter Prestige-katastrofen stillet til rådighed, og hvilke foranstaltninger har man truffet for at imødegå de økonomiske, sociale og miljømæssige følger?

2.

Har Kommissionen et skøn over de skader, som Prestiges forlis har medført?

3.

Hvad har Kommissionen besluttet vedrørende en eventuel anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med Prestige-katastrofen?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier

(21. maj 2003)

Kommissionen henviser det ærede medlem til dens svar på spørgsmål H-0221/03.


Top