EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0447

Sag T-447/22: Sag anlagt den 18. juli 2022 — NV mod EIB

EUT C 359 af 19.9.2022, p. 85–85 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/85


Sag anlagt den 18. juli 2022 — NV mod EIB

(Sag T-447/22)

(2022/C 359/103)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: NV (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

Afgørelsen af 10. november 2021, hvorved sagsøgerens udeblivelse fra tjenesten i perioden fra den 13. september 2021 til den 13. december 2021 blev kvalificeret som ubeføjet, annulleres.

Om fornødent annulleres afgørelsen af 7. april 2022 om afslag på den administrative klage, der blev indgivet den 10. januar 2022, over afgørelsen af 10. november 2021.

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren løn for perioden fra den 13. september 2021 til den 13. december 2021, idet lønudbetalingerne skal tillægges morarenter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det lidte tab.

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 2.3, 3.3, 3.4 og 3.6 i bilag X til de administrative bestemmelser, tilsidesættelse af artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt sammenholdt med artikel 2.3, 3.3, 3.4 og 3.6 i de administrative bestemmelser, et åbenbart urigtigt skøn, tilsidesættelse af omsorgspligten og misbrug af rettigheder.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu, tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og et åbenbart urigtigt skøn.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af personalevedtægtens artikel 33b og artikel 11 i de administrative bestemmelser.


Top