–

TLL The Longevity Labs GmbH ved Rechtsanwalt J. Hütthaler-Brandauer,

–

Optimize Health Solutions mi GmbH ved Rechtsanwalt M. Kasper,

–

BM ved Rechtsanwälte M. Grube og M. Kasper,

–

den græske regering ved K. Konsta og E. Leftheriotou, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann og B. Rous Demiri, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv) og vii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT 2015, L 327, s. 1) og artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1).

2

Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem på den ene side TLL The Longevity Labs GmbH (herefter »TLL«) og på den anden side Optimize Health Solutions mi GmbH (herefter »Optimize Health«) og dennes forvalter, BM, vedrørende angivelig illoyal konkurrence.

3

Artikel 2 i forordning nr. 178/2002 med overskriften »Definition af »fødevarer«« har følgende ordlyd:

»I denne forordning forstås ved »fødevarer« (eller »levnedsmidler«) alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.

»Fødevarer« omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling. […]

»Fødevarer« omfatter ikke:

[…]

c) planter, inden de høstes

[…]«

4

Artikel 3, stk. 2, i forordning 2015/2283 med overskriften »Definitioner« er affattet således:

»2.   [Der] forstås ved:

[…]«

5

Denne forordnings artikel 6 med overskriften »EU-liste over tilladte nye fødevarer« bestemmer følgende:

»1.   Kommissionen fastlægger og ajourfører en EU-liste over nye fødevarer, som det er tilladt at markedsføre i Unionen, jf. artikel 7, 8 og 9 (»EU-listen«).

2.   Kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen som sådanne eller anvendes i eller på fødevarer i overensstemmelse med de anvendelsesbetingelser og de mærkningskrav, der er angivet i listen.«

6

TLL og Optimize Health er konkurrerende virksomheder, som markedsfører kosttilskud. Optimize Health fremstiller et kosttilskud, som indeholder boghvedekimmel med højt spermidinindhold (herefter »den pågældende vare«). Spermidin er en biogen polyamin, som forekommer i alle organismers celler i forskellige koncentrationer. Den pågældende vare er ikke godkendt af Europa-Kommissionen som ny fødevare i henhold til forordning 2015/2283. Fremstillingen heraf sker ved en proces, hvor boghvedefrøene spirer i en opløsning med syntetisk spermidin for at opnå spirer. Efter høsten vaskes disse spirer med vand, tørres og males til mel ved en proces, som ikke skaber flere spirer, end den bruger frø.

7

TLL fremstiller fødevarer med højt spermidinindhold efter en anden proces, som består i at udtrække spermidin af frø af ikke-spiret hvede. TLL har anlagt søgsmål ved den forelæggende ret med henblik på, at Optimize Health får forbud mod at forhandle den pågældende vare, idet førstnævnte selskab har gjort gældende, at der var tale om en ny fødevare, som i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning 2015/2283 skal godkendes og opføres på EU-listen over godkendte nye fødevarer. Ifølge TLL har Optimize Health ved at markedsføre den pågældende vare på EU-markedet uden godkendelse, og uden at denne vare er opført på EU-listen over godkendte nye fødevarer, gjort sig skyldig i illoyal konkurrence.

8

Optimize Health har i det væsentlige anført, at den pågældende vare ikke er en ny fødevare. Indledningsvis udgør spiringen et led i primærproduktionen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT 2004, L 139, s. 1). Eftersom en plante ikke er en fødevare før høsten i medfør af artikel 2 i forordning nr. 178/2002, finder forordning 2015/2283 ikke anvendelse. Endelig har spermidin været tilgængelig i EU i mere end 25 år.

9

På denne baggrund har Landesgericht für Zivilrechtssachen Graz (den regionale domstol for civile sager i Graz, Østrig) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

10

Ved skrivelser indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. og 29. marts 2023 har Optimize Health og BM anmodet om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del i medfør af artikel 83 i Domstolens procesreglement, idet de i det væsentlige har gjort gældende, at der er fremkommet nye relevante faktiske forhold, efter at Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien, Østrig) ved afgørelse af 14. marts 2023 fastslog, at TLL med hensyn til boghvedekimmel med højt spermidinindhold havde indledt en rådgivningsprocedure for en sammenlignelig, men fiktiv vare, hvorfor denne procedure i alle henseender er konstrueret. Kommissionen og den græske regering har støttet sig på nævnte procedure i deres skriftlige indlæg, og generaladvokaten har i forslaget til afgørelse omtalt en anmeldelse fra Republikken Østrig til Kommissionen vedrørende samme procedure.

11

Ved skrivelse indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. april 2023 har Optimize Health fremsat en ny anmodning om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del i henhold til procesreglementets artikel 83, idet selskabet har gjort gældende, at der er fremkommet nye relevante oplysninger, efter at Oberlandesgericht Wien (øverste regionale domstol i Wien) den 30. marts 2023 har afsagt en kendelse, hvorved denne ret med hensyn til en vare, der er næsten identisk med den pågældende vare, har anført, at varen ikke kan anses for at være en ny fødevare.

12

Hvad angår Republikken Østrigs anmeldelse skal det, således som generaladvokaten har anført i punkt 29 i forslaget til afgørelse, bemærkes, at denne anmeldelse ikke kan påvirke resultatet af den præjudicielle forelæggelse, eftersom den forelæggende ret ikke har kunnet tage den i betragtning i forbindelse med sin anmodning.

13

Det skal endvidere bemærkes, at der i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og i procesreglementet ikke er fastsat en mulighed for, at parterne kan afgive indlæg som svar på generaladvokatens forslag til afgørelse (dom af 31.1.2023, Puig Gordi m.fl., C-158/21, EU:C:2023:57, præmis 37).

14

I overensstemmelse med sit procesreglements artikel 83 kan Domstolen til enhver tid, efter at have hørt generaladvokaten, ved kendelse bestemme, at retsforhandlingernes mundtlige del skal genåbnes, navnlig hvis den finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, eller såfremt sagen bør afgøres på grundlag af et argument, som ikke har været drøftet af parterne.

15

Domstolen har, efter at have hørt generaladvokaten, imidlertid besluttet, at anmodningerne om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del ikke har påvist nye faktiske omstændigheder, som kan have indflydelse på den afgørelse, som den skal træffe i denne sag, og at den råder over alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på at besvare de forelagte spørgsmål.

16

Det er følgelig ufornødent at genåbne retsforhandlingernes mundtlige del.

17

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283 skal fortolkes således, at en fødevare, såsom boghvedekimmel med højt spermidinindhold, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, udgør en »ny fødevare« i denne bestemmelses forstand.

18

Det skal bemærkes, at det fremgår af artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283, at alle fødevarer, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, principielt udgør »nye fødevarer«, i denne forordnings forstand, såfremt der er tale om fødevarer »bestående af, isoleret fra eller fremstillet af planter eller plantedele«. Som undtagelse til dette princip foreskriver bestemmelsen imidlertid, at kvalificeringen som »ny fødevare« ikke finder anvendelse på denne type fødevarer, der består eller er fremstillet af planter, forudsat at to kumulative betingelser er opfyldt. I medfør af den første betingelse skal de pågældende fødevarer have en »langvarig sikker anvendelse som fødevare i Unionen«. Ved den anden betingelse kræves det, at fødevarerne skal være »bestående af, isoleret fra eller fremstillet af en plante eller en sort af samme art frembragt ved:

19

I det foreliggende tilfælde fremgår det nærmere bestemt af forelæggelsesafgørelsen, at den pågældende vare, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, er mel med højt spermidinindhold, som er frembragt fra en plante, boghvede, dvs. fra en »plante« som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283. Efter at spirerne herfra er blevet tørret og malet, anvendes de til fremstillingen af dette mel, således at den pågældende vare, henset til disse forhold og med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, principielt skal anses for at henhøre under begrebet »ny fødevare« i denne bestemmelses forstand.

20

Det skal imidlertid undersøges, om den i bestemmelsen indeholdte undtagelse, som, forudsat at de to kumulative betingelser, der er omtalt i nærværende doms præmis 18, er opfyldt, gør det muligt at udelukke en fødevare fra anvendelsesområdet for begrebet ny fødevare, finder anvendelse på en vare som den pågældende vare.

21

Med hensyn til den første af disse betingelser vedrørende en »langvarig sikker anvendelse som fødevare i Unionen« skal det fastslås, at indholdet heraf ikke defineres i forordning 2015/2283. I forordningens artikel 3, stk. 2, litra b), præciseres det ikke desto mindre med hensyn til begrebet »langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland«, at dette begreb finder anvendelse, når »den pågældende fødevares sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra fortsat anvendelse i mindst 25 år i den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker i mindst ét tredjeland«.

22

Som generaladvokaten har anført i punkt 34 i forslaget til afgørelse, kan indholdet af begrebet »langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland«, som det defineres i nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, litra b), anvendes i forhold til begrebet »langvarig sikker anvendelse som fødevare i Unionen« som omhandlet i samme forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv). Der er nemlig intet holdepunkt for at fastslå, at begrebet »langvarig sikker anvendelse som fødevare« skal fortolkes forskelligt, alt efter om det anvendes under henvisning til et tredjeland inden for rammerne af artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning 2015/2283 eller til et EU-land i medfør af forordningens artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv).

23

I det foreliggende tilfælde ses det med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, ikke, at den pågældende vares sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra fortsat anvendelse i mindst 25 år i den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker i mindst ét EU-land, hvorfor den pågældende vare ikke opfylder den første af de to fornødne betingelser for anvendelsen af kvalificeringen som ny fødevare i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283.

24

Henset til, at de nævnte betingelser er kumulative, og til konstateringen i den foregående præmis, er det principielt ufornødent, at den forelæggende ret undersøger den anden af disse betingelser.

25

Såfremt den forelæggende ret måtte nå til den konklusion, at den pågældende vare opfylder den første af de nævnte betingelser, skal det imidlertid bemærkes, at den anden betingelse kræver, at de pågældende fødevarer består eller er fremstillet af en plante, som er frembragt ved formeringsmetoder, der enten er blevet anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, eller ikke er blevet anvendt med henblik herpå før dette tidspunkt, i hvilket tilfælde det desuden kræves, at disse metoder ikke medfører »betydelige ændringer af fødevarens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer«.

26

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 36 i forslaget til afgørelse, skal der sondres mellem formeringsmetoder, der tilsigter at frembringe nye planter ved formering, og processer, der omfatter hele processen for fremstilling af en fødevare.

27

Ifølge oplysningerne i de sagsakter, som er blevet fremlagt for Domstolen, er anvendelsen af en vandig opløsning med højt spermidinindhold til dyrkning af boghvedespirer ikke en metode til formering af planten som omhandlet i den foregående præmis og i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283, men en proces til fremstilling, der har til formål at berige spirerne for at opnå et højt spermidinindhold. I en sådan situation, som det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, har en sådan fremstillingsproces ikke betydning for undersøgelsen af den anden af de kumulative betingelser.

28

Henset til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning 2015/2283 skal fortolkes således, at en fødevare, såsom boghvedekimmel med højt spermidinindhold, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, udgør en »ny fødevare« i denne bestemmelses forstand, eftersom den for det første er blevet frembragt fra en plante, og det for det andet ikke ses, at dens sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra fortsat anvendelse i mindst 25 år i den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker i mindst ét EU-land, og den for det tredje og under alle omstændigheder ikke er blevet frembragt ved en formeringsmetode i nævnte bestemmelses forstand.

29

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet til det femte spørgsmål.

30

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:

Artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001

skal fortolkes således, at

en fødevare, såsom boghvedekimmel med højt spermidinindhold, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Den Europæiske Union før den 15. maj 1997, udgør en »ny fødevare« i denne bestemmelses forstand, eftersom den for det første er blevet frembragt fra en plante, og det for det andet ikke ses, at dens sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra fortsat anvendelse i mindst 25 år i den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker i mindst ét EU-land, og den for det tredje og under alle omstændigheder ikke er blevet frembragt ved en formeringsmetode i nævnte bestemmelses forstand.