Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0230

    Sag T-230/20: Sag anlagt den 27. april 2020 — PNB Banka mod ECB

    EUT C 209 af 22.6.2020, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.6.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 209/33


    Sag anlagt den 27. april 2020 — PNB Banka mod ECB

    (Sag T-230/20)

    (2020/C 209/45)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: PNB Banka AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

    Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

    Sagsøgerens påstande

    ECB’s afgørelse af 17. februar 2020 om inddragelse af AS PNB Bankas banklicens annulleres.

    Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tretten anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at den anfægtede afgørelses tekst indeholder utilstrækkelige og misvisende proceduremæssige oplysninger.

    2.

    Andet anbringende om, at ECB ulovligt anvendte totrinsproceduren for den anfægtede afgørelse (indbefattende et forslag fra den kompetente nationale myndighed) i henhold til artikel 14, stk. 5, andet afsnit, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (1) og artikel 83 i forordning (EU) nr. 468/2014 (2), trods ECB’s afgørelse af 1. marts 2019 om omklassifikation, hvorved ECB overtog det direkte tilsyn med sagsøgeren.

    3.

    Tredje anbringende om tilsidesættelse af proceduren for den kompetente nationale myndighed, finans- og kapitalmarkedskommissionen (herefter »FKMK«).

    4.

    Fjerde anbringende om, at det den 17. februar 2020 var blevet processuelt umuligt for ECB at vedtage et udkast til afgørelse om inddragelse af licens dateret den 12. september 2019 på grund af den processuelle bestemmelse i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014.

    5.

    Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse er blevet gjort processuelt og materielt ulovlig på grund af ECB’s de facto inddragelse af licens ved den forudgående vurdering om at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende« (FOLTF-vurdering) af 15. august 2019.

    6.

    Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, idet den er baseret på et ulovligt indgreb i sagsøgerens ret til repræsentation, som fratager sagsøgeren samtlige af sine processuelle rettigheder.

    7.

    Syvende anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, idet den er utilstrækkeligt begrundet.

    8.

    Ottende anbringende om, at sagsøgerens ret til at blive hørt er blevet tilsidesat.

    9.

    Niende anbringende om, at ECB var afskåret fra at henholde sig til den lettiske insolvensafgørelse af 12. september 2019, idet denne afgørelse var ulovlig og udelukkende baseret på ECB’s fejlagtige FOLTF-vurdering.

    10.

    Tiende anbringende om, at ECB fejlagtigt baserede sig på yderligere grunde i den anfægtede afgørelses begrundelse, navnlig angivelige overtrædelser af grænserne for store engagementer og lovpligtige kapitalkrav, hvilke ikke var godtgjort, og hvilke FKMK ikke støttede sig på i sit udkast til afgørelse.

    11.

    Ellevte anbringende om, at den anfægtede afgørelse er materielt retsstridig, idet sagsøgeren har været underlagt FKMK’s, og dermed indirekte ECB’s, fulde kontrol siden den 12. september 2019.

    12.

    Tolvte anbringende om, at den anfægtede afgørelse er uforholdsmæssig.

    13.

    Trettende anbringende om, at den anfægtede afgørelse er baseret på alle FOLTF-vurderingens mangler.


    (1)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63)

    (2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16.4.2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (EUT 2014, L 141, s. 1)


    Top