This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CN0659
Case C-659/20: Request for a preliminary ruling from the Nejvyšší správní soud (Czech Republic) lodged on 4 December 2020 — ET v Ministerstvo životního prostředí
Sag C-659/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 4. december 2020 — ET mod Ministerstvo životního prostředí
Sag C-659/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 4. december 2020 — ET mod Ministerstvo životního prostředí
EUT C 62 af 22.2.2021, p. 17–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
22.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 62/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 4. december 2020 — ET mod Ministerstvo životního prostředí
(Sag C-659/20)
(2021/C 62/20)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší správní soud
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ET
Sagsøgt: Ministerstvo životního prostředí
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal »avlsdyrbestand«, således som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (1) af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed anses for at omfatte enheder, som er forældre til enheder opdrættet af den pågældende opdrætter, selv om opdrætteren aldrig har været disses ejer eller opdrætter? |
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares således, at forældreenheder ikke er omfattet af avlsdyrbestanden, ønskes det oplyst, hvorvidt de kompetente myndigheder som led i bedømmelse af, hvorvidt betingelsen i artikel 54, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om anskaffelse af avlsdyrbestanden i overensstemmelse med den gældende lovgivning og på en måde, som ikke skader de pågældende arters overlevelse i naturen, er opfyldt, er beføjede til at kontrollere disse forældreenheders afstamning og på dette grundlag at bedømme, hvorvidt avlsdyrbestanden er anskaffet i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 54, stk. 2. |
3) |
Er det som led i bedømmelsen af, hvorvidt betingelsen i artikel 54, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om anskaffelsen af avlsdyrbestanden er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og på en måde, som ikke skader de pågældende arters overlevelse i naturen, tilladt at tage sagens øvrige omstændigheder i betragtning (navnlig god tro ved overtagelse af enheder samt en berettiget forventning om, at det ville være lovligt at handle med disses eventuelle afkom, eventuelt også mindre restriktive lovbestemmelser gældende i Den Tjekkiske Republik forud for tiltrædelsen til Den Europæiske Union)? |