This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019TN0043
Case T-43/19: Action brought on 24 January 2019 WV v EEAS
Sag T-43/19: Sag anlagt den 24. januar 2019 — WV mod EEAS
Sag T-43/19: Sag anlagt den 24. januar 2019 — WV mod EEAS
EUT C 103 af 18.3.2019, p. 52–53
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
18.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 103/52 |
Sag anlagt den 24. januar 2019 — WV mod EEAS
(Sag T-43/19)
(2019/C 103/68)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: WV (ved advokat É. Boigelot)
Sagsøgt: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af afgørelsen om afslag på ansøgningen om erstatning truffet af ansættelsesmyndigheden den 28. marts 2018 og, om fornødent, af afgørelsen om afslag på klagen af 26. juni 2018 og vedtaget den 26. oktober 2018. |
|
— |
Følgelig gives sagsøgeren medhold i ansøgningen om erstatning, således som fremsat af sagsøgeren i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, og beskrevet i skrivelsen af 29. november 2017, og sagsøgeren indrømmes og tildeles en erstatning fra EEAS, som, med forbehold for en forhøjelse under sagen, opgøres til 690 000 EUR, idet beløbet er opgjort efter ret og billighed, for økonomisk og ikke-økonomisk tab og skade på sagsøgerens faglige og professionelle omdømme, idet beløbet er opgjort pr. 31. januar 2019, og med forbehold for en forhøjelse under sagen, og med forbehold for krav om en erstatning for fremtidigt indtægtstab som følge af, at sagsøgeren muligvis forlader institutionerne. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 134 i procesreglementet for Den Europæiske Unions Rets. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af bl.a. artikel 12, artikel 12a, artikel 22b, artikel 24, artikel 25 og artikel 26 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), af artikel 1 og artikel 2 i bilag IX til vedtægten, og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).
Sagsøgeren har ligeledes, i henhold til anbringendet, dels påberåbt sig tilsidesættelse af bl.a. artikel 41, artikel 47 og artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tilsidesættelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, af retten til forsvar og af kontradiktionsprincippet samt af artikel 296 TEUF.
Dels er sagsøgeren af den opfattelse, at administrationen har begået retsmisbrug og procedurefordrejning, samt åbenbart har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om processuel ligestilling. Ifølge sagsøgeren er den anfægtede afgørelse behæftet med en tilsidesættelse af det princip, som pålægger administrationen kun at træffe afgørelse på grundlag af lovligt uanfægtelige grunde, dvs. grunde, som er relevante og ikke er behæftet med nogen retlig eller faktisk fejl, samt med en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af bistandspligten og af omsorgspligten, af princippet om en rimelig frist og af princippet om god forvaltning.
Den anfægtede afgørelse er herefter baseret på en bedømmelse, som er partisk, afsporet og tendentiøs for så vidt angår de faktiske omstændigheder og de anvendelige retsregler.
Sagsøgeren har nærmere bestemt gjort gældende, at der utvivlsomt består en årsagsforbindelse mellem de af ansættelsesmyndigheden begåede fejl og de forvoldte tab, eftersom denne ansvarspådragende adfærd har forvoldt alvorlig skade på sagsøgerens faglige, psykiske og økonomiske integritet. De begåede fejl skæmmer eller endog tilintetgør nemlig sagsøgerens omdømme i forhold til hans interne og eksterne modparter og forvolder ham et reelt tab af mulighed for faglig udvikling ved følgelig at placere ham i en situation af afmagt, som er årsagen til en angst og/eller en permanent bekymring og usikkerhed hvad angår fremtiden.