EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0327

Sag C-327/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 18. maj 2018 — Minister for Justice and Equality mod R O

EUT C 249 af 16.7.2018, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201806290111986452018/C 249/243272018CJC24920180716DA01DAINFO_JUDICIAL20180518192021

Sag C-327/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 18. maj 2018 — Minister for Justice and Equality mod R O

Top

C2492018DA1910120180518DA0024191202

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 18. maj 2018 — Minister for Justice and Equality mod R O

(Sag C-327/18)

2018/C 249/24Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister for Justice and Equality

Sagsøgt: R O

Præjudicielle spørgsmål

Under henvisning til:

(a)

Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 TEU,

(b)

usikkerheden med hensyn til de aftaler, der vil blive indgået mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige med henblik på at regulere forholdene efter Det Forenede Kongeriges udtræden, og

(c)

den deraf følgende usikkerhed for så vidt angår omfanget af den eftersøgte persons rettigheder i praksis i henhold til traktaterne, chartret eller relevant lovgivning, såfremt han måtte blive overgivet til Det Forenede Kongerige og forblive fængslet, efter at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union,

1)

Skal den medlemsstat, som anmodningen rettes til, da i henhold til EU-retten nægte at foretage en overgivelse til Det Forenede Kongerige af en person, der er genstand for en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse i øvrigt er påkrævet i henhold til medlemsstatens nationale ret,

(i)

i alle tilfælde?

(ii)

i visse tilfælde, henset til sagens særlige omstændigheder, eller

(iii)

i ingen tilfælde?

2)

Såfremt svaret på det første spørgsmål er som beskrevet under (ii), på grundlag af hvilke kriterier eller betragtninger skal en ret i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt overgivelsen er forbudt?

3)

Er det i forbindelse med det andet spørgsmål et krav, at retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, udsætter den endelige afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, mens den afventer større klarhed om den relevante retlige ordning, der skal indføres efter, at den medlemsstat, som har fremsat anmodningen, udtræder af Unionen,

(i)

i alle tilfælde?

(ii)

i visse tilfælde, henset til sagens særlige omstændigheder, eller

(iii)

i ingen tilfælde?

4)

Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er som beskrevet i (ii), på grundlag af hvilke kriterier eller betragtninger skal en ret i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt det er et krav, at den udsætter den endelige afgørelse om fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?

Top