EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0784

Sag T-784/17: Sag anlagt den 4. december 2017 — Strabag Belgium mod Parlamentet

EUT C 32 af 29.1.2018, p. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/43


Sag anlagt den 4. december 2017 — Strabag Belgium mod Parlamentet

(Sag T-784/17)

(2018/C 032/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Strabag Belgium (Antwerpen, Belgien) (ved advokaterne M. Schoups, K. Lemmens og M. Lahbib)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at nærværende annullationssøgsmål kan antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold,

således, at

Europa-Parlamentets afgørelse af ukendt dato om ikke at antage Strabag Belgiums bud i forbindelse med kontrakten vedrørende hovedentreprenørarbejde på Europa-Parlamentets bygninger (udbud nr. 06/D20/2017/M036) i Bruxelles, som blev meddelt ved skrivelse 24. november 2017, og ii) Europa-Parlamentets afgørelse af ukendt dato om at tildele fem øvrige tilbudsgivere kontrakten vedrørende hovedentreprenørarbejde på Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles (udbud nr. 06/D20/2017/M036) annulleres, og

Strabag Belgiums begæring om at få fremlagt nedenstående dokumenter efterkommes:

dokumenterne i den udbudsprotokol, hvor den kontakt, der har været mellem Parlamentet og tilbudsgiverne vedrørende unormalt lave priser, er registreret i overensstemmelse med artikel 160, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462 af 30. oktober 2015 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget

afgørelsen af ukendt dato om tildeling af kontrakten til fem øvrige tilbudsgivere og om at fravælge Strabag Belgiums tilbud

analyserapporten vedrørende buddene

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder retsgebyrer.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et anbringende om tilsidesættelse af:

i)

artikel 110, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/1929 af 28. oktober 2015 (EUT 2015, L 286, s. 1), hvorved Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af regler for tildelingskriterierne, herunder det økonomisk mest fordelagtige tilbud

ii)

artikel 151 som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462 af 30. oktober 2015 om ændring af den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2015, L 342, s. 7) om reglerne for ualmindeligt lave bud

iii)

artikel 102 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling finder anvendelse på offentlige kontrakter.


Top