Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62017TN0755

Sag T-755/17: Sag anlagt den 20. november 2017 — Forbundsrepublikken Tyskland mod ECHA

EUT C 32 af 29.1.2018, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/37

Sag anlagt den 20. november 2017 — Forbundsrepublikken Tyskland mod ECHA

(Sag T-755/17)

(2018/C 032/51)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved advokaterne D. Klebs og T. Henze)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 8. september 2017 af Det Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg (sag nr. A-026-2015) annulleres, for så vidt som Klageudvalget i forhold til Medlemsstatsudvalgets afgørelse af 1. oktober 2015 angående stoffet 1,4-benzendiamin, N, N‘-blandede fenyl- og benzylderivater (herefter »BENPAT«) CAS-nr.: 68953-84-4 (EF-nr.: 273-227-8) traf afgørelse om:

—

delvis annullation af denne afgørelse, for så vidt som den fastsatte, at registranterne i forbindelse med undersøgelsen skulle identificere metabolitterne i overensstemmelse med OECD TG 309-studiet

—

delvis annullation af den nævnte afgørelse, for så vidt som den fastsatte, at der skulle udføres en undersøgelse i overensstemmelse med OECD TG 308-studiet

—

at udtalelsen vedrørende bioakkumulering i den nævnte afgørelses begrundelse skulle fjernes.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at Klageudvalget har overskredet sine beføjelser, for så vidt som det i forbindelse med klagesagen foretog en fuldstændig prøvelse og fornyet analyse af vurderingsafgørelsen og således nåede frem til den (formelt og materielt ubegrundede) konklusion, at medlemsstaternes afgørelse delvist skulle annulleres og ændres.

1.

Første anbringende vedrører Klageudvalgets manglende kompetence for så vidt angår materielle spørgsmål i vurderingsprocedurerne.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af Domstolens praksis i henhold til Meroni-dommen, idet det ikke tilkommer Klageudvalget som organ i et EU-agentur at træffe sin egen skønsmæssige afgørelse.

3.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet og princippet om kompetencetildeling, idet Klageudvalget har tilsidesat medlemsstaternes rettigheder, der er institutionaliseret i kraft af deres beslutningskompetence i agenturets medlemsstatsudvalg, eftersom der ikke foreligger noget retsgrundlag i EU-retten for Klageudvalgets adfærd.

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af bestemmelserne i REACH-forordningen (1) som følge af, at Klageudvalget ikke har en materiel prøvelseskompetence i forhold til vurderingsafgørelser.

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at Klageudvalget i forbindelse med vurderingsafgørelser i henhold til REACH-forordningens artikel 51, stk. 8, kun råder over en begrænset prøvelseskompetence.

5.

Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, idet Klageudvalget ikke har godtgjort at have en prøvelseskompetence.

6.

Med sjette anbringende anføres det, at afgørelsen er materielt urigtig og retsstridig.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).

Top