This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CA0521
Case C-521/17: Judgment of the Court (Third Chamber) of 7 August 2018 (request for a preliminary ruling from the Tallinna Ringkonnakohus — Estonia) — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. v Deepak Mehta (Reference for a preliminary ruling — Intellectual and industrial property — Directive 2004/48/EC — Article 4 — Legal standing of a body for the collective representation of trade mark proprietors — Directive 2000/31/EC — Articles 12 to 14 — Liability of a provider of IP address rental and registration services allowing the anonymous use of domain names and websites)
Sag C-521/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. mod Deepak Mehta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — direktiv 2004/48/EF — artikel 4 — søgsmålskompetence for en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere — direktiv 2000/31/EF — artikel 12-14 — ansvar for en leverandør af tjenester, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne og websteder)
Sag C-521/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. mod Deepak Mehta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — direktiv 2004/48/EF — artikel 4 — søgsmålskompetence for en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere — direktiv 2000/31/EF — artikel 12-14 — ansvar for en leverandør af tjenester, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne og websteder)
EUT C 352 af 1.10.2018, p. 15–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
1.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 352/15 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. mod Deepak Mehta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland)
(Sag C-521/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - direktiv 2004/48/EF - artikel 4 - søgsmålskompetence for en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere - direktiv 2000/31/EF - artikel 12-14 - ansvar for en leverandør af tjenester, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne og websteder))
(2018/C 352/19)
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Tallinna Ringkonnakohus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A.
Sagsøgt: Deepak Mehta
Konklusion
1) |
Artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtet til at anerkende, at en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere, såsom den i hovedsagen omhandlede, er berettiget til med henblik på at forsvare disse varemærkeindehaveres rettigheder i eget navn at iværksætte de i dette direktiv fastsatte retsmidler, og med henblik på at håndhæve de nævnte rettigheder i eget navn at indbringe sager for domstolene, forudsat at den nævnte organisation i henhold til national lovgivning betragtes som havende en direkte interesse i at forsvare disse rettigheder, og denne lovgivning gør det muligt for organisationen at optræde som part i retssager, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge. |
2) |
Artikel 12-14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at de begrænsninger i ansvaret, som de fastsætter, finder anvendelse på en leverandør af en tjeneste, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne, som den i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne tjeneste henhører under de i disse artikler omhandlede tjenester, og den opfylder alle de hertil knyttede betingelser, i det omfang en sådan leverandørs virksomhed udelukkende er teknisk, automatisk og passiv, hvilket indebærer, at leverandøren hverken har kendskab til eller kontrol over de informationer, der transmitteres eller oplagres af vedkommendes kunder, og hvor leverandøren ikke spiller en aktiv rolle ved at gøre det muligt for disse sidstnævnte at optimere deres virksomhed med onlinesalg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge. |