EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0517

Sag C-517/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Gdańsku (Polen) den 4. oktober 2016 — Stefan Czerwiński mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Gdańsku

EUT C 22 af 23.1.2017, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/4


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Gdańsku (Polen) den 4. oktober 2016 — Stefan Czerwiński mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Gdańsku

(Sag C-517/16)

(2017/C 022/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Apelacyjny w Gdańsku

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stefan Czerwiński

Sagsøgt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Gdańsku

Præjudicielle spørgsmål

1)

Må en national myndighed eller en national ret kontrollere en indplacering, der er foretaget i en erklæring som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, af en bestemt ydelse som en ydelse, der hører til en konkret gren af social sikring, som er nævnt i denne forordnings artikel 3?

2)

Er den overgangspension, som er reguleret i lov af 19. december 2008 vedrørende overgangspensioner (Republikken Polens lovtidende af 2015, pos. 965 med senere ændringer), en ydelse ved alderdom som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), i forordning nr. 883/2004?

3)

Er der ved manglende anvendelse af princippet om sammenlægning af forsikringsperioder (artikel 66 og 33. betragtning til forordning nr. 883/2004) på efterløn levet op til målsætningen om social tryghed, som følger af artikel 48, litra a), TEUF?


Top