Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0186

    Sag C-186/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 1. april 2016 – Ruxandra Paula Andriciuc e altri mod Banca Românească SA

    EUT C 243 af 4.7.2016, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.7.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 243/16


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 1. april 2016 – Ruxandra Paula Andriciuc e altri mod Banca Românească SA

    (Sag C-186/16)

    (2016/C 243/17)

    Processprog: rumænsk

    Den forelæggende ret

    Curtea de Apel Oradea

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Ruxandra Paula Andriciuc e altri

    Sagsøgt: Banca Românească SA

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 (1) fortolkes således, at den betydelige skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen skal vurderes med nøje henvisning til tidspunktet for aftalens indgåelse, eller kan skævheden også omfatte det tilfælde, hvor forbrugerens ydelse under opfyldelse af en aftale med løbende eller periodisk ydelse er blevet urimeligt byrdefuld i forhold til tidspunktet for aftalens indgåelse som følge af markante ændringer i vekselkursen?

    2.

    Indebærer kravet om, at et kontraktvilkår skal være affattet klart og forståeligt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, at det pågældende kontraktvilkår kun skal omfatte de grunde, der har ført til indførelsen af det pågældende vilkår i aftalen, og dets mekanisme, eller skal det også omfatte alle de mulige konsekvenser, i forhold til hvilke den pris, som forbrugeren betaler, kan variere, eksempelvis valutarisikoen, og kan det i lyset af direktiv 93/13/EØF antages, at bankens pligt til at oplyse kunden i forbindelse med ydelse af lånet udelukkende vedrører kreditvilkårene, dvs. renter, provisioner, garantier, som stilles af låntageren, og således ikke omfatter oplysning om den mulige op- eller nedskrivning af en udenlandsk valuta?

    3.

    Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at udtrykkene »aftalens hovedgenstand« og »overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor« omfatter et vilkår, der er integreret i en kreditaftale optaget i udenlandsk valuta, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som ikke har været genstand for individuel forhandling, i kraft af hvilket lånet skal tilbagebetales i samme valuta?


    (1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993 L 95, s. 29).


    Top