This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016CA0096
Joined Cases C-96/16 and C-94/17: Judgment of the Court (Fifth Chamber) of 7 August 2018 (request for a preliminary ruling from the Juzgado de Primera Instancia No 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spain) — Banco Santander SA v Mahamadou Demba, Mercedes Godoy Bonet (C-96/16), Rafael Ramón Escobedo Cortés v Banco de Sabadell SA (C-94/17) (Reference for a preliminary ruling — Directive 93/13/EEC — Unfair terms — Scope — Assignment of debts — Loan agreement concluded with a consumer — Criteria for assessing the unfairness of a contractual term setting the default interest rate — Consequences of that unfairness)
Forenede Sager C-96/16 og C-94/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Banco Santander, SA mod Mahamadou Demba og Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés mod Banco de Sabadell SA (C-94/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia n° 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår — anvendelsesområde — overdragelse af fordring — forbrugeraftale — kriterier for vurdering af den urimelige karakter af et vilkår om morarenter i denne kontrakt — konsekvenser af denne karakter)
Forenede Sager C-96/16 og C-94/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Banco Santander, SA mod Mahamadou Demba og Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés mod Banco de Sabadell SA (C-94/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia n° 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår — anvendelsesområde — overdragelse af fordring — forbrugeraftale — kriterier for vurdering af den urimelige karakter af et vilkår om morarenter i denne kontrakt — konsekvenser af denne karakter)
EUT C 352 af 1.10.2018, p. 2–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
1.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 352/2 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Banco Santander, SA mod Mahamadou Demba og Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés mod Banco de Sabadell SA (C-94/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spanien)
(Forenede Sager C-96/16 og C-94/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår - anvendelsesområde - overdragelse af fordring - forbrugeraftale - kriterier for vurdering af den urimelige karakter af et vilkår om morarenter i denne kontrakt - konsekvenser af denne karakter))
(2018/C 352/02)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia no 38 de Barcelona, Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Banco Santander SA (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés (C-94/17)
Sagsøgte: Mahamadou Demba, Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Banco de Sabadell SA (C-94/17)
Konklusion
|
1) |
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det dels ikke finder anvendelse på en praksis, hvorefter en erhvervsdrivende overdrager eller køber en fordring på en forbruger, uden at muligheden for en sådan overdragelse er fastlagt i låneaftalen indgået med denne forbruger, uden at forbrugeren forinden bliver underrettet om denne overdragelse eller giver sit samtykke hertil, og uden at forbrugeren tilbydes mulighed for at indfri sin gæld og således bringe den til ophør ved at betale erhververen det beløb, som denne har betalt for overdragelsen, foruden gebyrerne, renterne og sagsbehandlingsomkostningerne. Dels finder direktivet heller ikke anvendelse på nationale bestemmelser som de i artikel 1535 i Código Civil (den borgerlige lovbog) og artikel 17 og 540 i Ley 1/2000 de Enjuiciamiento Civil (lov nr. 1/2000 om den civile retspleje) af 7. januar 2000 omhandlede, som regulerer en sådan mulighed for indfrielse og erhververens indtræden i overdragerens sted i verserende retssager. |
|
2) |
Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national retspraksis som den i hovedsagerne omhandlede fra Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien), hvorefter et kontraktvilkår, der ikke er forhandlet, og som fastsætter morarenten i en låneaftale indgået med en forbruger, er urimeligt, idet det pålægger den forbruger, som har opfyldt sine betalingsforpligtelser for sent, en uforholdsmæssigt stor godtgørelse, når denne morarente overstiger den ordinære rente i den omhandlede aftale med mere end to procentpoint. |
|
3) |
Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national retspraksis som den i hovedsagerne omhandlede fra Tribunal Supremo (øverste domstol), hvorefter konsekvensen af konstateringen af, at et kontraktvilkår, der fastsætter morarenten i en låneaftale indgået med en forbruger, er urimeligt, består i fuldstændigt at ophæve disse renter, men at de ordinære renter, som er fastsat i denne aftale, fortsat påløber. |