Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0645

Sag T-645/15: Sag anlagt den 13. november 2015 — České centrum pro investigativní žurnalistiku mod Parlamentet

EUT C 48 af 8.2.2016, p. 59–60 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/59


Sag anlagt den 13. november 2015 — České centrum pro investigativní žurnalistiku mod Parlamentet

(Sag T-645/15)

(2016/C 048/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: České centrum pro investigativní žurnalistiku o.p.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat N. Pirc Musar)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse A(2015)8682 C af 14. september 2015, hvorved der gives afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om adgang til aktindsigt i visse dokumenter vedrørende oplysninger om Europa-Parlamentets medlemmers rejseudgifter, dagpenge, godtgørelse for generelle udgifter og udgifter til personale, annulleres.

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 134 og 140 i Rettens procesreglement, herunder enhver intervenients sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001 (1), sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning 45/2001 (2), eftersom de personoplysninger, der anmodes om, ikke er beskyttet i henhold til Fællesskabsretten.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001, eftersom der blev givet afslag på aktindsigt i de ønskede oplysninger til trods for, at betingelserne herfor var opfyldt.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af den almindelige forpligtelse i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, til at fortage en individuel vurdering af hvert enkelt dokument.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, eftersom afslaget på delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter ikke var begrundet.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, eftersom Parlamentet udlod at besvare alle sagsøgerens argumenter.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8, s. 1).


Top