Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62015TN0395

    Sag T-395/15 P: Appel iværksat den 14. juli 2015 af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC

    EUT C 311 af 21.9.2015, p. 55–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/55

    Appel iværksat den 14. juli 2015 af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC

    (Sag T-395/15 P)

    (2015/C 311/60)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (ved J. Mannheim og A. Daume, som befuldmægtigede, samt advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

    Den anden part i appelsagen: CJ (Agios Stefanos, Grækenland)

    Appellantens påstande

    —

    Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12 ophæves, jf. appellantens appelanbringender, og

    —

    Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

    1.

    Det første anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl med hensyn til omfanget af retten til at blive hørt.

    —

    Uden henvisning til retspraksis og uden at fremkomme med en specifik begrundelse vedtog Personaleretten en udvidet fortolkning af omfanget af retten til at blive hørt, idet denne ret fandt anvendelse ikke blot på beskyldninger mod en person, men også på de konsekvenser, der kunne tilskrives denne persons adfærd. Desuden modsiges den af Personaleretten indtagne holdning vedrørende rækkevidden af retten til at blive hørt af denne rets egen konklusion i den appellerede dom.

    2.

    Det andet anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl i den konklusion, den nåede frem til i forbindelse med bedømmelsen af, om proceduren kunne have ført til et andet resultat, hvis denne påståede ulovlighed ikke havde foreligget.

    —

    Eftersom Personaleretten havde anerkendt, at tillidsforholdet mellem appelindstævnte og appellanten var uoprettelig brudt, ville den omstændighed, at den påståede ulovlighed ikke forelå, ikke have ført til et andet resultat.
    Top