EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015FN0099

Sag F-99/15: Sag anlagt den 6. juli 2015 — ZZ m.fl. mod EIB

EUT C 414 af 14.12.2015, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 414/40


Sag anlagt den 6. juli 2015 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-99/15)

(2015/C 414/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af lønsedlerne for april 2015 og af lønsedlerne med tillæg for april 2015, som ifølge sagsøgerne gennemfører afgørelser, som ikke overholder deres rettigheder for så vidt angår en lønstigning, og påstand om erstatning for det angiveligt lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende EIB’s bestyrelses afgørelse af 16. december 2014 om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,7 % og af EIB’s direktions afgørelse af 4. februar 2015, som indebærer et løntab, idet disse afgørelser er indeholdt i lønsedlerne for april 2015, og annullation, i samme omfang, af alle de afgørelser, som er indeholdt i de efterfølgende lønsedler.

Annullation af lønsedlerne vedrørende belønning for præstationer i 2015.

Sagsøgte tilpligtes følgelig

at betale den lønforskel, der følger af de førnævnte afgørelser fra EIB’s bestyrelse af 16. december 2014 og fra EIB’s direktion af 4. februar 2015 i forhold til anvendelsen af den minimale meritskala. Denne lønforskel skal tillægges morarenter at regne fra den 12. april 2015 og derefter den 12. i hver måned, indtil fuld betaling har fundet sted, idet disse renter fastsættes til ECB’s rentesats forhøjet med 3 procentpoint.

at betale den lønforskel, der følger af anvendelsen af satsen på 16,3 % på et lønbudget, der er fastsat i overensstemmelse med sagsøgtes forpligtelser.

at betale erstatning for det tab, der er lidt som følge af tabt købekraft, idet dette tab efter ret og billighed og foreløbigt er opgjort til 1,5 % af månedslønnen.

at betale 1  000 EUR til hver af sagsøgerne i form af erstatning af det ikke-økonomiske tab.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.


Top