Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0621

    Sag C-621/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. november 2015 — W e.a. mod Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d'assurance maladie des Hauts-de-Seine og Caisse Carpimko

    EUT C 48 af 8.2.2016, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 48/18


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. november 2015 — W e.a. mod Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d'assurance maladie des Hauts-de-Seine og Caisse Carpimko

    (Sag C-621/15)

    (2016/C 048/25)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: W e.a.

    Sagsøgt: Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d'assurance maladie des Hauts-de-Seine og Caisse Carpimko

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (1) på området for lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne, kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og samstemmende formodninger, som kan bevise vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen, uanset at det er konstateret, at den medicinske forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem vaccinen og sygdommens indtræden?

    2)

    Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i direktiv 85/374 da til hinder for en formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive anset for fastslået, når visse tegn på en årsagsforbindelse foreligger?

    3)

    Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt fastslået?


    (1)  EUT L 210, s. 29.


    Top