Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0136

    Sag C-136/15 P: Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet

    EUT C 311 af 21.9.2015, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/14


    Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet

    (Sag C-136/15 P)

    (2015/C 311/19)

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: Mohammad Makhlouf (ved avocat G. Karouni)

    Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Den appellerede dom ophæves.

    De af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelser og forordninger, der er omfattet af nærværende søgsmål, erklæres for ugyldige, for så vidt som de vedrører appellanten.

    Rådet tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig et enkelt anbringende om, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af reglerne om den forpligtelse, der påhviler Rådet.

    Appellanten har særligt gjort gældende, at Retten har støttet sig på Rådets begrundelse, som er utilstrækkelig og ufuldstændig, hvilket forhindrede appellanten i at fastlægge de særlige og konkrete grunde til opførelsen på listen. Som følge heraf har appellanten ikke kunnet sikre et adækvat forsvar, idet appellanten befandt sig i faktisk uvidenhed om de omstændigheder vedrørende undertrykkelse af demonstranter, at have ydet støtte til regimet eller at have draget fordel af regimet, som blev lagt appellanten til last.

    Retten har desuden åbenbart fordrejet sin begrundelsespligt ved at forsøge at dække over Rådets passivitet, idet der, fejlagtigt og for første gang i dommen, henvises til den omstændighed, at appellanten »nyder gavn af og støtter regimet«.

    Den omstændighed, at det strafbare forhold, som er grundlag for den restriktive foranstaltning, ikke klart og præcist fremgår af Rådets begrundelse, har således væsentligt skadet udøvelsen af appellantens ret til forsvar.


    Top