Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0660

Sag T-660/14: Sag anlagt den 12. september 2014 — SV Capital mod EBA

EUT C 431 af 1.12.2014, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 431/29


Sag anlagt den 12. september 2014 — SV Capital mod EBA

(Sag T-660/14)

(2014/C 431/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SV Capital OÜ (Tallinn, Estland) (ved advokat M. Greinoman)

Sagsøgt: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Sagsøgerens påstande

EBA’s afgørelse af 21. februar 2014 nr. EBA C 2013 002 annulleres i sin helhed.

De europæiske tilsynsmyndigheders klageudvalgs afgørelse nr. BoA 2014-CI-02 ophæves, for så vidt angår den del, der afviser klagen.

Sagen hjemvises til det kompetente organ i EBA til efterprøvelse af SV Capital OÜ’s klage af 24. oktober 2012 (som suppleret) med hensyn til sagens realitet.

EBA tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten, herunder udgifter, der er påløbet til afholdelse af tvangsfuldbyrdelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at der foreligger en faktisk vildfarelse, eftersom det i den anfægtede afgørelse nr. EBA C 2013 002 er anført, at »hverken [RR] eller [OP] var chefer for afdelingen af Nordea Bank Finland eller bestred nøglefunktioner som omhandlet i EBA’s egnethedskriterier«, selv om klageudvalget godkendte sagsøgerens bevis på det modsatte.

2.

Andet anbringende om, at sagsøgte har undladt at udøve skøn, eftersom den ikke tog hensyn til, i) at Nordea er på Rådet for Finansiel Stabilitets liste over 29 banker, der skønnes systemisk vigtige for den globale stabilitet inden for banksektoren, ii) at den er et finansielt konglomerat, iii) at dens estiske afdeling er en vigtig afdeling, og iv) at de påståede tilsidesættelser er af grov karakter.

3.

Tredje anbringende om overtrædelse af artikel 39, stk. 1, i EBA-forordningen (1) og artikel 16 i EBA’s kodeks for god forvaltningsskik (2), eftersom sagsøgeren ikke fik mulighed for at udtale sig om sagsøgtes anførte begrundelse og redegørelse for de faktiske omstændigheder, før den anfægtede afgørelse EBA C 2013 002 blev vedtaget, da sagsøgte ikke oplyste sagsøger om dens hensigt om at undlade at indlede den anmodede undersøgelse af Nordea Bank Finland og undlod at give en begrundelse herfor.

4.

Fjerde anbringende om overtrædelse af artikel 3, stk. 3, artikel 4 og 5 i EBA’s interne regler (3), eftersom EBA’s formandsstedfortræder ikke blev informeret på grundlag af anonymiserede oplysninger om den påtænkte afgørelse om ikke at indlede en undersøgelse.

5.

Femte anbringende om, at EBA har gjort sig skyldig i magtmisbrug og urimelig adfærd, eftersom sagsøgte var partisk og der, henset til den tid og de kræfter, som sagsøgte har brugt på klagen og spørgsmålet om, hvorvidt den kunne behandles, ikke var grundlag for at henlægge sagen uden at træffe en begrundet afgørelse om dens materielle lovlighed.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24.11.2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2009/78/EF (EUT 2010 L 331, s. 12).

(2)  Bestyrelsens afgørelse DC 006 af 12.1.2011 om EBA’s kodeks for god forvaltningsskik.

(3)  Tilsynsrådets afgørelse DC 054 af 5.7.2012 om interne regler for behandling af undersøgelse af overtrædelse af EU-retten.


Top