Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TA0720

    Sag T-720/14: Rettens dom af 30. november 2016 — Rotenberg mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraine — indefrysning af midler — restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område — fysisk person, som aktivt støtter eller gennemfører tiltag, der underminerer eller truer Ukraine — fysisk person, som drager fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for indlemmelsen af Krim — ret til forsvar — begrundelsespligt — åbenbart urigtige skøn — ejendomsret — frihed til at oprette og drive egen virksomhed — ret til respekt for privatlivet — proportionalitet)

    EUT C 22 af 23.1.2017, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.1.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 22/23


    Rettens dom af 30. november 2016 — Rotenberg mod Rådet

    (Sag T-720/14) (1)

    ((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraine - indefrysning af midler - restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område - fysisk person, som aktivt støtter eller gennemfører tiltag, der underminerer eller truer Ukraine - fysisk person, som drager fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for indlemmelsen af Krim - ret til forsvar - begrundelsespligt - åbenbart urigtige skøn - ejendomsret - frihed til at oprette og drive egen virksomhed - ret til respekt for privatlivet - proportionalitet))

    (2017/C 022/29)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Arkady Romanovich Rotenberg (Skt. Petersborg, Rusland) (først ved D. Pannick, QC, barrister M. Lester og solicitor M. O’Kane, derefter ved D. Pannick, M. Lester, solicitors S. Hey og H. Brunskill og barrister Z. Al-Rikabi og endelig ved D. Pannick, M. Lester og Z. Al-Rikabi)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af dels Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16), som ændret ved for det første Rådets afgørelse 2014/508/FUSP af 30. juli 2014 (EUT 2014, L 226, s. 23), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 af 13. marts 2015 (EUT 2015, L 70, s. 47), for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1524 af 14. september 2015 (EUT 2015, L 239, s. 157) og for det fjerde Rådets afgørelse (FUSP) 2016/359 af 10. marts 2016 (EUT 2016, L 67, s. 37), dels Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6), som gennemført ved for det første Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 826/2014 af 30. juli 2014 (EUT 2014, L 226, s. 16), for det andet Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/427 af 13. marts 2015 (EUT 2015, L 70, s. 1), for det tredje Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1514 af 14. september 2015 (EUT 2015, L 239, s. 30) og for det fjerde Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/353 af 10. marts 2016 (EUT 2016, L 67, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren

    Konklusion

    1)

    Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, som ændret ved Rådets afgørelse 2014/508/FUSP af 30. juli 2014 og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 826/2014 af 30. juli 2014, annulleres, for så vidt som de angår Arkady Romanovich Rotenberg.

    2)

    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

    3)

    Hver part bærer sine egne omkostninger.


    (1)  EUT C 7 af 12.1.2015.


    Top