Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0102

Sag C-102/13 P: Appel iværksat den 1. marts 2013 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 18. december 2012 i sag T-205/11, Tyskland mod Kommissionen

EUT C 164 af 8.6.2013, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/8


Appel iværksat den 1. marts 2013 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 18. december 2012 i sag T-205/11, Tyskland mod Kommissionen

(Sag C-102/13 P)

2013/C 164/13

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 18. december 2012 i sag T-205/11 ophæves.

Søgsmålet antages til realitetsbehandling og hjemvises til Retten til afgørelse med hensyn til realiteten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 18. december 2012 i sag T-205/11, hvorved Retten afviste Forbundsrepublikkens søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C-7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) (»Sanierungsklausel«).

Forbundsrepublikken støtter appellen på to appelanbringender, der begge er forbundet med et klagepunkt om manglende begrundelse.

En tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler, som udgør en særlig udformning af det almindelige retlige princip om retssikkerhed, idet Retten har kvalificeret den af Kommissionen valgte måde at forkynde den anfægtede beslutning på urigtigt, og ikke har opstillet krav om, hvilke formelle regler der skal være opfyldt, for at en forkyndelse med modtagelsesbevis af en beslutning i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), er gyldig.

En tilsidesættelse af princippet om ordnet retspleje, som udgør en særlig udformning af det almindelige retlige princip om retssikkerhed, idet Retten har fastslået, at Kommissionen ved klagepunktet om, at klagen blev indgivet for sent, ikke skulle føre bevis for, at forsendelsen blev modtaget af en identificeret person, og at der herved var tale om en person, der var berettiget til at modtage forkyndelsen.


(1)  EFT L 83, s. 1.


Top