Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0422

    Sag C-422/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 28. oktober 2009 — Vassiliki Stylianou Vandorou mod Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton (Undervisnings- og Kirkeministeriet)

    EUT C 24 af 30.1.2010, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.1.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 24/20


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 28. oktober 2009 — Vassiliki Stylianou Vandorou mod Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton (Undervisnings- og Kirkeministeriet)

    (Sag C-422/09)

    2010/C 24/35

    Processprog: græsk

    Den forelæggende ret

    Symvoulio tis Epikrateias

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Vassiliki Stylianou Vandorou

    Sagsøgt: Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton (Undervisnings- og Kirkeministeriet)

    Præjudicielt spørgsmål

    Forstås der efter betydningen i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48 — om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19), som bestemmelsen var gældende efter ændringen ved artikel 1, stk. 3, i direktiv 2001/19 (EFT L 206), men før den ophævedes ved artikel 62 i direktiv 2005/36/EF (EUT L 255) — under »erhvervserfaring«, som tages i betragtning af den kompetente nationale myndighed ved bedømmelsen af, om den viden, den pågældende har erhvervet på grundlag af denne erfaring, er tilstrækkelig til helt eller delvis at dække den væsentlige forskel, der er konstateret mellem de fag og discipliner, som er omfattet af den uddannelse, den pågældende har fået i det seneste opholdsland, og dem, det tilsvarende eksamensbevis i værtslandet dækker, også den erfaring, som kumulativt har følgende karakteristika: a) den er opnået af den pågældende efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der sikrer vedkommende adgang til et konkret lovreguleret erhverv i det seneste opholdsland; b) den er opnået inden for rammerne af en i værtslandet udøvet erhvervsmæssig virksomhed, der vel ikke er identisk med det lovregulerede erhverv, som den pågældende i sin ansøgning, forelagt med henvisning til direktiv 89/48, søger om ret til at udøve (og som i øvrigt ikke kan udøves lovligt i værtslandet, før ansøgningen er godkendt), men som dog efter den faktiske vurdering foretaget af den nationale myndighed, der har kompetence til at vurdere ansøgningen, er en erhvervsmæssig virksomhed, som synes beslægtet med det ovennævnte lovregulerede erhverv; og c) ifølge den anførte nationale myndigheds faktiske vurdering på grund af sin ovennævnte beslægtede karakter skønnes tilstrækkelig til i hvert fald delvis at dække de væsentlige forskelle mellem de fag og discipliner, som den pågældende har erhvervet kundskaber i under sin uddannelse i det seneste opholdsland, og de fag og discipliner, som er omfattet af det tilsvarende eksamensbevis i værtslandet?


    Top