Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0380

Sag C-380/09 P: Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

EUT C 282 af 21.11.2009, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/30


Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-380/09 P)

2009/C 282/52

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Melli Bank plc (ved solicitor S. Gadhia, solicitor, T. Din, QC D. Anderson og barrister R. Blakeley)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Domstolen bør

ophæve den appellerede dom,

tage sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 til følge,

annullere punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF (1) om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc,

tilsidesætte artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF (2), såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og

pålægge Rådet at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten i Første Instans i den appellerede dom begik retlige fejl i en række henseender og således tilsidesatte fællesskabsretten vedrørende fire væsentlige forhold:

1)

Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den urigtigt lagde en fortolkning til grund, hvorefter forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), er bindende;

2)

Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at fastslå, at forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), var forenelig med det fællesskabsretlige princip om proportionalitet;

3)

Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den beskrev anvendelsen af parametrene for, hvorledes appellanten ejes og kontrolleres af moderselskabet, og

4)

Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at konkludere, at Rådets havde opfyldt sin pligt til at begrunde afgørelsen om at inddrage appellanten.

Følgelig har appellanten for Domstolen nedlagt påstand om, at

1)

den appellerede dom ophæves,

2)

sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 tages til følge,

3)

Domstolen annullerer punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF om restriktive foranstaltninger over for over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc,

4)

Domstolen tilsidesætter artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF, såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og

5)

Rådet pålægges at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans.


(1)  Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF af 23.6.2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

(EUT L 103, s. 1).

EUT L 335M, s. 969 (MT).


Top