This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009CN0380
Case C-380/09 P: Appeal brought on 25 September 2009 by Melli Bank plc against the judgment of the Court of First Instance (Second Chamber) delivered on 9 July 2009 in Joined Cases T-246/08 and T-332/08: Melli Bank plc v Council of the European Union, supported by French Republic, United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, Commission of the European Communities
Sag C-380/09 P: Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag C-380/09 P: Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
EUT C 282 af 21.11.2009, p. 30–31
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
21.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 282/30 |
Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-380/09 P)
2009/C 282/52
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Melli Bank plc (ved solicitor S. Gadhia, solicitor, T. Din, QC D. Anderson og barrister R. Blakeley)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Domstolen bør
— |
ophæve den appellerede dom, |
— |
tage sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 til følge, |
— |
annullere punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF (1) om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc, |
— |
tilsidesætte artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF (2), såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og |
— |
pålægge Rådet at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at Retten i Første Instans i den appellerede dom begik retlige fejl i en række henseender og således tilsidesatte fællesskabsretten vedrørende fire væsentlige forhold:
1) |
Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den urigtigt lagde en fortolkning til grund, hvorefter forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), er bindende; |
2) |
Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at fastslå, at forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), var forenelig med det fællesskabsretlige princip om proportionalitet; |
3) |
Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den beskrev anvendelsen af parametrene for, hvorledes appellanten ejes og kontrolleres af moderselskabet, og |
4) |
Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at konkludere, at Rådets havde opfyldt sin pligt til at begrunde afgørelsen om at inddrage appellanten. |
Følgelig har appellanten for Domstolen nedlagt påstand om, at
1) |
den appellerede dom ophæves, |
2) |
sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 tages til følge, |
3) |
Domstolen annullerer punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF om restriktive foranstaltninger over for over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc, |
4) |
Domstolen tilsidesætter artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF, såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og |
5) |
Rådet pålægges at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans. |
(1) Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF af 23.6.2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran.
(EUT L 103, s. 1).
EUT L 335M, s. 969 (MT).