Appel iværksat den 25. februar 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 10. december 2008 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-388/02, Kronoply GmbH & Co. KG og Kronotex GmbH & Co. KG mod De Europæiske Fællesskaber, støttet af Zellstoff Stendal GmbH, Forbundsrepublikken Tyskland og Land Sachsen-Anhalt

(Sag C-83/02 P)

2009/C 102/25

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Gross og V. Kreuschitz, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Kronoply GmbH & Co. KG, Kronotex GmbH & Co. KG, Zellstoff Stendal GmbH, Forbundsrepublikken Tyskland og Land Sachsen-Anhalt

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at en fortolkning af artikel 88, stk. 2, EF, hvorefter der ved en beslutning om statsstøtte foreligger søgsmålsret til berørte parter, tilsidesætter kravene i artikel 230, stk. 4, EF vedrørende søgsmålsberettigelse. Berørte parter, som ikke er part i statsstøtteproceduren, kan ikke gøre partsrettigheder i forbindelse med et søgsmål gældende. Med henblik på afgørelsen af, om parten er individuelt berørt, er det derimod den af Domstolen opstillede Plaumann-formel, der finder anvendelse. Spørgsmålet, om parten er individuelt berørt, kan følgelig kun afgøres ud fra støttens økonomiske indvirkning på sagsøgeren.

I den appellerede dom er der endvidere uberettiget foretaget en ny fortolkning af påstandene. Ifølge Kommissionen har Retten efterprøvet argumenter fremsat af de indstævnte, som ikke blev fremsat i forbindelse med beskyttelsen af deres angivelige processuelle rettigheder, selv om søgsmålet kun blev antaget til realitetsbehandling for så vidt angår beskyttelsen af de angivelige processuelle rettigheder.

Endelig indebærer den appellerede dom en anerkendelse af en generel søgsmålsret i forbindelse med statsstøttebeslutninger, som i strid med fællesskabsretten.