Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0388

    Sag C-388/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. marts 2009 — The Queen, The Incorporated Trustees of the National Council on Ageing (Age Concern England) mod Secretary of State for Business, Enterprise and Regulatory Reform (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) (Direktiv 2000/78 — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — forskelsbehandling på grund af alder — afskedigelse begrundet i pensionering — berettigelse)

    EUT C 102 af 1.5.2009, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.5.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 102/6


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. marts 2009 — The Queen, The Incorporated Trustees of the National Council on Ageing (Age Concern England) mod Secretary of State for Business, Enterprise and Regulatory Reform (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige)

    (Sag C-388/07) (1)

    (Direktiv 2000/78 - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - forskelsbehandling på grund af alder - afskedigelse begrundet i pensionering - berettigelse)

    2009/C 102/08

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: The Queen, The Incorporated Trustees of the National Council on Ageing (Age Concern England)

    Sagsøgt: Secretary of State for Business, Enterprise and Regulatory Reform

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice, Queen’s Bench Division, Administrative Court — fortolkning af artikel 2, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — anvendelsesområde — nationale bestemmelser, hvorefter arbejdsgivere kan afskedige arbejdstagere på 65 år eller derover på grund af pensionering

    Konklusion

    1)

    Nationale retsforskrifter som dem, der er fastlagt i regulations 3, 7 (4) og (5) samt 30 i Employment Equality (Age) Regulations 2006 (bekendtgørelse af 2006 om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse (alder)), er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

    2)

    Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national foranstaltning, som — i lighed med regulation 3 i den i hovedsagen omhandlede bekendtgørelse — ikke konkret opregner de formål, der kan berettige, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder fraviges. I henhold til den nævnte artikel 6, stk. 1, kan dette princip dog kun fraviges ved foranstaltninger begrundet i legitime socialpolitiske formål såsom beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede lovgivning tjener et sådant legitimt formål, og om den nationale lovgiver eller regeludstedende myndighed med føje — under hensyntagen til, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin på det socialpolitiske område — kunne vurdere, om de valgte midler var hensigtsmæssige og nødvendige til opfyldelse af dette formål.

    3)

    Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 giver medlemsstaterne adgang til inden for rammerne af national ret at fastsætte visse former for ulige behandling på grund af alder, hvis behandlingen er »objektivt og rimeligt« begrundet i et legitimt formål, såsom beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og midlerne til opfyldelse af dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne bevisbyrden for, at det formål, der anføres som begrundelse, er lovligt, og stiller høje krav til dette bevis. Det skal ikke tillægges nogen særlig betydning, at ordet »rimeligt« i direktivets artikel 6, stk. 1, ikke figurerer i direktivets artikel 2, stk. 2, litra b).


    (1)  EUT C 283 af 24.11.2007.


    Top