EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.8.2022

COM(2022) 415 final

2022/0244(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2022/109, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 1 om den fælles fiskeripolitik ("grundforordningen om den fælles fiskeripolitik") skal udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genoprette og opretholde populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte ("MSY"). Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder ("TAC'er") og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 2 om en flerårig plan for Østersøen fastsættes desuden målintervaller for fiskeridødeligheden. Disse intervaller anvendes i forslaget til at nå målene i den fælles fiskeripolitik og navnlig at nå og opretholde MSY.

Forslaget har til formål at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for 2023 for de kommercielt vigtigste fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen. Forslaget har også til formål at regulere rekreativt havfiskeri i den udstrækning, det er nødvendigt for at bevare de fiskebestande, der er omfattet af denne forordning. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i tråd med Unionens politik for bæredygtig udvikling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af nedenstående grunde:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Ved denne foreslåede rådsforordning fordeles fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i overensstemmelse med kriterierne i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har således rige muligheder for selv at bestemme, når de træffer afgørelse om, hvilken social/økonomisk model de foretrækker at anvende til at udnytte de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Rådet vedtager denne type forordning hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse heraf foreligger allerede.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: forordning.

Dette forslag vedrører fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Det Rådgivende Råd for Østersøen blev hørt på grundlag af Kommissionens meddelelse Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2023 (COM(2022) 253 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev leveret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). De foreløbige synspunkter om alle de berørte fiskebestande, som de interesserede parter gav udtryk for, blev taget i betragtning i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger og status for bestandene drøftet med medlemsstaterne i det regionale Baltfishforum i juni 2022.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

ICES, der er en videnskabelig organisation, er blevet hørt.

Unionen indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES. Der er modtaget rådgivning om alle bestande i Østersøen, og der foreslås TAC'er for de kommercielt vigtigste bestande 3 .

•Konsekvensanalyse

Forslaget indgår i en langsigtet strategi, hvor fiskeriindsatsen gradvis tilpasses og bevares på niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Denne strategi forventes med tiden at føre til et stabilt fiskeritryk, højere kvoter og dermed bedre indtægter for fiskerne og deres familier. De øgede landinger forventes at være til gavn for fiskerierhvervet, forbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen samt for resten af den industri, der er forbundet med kommercielt og rekreativt fiskeri. I denne sammenhæng, og navnlig for så vidt angår Østersøen, er det nødvendigt at fremhæve forbindelsen mellem bæredygtigt fiskeri og et sundt havmiljø. Biodiversitetsstrategien og de dertil knyttede initiativer, særlig den kommende handlingsplan for fiskeri og havmiljøet, er værktøjer til at nå dette mål.

Indtil 2019 lykkedes det med de beslutninger, der blev truffet om fiskerimulighederne i Østersøen, at bringe fiskeridødeligheden for bestande, som der forelå MSY-rådgivning om, i overensstemmelse med MSY-intervallerne på tidspunktet for fastsættelsen af TAC'er, med undtagelse af sild i den vestlige del af Østersøen. Med disse beslutninger lykkedes det tilsyneladende også at genoprette bestande og udligne fiskerikapaciteten og -mulighederne. I 2019 stod det imidlertid klart, at torsk i den østlige del af Østersøen var kommet under et alvorligt pres. ICES vurderer, at denne bestand med stor sandsynlighed forbliver nedfisket i adskillige år fremover. I 2021 stod det klart, at torskebestanden i den vestlige del af Østersøen faktisk også har ligget under bæredygtige niveauer (dvs. under Blim) i mange år, og ICES understregede, at adskillige populationer af laks er meget svage. Endelig har biomassen for sild i den centrale del af Østersøen siden 2020 ligget under sunde niveauer (dvs. under Btrigger), og i 2022 kom sild i Den Botniske Bugt meget tæt på denne grænse. Der er derfor behov for yderligere fremskridt for at genoprette alle bestande og bringe dem i overensstemmelse med MSY.

Den 31. maj 2022 offentliggjorde ICES sin videnskabelige rådgivning for bestandene i Østersøen, med undtagelse af rådgivningen for torsk i den vestlige del af Østersøen, som blev offentliggjort den 30. juni 2022. ICES vurderer, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen og torsk i den østlige og vest del af Østersøen stadig ligger under de sikre biologiske grænser. Biomassen for sild i den centrale del af Østersøen ligger stadig under sunde niveauer. Rådgivningen er forsigtighedsbaseret for torsk i den østlige del af Østersøen og laks i Den Finske Bugt. Der er modtaget MSY-rådgivning for de øvrige otte bestande:

·brisling, sild i Rigabugten og rødspætte er på sunde niveauer

·sild i Den Botniske Bugt er faldet til lige over sunde niveauer, og

·torsk i den vestlige del af Østersøen og sild i den vestlige og den centrale del af Østersøen ligger under sunde niveauer

·de forskellige populationer af laks i Østersøens hovedbassin befinder sig fortsat under meget forskellige betingelser.

Under hensyntagen til ovenstående foreslås det at videreføre: i) fiskerimulighederne for laks i Den Finske Bugt ii) den regionaliserede tilgang til laks i Østersøens hovedbassin og iii) TAC'erne for bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen og torsk i den vestlige og østlige del af Østersøen. Med forslaget vil fiskerimulighederne blive øget med 14 % for sild i den centrale del af Østersøen og med 25 % for rødspætte. Med forslaget reduceres fiskerimulighederne med 28 % for sild i Den Botniske Bugt, med 4 % for sild i Rigabugten og med 20 % for brisling.

De økonomiske virkninger af forslaget for 2023 vil derfor være en reduktion af fiskerimulighederne for alle medlemsstater. Samlet set medfører forslaget, at fiskerimulighederne i Østersøen fastsættes til ca. 402 000 ton, hvilket svarer til en reduktion på 15,6 % i forhold til fiskerimulighederne for 2022.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget bibeholder de fleksible mekanismer for kvoteudveksling, der allerede blev fastsat ved tidligere års forordninger om fiskerimulighederne i Østersøen. Der foreslås ingen nye bestemmelser eller nye administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt plan), der vil kunne øge den administrative byrde.

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2023, og der er derfor ingen revisionsklausul.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2023 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for de medlemsstater, der driver fiskeri i Østersøen.

Forordning (EU) 2016/1139 om den flerårige plan for Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016. I den flerårige plan fastsættes fiskerimulighederne. Disse skal fastsættes i overensstemmelse med planens målsætninger og overholde de målintervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ. Ved artikel 4, stk. 3, i den flerårige plan fastsættes, at for bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, skal TAC'en i princippet fastlægges til eller under den fiskeridødelighed, som resulterer i MSY (henholdsvis "FMSY-værdien" og "nedre FMSY-interval"). I henhold til artikel 4, stk. 4, i den flerårige plan kan TAC'en dog også altid fastsættes under FMSY-intervallerne. I henhold til artikel 4, stk. 5, i den flerårige plan kan TAC'en for sunde bestande fastsættes over FMSY-værdien ("øvre FMSY-interval"). For bestande med en biomasse, der ligger under sunde værdier, dvs. det grænsereferencepunkt for gydebiomassen, under hvilket der skal træffes foranstaltninger til at genoprette bestanden til over de niveauer, der giver MSY ("Btrigger"), fastsættes i artikel 5, stk. 1, i den flerårige plan, at der skal træffes de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den pågældende bestand til sunde niveauer. Navnlig skal TAC'en fastsættes til et reduceret nedre niveau, der er fastlagt under det øvre FMSY-interval, idet der tages hensyn til nedgangen i biomassen. Hvis en bestands biomasse ligger under de sikre biologiske grænser, dvs. det grænsereferencepunkt for gydebiomassen, under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne ("Blim"), skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i den flerårige plan træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse bestande eller andre bestande i fiskeriet. Der kan ligeledes vedtages andre afhjælpende foranstaltninger, men de skal være funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne. Valget af foranstaltninger bør træffes i overensstemmelse med situationens art, alvor, varighed og hyppighed.

I henhold til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik skal fiskerimulighederne for bestande, for hvilke der afgives rådgivning på grundlag af forsigtighedstilgangen, fastsættes til niveauer, der mindst sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand. Det anføres i betragtning 8 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, at forvaltningsbeslutninger vedrørende blandet fiskeri bør tage højde for de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande på samme tid i blandet fiskeri i overensstemmelse med MSY, navnlig hvis det af videnskabelig rådgivning fremgår, at det er meget vanskeligt at undgå at måtte lukke fiskeriet af en bestand ved at forbedre de anvendte fiskeredskabers selektivitet.

Fiskerimulighederne foreslås i henhold til artikel 16, stk. 1 (hvori der henvises til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4 (hvori der henvises til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de regler, der er fastsat i de flerårige planer), i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.

Ved fastsættelse af EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende mængder af disse bestande fratrukket de TAC'er, som ICES har anbefalet. Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til forslaget.

For sild i den vestlige del af Østersøen er bestandsstørrelsen som anslået af ICES øget en smule, men ligger fortsat blot på 59 % af Blim. ICES anslår, at biomassen vil forblive under Blim mindst indtil 2025, selv uden at der fiskes overhovedet. Rekrutteringen har været lav i mange år og er stadig på et historisk lavt niveau. Eftersom ingen af fangstscenarierne vil bringe biomassen over Blim i nær fremtid, har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst for femte år i træk. I 2021 besluttede Rådet at lukke det målrettede fiskeri med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og kystfiskeri af mindre omfang, jf. artikel 5, stk. 2 og artikel 4, stk. 4, i den flerårige plan. Rådet besluttede også at fastsætte en TAC for uundgåelige bifangster for at undgå "choke species" i andre fiskerier. Da disse afhjælpende foranstaltninger endnu ikke har haft tid til at resultere i en forbedret status for bestanden, foreslår Kommissionen at fortsætte lukningen af det målrettede fiskeri og at fastholde TAC-niveauet.

Hvad angår torsk i den østlige del af Østersøen er ICES fortsat ikke i stand til at fastsætte værdierne for FMSY-intervallerne. ICES har derfor givet forsigtighedsbaseret rådgivning for 2023. ICES anbefaler for fjerde år i træk nulfangst. ICES anslår, at bestandsstørrelsen fortsat er under Blim, og at den på mellemlang sigt fortsat vil ligge derunder, selv uden at der fiskes overhovedet. ICES anslår også, at biomassen næsten ikke er vokset i 2021, og at rekrutteringen fortsat er historisk lav. Bestandens ringe situation taget i betragtning har der siden 2019 været indført strenge foranstaltninger. Det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen er blevet lukket med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri, og TAC'en er begrænset til uundgåelige bifangster for at forhindre choke-situationer i de fleste andre fiskerier i Østersøen. Der blev vedtaget yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne, når gydeperioden er på sit højeste, og som omfatter de potentielle gydeområder. Undtagelser finder anvendelse for rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber, samt konsumfiskeri efter pelagiske bestande foretaget uden for de vigtigste potentielle gydeområder. Desuden har rekreativt fiskeri i det primære udbredelsesområde været forbudt siden 2020, eftersom de mængder, der fanges, ville være betydelige sammenlignet med TAC'en for bifangster. Da disse afhjælpende foranstaltninger endnu ikke har haft tid til at resultere i en forbedret status for bestanden, foreslår Kommissionen at bevare dem og fastholde TAC-niveauet.

For så vidt angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har ICES i mange år skønnet, at bestanden var skrøbelig, og at dens størrelse lå under Btrigger. Derfor blev fiskerimulighederne mindsket væsentligt, og der blev vedtaget ledsagende foranstaltninger, som f.eks. lukninger af gydeområderne og begrænsninger af rekreativt fiskeri. Hvert år blev det anslået, at bestanden ville være genoprettet det efterfølgende år, men dette er endnu ikke sket. I 2021 bemærkede ICES, at der havde været væsentlige uoverensstemmelser i ICES' tidligere vurderinger. ICES foretog derfor en mere tilbundsgående vurdering. Denne vurdering viste, at bestanden faktisk endda har ligget under Blim det meste af de forgangne 10 år. ICES anbefalede derfor at reducere de samlede fangster væsentligt. Rådet besluttede at lukke det målrettede fiskeri med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og at begrænse TAC'en til at omfatte uundgåelige bifangster for at undgå "choke species" i andre fiskerier. Eksisterende yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, blev fastholdt eller styrket. Lukningen af gydeområderne, når gydeperioden er på sit højeste, og de potentielle gydeområder blev fastholdt med undtagelser for rent videnskabeligt fiskeri, visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber, konsumfiskeri efter pelagiske bestande foretaget uden for de vigtigste potentielle gydeområder og fiskeri med skrabere efter muslinger i visse områder med lavt vand. Desuden blev lukningen af gydeområderne udvidet til at omfatte rekreativt fiskeri. Uden for denne periode blev fangstbegrænsningen for rekreativt fiskeri strammet til én fisk pr. fisker pr. dag.

I dette års rådgivning angiver ICES, at rekrutteringen i 2022 skønnes at blive en smule højere end i tidligere år. Bestandens biomasse er dog faldet yderligere og udgør i øjeblikket blot 38 % af Blim. Ikke desto mindre anbefales det i fangstrådgivningen for FMSY-værdien at øge de samlede fangster (lige som i 2021 er ICES ikke i stand til at levere særskilt rådgivning for kommercielle og rekreative fangster), og det skønnes, at biomassen vil ligge over Blim i 2024. Samtidig fremhæver ICES, at dets kortsigtede prognose er langt mere usikker end sædvanligt, fordi vurderingsmodellen ikke omfatter visse (sandsynligvis betydelige) ukendte dødelighedsfaktorer. Derfor understreger ICES, at der med fangster på niveauer for FMSY-værdien er en høj risiko for, at biomassen faktisk forbliver under Blim i 2024. Grundet bestandens meget begrænsede størrelse, ICES betragtninger og de tidligere års usikkerhed vedrørende bestandsvurderingen foreslår Kommission en forsigtighedstilgang ved at holde TAC-niveauet og de nuværende afhjælpende foranstaltninger uændret.

ICES anslog i 2020, at biomassen for sildebestanden i den centrale del af Østersøen var faldet til under (Btrigger). I 2021 var der et yderligere fald i biomassen, og den nærmede sig Blim. Fiskerimulighederne blev mindsket væsentligt. Bestanden er vokset igen, men ligger fortsat under Btrigger. Der har ikke været nogen stærk rekruttering siden 2015, og den primære drivkraft bag de nuværende fiskerimuligheder er den stærke 2019-årsgang. Der er dog udsving i skønnene for den årgang. I 2020 anslog ICES, at 2019-årgangen var stærk, sidste år, at den var under gennemsnittet, og i år, at den er over gennemsnittet. På den baggrund anbefaler ICES at øge fiskerimulighederne betragteligt, men understreger samtidig, at bestanden er afhængig af en enkelt årgang, hvis styrke endnu er uvis. Kommissionen foreslår derfor i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i den flerårige plan, en forsigtighedstilgang og, at fiskerimulighederne fastsættes til den nedre værdi i FMSY-intervallet.

Vurderingen af sild i Den Botniske Bugt har været genstand for nogen usikkerhed de seneste år. Biomassen har været støt faldende siden 2010. I 2019 nedgraderede ICES sin rådgivning til en anbefaling om en forsigtighedstilgang i ICES' datakategori 3, da der blev konstateret en stærk forudindtagethed i tidligere års vurderinger af bestanden. Efter noget tilbundsgående arbejde opgraderede ICES i 2021 igen rådgivningen til MSY-rådgivning i ICES' datakategori 1. ICES vurderede, at biomassen endelig var voksende igen, og anbefalede at øge fiskerimulighederne betragteligt. ICES skønner nu, at bestandens biomasse faktisk har været langt mindre i de seneste år og er faldet til et niveau, der ligger lige over Btrigger. ICES peger på, at denne udvikling sandsynligvis skyldes den stadig mindre størrelse på sild, et fænomen som visse kystfiskere allerede har bemærket i nogen tid. Mens forholdet mellem vægt og alder har været lavt de seneste 15 år, blev det i 2021 endnu mindre. Det eneste fangstscenario, som ICES anbefalede, og som ville holde bestanden over Btrigger i 2024, er den nedre værdi i FMSY-intervallet. I betragtning af bestandens negative udvikling og for at undgå, at bestanden falder til under Btrigger, foreslår Kommissionen at fastsætte fiskerimulighederne til den nedre værdi i FMSY-intervallet.

ICES' rådgivning for sild i Rigabugten omfatter ingen specifikke begrænsninger, så den foreslåede TAC ligger på FMSY-værdien.

Ifølge ICES er biomassen for brisling sund, men tidligere tiders fiskeritryk har ligget over FMSY. Desuden anbefaler ICES, at der tages hensyn til samspillet mellem arter, da brisling er en vigtig foderart for torsk. Kommissionen foreslår derfor at fastsætte TAC'en i det nedre FMSY-interval i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i den flerårige plan.

TAC'en for rødspætte er en kombination af: i) MSY-rådgivningen for bestanden i underafsnit 21, 22 og 23 og ii) MSY-rådgivningen for bestanden i underafsnit 24-32, som i år blev opgraderet til MSY-rådgivning i ICES' datakategori 2. Begge bestande udvikler sig godt, men der bør tages hensyn til samspillet mellem arter. Torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte, og bifangstniveauerne kan være høje, navnlig så længe der ikke bruges fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri. Kommissionen foreslår at bevare fiskerimulighederne for begge bestande af torsk i Østersøen på et meget lavt niveau. Kommissionen foreslår derfor at fastsætte TAC'en for rødspætte i det nedre FMSY-interval, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i den flerårige plan.

ICES har i mange år anført, at status for flodbestande af laks i Østersøen er meget forskelligartet, idet nogle bestande er sunde, mens andre er meget svage. Tidligere plejede ICES at levere MSY-rådgivning for laks i Østersøens hovedbassin og rådgivning udarbejdet for bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data, for laks i Den Finske Bugt. Efter en tilbundsgående vurdering af bestanden besluttede ICES også at anvende denne tilgang i Østersøens hovedbassin i 2020. I 2021 forelagde ICES, efter at have udført yderligere arbejde, igen MSY-rådgivning. I denne rådgivning anførtes det dog for første gang, at alle kommercielle og rekreative fangster af laks i Østersøens hovedbassin, som i sagens natur er blandet fiskeri, hvor der fanges laks fra både sunde og svage flodbestande, bør standses for at beskytte de svage flodbestande. Samtidig mener ICES imidlertid, at en fortsættelse af det eksisterende målrettede fiskeri i kystområderne i Den Botniske Bugt og Ålandshavet under laksens sommervandring stadig vil være en del af en forsigtighedstilgang. Derfor besluttede Rådet at lukke det målrettede fiskeri efter laks i Østersøens hovedbassin og at fastsætte en TAC for uundgåelige bifangster med en undtagelse for rent videnskabeligt fiskeri, mens det målrettede fiskeri efter laks holdes åbent i sommerperioden i de nordlige kystområder. Rådet vedtog også yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne. Fiskeri med langliner uden for fire sømil målt fra basislinjerne blev forbudt. Desuden finder en daglig fangstbegrænsning på én finneklippet laks pr. fisker pr. dag anvendelse på rekreativt fiskeri, hvor og når det målrettede kommercielle fiskeri er lukket. For laks i Den Finske Bugt fastsatte Rådet TAC'en i overensstemmelse med ICES' forsigtighedsbaserede rådgivning. I 2022 var den relevante arbejdsgruppe i ICES ikke i stand til at mødes på grund af den russiske angrebskrig mod Ukraine, og ICES besluttede at videreføre sin rådgivning for laks i Østersøens hovedbassin og for Den Finske Bugt. På dette grundlag foreslår Kommissionen at bibeholde niveauerne for de to TAC'er uændret og at fastholde de nuværende afhjælpende foranstaltninger, samtidig med at rekreative catch and release-teknikker udtrykkeligt forbydes, da ICES vurderer, at dødeligheden efter genudsætning er for høj til at beskytte de svage populationer.

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der fastsat supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for henholdsvis præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 og 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I den senere tid er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen foreslår også en ændring af Rådets forordning (EU) 2022/109 for at fastsætte en TAC for sperling, for hvilken fangståret begynder den 1. november 2022. TAC-niveauet angives med "pm" (pro memoria) i afventning af offentliggørelsen af ICES-rådgivningen, der efter planen skal foreligge primo oktober 2022, og konsultationerne med Det Forenede Kongerige.

2022/0244 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2022/109, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 4 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske konsekvenser af eventuelle justeringer af de dertil hørende fiskerimuligheder.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske konsekvenser, idet der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 5 er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ("den flerårige plan"). Den flerårige plan har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter populationer af de befiskede arter til og opretholder dem over de niveauer, der kan give MSY. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af specifikke flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse flerårige planer.

(6)I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 skulle fiskerimulighederne for de i forordningens artikel 1 oplistede bestande fastsættes for så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 at opnå en fiskeridødelighed svarende til MSY udtrykt i intervaller. Fangstbegrænsningerne i 2023 for de relevante bestande i Østersøen bør derfor fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(7)Den 31. maj 2022 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin årlige rådgivning for bestandene i Østersøen, med undtagelse af rådgivningen for torsk i den vestlige del af Østersøen, som blev offentliggjort den 30. juni 2022. ICES peger på, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 er vokset en smule, men den er kun 59 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der kan være reduceret produktionsevne (Blim). Dertil kommer, at rekrutteringen fortsat er på et historisk lavt niveau. ICES har derfor for femte år i træk anbefalet nulfangst for sild i den vestlige del af Østersøen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 skal der træffes alle afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. I henhold til forordningens artikel 5, stk. 2, skal der også træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. I 2022 blev det målrettede fiskeri efter sild i den vestlige del af Østersøen derfor lukket, og en meget lav TAC blev fastsat for uundgåelige bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen for at undgå fænomenet "choke species". Målrettet fiskeri efter sild blev dog tilladt for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 6 , samt for kystfiskeri af mindre omfang med visse passive redskaber. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning bør det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bevares.

(8)Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES siden 2019 været i stand til at basere sin forsigtighedsbaserede rådgivning vurdering på et godt datagrundlag. ICES skønner, at biomassen for torskebestanden i den østlige del af Østersøen fortsat er under Blim, og at den næsten ikke er vokset siden 2021. ICES offentliggjorde derfor for fjerde år i træk rådgivning om nulfangst for torsk i den østlige del af Østersøen. Der har siden 2019 været indført strenge bevarelsesforanstaltninger i Unionen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen lukket, og en TAC for uundgåelige bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen blev sat på et meget lavt niveau for at undgå fænomenet "choke species". Desuden blev der vedtaget andre afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne og forbud mod rekreativt fiskeri i det primære udbredelsesområde. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning bør det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bevares.

(9)Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har videnskabelige skøn i flere år peget på, at gydebiomassen lå under det grænsereferencepunkt, under hvilket der skal træffes specifikke og hensigtsmæssige forvaltningstiltag (Btrigger). Der er derfor i de senere år blevet vedtaget stadig strengere forvaltningsforanstaltninger. I 2021 besluttede ICES af gennemføre en mere tilbundsgående vurdering, som afslørede, at biomassen for torskebestanden i den vestlige del af Østersøen i over 10 år faktisk for det meste har ligget under Blim. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den vestlige del af Østersøen derfor lukket, og en meget lav TAC blev fastsat for uundgåelige bifangster af torsk i den vestlige del af Østersøen for at undgå fænomenet "choke species". Desuden blev der vedtaget yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne, som også omfatter et forbud mod rekreativt fiskeri og en yderligere stramning af den daglige fangstbegrænsning i rekreativt fiskeri. I år har ICES nedjusteret sin skøn over bestandens biomasse, og til trods for en svag stigning sidste år vurderes biomassen til at udgøre under 40 % af Blim. Grundet de lidt højere skøn for rekruttering og uklare yderligere dødelighedsfaktorer, som ICES i øjeblikket ikke er i stand til at medtage i sin vurderingsmodel, anbefales der i rådgivningen for den fiskeridødelighed, som fører til MSY (FMSY), at øge de samlede fangster. ICES understreger dog, at dets kortsigtede prognose er meget usikker, og at der på grund af den uklare yderligere fiskeridødelighed er en 66 % sandsynlighed for, at bestandens biomasse forbliver under Blim i 2024, hvis fiskerimulighederne fastsættes til FMSY-værdien. Lige som i 2021 er ICES desuden ikke i stand til at levere særskilt fangstrådgivning for kommercielle og rekreative fangster. På grund af bestandens tilbagegang og den uvished, der omgiver rådgivningen for fangster ved FMSY-værdien, bør der anlægges en forsigtighedstilgang, og niveauet for fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bør fastholdes.

(10)I 2020 skønnede ICES, at biomassen for sildebestanden i den centrale del af Østersøen var faldet til under (Btrigger), og at den i 2021 havde nærmest sig Blim. I år vurderer ICES, at biomassen er vokset, men at den stadig ligger under Btrigger. Bestanden er udelukkende afhængig af 2019-årgangen, og der har siden 2020 været betragtelige udsving i vurderingen af denne årgangs robusthed. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(11)Biomassen af sild i Den Botniske Bugt har været støt faldende siden 2010. I 2019 besluttede ICES af levere rådgivning baseret på den tilgang, der er udarbejdet for bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data, da der blev konstateret en stærk forudindtagethed i tidligere års vurderinger af bestanden. Efter en tilbundsgående analyse var ICES igen i stand til at forelægge MSY-rådgivning i 2021. Den ajourførte rådgivning for 2021 havde til formål at øge fiskerimulighederne for 2021 væsentligt på grundlag af et skøn om, at biomassen endelig voksede. For 2022 anbefalede ICES at nedsætte fiskerimulighederne en smule. I sin rådgivning for 2023 satte ICES dog bestandens biomasse væsentlig lavere. Ifølge ICES skyldes denne mindre biomasse højst sandsynligt sildenes støt faldende størrelse. ICES skønner, at bestandens biomasse nu ligger lige over Btrigger. Det eneste fangstscenario, som ICES anbefalede, og som ville holde bestanden over Btrigger i 2024, er den nedre værdi i FMSY-intervallet. I betragtning af bestandens negative udvikling og for at undgå, at bestanden falder til under Btrigger, bør fiskerimulighederne fastsættes til den nedre værdi i FMSY-intervallet.

(12)Ifølge ICES' rådgivning for rødspætte er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Ifølge ICES' rådgivning for brisling fanges denne art i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Der bør tages hensyn til dette samspil mellem arter, og fiskerimulighederne for henholdsvis rødspætte og brisling bør fastsættes i det nedre FMSY-interval.

(13)Med hensyn til laks i ICES-underafsnit 22-31 har ICES i adskillige år anført, at flodbestandenes tilstande var meget uensartede. I 2021 anbefalede ICES efter en tilbundsgående analyse, at alle kommercielle og rekreative fangster i Østersøens hovedbassin, som i sagens natur er blandet fiskeri, hvor der fanges laks fra både sunde og svage flodbestande, bør standses for at beskytte de svage flodbestande. ICES vurderede imidlertid, at det eksisterende målrettede fiskeri i kystområderne i Den Botniske Bugt og Ålandshavet kunne fortsætte under laksens sommervandring. Der blev derfor fastsat en særlig TAC for bifangster af laks i disse områder, med undtagelse af: i) fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og ii) kystfiskeri nord for breddegrad 59°30′N i perioden fra den 1. maj til den 31. august. Der blev også vedtaget yderlige afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af restriktioner for anvendelse af langliner og en daglig fangstbegrænsning for rekreativt fiskeri. I 2022 videreførte ICES sin rådgivning fra 2021. Derfor bør niveauet for fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger fastholdes, samtidig med at det præciseres, at rekreative catch and release-teknikker ikke er tilladt.

(14)For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks mellem ICES-underafsnit 22-31 og ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er uændret, bør denne fleksibilitet bibeholdes.

(15)Et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere betydelige fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Den pågældende bestemmelse bør derfor bibeholdes, så niveauet for fejlrapportering fortsat kan holdes lavt.

(16)Foranstaltninger for rekreativt fiskeri af torsk og laks og foranstaltninger til bevarelse af bestande af havørred og laks bør være med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) 1380/2013.

(17)Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 7 , særlig artikel 33 og 34 vedrørende henholdsvis registrering af fangster og fiskeriindsats og fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(18)Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 8 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for bestande, der er omfattet af henholdsvis præventive og analytiske TAC'er. I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 og 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senere er der med artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor udtrykkeligt fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(19)Biomassen af bestandene af torsk i den østlige og vestlige del og sild i den vestlige del af Østersøen ligger under Blim, og kun bifangst, videnskabeligt fiskeri og, for så vidt angår sild i den vestlige del af Østersøen, visse typer kystfiskeri af mindre omfang er tilladt i 2023. Derfor har de medlemsstater, der har en kvoteandel af den relevante TAC, forpligtet sig til ikke at anvende den årsbaserede fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på disse bestande i 2023, således at fangsterne i 2023 ikke overskrider TAC'en for torsk i den østlige del, sild i den vestlige del og torsk i den vestlige del af Østersøen. Desuden er biomasserne af flodbestande af laks syd for breddegrad 59°30′N næsten alle under grænsereferencepunktet for smoltproduktion (Rlim), og i 2023 er kun bifangster og videnskabeligt fiskeri tilladt. Derfor har de relevante medlemsstater påtaget sig en lignende forpligtelse vedrørende den årsbaserede fleksibilitet, for så vidt angår fangster af laks i Østersøens hovedbassin i 2023.

(20)Ved Rådets forordning (EU) 2022/109 9 fastsættes fiskerimulighederne for sperling indtil den 31. oktober 2022 i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a. Fangstperioden for sperling er fra den 1. november til den 31. oktober. For at gøre det muligt at påbegynde fiskeriet den 1. november 2022 og på grundlag af ny videnskabelig rådgivning og efter høringer med Det Forenede Kongerige er det nødvendigt at fastsætte en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a for perioden fra den 1. november 2022 til den 31. december 2022. Denne foreløbige TAC bør fastsættes i overensstemmelse med den ICES-rådgivning, der blev offentliggjort den [7. oktober 2022]. Forordning (EU) 2022/109 bør derfor ændres.

(21)For at undgå afbrydelse af fiskeriet, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende Østersøen finde anvendelse fra den 1. januar 2023. De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/109, anvendes fra den 1. januar 2022. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a fra den 1. november 2022 til den 31. oktober 2023, da dette er fangstperioden for sperling. I betragtning af behovet for at fortsætte bæredygtigt fiskeri og for at kunne indlede det relevante fiskeri som planlagt ved åbningen af fangstperioderne bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2023 og ændrer visse fiskerimuligheder i andre farvande, som er fastsat ved forordning (EU) 2022/109.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

2.Den finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse.

Derudover forstås ved:

(1)"underafsnit": Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES') underafsnit af Østersøen som defineret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 10

(2)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

(3)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

(4)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4

TAC'er og tildelinger

TAC'erne, kvoterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.

Artikel 5

Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimulighederne

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordning, er ikke til hinder for:

(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)supplerende landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(d)tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 eller overførte mængder i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, der opfylder betingelsen for undtagelsen fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, er anført i de relevante TAC-tabeller i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 7

Lukninger for at beskytte gydende torsk

1.Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 25 og 26 fra den 1. maj til den 31. august.

2.Uanset stk. 1 finder dette forbud ikke anvendelse på følgende:

(a)fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

(b)EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder

(c)EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 25 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm i områder, hvor vanddybden er under 50 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder, og hvis landinger sorteres.

3.Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 22 og 23 fra den 15. januar til den 31. marts og i underafsnit 24 fra den 15. maj til den 15. august.

4.Uanset stk. 3 finder dette forbud ikke anvendelse på følgende:

(a)fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

(b)EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder

(c)EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 24 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm i områder, hvor vanddybden er under 40 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder, og hvis landinger sorteres

(d)EU-fiskerfartøjer, der fisker med skrabere efter muslinger i underafsnit 22 i områder, hvor vanddybden er under 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder.

5.Førerne af fiskerfartøjerne omhandlet i stk. 2, litra b) eller c), og stk. 4, litra b), c) eller d), sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af den kompetente medlemsstats kontrolmyndigheder.

Artikel 8

Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-26

1.I rekreativt fiskeri må der højst beholdes én torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne. Fra den 15. januar til den 31. marts er rekreativt fiskeri efter torsk dog forbudt i disse områder.

2.Rekreativt fiskeri efter torsk er forbudt i underafsnit 24 uden for seks sømil målt fra basislinjerne og i underafsnit 25 og 26.

3.Denne artikel finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 9

Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter lask i underafsnit 22-31

1.Rekreativt fiskeri efter laks, herunder fiskeri med genudsætning af fangsten efter laks, er forbudt i underafsnit 22-31. Enhver laks, der fanges utilsigtet, skal øjeblikkeligt genudsættes i havet.

2.Uanset stk. 1 er rekreativt fiskeri efter laks tilladt på følgende kumulative betingelser:

(a)Der må højst fanges og beholdes én finneklippet laks pr. fisker pr. dag

(b)Alle fisk af alle fiskearter, der beholdes, skal landes hele.

3.Uanset stk. 1 og 2 er rekreativt fiskeri efter laks nord for breddegrad 59°30′N tilladt fra den 1. maj til den 31. august i områder inden for fire sømil målt fra basislinjerne.

4.Denne artikel finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 10

Foranstaltninger til bevarelse af havørred- og laksebestandene i underafsnit 22-32

1.I underafsnit 22-32 er fiskeri efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne forbudt for EU-fiskerfartøjer fra den 1. januar til den 31. december 2023. Ved fiskeri efter laks uden for fire sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 32 må bifangster af havørred ikke på noget tidspunkt overstige 3 % af den samlede fangst af laks og havørred om bord eller landet efter hver fangstrejse.

2.Fiskeri med langliner uden for fire sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 22-31 er forbudt.

3.Denne artikel finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 11

Fleksibilitet

1.Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt præventive TAC'er, og artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i den pågældende forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt analytiske TAC'er.

2.Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 12

Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Ændring af forordning (EU) 2022/109

I bilag IA, del B, til forordning (EU) 2022/109 affattes tabellen over fiskerimuligheder for sperling og dertil knyttede bifangster i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a således:

"

"

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2023.

Artikel 13 anvendes dog fra den 1. november 2022 til den 31. oktober 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

(3)     http://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx .

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

(7)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 ( EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1 ).

(8)    Rådets Forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(9)    Rådets forordning (EU) 2022/109 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 21 af 31.1.2022, s. 1).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.8.2022

COM(2022) 415 final

BILAG

til

Forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2022/109, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE

I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt de funktionelt tilknyttede betingelser.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Med henblik på denne forordning gives neden for en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne: