Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022M10724

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10724 — ITOCHU / UNDER ARMOUR / DOME) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst) 2022/C 210/17

PUB/2022/561

EUT C 210 af 25.5.2022, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/37


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10724 — ITOCHU / UNDER ARMOUR / DOME)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 210/17)

1.   

Den 17. maj 2022 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

ITOCHU Corporation (»Itochu«, Japan)

Under Armour Europe (»Under Armour«, Nederlandene), et datterselskab ejet 100 % af Under Armour Inc. (»Under Armour Inc«, USA)

Dome Corporation (»Dome«, Japan).

Itochu og Under Armour erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over hele Dome.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Itochu: et børsnoteret selskab, der er aktiv i en lang række industrier, bl.a. tekstilproduktion

Under Armour: et børsnoteret selskab, der er aktiv inden for udvikling, markedsføring og distribution af beklædning (sports- og fritidstøj), fodtøj og sportstilbehør

Dome: et aktieselskab, der (som forhandler) sælger, distribuerer og markedsfører Under Armours sports- og sportsfodtøjs-mærke »Under Armour« i Japan.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10724 — ITOCHU / UNDER ARMOUR / DOME

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top