(1)

Forudsætningen for Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser er, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af Schengenreglerne. Disse regler omfatter foranstaltninger på områderne ydre grænser, kompenserende foranstaltninger for fravær af kontrol ved de indre grænser og en solid overvågningsramme, som til sammen fremmer den frie bevægelighed og sikrer et højt niveau af sikkerhed, retfærdighed og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.

(1)

Forudsætningen for Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser er, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af Schengenreglerne. Disse regler omfatter foranstaltninger på områderne ydre grænser, kompenserende foranstaltninger for fravær af kontrol ved de indre grænser og en solid overvågningsramme, som til sammen sikrer den frie bevægelighed og et højt niveau af sikkerhed, retfærdighed og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.

(4)

For at øge Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og virkning bør den forbedres. Den reviderede evaluerings- og overvågningsmekanisme bør sigte mod at opretholde en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder, grundlæggende principper og normer for derved at bidrage til et velfungerende Schengenområde.

(4)

For at øge Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og virkning bør den forbedres. Den reviderede evaluerings- og overvågningsmekanisme bør sigte mod at opretholde en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder, grundlæggende principper og normer med henblik på at sikre et velfungerende Schengenområde med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og uden kontrol ved de indre grænser .

(5)

Disse mål for evaluerings- og overvågningsmekanismen bør nås ved hjælp af objektive og upartiske evalueringer, der gør det muligt hurtigt at indkredse mangler i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne, som kan forhindre, at Schengenområdet fungerer korrekt, og at sikre, at disse mangler hurtigt afhjælpes, og som kan udgøre grundlaget for en dialog om Schengenområdets funktion som helhed. Dette kræver et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, en afbalanceret fordeling af ansvaret og opretholdelse af systemets peerreview-karakter. Det kræver også en tættere inddragelse af Europa-Parlamentet. I lyset af omfanget af ændringerne bør forordning (EU) nr. 1053/2013 ophæves og erstattes af en ny forordning.

(5)

Disse mål for evaluerings- og overvågningsmekanismen bør nås ved hjælp af objektive og upartiske evalueringer, der gør det muligt hurtigt at indkredse mangler i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne, som kan forhindre, at Schengenområdet fungerer korrekt, og at sikre, at disse mangler hurtigt afhjælpes, og som kan udgøre grundlaget for en reel politisk dialog blandt medlemsstaterne om Schengenområdets funktion som helhed. Dette kræver et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, en afbalanceret fordeling af ansvaret og opretholdelse af systemets peerreview-karakter. Det kræver også en tættere inddragelse af Europa-Parlamentet. I lyset af omfanget af ændringerne bør forordning (EU) nr. 1053/2013 ophæves og erstattes af en ny forordning.

(6)

Evaluerings- og overvågningsmekanismen kan omfatte alle områder af Schengenreglerne — nuværende og fremtidige — undtagen de områder, hvor der allerede findes en specifik evalueringsmekanisme i henhold til EU-retten. Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte al relevant lovgivning og alle relevante operationelle aktiviteter, der bidrager til Schengenområdets funktion .

(6)

Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte alle områder af Schengenreglerne — nuværende og fremtidige — undtagen de områder, hvor der allerede findes en specifik evalueringsmekanisme i henhold til EU-retten. Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte både effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser og fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser. Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte al relevant lovgivning og alle relevante operationelle aktiviteter, der bidrager til , at et område uden grænsekontrol ved de indre grænser fungerer .

(7)

Der bør i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. marts 2012 tages hensyn til, om de myndigheder, der anvender Schengenreglerne, fungerer korrekt. Evalueringen bør også omfatte praksis i private enheder, f.eks. luftfartsselskabers eller eksterne tjenesteyderes, for så vidt som de er involveret i eller berørt af gennemførelsen af Schengenreglerne, når de samarbejder med medlemsstaterne. I betragtning af den stadig større rolle, som EU-organerne, -kontorerne og -agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne, bør evaluerings- og overvågningsmekanismen ligeledes understøtte kontrollen af disse EU-organers, -kontorers og -agenturers aktiviteter, for så vidt som de udfører opgaver på medlemsstaternes vegne med henblik på at bistå med den operationelle anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne. Kontrollen med disse aktiviteter bør i denne henseende indgå i evalueringen af medlemsstaterne og udføres med forbehold for og under fuld respekt for de ansvarsområder, der er tildelt Kommissionen og de relevante agenturers, kontorers og organers styrende organer i henhold til forordningerne om deres oprettelse og deres egne evaluerings- og overvågningsprocedurer i henhold til disse forordninger. Såfremt der ved evalueringer konstateres mangler i forbindelse med de funktioner, der varetages eller understøttes af EU- organer, -kontorer og -agenturer, bør Kommissionen underrette deres relevante styrende organer.

(7)

Der bør i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. marts 2012 tages hensyn til, om de myndigheder, der anvender Schengenreglerne, fungerer korrekt , og om de overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) . Evalueringen bør også omfatte praksis i private enheder, f.eks. luftfartsselskabers eller eksterne tjenesteyderes, for så vidt som de er involveret i eller berørt af gennemførelsen af Schengenreglerne, når de samarbejder med medlemsstaterne. I betragtning af den stadig større rolle, som EU-organerne, -kontorerne og -agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne, bør evaluerings- og overvågningsmekanismen ligeledes understøtte kontrollen af disse EU-organers, -kontorers og -agenturers aktiviteter, for så vidt som de udfører opgaver på medlemsstaternes vegne med henblik på at bistå med den operationelle anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne. Kontrollen med disse aktiviteter bør i denne henseende indgå i evalueringen af medlemsstaterne og udføres med forbehold for og under fuld respekt for de ansvarsområder, der er tildelt Kommissionen og de relevante agenturers, kontorers og organers styrende organer i henhold til forordningerne om deres oprettelse og deres egne evaluerings- og overvågningsprocedurer i henhold til disse forordninger. Såfremt der ved evalueringer konstateres mangler i forbindelse med de funktioner, der varetages eller understøttes af EU- organer, -kontorer og -agenturer, bør Kommissionen medtage dette i evalueringsrapporten og inddrage deres relevante styrende organer.

(9)

Den sårbarhedsvurdering, der foretages af Frontex, supplerer den evaluerings- og overvågningsmekanisme, der oprettes ved denne forordning, med henblik på at garantere kvalitetskontrollen på EU-plan og sikre konstant beredskab på både EU-plan og nationalt plan for at imødegå eventuelle udfordringer ved de ydre grænser. Begge mekanismer udgør en del af den europæiske integrerede grænseforvaltning. Synergierne mellem sårbarhedsvurderingen og evaluerings- og overvågningsmekanismen bør maksimeres med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, og så vidt muligt undgå dobbeltarbejde og modstridende henstillinger. Der bør til dette formål etableres en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem Frontex og Kommissionen om resultaterne af begge mekanismer. For at forbedre det strategiske fokus og sikre en mere målrettet udformning af evalueringen kræves der også yderligere øget synergi med de relevante mekanismer og platforme, der forvaltes af EU-agenturerne og de nationale forvaltninger, såsom den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (»EMPACT«) eller det tilsyn, som Kommissionen med støtte fra eu-LISA foretager af medlemsstaternes forberedelse af implementeringen af relevante IT-systemer samt resultaterne af de nationale kvalitetskontrolmekanismer.

(9)

Den sårbarhedsvurdering, der foretages af Frontex, supplerer den evaluerings- og overvågningsmekanisme, der oprettes ved denne forordning, med henblik på at garantere kvalitetskontrollen på EU-plan og sikre konstant beredskab på både EU-plan og nationalt plan for at imødegå eventuelle udfordringer ved de ydre grænser. Denne sårbarhedsvurdering bør indgå i det årlige evalueringsprogram og dermed sikre en ajourført situationsbevidsthed. Begge mekanismer udgør en del af den europæiske integrerede grænseforvaltning. Synergierne mellem sårbarhedsvurderingen og evaluerings- og overvågningsmekanismen bør maksimeres med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, og så vidt muligt undgå dobbeltarbejde og modstridende henstillinger. Der bør til dette formål etableres en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem Frontex og Kommissionen om resultaterne af begge mekanismer. For at forbedre det strategiske fokus og sikre en mere målrettet udformning af evalueringen kræves der også yderligere øget synergi med de relevante mekanismer og platforme, der forvaltes af EU-agenturerne og de nationale forvaltninger, såsom den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (»EMPACT«) eller det tilsyn, som Kommissionen med støtte fra eu-LISA foretager af medlemsstaternes forberedelse af implementeringen af relevante IT-systemer samt resultaterne af de nationale kvalitetskontrolmekanismer.

(10)

Under evalueringen bør der lægges særlig vægt på at kontrollere overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne ud over den særskilte evaluering af, at Schengenreglernes databeskyttelseskrav er korrekt gennemført og anvendes korrekt. For at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens kapacitet til at indkredse overtrædelser af de grundlæggende rettigheder på relevante politikområder bør der gennemføres supplerende foranstaltninger. Schengenevaluatorer bør uddannes ordentligt i denne henseende, de relevante oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør udnyttes bedre, og dets eksperter bør i højere grad inddrages i udformningen og gennemførelsen af evalueringer. Derudover bør der ved programmeringen, udformningen og gennemførelsen af evalueringer tages hensyn til den dokumentation, der offentliggøres eller fremlægges gennem uafhængige overvågningsmekanismer eller af relevante tredjeparter på eget initiativ, f.eks. ombudsmænd, myndigheder, der overvåger overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og ikkestatslige og internationale organisationer.

(10)

Under evalueringen bør der lægges særlig vægt på at kontrollere overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne ud over den særskilte evaluering af, at Schengenreglernes databeskyttelseskrav er korrekt gennemført og anvendes korrekt. For at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens kapacitet til at indkredse overtrædelser af de grundlæggende rettigheder på relevante politikområder bør der gennemføres supplerende foranstaltninger. Schengenevaluatorer bør uddannes ordentligt i denne henseende, de relevante oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør udnyttes bedre, og dets eksperter bør i højere grad inddrages i udformningen og gennemførelsen af evalueringer. Navnlig bør Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder udvikle specifikke benchmarks, som indarbejdes i standardspørgeskemaet, og som overholdelsen af de grundlæggende rettigheder kan vurderes ud fra. Derudover bør der ved programmeringen, udformningen og gennemførelsen af evalueringer tages hensyn til den dokumentation, der offentliggøres eller fremlægges gennem uafhængige overvågningsmekanismer eller af relevante tredjeparter på eget initiativ, f.eks. ombudsmænd, myndigheder, der overvåger overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og ikkestatslige og internationale organisationer.

(12)

Evalueringsformerne og -metoderne bør gøres mere fleksible for at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og gøre det muligt at tilpasse den til nye omstændigheder og lovgivningsmæssig udvikling samt for at strømline anvendelsen af medlemsstaternes, Kommissionens og EU-organernes, -kontorernes og -agenturernes ressourcer. Periodiske evalueringer gennem besøg bør være den vigtigste evalueringsmetode. Andelen af uanmeldte besøg og tematiske evalueringer bør gradvist øges for at sikre en mere afbalanceret brug af de tilgængelige værktøjer. Evalueringsformerne bør tydeligt fastlægges. Afhængigt af politikområdet og arten af evaluerings- og overvågningsaktiviteten bør evaluerings- og overvågningsmekanismen gøre det muligt at evaluere flere medlemsstater samtidigt og helt eller delvist at foretage fjernevalueringer samt kombinere evalueringen af politikområder. Det bør i forbindelse med evaluerings- og overvågningsmekanismen tilstræbes at udarbejde omfattende evalueringsrapporter om medlemsstaterne, hvori disses overordnede resultater med hensyn til anvendelsen af Schengenreglerne vurderes.

(12)

Evalueringsformerne og -metoderne bør gøres mere fleksible for at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og gøre det muligt at tilpasse den til nye omstændigheder og lovgivningsmæssig udvikling samt for at strømline anvendelsen af medlemsstaternes, Kommissionens og EU-organernes, -kontorernes og -agenturernes ressourcer. Periodiske evalueringer gennem besøg bør være den vigtigste evalueringsmetode. Andelen af uanmeldte besøg og tematiske evalueringer bør gradvist øges for at sikre en mere afbalanceret brug af de tilgængelige værktøjer. Evalueringsformerne bør tydeligt fastlægges. Afhængigt af politikområdet og arten af evaluerings- og overvågningsaktiviteten bør evaluerings- og overvågningsmekanismen gøre det muligt at evaluere flere medlemsstater samtidigt og helt eller delvist at foretage fjernevalueringer som supplerende evalueringsmetoder til fysiske besøg samt kombinere evalueringen af politikområder. Det bør i forbindelse med evaluerings- og overvågningsmekanismen tilstræbes at udarbejde omfattende evalueringsrapporter om medlemsstaterne, hvori disses overordnede resultater med hensyn til anvendelsen af Schengenreglerne vurderes.

(13)

Der bør anvendes tematiske evalueringer oftere for at tilvejebringe en sammenlignende analyse af medlemsstaternes praksis. De bør finde sted for at vurdere gennemførelsen af større lovgivningsmæssige ændringer, når de begynder at finde anvendelse, og af nye initiativer samt for at vurdere spørgsmål på tværs af politikområder eller praksis i medlemsstater, der står over for lignende udfordringer .

(13)

Der bør anvendes tematiske evalueringer oftere for at tilvejebringe en sammenlignende analyse af medlemsstaternes praksis. De bør finde sted for at vurdere gennemførelsen af større lovgivningsmæssige ændringer, når de begynder at finde anvendelse, og af nye initiativer samt for at vurdere spørgsmål på tværs af politikområder eller lignende politikker og praksis på tværs af medlemsstaterne .

(14)

Uanmeldte besøg, der er et af de mest effektive redskaber til at kontrollere medlemsstaternes praksis bør afhængigt af deres formål finde sted uden forudgående underretning af den pågældende medlemsstat eller med kun kort forudgående underretning . Uanmeldte besøg uden forudgående underretning bør finde sted med henblik på »efterforskning« for at kontrollere overholdelsen af forpligtelserne i henhold til Schengenreglerne, blandt andet som reaktion på tegn på, at der er ved at opstå systemiske problemer, der potentielt kan have en betydelig indvirkning på Schengenområdets funktion, eller på overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig påstande om alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser. I sådanne tilfælde ville en forhåndsmeddelelse forpurre formålet med besøget. Uanmeldte besøg med et varsel på 24 timer bør finde sted, hvis hovedformålet med besøget er at foretage stikprøvekontrol af en medlemsstats gennemførelse af Schengenreglerne.

(14)

Uanmeldte besøg, der er et af de mest effektive redskaber til at kontrollere medlemsstaternes praksis, bør finde sted uden forudgående underretning af den pågældende medlemsstat. Uanmeldte besøg bør finde sted med henblik på »efterforskning« for at kontrollere overholdelsen af forpligtelserne i henhold til Schengenreglerne, blandt andet som reaktion på tegn på, at der er ved at opstå systemiske problemer, der potentielt kan indvirke negativt på Schengenområdets funktion eller føre til overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig påstande om alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser.

(14a)

Der bør gives et varsel på højst 24 timer til et medlemsland inden et besøg med kort varsel, som er et supplerende redskab. Et besøg med kort varsel bør kun finde sted, når hovedformålet med besøget er at foretage stikprøvekontrol af en medlemsstats gennemførelse af Schengenreglerne.

(15)

Programmeringen af de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning via flerårige og årlige evalueringsprogrammer, har allerede vist sig at have en merværdi, når det drejer sig om at sikre forudsigelighed og sikkerhed. Kommissionen bør derfor i samarbejde med medlemsstaterne vedtage flerårige og årlige evalueringsprogrammer. Disse programmer bør også give den nødvendige fleksibilitet til, at det er muligt at tilpasse dem til Schengenreglernes dynamiske karakter over tid. I tilfælde af force majeure bør der foretages tilpasninger af programmerne efter aftale med de berørte medlemsstater, uden at der behov for en formel ændring af programmerne. I det flerårige evalueringsprogram, der vedtages for syv år, bør de specifikke prioriterede områder, der skal være omfattet af de periodiske evalueringer, fastlægges. Denne tilgang bør give mulighed for større fleksibilitet, bedre prioritering og en mere afbalanceret og strategisk anvendelse af alle tilgængelige værktøjer. Forlængelsen af det flerårige evalueringsprogram fra fem til syv år bør også føre til øget, tættere og mere målrettet overvågning af medlemsstaterne, uden at kontrolniveauet sænkes.

(15)

Programmeringen af de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning via flerårige og årlige evalueringsprogrammer, har allerede vist sig at have en merværdi, når det drejer sig om at sikre forudsigelighed og sikkerhed. Kommissionen bør derfor i samarbejde med medlemsstaterne vedtage flerårige og årlige evalueringsprogrammer. Disse programmer bør også give den nødvendige fleksibilitet til, at det er muligt at tilpasse dem til Schengenreglernes dynamiske karakter over tid. I tilfælde af force majeure bør der foretages tilpasninger af programmerne efter aftale med de berørte medlemsstater, uden at der behov for en formel ændring af programmerne. I det flerårige evalueringsprogram, der vedtages for syv år, bør de specifikke prioriterede områder, der skal være omfattet af de periodiske evalueringer, fastlægges. Denne tilgang bør give mulighed for større fleksibilitet, bedre tilpasning baseret på den ajourførte information, der er indsamlet i de forskellige analyser med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, og bedre prioritering og en mere afbalanceret og strategisk anvendelse af alle tilgængelige værktøjer. Forlængelsen af det flerårige evalueringsprogram fra fem til syv år bør også føre til øget, tættere og mere målrettet overvågning af medlemsstaterne, uden at kontrolniveauet sænkes.

(16)

Evaluerings- og overvågningsaktiviteterne bør udføres af hold af repræsentanter for Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Disse repræsentanter og eksperter bør have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og praktisk erfaring. For på en hurtigere og mindre besværlig måde at sikre, at et tilstrækkeligt antal erfarne eksperter deltager, bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne oprette og opretholde en pulje af eksperter. Puljen bør være den primære kilde til eksperter til evaluerings- og overvågningsaktiviteter.

(16)

Evaluerings- og overvågningsaktiviteterne bør udføres af hold af repræsentanter for Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne samt EU-observatører . Disse repræsentanter og eksperter bør have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og praktisk erfaring , og bør have gennemført en passende uddannelse. For at sikre integriteten af de evalueringsrapporter, der udarbejdes af et hold efter en evaluering, bør EU-observatørerne ikke have nogen interessekonflikt i de tilfælde, hvor aktiviteterne i et EU-organ, -kontor eller -agentur, der er involveret i gennemførelsen af Schengenreglerne, evalueres sammen med myndighederne i en medlemsstat. For på en hurtigere og mindre besværlig måde at sikre, at et tilstrækkeligt antal erfarne eksperter deltager, bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne oprette og opretholde en pulje af eksperter. Puljen bør være den primære kilde til eksperter til evaluerings- og overvågningsaktiviteter.

(19)

Evalueringsrapporterne bør være koncise og kortfattede. De bør fokusere på mangler med betydelige konsekvenser og fremhæve områder, hvor der kan foretages væsentlige forbedringer . Mindre vigtige konstateringer bør ikke indgå i rapporterne . Holdet bør ikke desto mindre meddele disse resultater til den evaluerede medlemsstat ved evalueringsaktivitetens afslutning, herunder til de myndigheder, der er ansvarlige for den relevante nationale kvalitetskontrolmekanisme. Holdet bør aktivt søge at afdække bedste praksis, som bør føjes til rapporterne. Navnlig bør nye og innovative foranstaltninger, der i væsentlig grad forbedrer gennemførelsen af de fælles regler, og som kan gennemføres i praksis af andre medlemsstater, fremhæves som bedste praksis i forbindelse med rapporten.

(19)

Evalueringsrapporterne bør være koncise og omhandle de konstaterede mangler og fremhæve områder, hvor der bør foretages forbedringer. Holdet bør meddele resultaterne til den evaluerede medlemsstat ved evalueringsaktivitetens afslutning, herunder til de myndigheder, der er ansvarlige for den relevante nationale kvalitetskontrolmekanisme. Holdet bør aktivt søge at afdække bedste praksis, som bør føjes til rapporterne. Navnlig bør nye og innovative foranstaltninger, der i væsentlig grad forbedrer gennemførelsen af de fælles regler, og som kan gennemføres i praksis af andre medlemsstater, fremhæves som bedste praksis i forbindelse med rapporten.

(20)

Evalueringsrapporterne bør som hovedregel indeholde henstillinger om, hvordan de konstaterede mangler (herunder overtrædelser af de grundlæggende rettigheder) kan afhjælpes, og vedtages i en enkelt retsakt af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 (36). Konsolideringen af rapporten og henstillingerne i ét enkelt dokument efter én enkelt vedtagelsesprocedure styrker den iboende forbindelse mellem evalueringsresultaterne og henstillingerne. Desuden bør den fremskyndede offentliggørelse af henstillingerne sætte medlemsstaterne i stand til hurtigere og mere effektivt at afhjælpe manglerne. Samtidig bør anvendelsen af undersøgelsesproceduren sikre medlemsstaternes engagement i den beslutningsproces, der fører til vedtagelsen af henstillingerne.

(20)

Evalueringsrapporterne bør som hovedregel indeholde henstillinger om, hvordan de konstaterede mangler (herunder overtrædelser af de grundlæggende rettigheder) kan afhjælpes, og vedtages i en enkelt retsakt af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 (36) , og uden unødvendigt ophold. Der bør navnlig lægges vægt på at konstatere og afhjælpe overtrædelser af de grundlæggende rettigheder . Konsolideringen af rapporten og henstillingerne i ét enkelt dokument efter én enkelt vedtagelsesprocedure styrker den iboende forbindelse mellem evalueringsresultaterne og henstillingerne. Desuden bør den fremskyndede offentliggørelse af henstillingerne sætte medlemsstaterne i stand til hurtigere og mere effektivt at afhjælpe manglerne. Samtidig bør anvendelsen af undersøgelsesproceduren sikre medlemsstaternes engagement i den beslutningsproces, der fører til vedtagelsen af henstillingerne.

(22)

Hvis der ved evalueringerne konstateres en alvorlig mangel, bør der desuden gælde særlige bestemmelser for at sikre, at der hurtigt vedtages afhjælpende foranstaltninger. I lyset af de risici, en sådan mangel indebærer, bør den evaluerede medlemsstat, så snart den er blevet underrettet om en alvorlig mangel, straks begynde at iværksætte gennemførelsesforanstaltninger til afhjælpning af manglen, bl.a. ved at mobilisere alle tilgængelige operationelle og finansielle midler, når det er nødvendigt. Afhjælpende foranstaltninger bør være underlagt kortere frister og tættere politisk kontrol og overvågning gennem processen. Når det ved en evaluering fastslås, at der foreligger en alvorlig mangel, bør Kommissionen straks underrette Rådet og Europa-Parlamentet og tilrettelægge et nyt besøg vedrørende en alvorlig mangel senest et år efter datoen for evalueringen for at kontrollere, om medlemsstaten har afhjulpet den pågældende mangel. Kommissionen bør forelægge en ny rapport for Rådet efter det nye besøg.

(22)

Hvis der ved evalueringerne konstateres en alvorlig mangel, bør der desuden gælde særlige bestemmelser for at sikre, at der hurtigt vedtages afhjælpende foranstaltninger. I lyset af de risici, en sådan mangel indebærer, bør den evaluerede medlemsstat, så snart den er blevet underrettet om en alvorlig mangel, straks begynde at iværksætte gennemførelsesforanstaltninger til afhjælpning af manglen, bl.a. ved at mobilisere alle tilgængelige operationelle og finansielle midler, når det er nødvendigt. Afhjælpende foranstaltninger bør være underlagt kortere frister og tættere politisk kontrol og overvågning gennem processen. Når det ved en evaluering fastslås, at der foreligger en alvorlig mangel, bør Kommissionen straks underrette Rådet og Europa-Parlamentet samt rapportere om eventuelle traktatbrudssager, der verserer eller vil blive indledt mod den evaluerede medlemsstat. Kommissionen bør desuden tilrettelægge et nyt besøg vedrørende en alvorlig mangel senest 180 dage efter datoen for evalueringen for at kontrollere, om medlemsstaten har afhjulpet den pågældende mangel. Kommissionen bør forelægge en ny rapport for Rådet og Europa-Parlamentet efter det nye besøg. I betragtning af de alvorlige konsekvenser, som en alvorlig mangel kan have for Schengenområdet, bør Kommissionen straks indlede en traktatbrudssag i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at afhjælpe de konstaterede mangler.

(23)

Konstateringen af en alvorlig mangel kræver en grundig vurdering fra sag til sag på grundlag af klare kriterier vedrørende arten, omfanget og de potentielle konsekvenser af problemerne, som kan være forskellige for hvert politikområde. Forskellige vigtige elementer med henblik på en effektiv gennemførelse af Schengenreglerne og forskellige kombinationer af faktorer kan føre til, at en mangel klassificeres som en alvorlig mangel. Hvis det imidlertid vurderes, at en konstateret mangel vil eller på kort sigt kan bringe den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare eller har en væsentlig negativ indvirkning på enkeltpersoners rettigheder, skal en sådan mangel anses for at være en alvorlig mangel. Hvis der i en evalueringsrapport konstateres en alvorlig mangel i forbindelse med gennemførelsen af kontrol af de ydre grænser, kan artikel 21 og 29 i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2016/399 (37) finde anvendelse.

(23)

Konstateringen af en alvorlig mangel kræver en grundig vurdering fra sag til sag på grundlag af klare kriterier vedrørende arten, omfanget og de potentielle konsekvenser af problemerne, som kan være forskellige for hvert politikområde. Forskellige vigtige elementer med henblik på en effektiv gennemførelse af Schengenreglerne og forskellige kombinationer af faktorer kan føre til, at en mangel klassificeres som en alvorlig mangel. Hvis det imidlertid vurderes, at en konstateret mangel vil eller på kort sigt kan bringe den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare eller kan indvirke negativt på de grundelæggende rettigheder eller har en væsentlig negativ indvirkning på enkeltpersoners rettigheder, skal en sådan mangel anses for at være en alvorlig mangel. Hvis der i en evalueringsrapport konstateres en alvorlig mangel i forbindelse med gennemførelsen af kontrol af de ydre grænser, kan artikel 21 og 29 i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2016/399 (37) finde anvendelse.

(26)

Det er vigtigt og ønskeligt, at Europa-Parlamentet og Rådet regelmæssigt fører drøftelser på politisk plan for at øge bevidstheden om betydningen af at gennemføre Schengenreglerne, og at de holder de medlemsstater, der vedvarende overtræder de fælles regler, ansvarlige og øger presset på dem for at få dem til at afhjælpe de konstaterede mangler. Kommissionen bør give passende input for at lette disse drøftelser, bl.a. gennem vedtagelse af en omfattende årsrapport, der omfatter de evalueringer, der er foretaget i det foregående år, og hvori der gøres status over gennemførelsen af henstillingerne, og som skal indgå i Schengenstatusrapport. Europa-Parlamentet opfordres til at vedtage beslutninger, og Rådet bør vedtage konklusioner for at øge presset på de medlemsstater, der gør utilstrækkelige fremskridt. »Schengenforummet« bør udgøre en unik platform for uformelle drøftelser om Schengensamarbejdet på højt niveau med repræsentanter for Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre en bedre gennemførelse af Schengenreglerne.

(26)

Det er vigtigt og ønskeligt, at Europa-Parlamentet og Rådet regelmæssigt fører drøftelser på politisk plan for at øge bevidstheden om betydningen af at gennemføre Schengenreglerne, og at de holder de medlemsstater, der vedvarende overtræder de fælles regler, ansvarlige og øger presset på dem for at få dem til at afhjælpe de konstaterede mangler. Begge institutioner bør informeres fuldt ud og på lige fod om alle udviklinger i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne i medlemsstaterne. Kommissionen bør give passende input for at lette disse drøftelser, bl.a. gennem vedtagelse af en omfattende årsrapport, der omfatter de evalueringer, der er foretaget i det foregående år, og hvori der gøres status over gennemførelsen af henstillingerne, og som skal indgå i Schengenstatusrapport. Europa-Parlamentet opfordres til at vedtage beslutninger, og Rådet bør vedtage konklusioner for at øge presset på de medlemsstater, der gør utilstrækkelige fremskridt. »Schengenforummet« bør udgøre en unik platform for uformelle drøftelser om Schengensamarbejdet på højt niveau med repræsentanter for Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre en bedre gennemførelse af Schengenreglerne.

(28)

Sikkerhedsklassifikationen af evalueringen og rapporterne om nye besøg bør fastlægges i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (38). Den evaluerede medlemsstat bør dog fortsat have mulighed for at anmode om sikkerhedsklassifikation af hele eller dele af rapporten i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

(28)

Sikkerhedsklassifikationen af evalueringen og rapporterne om nye besøg bør fastlægges i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (38). Den evaluerede medlemsstat bør dog i ekstraordinære tilfælde fortsat have mulighed for at anmode om sikkerhedsklassifikation af hele eller dele af rapporten i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

(29)

Med henblik på den særlige rolle, der er pålagt Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold til artikel 70, sidste punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som understreget i artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvad angår de nationale parlamenter, bør Rådet og Kommissionen fuldt ud orientere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om indholdet og resultaterne af evalueringerne. Derudover vil Rådet, hvis Kommissionen fremlægger et forslag med henblik på ændring af denne forordning, høre Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i Rådets forretningsorden (39), så der i videst mulig udstrækning kan tages hensyn til dets udtalelse, inden Rådet vedtager en endelig tekst.

(29)

Med henblik på den særlige rolle, der er pålagt Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold til artikel 70, sidste punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som understreget i artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvad angår de nationale parlamenter, bør Rådet og Kommissionen fuldt ud orientere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om indholdet og resultaterne af evalueringerne senest 14 dage efter, at evalueringsproceduren er blevet afsluttet . Derudover vil Rådet, hvis Kommissionen fremlægger et forslag med henblik på ændring af denne forordning, høre Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i Rådets forretningsorden (39), så der i videst mulig udstrækning kan tages hensyn til dets udtalelse, inden Rådet vedtager en endelig tekst.

d)

»uanmeldt evaluering«: en evaluering, der ikke er medtaget i det flerårige og det årlige evalueringsprogram, for at kontrollere en eller flere medlemsstaters anvendelse af Schengenreglerne på et eller flere politikområder

d)

»uanmeldt evaluering«: en evaluering, der gennemføres uden varsel og ikke er medtaget i det flerårige og det årlige evalueringsprogram, for at kontrollere en eller flere medlemsstaters anvendelse af Schengenreglerne på et eller flere politikområder

fa)

»et besøg med kort varsel«: et besøg, der gennemføres med et varsel på højst 24 timer og med det formål at foretage stikprøvekontrol af en medlemsstats gennemførelse af Schengenreglerne

i)

»alvorlig mangel«: en eller flere mangler, der vedrører den effektive anvendelse af centrale elementer af Schengenreglerne , og som enkeltvis eller i kombination med tiden har eller risikerer at få en betydelig negativ indvirkning på enkeltpersoners rettigheder eller på Schengenområdets funktion

i)

»alvorlig mangel«: en eller flere mangler, der vedrører den effektive anvendelse af Schengenreglerne, eller en del deraf, herunder overholdelse af chartret , og som enkeltvis eller i kombination har eller risikerer at få en negativ indvirkning på den frie bevægelighed, enkeltpersoners rettigheder eller Schengenområdets funktion

k)

»hold«: en gruppe eksperter udpeget af medlemsstaterne og repræsentanter for Kommissionen, som udfører evaluerings- og overvågningsaktiviteter.

k)

»hold«: en gruppe eksperter udpeget af medlemsstaterne og repræsentanter for Kommissionen og observatører udpeget af relevante EU-institutioner, -organer eller -agenturer , som udfører evaluerings- og overvågningsaktiviteter.

ka)

»EU-observatør«: en person, der er udpeget af en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller –agentur som omhandlet i artikel 7, stk. 1, og som deltager i en evaluerings- eller overvågningsaktivitet.

ca)

evalueringer med kort varsel

a)

for at evaluere praksis ved de indre grænser

a)

for at evaluere praksis ved de indre grænser , navnlig hvor der har været kontrol ved de indre grænser i mere end 180 dage og steder, hvor der foreligger dokumentation for overtrædelser af de grundlæggende rettigheder

b)

når den bliver opmærksom på nye eller systemiske problemer, som potentielt kan have en betydelig negativ indvirkning på Schengenområdets funktion

b)

når den bliver opmærksom på nye eller eksisterende problemer, som potentielt kan have en betydelig negativ indvirkning på Schengenområdets funktion , herunder omstændigheder, der kan give anledning til interne sikkerhedstrusler.

c)

når den har grund til at antage, at en medlemsstat i alvorlig grad tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til Schengenreglerne, herunder påstande om alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser.

c)

når den har grund til at antage, at en medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til Schengenreglerne, navnlig påstande om alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser.