Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen

(COM(2021) 823 final — 2021/0433 (CNS))

(2022/C 290/09)

Ordfører:	Krister ANDERSSON
Medordfører:	Petru Sorin DANDEA

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 10.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	197/1/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Kommissionens forslag har til formål at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, der er medtaget i søjle 2 i OECD/G20's inklusive ramme, i EU. EØSU glæder sig over, at Kommissionen arbejder i fuld overensstemmelse med internationale drøftelser og aftaler, og støtter på det kraftigste Kommissionens mål.

1.2.

EØSU er enig med Kommissionen når den siger: »Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse«. EØSU mener, at det er meget vigtigt, at forhandlingerne er succesfulde og afsluttes i rette tid. En fælles global gennemførelse, uden at man overimplementerer, er vigtig for at gøre reglerne effektive og for ikke at forvride konkurrencen.

1.3.

Er meget enig med Kommissionen i, at »det er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i OECD's modeloverenskomst i EU«, og at dette »kun (kan) opnås, hvis lovgivningen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde«.

1.4.

Selv om det er afgørende, at der allerede gennemføres tekniske diskussioner og forberedende arbejde på EU-plan, bemærker EØSU, at OECD stadig arbejder på at udarbejde yderligere detaljerede regler og på at præcisere definitioner. Medlemsstaterne bør derfor være opmærksomme og medtage alle anbefalinger og arbejdsresultater fra de igangværende OECD-forhandlinger.

1.5.

EØSU støtter enhver indsats, der sigter mod at reducere overholdelsesomkostningerne for europæiske virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indførelsen af det nye system. Den fulde gennemførelse af søjle 2 vil være kompleks og kræve lang tid og en betydelig indsats fra både virksomhedernes og skattemyndighedernes side. I de kommende måneder forventes OECD at fremlægge vigtige safe harbour-regler, en forenklet administrativ indberetning osv., som kan gøre gennemførelsen af den nye skatteordning mere gnidningsløs for både virksomheder og skattemyndigheder. Disse regler bør medtages i direktivet.

1.6.

EØSU mener, at specifikke skattebestemmelser, der er indført af parlamenter i medlemsstaterne som bevidste incitamenter til investeringer og indsats på beskæftigelsesområdet, ikke bør neutraliseres af reglerne i modeloverenskomsten. Det er vigtigt at fremme opnåelsen af en grønnere og mere digitaliseret økonomi, og skatter bør spille en rolle i den forbindelse.

1.7.

EØSU mener, at direktivet bør medtage en bestemmelse, der gør det muligt at anvende direktivet til tvistbilæggelse, i hvert fald mellem medlemsstater, ved tvister vedrørende søjle 2.

1.8.

Udvalget er enig i, at der skal indføres sanktioner for manglende overholdelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre omhyggelige skattekontroller for at sikre fuld overholdelse af bestemmelserne i direktivet.

1.9.

EØSU efterlyser en revision af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige tredjelande i forbindelse med skattepakken.

1.10.

EØSU ønsker at understrege, at en fair beskatning af multinationale selskaber er noget, som offentligheden i længere tid har efterspurgt, og forventer en hurtig aftale om søjle 2 i EU og på verdensplan.

2.   Baggrund og Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionens forslag til et direktiv om en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen har til formål at gennemføre reglerne i OECD's modeloverenskomst for national gennemførelse af en global minimumsskat (OECD/inklusiv ramme (regler i modeloverenskomsten)) i EU gennem ensartede regler og en ensartet gennemførelse (1).

2.2.

Ældgamle nationale og internationale skatteregler egner sig ikke længere til nogle af de nye forretningsmodeller, der bruges i dag. Mange virksomheder er ikke fysisk til stede i mange lande, og de betaler ikke selskabsskatter i de pågældende jurisdiktioner i samme omfang som virksomheder, der er fysisk til stede (2).

2.3.

De offentlige budgetter var under pres i kølvandet på den finansielle krise i 2008-2009. Disse faktorer bidrog til en proces i OECD med henblik på at imødegå udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

2.4.

I forlængelse af OECD's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) fra 2015 er medlemmerne af OECD/G20's inklusive ramme blevet enige om en løsning på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien.

2.5.

Den aftalte pakke omfatter to søjler vedrørende virksomheder i alle sektorer. Søjle 2 vedrører virksomhedskoncerner med en samlet omsætning i koncernen på mindst 750 mio. EUR. Sølje 1 indfører en delvis omfordeling af retten til beskatning af ekstraordinært overskud til markedsjurisdiktioner, og søjle 2 indfører en minimumsskattesats på 15 % (3). Reglerne i OECD's modeloverenskomst består af 70 siders meget komplekse og tekniske regler, herunder 10 siders definitioner, der skal muliggøre en »fælles tilgang« til en global minimumsbeskatning.

2.6.

Søjle 2 består af to nationale regler: i) reglen om indkomstintegration og ii) dens bagstopper, reglen om underbeskattede betalinger, som tilsammen udgør de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GloBE), samt en traktatbaseret regel, skattepligtsreglen.

2.7.

Forslaget pålægger det ultimative moderselskab at betale en ekstraskat, dvs. differencen for hele gruppen i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende. Skatteindtægterne vil som følge heraf blive opkrævet af den pågældende jurisdiktion, hvilket indebærer, at beskatning og skatteindtægter foregår i en anden jurisdiktion. Landene er ikke forpligtet til at øge deres skattesats op til minimumsniveauet.

2.8.

Hvis det ultimative moderselskab ligger i et land, der ikke har indført en kvalificeret regel om indkomstintegration, kommer reglen om underbeskattede betalinger i spil, idet det kræves, at jurisdiktioner, hvor den pågældende multinationale koncern er aktiv, foretager en tilsvarende justering i henhold til modeloverenskomsten, således at skattepligten for virksomheder i koncernen justeres på en sådan måde, at den samlede ekstraskat opkræves.

2.9.

Fordelingen af den samlede ekstraskat er baseret på jurisdiktionens andel af koncernens samlede antal ansatte og materielle aktiver i jurisdiktioner, der har indført bestemmelserne i reglen om underbeskattede betalinger.

2.10.

Beregningen af ekstraskatten for hver jurisdiktion omfatter en substansbaseret indkomstudelukkelse, der i sidste ende tillader, at en vis del af indkomsten beskattes under minimumsskattesatsen. Den udelukkede indkomst fastsættes i første omgang til summen af 10 % af de lokale lønningsomkostninger og 8 % af værdien af de materielle aktiver, der bruges lokalt, og reduceres derefter til 5 % af hvert grundlag over en periode på ti år.

2.11.

Reglerne i OECD's modeloverenskomst anvender finansielle regnskaber som grundlag for beregningen af de effektive skattesatser, med komplekse justeringer. De giver også mulighed for, at en jurisdiktion kan gennemføre en beregning af minimumsekstraskatten indenlandsk, idet ekstraskatten i så fald allokeres til og opkræves af den pågældende jurisdiktion, og der derfor ikke overføres skatteindtægter ud af jurisdiktionen til en anden jurisdiktion.

2.12.

OECD har allerede lovet at levere kommentarerne vedrørende reglerne i modeloverenskomsten i første kvartal af 2022 for at forklare reglerne nærmere og for at udarbejde yderligere vejledning om og præciseringer af Safe Harbour-reglerne og den administrative vejledning. Der kan forventes yderligere præciseringer.

2.13.

En fælles global fortolkning af reglerne og en ensartet gennemførelse med hensyn til indhold og tid er altafgørende for at undgå forvridninger og for at sikre lige vilkår og den europæiske konkurrenceevne (4).

2.14.

På grundlag af Kommissionens meddelelse Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede indeholder Kommissionens forslag kun de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, der er medtaget i søjle 2 af OECD/G20's inklusive ramme. Søjle 1 er ikke så veludviklet som søjle 2. Denne del af pakken kan også være afhængig af et EU-direktiv (5).

2.15.

Direktivets anvendelsesområde defineres på grundlag af koncernenheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er en del af multinationale koncerner eller store nationale koncerner med en konsolideret omsætning i koncernen på mindst 750 mio. EUR i mindst to af de fire forudgående år.

2.16.

Såfremt det ultimative moderselskab er hjemmehørende uden for EU i en jurisdiktion, der ikke anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration, vil alle dets koncernenheder i jurisdiktioner med en passende ramme for reglen om underbeskattede betalinger ifølge direktivet være omfattet af reglen om underbeskattede betalinger. I en sådan situation vil den multinationale koncerns koncernenheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, være underlagt ekstraskat i medlemsstaten, som bliver fordelt forholdsmæssigt på grundlag af en tofaktormodel og beregnes i henhold til den lavtbeskattede indkomst i den multinationale koncerns koncernenheder.

2.17.

Direktivet omfatter regler for ansættelsen af »kvalificeret indkomst«, dvs. den korrigerede indkomst, der vil blive taget i betragtning ved beregning af den effektive skattesats. For at beregne disse indtægter er det nødvendigt at henvise til koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for regnskabsåret. Der foretages definerede justeringer for differencen mellem finansielle regnskaber og skatteregnskaber, som er meget komplekse. De primære justeringer vedrører krav til bogføring af indkomst/udgifter, men bestemmelser vedrørende lave skatter for patentbokse anerkendes f.eks. ikke, mens fremskyndet afskrivning på faste aktiver gør.

2.18.

Reglerne for beregning af en koncernenheds »justerede omfattede skatter« for et regnskabsår er beskrevet. Hovedprincippet i fordelingen af omfattede skatter er at tildele dem til den jurisdiktion, hvor det underliggende overskud, der skal pålægges disse skatter, blev indtjent. For at sikre dette princip indeholder direktivet også undtagelsesordninger for grænseoverskridende skatter eller for tilfælde, hvor der er tale om et fast driftssted, en transparent enhed, et kontrolleret udenlandsk selskab, en hybrid enhed eller udbytteskat.

2.19.

Direktivet definerer den effektive sats som forholdet mellem de justerede omfattede skatter for en koncerns koncernenheder og den justerede indkomst, som de pågældende koncernenheder i en specifik jurisdiktion har tjent i regnskabsåret. I overensstemmelse med den globale aftale og for at sikre gennemførelsen fastsætter direktivet den effektive minimumsskattesats for så vidt angår de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget til 15 %.

2.20.

For at mindske overholdelsesomkostningerne i situationer med lav risiko gælder en undtagelse for minimale fortjenester efter en »de minimis«-tilgang. Denne gælder, når overskuddet i den multinationale koncerns koncernenheder i en jurisdiktion er under 1 mio. EUR, og omsætningen er under 10 mio. EUR.

2.21.

Der gælder undtagelsesordninger med hensyn til fusioner, overtagelser, joint ventures og multinationale koncerner med flere moderselskaber. Det omfatter bestemmelser om anvendelse af en grænse for omsætningen på koncernmedlemmer i tilfælde af fusion eller spaltning. Når en koncernenhed erhverves eller sælges af en multinational koncern inden for bestemmelsernes anvendelsesområde, skal denne koncernenhed behandles som værende en del af begge koncerner i løbet af året, med visse justeringer af værdierne af de anvendte attributter for brug af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (som f.eks. omfattede skatter, berettigede lønomkostninger, berettigede materielle aktiver eller udskudte skatteaktiver efter GloBE).

2.22.

Direktivet indeholder regler om skatteneutralitets- og udbytteordninger. For at undgå utilsigtede resultater såsom en uforholdsmæssig skatteforpligtelse i forbindelse med ekstraskat inden for rammerne af reglen om underbeskattede betalinger i en multinational koncern, indeholder direktivet særlige regler for beregning af det ultimative moderselskabs indkomst, når en sådan enhed er en gennemstrømsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte (6).

2.23.

Direktivet forpligter en koncernenhed i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, til at indgive en selvangivelse med oplysninger om ekstraskat, medmindre selvangivelsen indgives af den multinationale koncern i en anden jurisdiktion, som kompetente myndigheder i medlemsstaten har indgået en aftale med, som muliggør automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med den årlige selvangivelse. Selvangivelserne skal indgives senest 15 måneder efter udgangen af det regnskabsår, de vedrører.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv, der sigter mod at gennemføre søjle 2 i EU's retssystem og på tværs af det indre marked. EØSU bakker helhjertet op om og sætter pris på, at Kommissionen afstemmer sit arbejde med de internationale drøftelser og aftaler. EØSU noterer sig, at virksomheder under visse tærskler ikke påvirkes af aftalen, men at reglerne er generelle og ifølge OECD vil gælde for hundredvis af virksomheder. Hver koncern, der er omfattet af forslaget, kan have mange faste driftssteder og datterselskaber.

3.2.

EØSU noterer sig, at fire af de lande, der deltager i forhandlingerne under den inklusive ramme, ikke har vedtaget pakken, sammenlignet med at 137 lande har underskrevet den globale aftale. EU-direktivet om en minimumsskat kan medføre yderligere defensive foranstaltninger mod skadelig BEPS-praksis, og EØSU støtter og har altid støttet målene i BEPS-projektet for at sikre bæredygtige offentlige finanser i EU.

3.3.

EØSU er enig med Kommissionen når den siger: »Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse«. EØSU mener, at det er meget vigtigt, at forhandlingerne er succesfulde og afsluttes i rette tid. En fælles global gennemførelse er vigtig for at gøre reglerne effektive og for ikke at forvride konkurrencen.

3.4.

EØSU mener, at søjle 1 og søjle 2 i OECD G/20's inklusive ramme bør behandles som en samlet og gensidigt integreret pakke. Overensstemmelse med hensyn til gennemførelsen af de to søjler er af afgørende betydning. EØSU tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres forhandlinger gennem OECD for at få søjle 1 gennemført globalt snarest muligt.

3.5.

EØSU er enig med Kommissionen i, at der er behov for handling på EU-plan, og at det »er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i OECD's modeloverenskomst i EU«. EØSU er endvidere enig i, at dette kun kan »opnås, hvis lovgivningen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde« (7). EØSU understreger, at direktivet skal overholde grundlæggende frihedsrettigheder og forpligtelser og kompetencer i henhold til traktaten.

3.6.

Den kendsgerning, at alle medlemsstater har deltaget i drøftelserne under OECD/inklusiv ramme eller efterfølgende har accepteret resultatet, gør EU's proces nemmere. EØSU ønsker at understrege, at en fair beskatning af multinationale selskaber er noget, som offentligheden i længere tid har efterspurgt, og forventer en hurtig aftale om søjle 2 i EU og på verdensplan.

3.7.

Selv om det er afgørende, at der allerede gennemføres tekniske diskussioner og forberedende arbejde på EU-plan, bemærker EØSU, at OECD stadig arbejder på at udarbejde yderligere detaljerede regler og på at præcisere definitioner. Medlemsstaterne bør derfor være opmærksomme og medtage alle anbefalinger og arbejdsresultater fra de igangværende OECD-forhandlinger, eftersom en proces med ændring af direktivet bør undgås. Det er ligeledes vigtigt, at EU overvejer timingen af gennemførelsen fra tredjelandsjurisdiktioners side.

3.8.

EØSU støtter Kommissionens valg om at bygge videre på det omfattende forberedende arbejde, der er gennemført internationalt, og om at udnytte OECD's konsekvensanalyse til at udarbejde det foreliggende forslag, uden at lave dobbeltarbejde i form af en ny konsekvensanalyse. EØSU ville dog have sat pris på en konsekvensanalyse for de dele af direktivet, der bringer det i overensstemmelse med EU-lovgivningen. EØSU opfordrer til, at der foretages en sådan analyse, og at den gøres offentligt tilgængelig.

3.9.

EØSU noterer sig og forstår behovet for at efterleve kravene i EU-lovgivningen. Den nemmeste, men måske ikke den eneste, metode er at udvide bestemmelserne i reglen om indkomstintegration til rent indenlandske situationer.

3.10.

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er ønskeligt, at der inddrages et begrænset antal skatteydere, og at tærsklen på 750 mio. EUR »er i overensstemmelse med reglerne i OECD's modeloverenskomst samt EU-rettens krav« (8), hvorved proportionalitetsprincippet overholdes. EØSU noterer sig, at tærsklen er i overensstemmelse med reglerne om landeopdelt rapportering og direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse.

3.11.

EØSU er enig med Kommissionen i, at minimumsskattesatsen på 15 %, der blev vedtaget i OECD/G20's inklusive ramme om BEPS, »afspejler en balance mellem selskabsskattesatserne på verdensplan« (9). Det er vigtigt at overholde den aftale, der er indgået af regeringerne, og at gennemføre reglerne og gøre de virksomheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skattepligtige med hensyn til ekstraskatten. EØSU støtter også, i overensstemmelse med OECD-aftalen, inddragelsen af en substansrelateret udelukkelse, der vedrører lønningsomkostninger og materielle aktier, og er enig i Kommissionens vurdering af, at BEPS-praksisser »sandsynligvis ikke vil kunne blomstre«, hvor der gennemføres reelle økonomiske aktiviteter (10).

3.12.

EØSU støtter enhver mulig indsats, der sigter mod at reducere overholdelsesomkostningerne for europæiske virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indførelsen af det nye system. Den fulde gennemførelse af søjle 2 vil være kompleks og kommer til at tage lang tid og kræve en stor indsats. Skattemyndighederne vil skulle udvikle systemer og rutiner til beregning og opkrævning i forbindelser med de nye skatteforpligtelser. Der vil endvidere være behov for et passende antal uddannede ansatte for at sikre en hurtig gennemførelse, samtidig med at der skal stilles ressourcer til rådighed for andre internationale skattekompetencer som f.eks. forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger og tvistbilæggelsesmekanismer. EØSU tilskynder skattemyndighederne til at påbegynde eller yderligere at styrke dette forberedende arbejde, hvis tidsperspektivet for gennemførelsen (januar 2023) skal nås.

3.13.

EØSU opfordrer til at gøre direktivet om tvistbilæggelse gældende for tvister vedrørende søjle 2, som minimum mellem medlemsstater. Disse nye regler om skattetvistbilæggelse har været anvendt siden 1. juli 2019. De er fastlagt i Rådets direktiv (EU) 2017/1852 (11) og skaber en betydelig forbedring med henblik på at bilægge skattetvister, da de sikrer, at virksomheder og borgere kan bilægge tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af skatteaftaler hurtigere og mere effektivt.

3.14.

EØSU støtter i overensstemmelse med OECD-aftalen »de-minimis«-undtagelsen, som tillader udelukkelse af en enhed i et multinationalt selskab, hvis enhedens overskud er under 1 mio. EUR og omsætningen er under 10 mio. EUR. Denne tærskel vil måske skulle revideres på et senere tidspunkt.

3.15.

EØSU anser det for vigtigt, at de planlagte safe harbour-regler fremlægges tids nok til, at disse regler kan gennemføres i det endelige direktiv. Dette er vigtigt for undgå en unødig administrativ byrde for skatteyderne og skatteforvaltningerne.

3.16.

EØSU er enig i, at direktivet bør sikre, at Kommissionen foretager en vurdering af ækvivalenskriterierne for reglen om indkomstintegration, samt indeholde en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste ville blive ændret via en delegeret retsakt.

3.17.

EØSU bemærker, at det franske formandskab i EU-Rådet har meddelt, at man om muligt vil færdiggøre drøftelserne inden det kommende franske valg i april 2022. EU bør tilskynde sine handelspartnere til at være lige så ambitiøse.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Det er vigtigt, at andre skattebestemmelser, der er indført af parlamenter i medlemsstaterne som bevidste incitamenter til investeringer og indsats på beskæftigelsesområdet, ikke neutraliseres af reglerne i modeloverenskomsten. Regler, der har være gældende i lang tid, og som f.eks. tillader fremskyndet afskrivning for investeringer i faste aktiver, incitamenter til FoU-aktiviteter eller nyere initiativer til at fremme udviklingen af en grønnere og mere digitaliseret økonomi, bør ikke begrænses. Dette gælder såvel for initiativer vedrørende den økonomiske genopretning i forbindelse med pandemien som for den fremtidige teknologiske udvikling, som der bør tilskyndes til.

4.2.

Gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i EU kan få konsekvenser for de eksisterende bestemmelser i direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse og specifikt for reglerne om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-reglerne), hvilket ville kunne interagere med reglen om indkomstintegration som den grundlæggende regel i søjle 2. I Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (12) blev det påpeget, at regeringerne har vedtaget et kludetæppe af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, og at disse foranstaltninger har tilføjet yderligere kompleksitet (13). Selv om det ikke er nødvendigt at revidere direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (14), kunne det være hensigtsmæssigt både for skatteforvaltningerne og for virksomhederne at undersøge effektiviteten af de samlede regler og den administrative byrde, som disse indebærer.

4.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i EU kunne bane vejen for vedtagelse af det igangværende forslag til omarbejdning af direktivet om renter og royalties.

4.4.

EØSU efterlyser en nøje overvågning af virkningsfuldheden af reglerne og de administrative omkostninger. Medlemsstaterne bør undgå overdreven brug af skatteafgørelser, hvis de er skadelige for bestemmelserne i den samlede aftale.

4.5.

EØSU er enig i, at der skal indføres sanktioner for manglende overholdelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre omhyggelige skattekontroller for at sikre fuld overholdelse af bestemmelserne i direktivet.

4.6.

EØSU efterlyser en revision af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af den aftalte OECD-skattepakke.

4.7.

EØSU ønsker at understrege, at en fair beskatning af multinationale selskaber er noget, som offentligheden i længere tid har efterspurgt, og forventer en hurtig aftale om søjle 2 i EU og på verdensplan.

---

(1)  Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen (COM(2021) 823 final).

(2)  I hvilket omfang en række såkaldte »digitale« virksomheder betaler selskabsskatter, og de lande, hvor de betaler dem, er blevet analyseret af bl.a. Matthias Bauer, »Digital Companies and Their Fair Share of Taxes: Myths and Misconceptions,« ECIPE, februar 2018, https://ecipe.org/publications/digital-companies-and-their-fair-share-of-taxes/?chapter=all.

(3)  OECD/G20's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GloBE) (sølje 2), inklusive ramme vedrørende BEPS, https://www.oecd.org/tax/beps/tax-challenges-arising-from-the-digitalisation-of-the-economy-global-anti-base-erosion-model-rules-pillar-two.pdf. For en oversigt henvises også til Jefferson VanderWolk, Squire Patton Boggs, Global Minimum Taxation for Large Multinationals, https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6884197871441207296/.

(4)  USA har sin egen globale minimumsskatteordning — Global Intangible Low Tax Income (GILTI) — men de nuværende retsregler er ifølge Kommissionen i strid med reglen om indkomstintegration. USA er i færd med at reformere sin GILTI for at gøre den forenelig med søjle 2. OECD vil drøfte betingelserne for den reformerede GILTI's ækvivalens med søjle 2 med USA og medlemmerne af den inklusive ramme. Indtil der er opnået enighed om sådanne betingelser, kan europæiske virksomheder blive stillet ringere i konkurrencen, omend en implementeret regel om underbeskattede betalinger kan give en vis dækning.

(5)  »For at sikre en konsekvent gennemførelse heraf i alle EU's medlemsstater, herunder dem, der ikke er medlemmer af OECD og ikke deltager i den inklusive ramme, vil Kommissionen foreslå et direktiv til gennemførelse af søjle 1 i EU.« COM(2021) 251 final, s. 9.

(6)  Med hensyn til investeringsenheder gælder særlige regler for fastsættelse af den effektive skattesats, ekstraskat, muligheden for at behandle dem som skattemæssigt transparente enheder samt muligheden for at anvende den skattepligtige fordelingsmetode.

I relation til beskatningssystemer for udbytte følger det af direktivet, at efter den indberettende koncernenheds årlige beslutning med hensyn til koncernenheder, der er omfattet af et beskatningssystem for kvalificeret udbytte, er en skønnet udbytteskat medtaget i beregningen af de justerede omfattede skatter for de relevante koncernenheder.

(7)  COM(2021) 823 final, s. 3.

(8)  COM(2021) 823 final, s.3.

(9)  COM(2021) 823 final, s. 16.

(10)  COM(2021) 823 final, s. 16.

(11)  EUT C 173 af 31.5.2017, s. 29.

(12)  COM(2021) 251 final.

(13)  Jf. EØSU's udtalelse »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede«. Endnu ikke offentliggjort.

(14)  COM(2021) 823 final, s. 2.