52020IP0201

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020IP0201 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020IP0201

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (2020/2531(RSP))

EUT C 371 af 15.9.2021, p. 75–91 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/75

P9_TA(2020)0201

En strategi for bæredygtig brug af kemikalier

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (2020/2531(RSP))

(2021/C 371/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 168 og 191,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (1)(»det syvende miljøhandlingsprogram«) og dets vision frem til 2050,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (»REACH-forordningen«) (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (»CLP-forordningen«) (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1107/2009/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF af 11. februar 2004 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider med senere ændringer (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om sundhedskontrol (11) (»kosmetikforordningen«),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (13),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken (14) som et værdifuldt redskab til at overvåge og håndtere grænseoverskridende kemisk forurening i overfladevand,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden (15),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2398 af 12. december 2017 (16), direktiv (EU) 2019/130 af 16. januar 2019 (17) og direktiv 2019/983 af 5. juni 2019 om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (18),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (19),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 26. juni 2019 med titlen »Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen«,

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 4. oktober 2019 med titlen »Mere cirkularitet — omstilling til et bæredygtigt samfund«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 med titlen »En ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen: forbedring af gennemførelsen af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU«,

—	der henviser til Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, navnlig ambitionen om nulforurening for Europa,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen »En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi« (COM(2018)0773), og til den dybtgående analyse, der understøtter denne meddelelse (20),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2018 med titlen »Kommissionens generelle rapport om, hvordan REACH fungerer, og revision af visse elementer — Konklusioner og tiltag« (COM(2018)0116) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. november 2018 med titlen »Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer« (COM(2018)0734),

—	der henviser til rapport fra Kommissionen af 7. november 2018 med titlen »Gennemgang af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt angår stoffer med hormonforstyrrende egenskaber« (COM(2018)0739),

—	der henviser til rapport fra Kommissionen af 25. juni 2019 med titlen »Resultaterne af kvalitetskontrollen af den vigtigste lovgivning om kemikalier (bortset fra REACH) og identificerede udfordringer, mangler og svagheder« (COM(2019)0264),

—	der henviser til sin beslutning af 24. april 2009 om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer (21),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (22),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelsen af det syvende miljøhandlingsprogram (23),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (24),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (COM(2020)0381),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa« (COM(2020)0098),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« (COM(2020)0102),

—	der henviser til Europas kræfthandlingsplan, som blev præsenteret af Kommissionen i februar 2020,

—	der henviser til Kommissionens offentlige høring om Europas kræfthandlingsplan (25),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032) og det tilknyttede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2018)0020),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (26),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (27),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider (28),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (29),

—	der henviser til sin beslutning af 18. april 2019 om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer (30),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (31),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om et globalt stop for dyreforsøg i forbindelse med kosmetik (32),

—	der henviser til FN's miljøprograms rapport af 29. april 2019 med titlen »Global Chemicals Outlook II — From Legacies to Innovative Solutions: Implementing the 2030 Agenda for Sustainable Development«,

—	der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 4. december 2019 med titlen »The European environment — state and outlook 2020« (SOER 2020),

—	der henviser til undersøgelsen fra august 2017 bestilt af Kommissionen med titlen »Study for the strategy for a non-toxic environment of the 7th Environment Action Programme« (33),

—	der henviser til undersøgelsen, der blev offentliggjort i januar 2019 og ajourført maj 2019, og som var bestilt af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, med titlen »Endocrine Disruptors: From Scientific Evidence to Human Health Protection« (34),

—	der henviser til rapporten fra juni 2019, som blev koordineret af Kommissionen og dens samarbejdspartner, det danske miljø- og fødevareministerium, med titlen »EU Chemicals Policy 2030: Building on the past, moving to the future«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 05/2020 med titlen "Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici,

—	der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (O-000044/2020 — B9-0013/2020),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.	der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt annoncerede, at den senest i sommeren 2020 vil fremlægge en bæredygtig brug af kemikalier;

B.	der henviser til, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier bør bidrage til en korrekt gennemførelse af principperne i Unionens miljøpolitik som fastsat i artikel 191, stk. 2, TEUF;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater ikke har opfyldt mål 12 under verdensmålene for bæredygtig udvikling om bl.a. miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingelser og væsentlig reduktion af deres udledning i luft, vand og jord for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet senest i 2020; der henviser til, at der er brug for en langt større indsats for at nå mål 3 under verdensmålene for bæredygtig udvikling om væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering senest i 2030; der henviser til, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier kan bidrage til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling;

der henviser til, at kemikaliernes kemiske, fysiske og toksikologiske egenskaber varierer meget; der henviser til, at mange af disse stoffer, som er en integreret del af dagligdagen, ikke er farlige eller persistente, men at nogle kan være persistente i miljøet og akkumulere i fødevarekæden og kan være skadelige for menneskers helbred i lave koncentrationer;

der henviser til, at forurening fra syntetiske kemikalier er en stor og stigende trussel mod folkesundheden og miljøet; der henviser til, at kræft som følge af eksponering for farlige kemikalier f.eks. er hovedårsagen til arbejdsrelaterede dødsfald; der henviser til, at der hvert år i EU konstateres omkring 120 000 tilfælde af arbejdsrelateret kræft som følge af eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen, hvilket årligt fører til ca. 80 000 dødsfald (35);

der henviser til, at lovgivning spiller en vigtig rolle i at forebygge skader som følge af udsættelse for farlige kemikalier; der henviser til, at det vurderes, at 1 mio. nye kræfttilfælde er blevet forhindret i de seneste 20 år delvist som følge af indførelsen af lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; der henviser til, at en undersøgelse fra 2017 konservativt skønnede den samlede gevinst af EU's kemikalielovgivning til »op imod 100 mia. EUR om året« (36);

G.	der henviser til, at en strategi for bæredygtig brug af kemikalier effektivt skal reducere eksponeringen af mennesker og miljø for farlige kemikalier og samtidig skal øge den europæiske industris konkurrenceevne og fremme innovation;

H.	der henviser til, at kemisk forurening forårsager tab af land- og vandøkosystemer og begrænser økosystemernes modstandsdygtighed, dvs. deres evne til at modstå skader og vende tilbage til den oprindelige tilstand, hvilket fører til en hurtig tilbagegang i populationer af dyr;

I.	der henviser til, at Rådet den 26. juni 2019 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at eliminere alle ikkevæsentlige anvendelser af perfluoralkylstoffer (PFAS) på grund af deres stærkt persistente karakter og de stigende sundheds- og miljørisici (37);

der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport »The European environment — state and outlook 2020« gav udtryk for stigende bekymring om kemikaliers rolle i forværringen af miljøets tilstand og advarede om, at den forventede stigning i produktionen af kemikalier og fortsatte emissioner af persistente og farlige kemikalier er et tegn på, at kemikaliernes belastning af sundheden og miljøet ikke kan forventes at aftage, og at de nuværende politikker ikke er tilstrækkelige til at håndtere et stort antal kemikalier;

der henviser til, at der er brug for en omstilling til produktion af kemikalier, der er sikre i deres udformning, herunder brug af mindre farlige kemikalier i hele produkternes livscyklus, reduktion af den kemiske forurening og forbedring af den europæiske økonomis cirkularitet; der henviser til, at EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi skal omfatte giftige kemikalier for at nå disse mål;

L.	der henviser til, at tilladelse af, at forbudte stoffer eller særligt problematiske stoffer kommer ind på EU's marked gennem importerede produkter fra tredjelande, ikke er i overensstemmelse med målet om at udvikle ikkegiftige materialecyklusser;

M.	der henviser til, at det hilses velkommen, at Kommissionen finansierer projekter til fremme af innovative digitale teknologier til sporing af kemikalier i hele forsyningskæden (f.eks. blockchain);

der henviser til, at fostre, spædbørn, børn, gravide kvinder, ældre og fattige er særligt følsomme over for virkningerne af kemisk eksponering; der henviser til, at lavindkomsthusholdninger kan være uforholdsmæssigt udsatte, fordi de ofte bor tæt på betydelige kilder til udslip, såsom deponeringsanlæg for farligt affald og produktionsanlæg (38);

der henviser til, at Kommissionen aldrig har fulgt op på sin strategi for et giftfrit miljø, som der blev givet tilsagn om som led i den syvende miljøhandlingsplan; der henviser til, at det nu er vigtigt, at Kommissionen foreslår en ambitiøs strategi, der effektivt reducerer eksponeringen af mennesker og miljø for farlige kemikalier og samtidig øger den europæiske industris konkurrenceevne og fremmer innovation;

der henviser til, at de undersøgelser, som Kommissionen har bestilt (f.eks. i forbindelse med strategien for et giftfrit miljø og som led i kvalitetskontrollen af REACH og anden kemikalielovgivning end REACH), har identificeret betydelige mangler i EU-lovgivningen om sikker håndtering af kemikalier i EU, herunder uoverensstemmelser inden for sektorspecifik lovgivning og utilstrækkelig gennemførelse, og har skitseret en bred vifte af foranstaltninger, der bør overvejes;

Q.	der henviser til, at disse mangler og uoverensstemmelser kræver, at der indføres lovgivning, som sikrer effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod risici forårsaget af kemikalier;

R.	der henviser til, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier bør være baseret på den seneste uafhængige videnskabelige viden og de seneste uafhængige videnskabelige metoder og omfatte reel eksponering i hele livscyklussen;

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne, i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, skal foretage en »uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering« af aktive stoffer i pesticider, og at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet skal foretage en uafhængig videnskabelig vurdering i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002 (den generelle fødevareforordning);

glæder sig over ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø; erkender, at kemikaliesektoren spiller en afgørende rolle for at nå de forskellige mål i den grønne pagt, navnlig ambitionen om nulforurening, klimaneutralitet, energiomstilling, fremme af energieffektivitet og den cirkulære økonomi, ved at indføre innovative produktionsprocesser og materialer;

mener, at enhver form for forurening skal forhindres eller reduceres til niveauer, der ikke længere er skadelige for menneskers sundhed og miljøet, med henblik på at sikre et godt liv inden for planetens økologiske grænser;

mener, at sikring af, at enhver anvendelse af kemikalier, materialer og produkter er sikker, bæredygtig og cirkulær i udformning, er en vigtig tidlig foranstaltning, ikke blot for at beskytte menneskers sundhed, opnå et giftfrit miljø (luft, vand, jord) og beskytte biodiversiteten, men også for at opnå en klimaneutral, ressourceeffektiv, cirkulær og konkurrencedygtig økonomi;

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende strategi for bæredygtig brug af kemikalier med henblik på at gennemføre det nødvendige paradigmeskift for at gennemføre ambitionen om nulemission for et giftfrit miljø og derigennem sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet, minimere eksponeringen for farlige kemikalier, navnlig med hensyn til forsigtighedsprincippet og effektiv beskyttelse af arbejdstagerne, minimere brugen af dyreforsøg, bevare og genoprette økosystemer og biodiversitet samt fremme innovation inden for bæredygtige kemikalier som grundlag for en europæisk strategi for en ressourceeffektiv, cirkulær, sikker og bæredygtig økonomi, samtidig med at konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens økonomi styrkes, forsyningssikkerheden øges og beskæftigelsen i EU styrkes;

understreger, at den kommende strategi for bæredygtig brug af kemikalier også skal omfatte bæredygtig udvinding af materialer og energiintensitet i produktionen af kemikalier i hele forsyningskæden samt sundhedsmæssige, sociale og miljømæssige standarder og menneskerettigheder;

understreger, at den nye strategi bør være i overensstemmelse med og supplere de andre politiske mål i den grønne pagt, herunder målene i klimalovgivningen, den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, den nye industristrategi for Europa, Europas kræfthandlingsplan samt den nye økonomiske situation i Europa i kølvandet på covid-19;

understreger, at den nye strategi bør beskrive sektorerne og de måder, hvorpå den kemiske industri kan bidrage til disse mål, blandt andet inden for ren energi, råstoffer, bæredygtig transport, digitalisering og reduceret forbrug;

mener, at Kommissionen bør udarbejde en omfattende strategi, hvor bæredygtighed er grundpillen, og som bør bidrage til konsolideringen af alle relevante politikker, herunder dem, der vedrører kemikalier, handel, skat, innovation og konkurrence, og sikre, at de håndhæves, således at der tiltrækkes investeringer til Europa og etableres markeder for cirkulære produkter og lavemissionsprodukter;

fremhæver, at den kemiske industri er af stor betydning for den europæiske økonomi, og at moderniseringen og dekarboniseringen af denne industri er af afgørende betydning for at nå målene i den grønne pagt; erkender, at den kemiske industri er i stand til at levere lavemissionsløsninger; fremhæver betydningen af at udvikle den kemiske industri for at bidrage til at opfylde EU's ambitioner på klimaområdet for 2030 og 2050; understreger, at fremme af sikker og bæredygtig innovation er en vigtig bestanddel af omstillingen fra en lineær til en cirkulær og bæredygtig industri, som ville give denne sektor en stor konkurrencefordel;

10.

mener, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier bør skabe sammenhæng og synergier mellem kemikalielovgivningen (f.eks. vedrørende REACH, CLP, POP, kviksølv, plantebeskyttelsesmidler, biocider, maksimalgrænseværdier for restkoncentration (MRL) og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen) og relateret EU-lovgivning, herunder specifik produktlovgivning (f.eks. legetøj, kosmetik, materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, byggevarer, lægemidler, emballage, direktiv (EU) 2019/904 om engangsbrug af plastprodukter), generel produktlovgivning (f.eks. miljøvenligt design, miljømærke, kommende bæredygtig produktpolitik), lovgivning om delmiljøer (f.eks. vand, jord og luft), lovgivning om forureningskilder, herunder industrianlæg (f.eks. IED, Seveso III-direktivet) samt lovgivning om affald (f.eks. direktivet om begrænsning af farlige stoffer, direktivet om udrangerede køretøjer);

11.

fremhæver, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod at reducere overlapninger mellem lovgivning og mellem opgaver tildelt til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA);

12.

understreger, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier skal bringes i overensstemmelse med hierarkiet for foranstaltninger til risikostyring, der prioriterer forebyggelse, udfasning af farlige stoffer og erstatning med mere sikre alternativer, hvor dette kan lade sig gøre, højere end kontrolforanstaltninger;

13.

understreger, at det er nødvendigt at reducere og forebygge eksponeringen for kemikalier, såsom hormonforstyrrende stoffer, som har vist sig at bidrage til en væsentlig stigning i tilfælde af kroniske sygdomme, og hvoraf visse kan forstyrre immunsystemet og dets reaktioner på betændelsestilstande, som led i foranstaltninger til at forbedre folkesundheden og styrke modstandsdygtigheden over for vira, såsom SARS-CoV-2 (39);

14.

understreger, at strategien fuldt ud bør afspejle forsigtighedsprincippet og principperne om, at der skal gøres en forebyggende indsats, at miljøskader fortrinsvis bør afhjælpes ved kilden, og at forureneren skal betale, og de centrale principper i EU's kemikalielovgivning, herunder at bevisbyrden påhviler industrien, importører og downstream-brugere, og at den bør anvende disse principper effektivt;

15.

mener, at mekanismer for udvidet producentansvar ville være et godt redskab til at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, og samtidig fremme innovation;

16.

understreger behovet for ambitiøse mål for at øge antallet af kemikalier, der undersøges hvert år, navnlig med hensyn til deres hormonforstyrrende egenskaber;

17.

understreger, at denne strategi for bæredygtig brug af kemikalier bør gå hånd i hånd med EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

18.

fremhæver, at den nye strategi for bæredygtig brug af kemikalier bør være baseret på solid og ajourført videnskabelig dokumentation, idet der tages højde for de risici, der er forbundet med hormonforstyrrende stoffer, farlige kemikalier i importerede produkter, kombinationsvirkninger af forskellige kemikalier og stærkt persistente kemikalier, og at efterfølgende lovgivningsmæssige foranstaltninger ud over videnskabelige spørgsmål (f.eks. fareidentifikation og fareklassificering) (40) bør ledsages af konsekvensanalyser og tage hensyn til input fra relevante interessenter for at skabe større klarhed omkring prioriteterne;

19.

understreger, at en bæredygtig kemikaliepolitik kræver parallelle tiltag inden for flere aspekter: fastlæggelse af kriterier for bæredygtige kemikalier for at fremme investeringer i forebyggelse og kontrol af forurening, forbedring af sporingen af farlige kemikalier i produkter og fremme af erstatningen heraf med sikrere alternativer og opbygning af alliancer med vigtige sektorer for at arbejde med initiativer inden for den cirkulære økonomi (f.eks. byggeindustrien, tekstilindustrien, elektronikindustrien og bilindustrien);

20.

bekræfter, at alle lovgivningsmæssige huller og svagheder i EU's kemikalielovgivning bør fjernes, at lovgivningen bør gennemføres fuldt ud, og at den nye strategi for bæredygtig brug af kemikalier effektivt bør bidrage til hurtig erstatning af særligt problematiske stoffer og andre farlige kemikalier i størst mulig udstrækning, herunder hormonforstyrrende stoffer, meget persistente kemikalier, neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer og persistente organiske forurenende stoffer samt håndtering af kombinationsvirkninger af kemikalier, nanoformer af stoffer og eksponering for farlige kemikalier fra produkter; mener, at strategien også bør bidrage til effektiviteten af kontrolforanstaltninger; gentager, at ethvert forbud mod de nævnte kemikalier bør tage hensyn til alle aspekter af bæredygtighed;

21.

bemærker igen med bekymring, at lovgivning, der forhindrer forekomsten af kemikalier i produkter, herunder importerede produkter, er spredt, er hverken systematisk eller konsekvent og kun gælder for meget få stoffer, produkter og anvendelser, ofte med mange undtagelser; opfordrer Kommissionen til som led i strategien for bæredygtig brug af kemikalier at fremlægge en handlingsplan for at lukke hullerne i den gældende lovgivning, idet produkter, som forbrugere kommer i tæt og hyppig kontakt med, såsom tekstiler, møbler, børneprodukter og absorberende hygiejneprodukter, prioriteres;

22.

minder om, at alle relevante SVHC'er, herunder stoffer med lige så problematiske hormonforstyrrende egenskaber, senest i 2020 bør opføres på REACH-kandidatlisten; understreger, at der også efter 2020 skal gøres en indsats for at påvise eventuelle yderligere SVHC'er og for fortsat at sikre registreringsdossierernes fulde overholdelse; opfordrer Kommissionen til hurtigt at udfase SVHC'er;

23.

mener, at den nye kemikaliestrategi bør sikre, at intet kemisk stof med potentielt negative virkninger på menneskers sundhed eller miljøet markedsføres, før de farer og risici, der er forbundet med stoffet, er blevet analyseret grundigt;

24.

understreger, at der er behov for en klar forpligtelse til at sikre finansiering på mellemlang og lang sigt til bedre forskning i grøn kemi baseret på sikker udformning for at udvikle sikre og bæredygtige alternativer, herunder ikkekemiske alternativer, og fremme erstatning af skadelige kemikalier, hvor dette er muligt, og sikker og bæredygtig produktion, hvilket vil skabe passende forudsætninger for bæredygtig innovation og udvikling af nye og sikrere kemikalier;

25.

understreger, at kemikalieindustrien i vid udstrækning bør deltage i en sådan finansiering;

26.

understreger, at der er behov for et klart tilsagn om at sikre midler til bioovervågning af mennesker og miljøovervågning af virkninger af og eksponering for kemikalier for at forbedre risikovurderingen og -styringen af kemikalier, og for øget udveksling og anvendelse af lokale, regionale, nationale og europæiske overvågningsdata mellem lande, sektorer og institutioner inden for relevante politiske områder (f.eks. vand, kemikalier, luft, bioovervågning, sundhed osv.); understreger, at undersøgelser af bioovervågning af mennesker bør gennemføres under fuld overholdelse af den relevante databeskyttelseslovgivning;

27.

mener, at den videnskabelige forskning også bør tage højde for epigenetik og omfatte test ved mistanke om toksicitet; opfordrer Kommissionen til at bakke op om dette mål og øge koordineringen og indsatsen på bioovervågningsområdet på europæisk niveau; understreger, at der er behov for forskning i undereksponerede spørgsmål, såsom kræft i forbindelse med det endokrine system og de samfundsøkonomiske konsekvenser af hormonforstyrrelser;

28.

understreger betydningen af bæredygtig finansiering af forskning og innovation for at sikre bedre videnskabelig forståelse af farlige kemikaliers indvirkning på miljøet, sundheden, biodiversiteten og økosystemernes modstandsdygtighed og fremme forskning i bedre metoder til at identificere farer i forbindelse med kemikalier;

29.

gentager, at det er nødvendigt at minimere og gradvist erstatte dyreforsøg ved øget brug af nye tilgange og metoder, herunder in vitro- og in silico-metoder; opfordrer til, at der gøres en større indsats og afsættes flere midler med henblik på at indføre hurtige, pålidelige og solide ikke-dyrebaserede sikkerhedsvurderinger i al relevant lovgivning og ikke kun for kosmetik; beklager, at der stadig er hindringer for anvendelse og godkendelse af alternative afprøvningsmetoder (uden brug af dyr) til reguleringsmæssige formål, der delvis skyldes faktorer såsom mangler i de tilgængelige retningslinjer for afprøvning (41) og utilstrækkelig finansiering af forskning og udvikling inden for forsøgsmetoder uden brug af dyr; anmoder om, at der træffes foranstaltninger for at rette op på dette forhold;

30.

mener, at de bedste tilgængelige videnskabelige resultater bør anvendes som grundlag for valideringen af nye tilgange og metoder frem for forældede dyremodeller;

31.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at valideringen og indførelsen af forsøgsmetoder uden brug af dyr fremskyndes betydeligt;

32.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de muligheder, der er forbundet med digitale teknologier og kunstig intelligens, for at fremskynde udviklingen af redskaber til prædiktiv toksikologi og derigennem fremme innovation;

33.

understreger, at forbuddet mod dyreforsøg som fastsat i forordningen om kosmetiske produkter ikke må sættes over styr gennem forsøg i henhold til anden lovgivning, såsom REACH;

34.

mener, at strategien bør omfatte en udvidelse af brugen af generiske risikovurderinger på tværs af lovgivningen;

35.

opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kombinationsvirkninger af kemikalier behandles fuldt ud og konsekvent i al relevant lovgivning, herunder ved at reducere eksponeringen og, om nødvendigt, revidere datakrav og udvikle nye forsøgsmetoder, helst i overensstemmelse med de metoder, som EU-agenturerne er nået til enighed om;

36.

opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med ECHA, EFSA, medlemsstaterne og interessenter, at udarbejde en metode, der tager højde for kombinationsvirkningerne af kemikalier, herunder kombineret eksponering for flere kemikalier og eksponering fra forskellige kilder, som f.eks. en faktor for vurdering af blandinger, og vedtage lovkrav for at håndtere disse virkninger i forbindelse med risikovurdering og -styring inden for al relevant kemikalie- og emissionslovgivning;

37.

glæder sig over anvendelsen af princippet om »ét stof — én risikovurdering« for bedre at kunne anvende EU's agenturers og videnskabelige organers ressourcer, undgå dobbeltarbejde, herunder forsøg, mindske risikoen for divergerende resultater af vurderinger, fremskynde og skabe sammenhæng og gennemsigtighed i forordningen om kemikalier og sikre en bedre beskyttelse af sundhed og miljø og lige konkurrencevilkår for industrien under hensyntagen til den særlige situation for SMV'er;

38.

opfordrer Kommissionen til at oprette en fuldt ud sammenkoblet og interoperabel EU-database om kemikaliesikkerhed for at fremme gnidningsløs udveksling af data mellem myndigheder og sikre offentlig adgang for forskere, tilsynsmyndigheder, industrien og borgerne generelt;

39.

understreger, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de europæiske agenturer EFSA og ECHA og de nationale agenturer ved at udarbejde fælles retningslinjer for risikovurdering, navnlig for biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler, der tager højde for de seneste videnskabelige resultater med henblik på at undgå uoverensstemmelser;

40.

understreger behovet for en mere integreret tilgang til vurdering af kemikalier med samme farer, risici eller funktioner som gruppe; opfordrer derfor Kommissionen til i større udstrækning at anvende en videnskabeligt funderet gruppestrategi, både i forbindelse med evalueringen og under de efterfølgende lovgivningsmæssige tiltag, for at undgå uønsket substitution og reducere dyreforsøg; understreger, at tilgangen med »ét stof — én risikovurdering« hverken bør være i modstrid med eller forhindre, at der udvikles en gruppestrategi til vurdering af familier som helhed;

41.

opfordrer Kommissionen til, med støtte fra ECHA, at etablere et forum for analyse af fordelene og ulemperne ved samt muligheden for at indføre en ny ordning for afprøvning af kemikalier, hvor sikkerhedsundersøgelser ville blive gennemført af certificerede laboratorier/institutioner udpeget som led i lovgivningsprocessen, og hvor omkostningerne ville blive afholdt af ansøgerne for at respektere princippet om, at virksomhederne bærer bevisbyrden;

42.

mener, at der er behov for regulerende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af sårbare grupper, såsom børn, gravide og ammende kvinder samt ældre; opfordrer Kommissionen til at vedtage en tværgående definition af sårbare grupper og, om nødvendigt, foreslå at tilpasse de nuværende videnskabelige risikovurderingsmetoder i overensstemmelse hermed, samt at bringe beskyttelsen af sårbare grupper i al kemikalielovgivning i overensstemmelse med de højeste standarder;

43.

opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på kemikalier, der akkumuleres og persisterer i kroppen, kemikalier, der overføres til børn i graviditeten eller gennem modermælken, og kemikalier, der kan have virkninger på tværs af generationer;

44.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle en effektiv mekanisme til at koordinere beskyttelsen af sårbare grupper, f.eks. ved at indføre konsekvente risikostyringskrav i relevante EU-retsakter for så vidt angår problematiske stoffer, herunder neurotoksiner og hormonforstyrrende stoffer;

45.

mener, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier bør bidrage til et højt beskyttelsesniveau for skadelige kemikalier;

46.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag for at medtage stoffer, der er reproduktionstoksiske, i anvendelsesområdet for direktiv 2004/37/EF om kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen for at bringe direktivet i overensstemmelse med den måde, hvorpå stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, behandles i EU's øvrige kemikalielovgivning (f.eks. REACH eller anden lovgivning om biocider, pesticider og kosmetik);

47.

understreger, at det er vigtigt at stille krav om, at ansøgninger om godkendelse i henhold til REACH også er tilstrækkeligt nøjagtige hvad angår eksponeringen for det pågældende stof, således at risikoen kan vurderes korrekt, og der kan træffes passende risikostyringsforanstaltninger, navnlig for arbejdstagere;

48.

bemærker, at arbejdsbetingede kræftformer er grupperet sammen med alle andre kræftformer og ikke generelt identificeres som arbejdsbetinget kræft; fordømmer det forhold, at arbejdstagerne og deres familier ifølge flere analyser næsten afholder alle de omkostninger, der er forbundet med arbejdsbetinget kræft; bemærker, at arbejdsbetinget kræft er forbundet med ekstremt høje omkostninger for arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale sociale sikringsordninger; opfordrer Kommissionen til at sikre behørig registrering af arbejdsbetinget kræft og årsagerne hertil;

49.

understreger betydningen af, at omfattende fare- og sikkerhedsoplysninger om kemikalier er tilgængelige for arbejdsgiverne, da de skal beskytte deres arbejdstagere og informere dem om de korrekte sikkerhedsinstruktioner, uddannelse og beskyttelsesudstyr og gennemføre et godt overvågningssystem; opfordrer til effektive nationale arbejdstilsyn og sanktioner for brud på sikkerhedskravene; tilskynder til oprettelse af forebyggende udvalg;

50.

understreger, at det er nødvendigt at formidle tydelig og forståelig information om kemiske stoffer til borgere, arbejdstagere og virksomheder på alle EU-sprog og øge gennemsigtigheden og sporbarheden i hele forsyningskæden;

51.

opfordrer til en strategi til at forbedre gennemførelsen af REACH betydeligt med hensyn til registrering, evaluering, godkendelse og begrænsning og gøre dens samspil med lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og CLP-lovgivningen mere gennemskueligt; gør igen opmærksom på princippet om »ingen data, intet marked«; fastholder, at alle registreringer af stoffer skal være i overensstemmelse med lovkravene hurtigst muligt; opfordrer til obligatorisk ajourføring af registreringsdossierer baseret på den seneste tilgængelige videnskab, således at registreringerne fortsat er i overensstemmelse med lovkravene; opfordrer til gennemsigtighed med hensyn til overholdelsen af registreringsforpligtelserne og til, at ECHA får udtrykkelig beføjelse til at trække registreringsnumre tilbage i tilfælde af fortsat manglende overholdelse af enhver betingelse; understreger betydningen af igangværende programmer mellem ECHA og industrien på frivillig basis for at forbedre registreringsdossiererne ud over overholdelsen heraf; opfordrer Kommissionen til at fremme rammer, der tilskynder til sådanne programmer;

52.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og ECHA til at samarbejde om at optage alle relevante og kendte særligt problematiske stoffer på kandidatlisten inden årets udgang, som tidligere næstformand for Kommissionen, Antonio Tajani, og tidligere kommissær Potočnik gav tilsagn om i 2010 og som gentaget i en køreplan fra Kommissionen fra 2013 (42);

53.

opfordrer Kommissionen til at anvende REACH korrekt i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols dom af 7. marts 2019 i sag T-837/16 (Sverige mod Europa-Kommissionen om blychromater);

54.

opfordrer Kommissionen til at overholde de frister, der er fastsat i REACH-forordningen, navnlig med hensyn til afgørelser om godkendelse eller begrænsninger;

55.

understreger, at det er vigtigt at stille krav om, at ansøgninger om godkendelse er tilstrækkeligt nøjagtige hvad angår anvendelserne af det pågældende stof, således at det kan konstateres, om der findes eller ikke findes passende alternativer;

56.

opfordrer til forbedring af begrænsningsproceduren ved at gruppere stofferne og ved klart at identificere og angive de videnskabelige usikkerhedsmomenter i risikovurderingen og den tid, der kræves for at generere manglende data, og ved at vurdere udgifterne ved manglende tiltag; opfordrer til, at dokumentationskravet for at tillade undtagelser fra foreslåede begrænsninger øges;

57.

opfordrer ECHA til at offentliggøre de toksikologiske og økotoksikologiske undersøgelser, som registranter og ansøgere indgiver;

58.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en udvidelse af anvendelsesområdet for hasteproceduren i henhold til artikel 68, stk. 2, i REACH-forordningen vedrørende forbrugeranvendelse af særligt problematiske stoffer;

59.

mener, at risikovurderingen, herunder evalueringen, og risikostyringen af stoffer både skal forbedres og fremskyndes generelt og især hvad angår identificering af kræftfremkaldende og mutagene stoffer i lyset af Kommissionens tilsagn om at bekæmpe kræft;

60.

opfordrer Kommissionen til at forbedre test, der omfatter hormonforstyrrende stoffers modaliteter og endepunkter; påpeger, at der ganske vist gennemføres vigtige test (f.eks. inden for reproduktion og virkninger på skjoldbruskkirtelhormonsystemet), men at mange af disse test har lav følsomhed og undertiden høj variabilitet, hvilket gør deres nyttevirkning forholdsvis begrænset;

61.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afstå fra at tillade stoffer og godkende produkter med ufuldstændige datasæt om sundheds- og miljørisici, eller hvor ansøgeren ikke har kunnet dokumentere, at der ikke findes passende alternativer, hvis dette er en forudsætning for godkendelsen (43);

62.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at uafhængig videnskabelig litteratur, som har været genstand for en peer review, fuldt ud tages i betragtning og tillægges samme vægt som forskriftsmæssige undersøgelser i overensstemmelse med god laboratoriepraksis i forbindelse med risikovurderingen af alle kemikalier; understreger, at dette er en effektiv metode til at bidrage til at begrænse anvendelsen af unødvendige dyreforsøg;

63.

opfordrer til en præcisering af, at bestemmelserne om registrering af kemikalier som rå- og hjælpestoffer i henhold til REACH-forordningen kun skal finde anvendelse, når rå- og hjælpestoffet omdannes til et andet registreret stof, og til systematisk kontrol med den fulde overholdelse af bestemmelserne i REACH-forordningen;

64.

opfordrer Kommissionen til at muliggøre hurtig, effektiv og gennemsigtig reguleringsmæssig kontrol med skadelige kemikalier og udvikle og gennemføre et system for tidlig varsling for at identificere nye risici og risici i fremvækst med henblik på at sikre en hurtig reguleringsopfølgning på et tidligt stadie og en hurtig reduktion af den samlede eksponering;

65.

mener, at øget gennemsigtighed for så vidt angår procedurerne og kemikaliernes egenskaber vil bidrage til at opnå et højere beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet; understreger, at der må sikres forbedringer af gennemsigtigheden for så vidt angår registranternes overholdelse af reglerne, produceret mængde kemikalier, fyldestgørende undersøgelsesrapporter til påvisning af pålideligheden af det fyldestgørende resumé og kortlægning af fremstillingen og anvendelsen af særligt problematiske stoffer;

66.

understreger, at lovgivningen om materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer bør revideres i overensstemmelse med CLP-forordningen og REACH-forordningen for at opnå en sammenhængende og beskyttende tilgang til sikkerhed for materialer og produkter bestemt til at komme i kontakt med fødevarer;

67.

fastholder navnlig, at der er brug for en omfattende og harmoniseret regulering af alle materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, som bør være baseret på forsigtighedsprincippet, princippet om »ingen data, intet marked«, omfattende sikkerhedsvurderinger, der omfatter alle relevante sikkerheds- og sundhedsmæssige endepunkter, og som er baseret på de seneste videnskabelige data for alle kemikalier, der anvendes i materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, effektiv håndhævelse og bedre forbrugeroplysning;

68.

opfordrer til en udfasning af særligt problematiske stoffer i materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer;

69.

foreslår, at der hurtigt gøres status over bedste praksis for regulering af materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer i medlemsstaterne, herunder nationale foranstaltninger til at håndtere eksponering for hormonforstyrrende stoffer og fluorcarboner;

70.

opfordrer Kommissionen til at sikre passende sammenhæng mellem revisionen af forordningen om materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer og fra jord til bord-strategi og kræfthandlingsplanen;

71.

er bekymret over de mange uoverensstemmelser i EU-lovgivningen om persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer (PBT-stoffer) og meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer (vPvB-stoffer) som fastslået ved kvalitetskontrollen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar handlingsplan og, om nødvendigt, lovgivningsmæssige forslag om, hvordan man kan håndtere alle PBT-stoffer, vPvB-stoffer og persistente og mobile stoffer, baseret på konsekvensanalyser og videnskabelig viden, og inden for de etablerede rammer, under hensyntagen til al relevant lovgivning og miljømedier;

72.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte strenge frister i handlingsplanen om perfluoralkylstoffer (PFAS) for at sikre en hurtig udfasning af enhver ikke-essentiel anvendelse af PFAS og fremskynde udviklingen af sikre og ikke-persistente alternativer til alle anvendelser af PFAS som led i strategien for bæredygtig brug af kemikalier;

73.

opfordrer Kommissionen til at definere begrebet og kriterierne for »væsentlig anvendelse« af farlige kemikalier ved at basere sig på den definition af væsentlig anvendelse, der er fastsat i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, med henblik på at tilvejebringe en harmoniseret tilgang til lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende ikkevæsentlige anvendelser;

74.

mener desuden, at neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer bør betragtes som lige så problematiske som særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen;

75.

gentager sin opfordring fra den 18. april 2019 om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer og navnlig opfordringen til at vedtage en horisontal definition baseret på WHO's definition af formodede hormonforstyrrende stoffer, samt kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer i overensstemmelse med klassificeringen af CMR-stoffer i CLP-forordningen, til at revidere datakravene i overensstemmelse hermed, effektivt minimere menneskers og miljøs samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer, fremsætte lovgivningsforslag om indsættelse af særlige bestemmelser om hormonforstyrrende stoffer i lovgivningen om legetøj, materialer bestemt til kontakt med fødevarer og kosmetik for at behandle hormonforstyrrende stoffer som CMR-stoffer, og revidere al relevant lovgivning, herunder lovgivningen om materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, med henblik på at erstatte hormonforstyrrende stoffer;

76.

gentager sin opfordring af 14. marts 2013 (44) om, at der skal udvikles testmetoder og vejledninger, så der tages bedre hensyn til hormonforstyrrende stoffer, mulige lavdosiseffekter, kombinationseffekter og ikkemonotone dosis-respons-relationer, særlig med hensyn til eksponeringsvinduer, der kan være kritiske for et barns udvikling; understreger, at hormonforstyrrende stoffer bør betragtes som stoffer uden nedre grænse, medmindre ansøgeren videnskabeligt kan dokumentere en sikker grænse;

77.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre anbefalingerne fra kvalitetskontrollen af den vigtigste lovgivning om kemikalier (bortset fra REACH) og indføre nye fareklasser i CLP-forordningen og parallelt i det globalt harmoniserede system (f.eks. for hormonforstyrrende stoffer, jordtoksicitet, neurotoksicitet, immunotoksicitet, immunotoksicitet, PBT-stoffer og vPvB'er);

78.

mener, at stoffer, som er persistente, mobile og toksiske (PMT) eller meget persistente og meget mobile (vPvM), bør tilføjes til REACH-fortegnelsen over særligt problematiske stoffer;

79.

opfordrer Kommissionen til at prioritere identificeringen og reguleringen af problematiske kemikalier, såsom CMR-stoffer og hormonforstyrrende stoffer, herunder i Kommissionens kræfthandlingsplan, navnlig også af hensyn til beskyttelsen af arbejdstagerne, eftersom kræft ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) er årsagen til 52 % af alle arbejdsrelaterede dødsfald i EU (45);

80.

understreger, at strategien for bæredygtig brug af kemikalier bør indføre registrering af polymerer, udvide standardinformationskravet for stoffer i mængder på 1-10 tons, til alle sådanne stoffer, øge kravene til information om toksikologiske egenskaber og anvendelser og eksponering,, bl.a. ved at stille krav om en kemikaliesikkerhedsrapport for stoffer i mængder på 1-10 ton, og forbedre vurderingen af komplekse stoffer (f.eks. stoffer af ukendt eller variabel sammensætning (UVCB'er)), navnlig ved at støtte ECHA i at videreudvikle de løsninger, der allerede er indført (f.eks. stoffets identitetsprofil); opfordrer til, at der udvikles særlige metoder til vurdering af denne type stoffer, som giver mulighed for en solid videnskabelig tilgang og er praktisk anvendelige;

81.

minder om Unionens tilsagn om at sikre sikkerheden af forarbejdede nanomaterialer og materialer med tilsvarende egenskaber i henhold til det syvende EU-miljøhandlingsprogram og gentager sin opfordring af 24. april 2009 om en revision af al relevant lovgivning for at sikre sikkerheden af alle anvendelser af nanomaterialer i produkter med potentielle sundheds-, miljø- eller sikkerhedsmæssige virkninger i hele deres livscyklus og udvikle passende test til vurdering af farerne ved og eksponeringen for nanomaterialer i hele deres livscyklus;

82.

opfordrer Kommissionen til at præcisere de betingelser og kriterier, i henhold til hvilke brugen af bionedbrydelig eller komposterbar plast ikke er miljø- eller sundhedsskadelig, idet der tages højde for alle de delmiljøer, hvori disse plastmaterialer kan frigives, og forsigtighedsprincippet anvendes;

83.

opfordrer Kommissionen til at færdiggøre gennemgangen af henstillingen om definitionen på nanomaterialer, revidere denne henstilling i nødvendigt omfang og sikre, at nanomaterialer identificeres konsekvent ved en juridisk bindende definition;

84.

Anmoder om, at Kommissionen regelmæssigt anmoder ECHA om at evaluere resultaterne og virkningerne af EU's Observatorium for Nanomaterialer (EUON);

85.

opfordrer til fuld gennemførelse af lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler; opfordrer Kommissionen til at imødekomme opfordringerne fra Parlamentet af 16. januar 2019 om at forbedre Unionens procedure for godkendelse af pesticider; opfordrer Kommissionen til at fremskynde Europas overgang til lavrisikopesticider som defineret i artikel 47 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og mindske afhængigheden af pesticider ved blandt andet at argumentere for og støtte gennemførelsen af praksisser for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), for at nå målene i direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og omsætte sidstnævnte mål i relevant lovgivning, til at forbedre statistikkerne om plantebeskyttelsesmidler, til at udvikle bedre risikoindikatorer, til at reducere brugen af gødningsmidler for at forhindre udpining af jorden og til at støtte landbrugerne i at nå disse mål;

86.

mener, at det for at sikre beskyttelsen af folkesundheden og sikre lige vilkår for europæiske landbrugere, bør sikres, at forbudte aktive stoffer ikke kommer ind på EU's marked gennem importerede produkter;

87.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremskynde udviklingen af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fastsætte et mål for 2030 om udfasning af højrisikopesticider;

88.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke mål for betydeligt at reducere både anvendelsen af kemiske pesticider og den risiko, der er forbundet med disse;

89.

understreger den bekymrende forsinkelse i gennemførelsen af vurderingsprogrammet og behovet for at sikre en hurtigere og omfattende (fornyet) sikkerhedsvurdering af biocider, der er aktive stoffer, hjælpestoffer og hele produkter, herunder hormonforstyrrende egenskaber, for at sikre beskyttelsen af borgernes sundhed og miljøet;

90.

understreger betydningen af omstillingen til en reelt cirkulær og klimaneutral økonomi og af at udvikle ikkegiftige materialecyklusser; mener, at varer fremstillet af ikke-genanvendte materialer og varer fremstillet af genanvendte materialer bør leve op til samme kemiske standarder; gentager, at forebyggelse i henhold til affaldshierarkiet som defineret i rammedirektivet om affald (46) prioriteres højere end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør berettige en forlængelse af anvendelsen af nedarvede farlige stoffer;

91.

gentager, at problemet med produkter, der indeholder nedarvede problematiske stoffer, bør behandles ved hjælp af et effektivt system til sporing og bortskaffelse;

92.

bekræfter sin holdning som udtrykt den 13. september 2018 til løsningsmulighederne vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen, og navnlig at problematiske stoffer er de stoffer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 57 i REACH-forordningen, som særligt problematiske stoffer, der er forbudt i henhold til Stockholmkonventionen (POP), specifikke stoffer, der er begrænset i artikler som angivet i bilag XVII til REACH-forordningen, og specifikke stoffer, der er reguleret i sektorspecifik lovgivning og/eller produktlovgivning;

93.

mener, at offentliggørelse af alle ikke-fortrolige oplysninger om farlige kemikalier i varer i forsyningskæden til forbrugere og affaldsforvaltere er en forudsætning for at opnå ikke-giftige materialecyklusser;

94.

opfordrer Kommissionen til at udvikle omfattende indikatorer for kemikaliers indvirkning på sundheden og miljøet, hvilket bl.a. ville bidrage til at vurdere kemikalielovgivningens effektivitet;

95.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der hurtigt etableres et brugervenligt, gennemsigtigt, obligatorisk og harmoniseret offentligt informationssystem om farlige stoffer i materialer, artikler og affald, som stilles til rådighed på alle EU-sprog;

96.

påpeger, at strategien bør hjælpe industrien med at nå klimaneutralitets- og nulemissionsmålet om et giftfrit miljø samt støtte et velfungerende indre marked og samtidig styrke EU's industris konkurrenceevne og sikre og bæredygtige innovation og produktion i overensstemmelse med den grønne pagt og den nye industristrategi; understreger, at strategien bør undgå unødvendige administrative byrder;

97.

påpeger, at strategien bør hjælpe den kemiske industri med at nå klimaneutralitets- og nulemissionsmålene ved udvikling af nye integrerede værdikæder, der kombinerer landbrugs- og kemikaliesektoren, samt støtte et velfungerende indre marked og samtidig styrke EU's industris konkurrenceevne og innovation;

98.

opfordrer til, at der gives støtte til SMV'er, herunder teknisk støtte til erstatning af farlige stoffer med mere sikre alternativer, for at hjælpe dem med at overholde EU's kemikalielovgivning og bevæge sig i retning af at producere og bruge sikre og bæredygtige produkter ved at fremme forskning og udvikling, investeringer i bæredygtige kemikalier og teknologisk innovation under EU-programmer såsom Horisont Europa;

99.

understreger, at kemikalielovgivningen bør udformes på en sådan måde, at SMV'er kan gennemføre den, uanset hvilket produktionsniveau, de har behov for;

100.

understreger, at lovgivning, der skaber reguleringsmæssig stabilitet og forudsigelighed, er afgørende for at udstikke retningen for den nødvendige innovation i forbindelse med overgangen til en cirkulær, sikker og bæredygtig kemikaliesektor, herunder bæredygtig brug af fornyelige råmaterialer for at understøtte bioøkonomien, og langsigtede investeringer med henblik på at opnå et giftfrit miljø; støtter inddragelsen af interessenter i denne henseende;

101.

understreger behovet for, at EU's kemikalielovgivning skaber incitamenter for sikker og bæredygtig kemi, materialer (herunder plast) og teknologier, herunder ikke-kemiske alternativer, som er sikre og ugiftige i deres udformning;

102.

understreger i denne forbindelse, at strategien bør skabe muligheder for at opskalere rene teknologier for at opfylde målene i grønne pagt;

103.

understreger, at der bør tilskyndes til udvikling af disse teknologier og produktion af sådanne kemikalier i EU;

104.

opfordrer Kommissionen til at udvikle EU-kriterier for bæredygtige kemikalier baseret på et videnskabeligt forslag fra ECHA; mener, at disse kriterier bør suppleres med produktstandarder (såsom den politiske ramme for bæredygtige produkter);

105.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til sikre og bæredygtige produkter og ren produktion og indføre og/eller tilpasse økonomiske instrumenter (f.eks. gebyrer, miljøafgifter, udvidet producentansvar) for at opnå en internalisering af eksterne omkostninger i kemikaliers samlede livscyklus, herunder sundheds- og miljøomkostninger, uanset om brugen finder sted i eller uden for Unionen;

106.

minder om, at de gebyrindtægter, som ECHA modtager, vil blive væsentligt reduceret; opfordrer til en revision af ECHA's finansieringsmodel og til, at der indføres en forudsigelig og bæredygtig finansieringsmekanisme med henblik på at sikre, at den fungerer godt på lang sigt, og til at fjerne enhver ineffektivitet, navnlig den, der skyldes adskillelsen af budgetposter, således at der stilles de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde de stigende krav til dets nuværende arbejde og sikres tilstrækkelige supplerende ressourcer til det yderligere arbejde, der er behov for, som led i den nye flerårige finansielle ramme, herunder personale i ECHA, der udelukkende beskæftiger sig med dyrebeskyttelse og forsøgsmetoder uden anvendelse af dyr inden for alle ECHA's aktiviteter;

107.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at afstå fra at skære ned på ECHA's ressourcer i årlige budgetprocedurer og til at stille yderligere ressourcer til rådighed for ECHA til andre opgaver, der måtte være nødvendige, f.eks. evalueringer af stoffer;

108.

opfordrer til, at der sikres tilstrækkeligt personale og budget for Kommissionens tjenestegrene, som skal sikre en vellykket gennemførelse af kemikaliestrategien for bæredygtighed; understreger, at tildelingen af ressourcer skal svare til både nuværende og langsigtede politiske prioriteringer, og forventer derfor i forbindelse med den europæiske grønne pagt en betydelig styrkelse af menneskelige ressourcer i Kommissionens Generaldirektoratet for Miljø især og i de relevante EU-agenturer;

109.

opfordrer til, at EU's kemikalielovgivning gennemføres fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelig kapacitet til at forbedre håndhævelsen af EU's kemikalielovgivning og til, at Kommissionen og ECHA yder passende støtte hertil;

110.

opfordrer Kommissionen til at revidere håndhævelsessystemerne i medlemsstaterne med hensyn til kemikalielovgivningen og fremsætte henstillinger til forbedringer, styrke samarbejdet og koordineringen mellem håndhævelsesorganerne og om nødvendigt foreslå EU-håndhævelsesinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de beføjelser, der er tildelt i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020 (47) for at sikre en passende kontrol af produkter i hele Unionen;

111.

mener, at medlemsstaterne bør modtage klare retningslinjer for, hvordan de kan styrke deres håndhævelsessystemer inden for kemikalielovgivningen, og at koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaternes håndhævelsesorganer på dette område bør styrkes; opfordrer Kommissionen til at udstede sådanne retningslinjer på grundlag af en revision af håndhævelsessystemerne og under hensyntagen til erfaringerne fra REACH-forummet;

112.

opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af et europæisk netværk af byer og lokalsamfund, som er frie for hormonforstyrrende stoffer, med henblik på at forbedre samarbejdet og udveksle bedste praksis svarende til borgmesterpagten for klima og energi;

113.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at gribe ind, når den konstaterer, at EU's kemikalielovgivning ikke overholdes; minder om sin bemærkning af 16. januar 2020 (48) om, at procedurerne skal være mere effektive, hvad angår overtrædelser af miljølovgivningen; opfordrer Kommissionen til at revidere sine interne retningslinjer for traktatbrudsprocedurer og udnytte sin kommende meddelelse om bedre regulering til at sikre hurtig og effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen;

114.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at importerede og eksporterede kemikalier og produkter overholder de samme standarder som de kemikalier og produkter, der fremstilles og anvendes i Unionen, for at sikre lige vilkår mellem producenter i og uden for EU; mener, at kontrollen med manglende overholdelse inden for Unionen og ved dens grænser bør styrkes gennem et styrket samarbejde mellem toldmyndighederne og udvikling af specifikke digitale værktøjer til dette formål, idet der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med REACH-forummet; glæder sig over Kommissionens langsigtede handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (49) og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af de kommende forslag for at sikre håndhævelse af EU's kemikalielovgivning;

115.

opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af medlemsstaternes afhængighed af import fra tredjelande af kemikalier i kritiske værdikæder, såsom dem, der vedrører aktive stoffer til fremstilling af lægemidler, desinfektionsmidler mv., samt eventuelle tilknyttede sikkerhedsrisici;

116.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle politikker til at lette og fremme sikker og bæredygtig kemisk produktion i Europa i strategiske værdikæder som f.eks. aktive lægemiddelbestanddele og desinfektionsmidler med henblik på at genvinde kontrollen med dette strategiske område og mindske Europas afhængighed af tredjelande, sikre sikker adgang og undgå mangel på lægemidler, uden at de fordele, som de åbne økonomier skaber i forbindelse med den internationale handel, undermineres;

117.

opfordrer Kommissionen til at forbyde al import af rester af farlige stoffer uden nedre grænse i EU, da der ikke er noget sikkert niveau for eksponering for dem, og til at anvende de samme maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for andre stoffer ved import som for stoffer, der fremstilles i EU, for at sikre lige vilkår for producenter og landbrugere i og uden for EU;

118.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til politisk og økonomisk at støtte alle internationale strukturer og processer, der har til formål at opnå en forsvarlig kemikalieforvaltning på globalt plan;

119.

opfordrer Kommissionen til at anerkende kemisk forurening (herunder pesticider) som en af de vigtigste drivkræfter bag biodiversitetskrisen og til at fremsætte forslag til lovgivning med henblik på at løse problemerne med persistente, akkumulerende og mobile kemiske stoffer i miljøet og deres skadelige indvirkning på økosystemer og biodiversitet;

120.

understreger, at kemikaliernes bæredygtighed også skal omfatte kemikalieindustriens og virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar gennem hele deres forsyningskæder;

121.

mener, at EU's standarder for kemisk sikkerhed bør fremmes på internationalt plan;

122.

opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde på en efterfølger til den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), herunder en reform af det særlige program; opfordrer Kommissionen til at bidrage til forhandlingerne om udvikling af en passende, forudsigelig og bæredygtig finansieringsmekanisme i denne henseende;

123.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(2) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 3.

(3) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(4) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(5) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(6) EUT L 169 af 2.6.2019, s. 45.

(7) EUT L 201 af 21.7.2012, s. 60.

(8) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 44.

(9) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

(10) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

(11) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(12) EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1.

(13) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(14) EUT L 226 af 24.8.2013, s. 1.

(15) EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1.

(16) EUT L 345 af 27.12.2017, s. 87.

(17) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 112.

(18) EUT L 164 af 20.6.2019, s. 23.

(19) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.

(20) https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/com_2018_733_analysis _in_support_en_0.pdf

(21) EUT C 184 af 8.7.2010, s. 82.

(22) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.

(23) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 10.

(24) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.

(25) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12154-Europe-s-Beating-Cancer-Plan/public-consultation

(26) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 136.

(27) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 183.

(28) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023.

(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0082.

(30) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0441.

(31) Vedtagne tekster, P8_TA(2020)0005.

(32) EUT C 41 af 6.2.2020, s. 45.

(33) https://op.europa.eu/s/nJFb

(34) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/608866/IPOL _STU(2019)608866_EN.pdf

(35) https://osha.europa.eu/en/themes/work-related-diseases/work-related-cancer

(36) FN, Global Chemicals Outlook II: summary for policymakers.

(37) Rådets konklusioner af 26. juni 2019»Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen«, punkt 14.

(38) FN, Global Chemicals Outlook II: summary for policymakers.

(39) https://www.ehn.org/toxic-chemicals-coronavirus-2645713170.html

(40) Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. december 2015 i sag T-521/14.

(41) Resultaterne af kvalitetskontrollen af den vigtigste lovgivning om kemikalier (bortset fra REACH) og identificerede udfordringer, mangler og svagheder (COM(2019)0264).

(42) https://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%205867%202013%20INIT

(43) Som angivet i Den Europæiske Unions Domstols dom af 7. marts 2019 i sag T-837/16 (Sverige mod Kommissionen om blychromater).

(44) Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af folkesundheden mod hormonsystemforstyrrende stoffer (EUT C 36 af 29.1.2016, s. 85).

(45) https://visualisation.osha.europa.eu/osh-costs#!/

(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(47) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

(48) Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015).

(49) Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020, COM(2020)0094.

Top

Choose the experimental features you want to try