Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Regioners og byers oplevelser og erfaringer under covid-19-krisen

(2021/C 300/09)

Ordfører: Joke SCHAUVLIEGE (BE/EPP), næstformand for det flamske parlament

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at covid-19-krisen har krævet en storstilet og omfattende reaktion, hvor man ikke blot har skullet tage højde for den nationale, men også den internationale situation og situationen på tværs af grænserne samt for lokale og regionale behov;

2.

bekræfter sin forpligtelse til at arbejde tæt sammen med europæiske byer og regioner samt disses netværk, medlemsstater, EU-institutioner og internationale organisationer for at skabe overblik over de erfaringer, der er gjort om håndteringen af covid-19-krisen og genopretning på alle forvaltningsniveauer for at forbedre EU's beredskab ved fremtidige pandemier og andre typer kriser;

3.

bemærker, at de lokale og regionale forvaltningers rolle ikke må undervurderes i den sammenhæng. De har den fordel at være tæt på borgerne og forstår dermed de lokale behov, og de er ligeledes første beredskabsled. Forskellige former for deltagelse i civilsamfundet spiller også en meget vigtig rolle med hensyn til at sikre forbindelsen til borgerne og levere tjenester til disse;

4.

henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder i 19 ud af de 27 medlemsstater har hovedansvaret og/eller eneansvaret på folkesundhedsområdet;

5.

understreger, at lokale og regionale myndigheder har været — og fortsat er — i frontlinjen i kampen mod covid-19, hvor de, på det niveau, der er tættest på borgerne, håndterer den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske nødsituation, der påvirker deres lokalsamfund og leder samfundet i retning af en bæredygtig og modstandsdygtig genopretning;

6.

er overbevist om, at der er behov for mere koordinering mellem alle forvaltningsniveauer for at sikre en sammenhængende og effektiv reaktion på fremtidige kriser. Dette gælder ikke blot for områder som indkøb af medicinsk udstyr, men også for aftaler på tværs af grænser, grænselukninger og personers bevægelighed, for økonomisk støtte såvel som videndeling og udarbejdelse af prognoser, der understøtter et bedre beredskab;

7.

er også overbevist om, at spørgsmålet om udvidelse af EU's kompetencer på sundhedsområdet (artikel 168 i TEUF) med henblik på at forbedre koordineringen, samarbejdet og en effektiv reaktion på fremtidige sundhedstrusler bør drøftes under konferencen om Europas fremtid. Der bør udvikles et styrket europæisk samarbejde under hensyntagen til nærhedsprincippet;

8.

gentager, at grænseregioner er særlig hårdt ramt af pandemien på grund af deres beliggenhed, og fordi nabolandenes foranstaltninger ikke er entydige, hvilket fører til stor usikkerhed og ulemper for indbyggere og iværksættere i grænseområder. Der er derfor behov for yderligere høring om bl.a. grænselukninger, begrænsninger af den frie bevægelighed for personer, økonomiske støtteforanstaltninger og andre bestemmelser. Grænseregioner kan rent faktisk tjene som testområde for en bedre europæisk tilgang;

9.

glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet, og de nye forslag, der er fremført af EU til bekæmpelse af covid-19 og til at støtte hele Unionens genopretning efter krisen. Udvalget foreslår, at man nøje evaluerer disse foranstaltningers effektivitet i praksis på baggrund af erfaringer fra landdistrikter, byer og regioner;

10.

gør status over Regionsudvalgets barometer for regioner og byer 2020 (1), der giver detaljeret belæg for de lokale og regionale konsekvenser af covid-19, og som anfører konkrete eksempler på bedste praksis såvel som oplevede udfordringer i byer og regioner, herunder landdistrikter og mindre udviklede regioner;

11.

opfordrer de europæiske institutioner og nationale regeringer til at inddrage lokale og regionale myndigheder i forberedelsen af genopretnings- og resiliensplaner på nationalt og europæisk niveau i forbindelse med covid-19 og mulige fremtidige pandemier. Udvalget er overbevist om, at der er behov for en lokal og regional dimension for at gøre sådanne foranstaltninger effektive.

En krise, der påvirker de regionale sundhedsvæsner

12.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver de lokale og regionale myndigheders ansvar på sundhedsområdet i mange medlemsstater. Udvalget påskønner de tiltag, der er foretaget af kommuner, byer og regioner for at beskytte borgernes helbred, forvalte grundlæggende sundhedstjenester, støtte sundhedspersonale og investere i sundhedssystemer i deres områder i tæt samarbejde med civilsamfundet og andre aktører og under et ekstremt pres gennem hele denne alvorlige sundhedsmæssige nødsituation;

13.

er overbevist om, at det er nødvendigt at inddrage lokale og regionale myndigheder i debatter om uddybning af EU's sundhedsmæssige kompetencer, der omhandler etableringen af en fremtidig europæisk sundhedsunion og den annoncerede debat om sundhedskompetencer i forbindelse med konferencen om EU's fremtid, i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

14.

gør opmærksom på de eksisterende regionale uligheder i sundhedssystemerne og de flaskehalse, der er i nødberedskabet, som det understreges i RU's barometer for regioner og byer 2020. Udvalget anmoder indtrængende de nationale regeringer og EU-institutionerne om at træffe foranstaltninger til at reducere disse uligheder på grundlag af byers og regioners nylige praktiske erfaringer. Det europæiske semester bør i højere grad tillægge offentlige investeringer i sundhedssystemer stor betydning;

15.

understreger, at rapportering på EU-plan om sundhedsvæsenets effekt og data med henblik på et bedre beredskab bør indeholde en lokal og regional dimension og ikke blot basere sig på data fra det nationale niveau. Dette er særlig vigtigt for at bevare den frie bevægelighed for enkeltpersoner, navnlig grænsearbejdere, i de områder, hvor spredningen af virusset er under kontrol;

16.

opfordrer til en stærk og styrket EU-vaccinestrategi, der viser solidaritet. Af hensyn til kvalitet og sikkerhed er det vigtigt at bevare EU's fælles leveringsproces for covid-19-vacciner. Udvalget fremhæver, at EU bør opretholde og forsvare det fælles marked for vacciner og værnemidler. Intet land bør være i stand til at standse leverancerne eller indgå egne kontrakter med vaccineproducenter. Det er vigtigt, at de aftaler, der indgås på EU-plan, er gennemsigtige og stiller klare krav til levering af vacciner, da EU bruger store summer på udviklings- og produktionsanlæg;

17.

mener, at EU må afhjælpe mangler og mindske sin afhængighed af tredjelande ved at tilskynde medlemsstaterne og virksomhederne til at bringe produktionen af visse lægemidler, kritiske stoffer, herunder vacciner, og værnemidler tilbage til Europa for at sikre EU's strategiske uafhængighed og øge beredskabet og modstandsdygtigheden under normale omstændigheder og i kriser;

18.

er overbevist om, at det er bydende nødvendigt for de europæiske regioner at indsamle data af høj kvalitet og sikkerhed om de sundhedsmæssige, biografiske og socioøkonomiske faktorer i befolkningen med det formål at kortlægge sårbare grupper og fremme effektive sundhedspolitikker. Dette kræver en korrekt finansiering på bæredygtige vilkår;

19.

påpeger, at alle niveauer vil skulle investere i efteruddannelse af og modstandsdygtighed blandt det lokale sundhedspersonale og således styrke de områder, der oplever de største mangler på dette område, og give en budgetmæssig begrundelse for sådanne tiltag;

20.

understreger, at grænseoverskridende samarbejde bør være en del af alle beredskabsplaner. Europa har brug for at øge solidariteten mellem medlemsstater og regioner og inddrage bottom-up-tilgange. Det kræver også samarbejde på internationalt plan med de dårligst stillede, fordi vi har lært, at enten kommer vi ud af sundhedskrisen sammen, eller også kommer vi ikke ud af den. Fælles investeringer kan gøres langt mere effektive, som det blev tydeliggjort på sundhedsområdet, da regioner og lande overtog patienter på tværs af grænserne. Desuden ville indkøb af beskyttelsesudstyr og en fælles tilgang til videnindsamling og forskning i alle emner vedrørende pandemien have givet stor merværdi. Europa skal styrke og beskytte sit forskningsinitiativ og den hjemlige produktion af vacciner og materialer og udstyr forbundet med denne og andre mulige fremtidige pandemier for at sikre, at vi er selvforsynende og uafhængige af et eksternt marked;

21.

opfordrer til aktiviteter, der kan øge troværdigheden, ansvarligheden og den gensidige respekt mellem de forskellige forvaltningsniveauer gennem en korrekt opdeling af ansvarsområder mellem de forskellige niveauer og sikring af en god kommunikation. Der vil kunne opnås bedre koordinering mellem politiske niveauer i formel og uformel sammenhæng ved at oprette effektive arbejdsgrupper på tværs af de nationale, regionale og lokale niveauer og ved tilstrækkelig støtte til lokale aktører, både finansielt og med hensyn til rammer og retningslinjer;

22.

er overbevist om nødvendigheden af, at de europæiske regioner foretager en specifik vurdering af pandemiens indvirkning på den brede befolknings og navnlig på de mest sårbare gruppers mentale sundhed, at de øger investeringerne i mental sundhed og udvikler strategier til beskyttelse af børn og unge i forbindelse med sundhedskrisen.

Pandemiens indvirkning på landdistrikter

23.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at pandemien har forværret mange af de kendte problemer i landdistrikter og endnu en gang understreget, hvor sårbare disse regioner er. Udvalget understreger imidlertid, at landdistrikterne, navnlig landbrugerne, har spillet en afgørende rolle med hensyn til at styrke de europæiske fødevaresystemers modstandsdygtighed under pandemien, og at landbrugerne, hvis de fortsat skal sikre, at de europæiske fødevarer forbliver tilstrækkelige, overkommelige og tilgængelige, har brug for hjælp til at afbøde nuværende og fremtidige trusler. De nyeste innovative landbrugsmetoder og -teknologier kan spille en central rolle i den forbindelse;

24.

understreger, at politik overordnet set bliver skabt ud fra byernes og byområdernes perspektiv. En sådan politik er ikke altid ordentligt tilpasset de anderledes forhold, behov og muligheder i landdistrikterne. Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som i højere grad tager højde for landdistrikternes situation. Udvalget påpeger, at der i den nuværende nødsituation som følge af krisen er risiko for, at genopretningsplanen og andre EU-politikker gennemføres på en måde, der favoriserer byer og byområder. Hvis regionerne ikke inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af genopretningsplanen, vil der ikke blive taget hensyn til en række behov og muligheder i landdistrikterne. Desuden er det vigtigt at understrege, at politik for landdistrikter er mere end landbrugspolitik og omfatter socialpolitik og politik for forvaltning af tjenester for landområderne, som i produktionsøjemed ofte er mindre betydningsfulde, men centrale med hensyn til miljø-, landskabs- og biodiversitetsbeskyttelsesaspekterne. Der bør lægges større vægt på virksomhedsudvikling, tjenesteydelser, innovation, beskyttelse af vilde dyr og planter samt landskabspleje og tilgængelighed i landdistrikterne;

25.

glæder sig over Kommissionens høring om en ny, langsigtet vision for landdistrikter. Udvalget påpeger at det, for at imødekomme forskellige udfordringer, er vigtigt, at Kommissionen opstiller specifikke mål og indikatorer for disse udfordringer. For at undgå parallelle ordninger bør sådanne mål og indikatorer indgå i den overvågning og udvikling, der finder sted inden for den regionale udvikling. Dette ville gøre det til et mindre frivilligt dokument og tilskynde medlemsstaterne og beslutningstagerne til at reflektere over, hvordan disse mål bedst kan nås. På baggrund af rapporter fra de forskellige medlemsstater om de specifikke mål og indikatorer ville det blive muligt at føre tilsyn med fremskridtene og, om nødvendigt, øge budgettet eller støtten. Konkrete eksempler er: — digital omstilling — mål for infrastruktur til højhastighedsinternet, tilpasset tilgang for intelligente landsbyer/landområder, mål for digitale færdigheder — kvalitet og levering af sundhedstjenester, uddannelse, faglig specialisering og bredbånd — opsøgende strategi for social og miljømæssig trivsel gennem aktiv opsporing og imødekommelse af befolkningens behov;

26.

bemærker, at pandemien ikke nødvendigvis kun har en negativ indvirkning på landdistrikterne. Hjemmearbejde vil sandsynligvis have en langsigtet indvirkning på arbejdsmarkedet, hvor både virksomheder og medarbejdere ser nye muligheder for at arbejde uden for byerne. Hvis landdistrikterne er netforbundet via adgang til hurtigt bredbånd og samtidig kan tilbyde vigtige offentlige tjenester, kan det være endnu mere attraktivt for borgerne at vælge deres fremtid i disse;

27.

er overbevist om, at den grønne og den digitale omstilling kan skabe muligheder for at støtte genopretningen i landdistrikter;

28.

fremhæver den afgørende rolle, som kvinder har spillet i landdistrikterne under pandemien, når det gælder miljøbeskyttelse og personpleje. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til, at der i samtlige politikker for landdistrikterne indarbejdes en kønsdimension;

29.

understreger, at manglen på oplysninger, der kan understøtte velinformerede beslutninger, bliver endnu mere åbenlys i hurtigt skiftende situationer. Deling af data mellem regioner og medlemsstater kan bidrage til at håndtere denne udfordring. For at gøre det muligt er der behov for at etablere visse teknologier og infrastrukturer. Platforme for dataudveksling kan bidrage til at gøre data hurtigt tilgængelige. Baseret på nye oplysninger kan eksisterende systemer tilpasses. Dette gælder for sundhedssektoren, men er også meget værdifuldt for andre systemer, som blev stærkt påvirket af logistiske udfordringer, ændringer i arbejdsstyrken osv. Det er bydende nødvendigt at skabe nye former for koordinering i forsyningskæderne (materialer, naturressourcer, affaldshåndtering osv.), genopbygge landbrugsfødevarekæden og udvikle mere cirkulære og indbyrdes forbundne tankegange;

30.

påpeger, at fleksibiliteten til at bruge uudnyttede ELFUL-midler til at løse covid-19-relaterede likviditetsproblemer for landbrugere og SMV'er i landdistrikter var til gavn for medlemsstater, der havde en lav absorptionshastighed for disse midler, hvorimod medlemsstater, der allerede havde brugt de tildelte midler, ikke kunne drage fordel af denne foranstaltning (2);

31.

anbefaler, at der investeres i styrkelse af modstandsdygtigheden i forsyningskæderne for landbrugsfødevarer, både lokale og globale, idet der rettes opmærksomhed mod bæredygtig produktion, cirkulære kæder og eventuelt opretholdelse af lokal værdi. Fra et modstandsdygtighedsperspektiv virker det lovende at understrege mangfoldigheden blandt leverandører og kunder og skabe buffere og reserver og redundans i forsyningskæderne, men det kan også være dyre handlinger for de enkelte virksomheder;

32.

mener, at pandemien kan ses som en mulighed for at fremskynde den grønne omstilling i vores landdistrikter, f.eks. ved at indføre lokale eller regionale fødevaresystemer og hurtigere nå de kvantitative mål i jord til bord-strategien og mere generelt målene i den europæiske grønne pagt, såfremt dette ikke hæmmer europæiske landbrugeres og virksomheders økonomiske sikkerhed;

33.

bemærker, at Kommissionen foreslår at vurdere fødevaresystemets modstandsdygtighed og udarbejde en beredskabsplan til at sikre fødevareforsyning og fødevaresikkerhed i krisetider. Med planen oprettes en fødevarekriseberedskabsmekanisme, som koordineres af Kommissionen og involverer medlemsstaterne. Den vil omfatte forskellige sektorer (f.eks. landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed, arbejdsstyrken, sundheds- og transportspørgsmål, alternativ energi og landbrugsenergi), afhængigt af krisens art. Det vil være vigtigt at sikre, at lokale og regionale myndigheder i landdistrikterne også kan levere input til denne mekanisme;

34.

støtter skabelsen af nye muligheder for borgerdeltagelse, sammen med offentlige og private organisationer, og en forbedring af lokalsamfundenes rolle i medskabelse rettet mod at udvikle løsninger på nutidige problemer i byområder og landdistrikter, f.eks. gennem etablering af landlige og bymæssige fællesskaber;

35.

understreger den rolle, som solidaritetsnetværk og den kollaborative økonomi har spillet under pandemien i landdistrikterne og mellem landdistrikter og byområder;

36.

er overbevist om, at det, for at imødekomme udfordringerne med covid-19-krisen i landdistrikterne, er nyttigt at støtte og styrke LEADER-initiativet og i alle medlemsstater rette fokus mod udviklingen af fællesskabsaktiviteter og økonomiske aktiviteter på dette område, at fjerne sig fra et snævert fokus på landbrug og at undersøge konceptet med intelligente landsbyer som en måde til at fremme større fleksibilitet. Der er behov for at tilpasse de administrative krav på en sådan måde, at frivillige eller grupper af indbyggere også kan deltage i programmet. En mere fleksibel og bundstyret tilgang vil også være nødvendig for at finde en balance mellem at løse lokale personers kortsigtede behov og indføre innovation på lokalt plan. Dette kan eksempelvis gøres ved at knytte lokale aktionsgrupper til innovative netværk;

37.

understreger, at en effektiv reserve til kriser i landbrugssektoren klart er en vigtig del af den værktøjskasse, der kan bruges som respons på enhver fremtidig pandemisk nødsituation, og at den bør finansieres korrekt på et bæredygtigt grundlag;

38.

anmoder om, at lokale og nationale myndigheder, herunder i regionerne i den yderste periferi, involveres i oprettelsen af nye EU-instrumenter, såsom genopretningsplanerne under Next Generation EU og den fødevarekriseresponsmekanisme, som Kommissionen foreslår i sin jord til bord-strategi;

39.

understreger, at de operationelle EIP-AGRI-grupper udgør et godt værktøj til at støtte innovation i landbruget. En lignende mekanisme bør introduceres for at stimulere innovation i landdistrikterne ud over landbrugssektoren. Denne tilgang bør inddrage alle relevante aktører med viden om og ekspertise i specifikke landlige udfordringer og støtte oprettelsen af netværk for personer med viden om innovation i landdistrikter, f.eks. om emner som sundhed eller uddannelse;

40.

understreger vigtigheden af det regionale niveau ved definitionen af kritiske punkter i fødevaresystemer for at forbedre forståelsen af lokale fødevaresystemer, der kan føre til bedre brug af lokale aktørers kapacitet. Udvalget understreger behovet for at anskue de lokale fødevaresystemer på holistisk vis og ikke blot fokusere på korte forsyningskæder, men også involvere de store detailhandelskæder, f.eks. ved at tilskynde supermarkeder til at dele information og oplysninger om fødevarer med oprindelse både i og uden for regionen. Udvalget understreger behovet for at udvikle lokale fødevarestrategier og bruge krisen som en lejlighed til at genopbygge fremstillingsprocesserne på en mere bæredygtig måde. Udvalget støtter foranstaltninger til at flytte fødevareproduktionen tættere på områderne og inddrage byer og landdistrikter i fødevareforvaltningen.

Henstillinger vedrørende Kommissionens støtteordninger i landdistrikterne under krisen

41.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU har muliggjort støtte fra de nationale regeringer på to måder. For det første oprettede det et nyt instrument, SURE, der skulle yde op til 100 mia. EUR i lån til lande, støttet af garantier fra medlemsstaterne. Landbrugere, fødevareforarbejdningsvirksomheder og andre virksomheder i landdistrikterne, f.eks. i hotel- og restaurationsbranchen, har nydt godt af disse ordninger, som sikrer, at arbejdstagere modtager en indkomst, og virksomheder beholder deres medarbejdere. For det andet lempede det betingelserne og tærsklerne for medlemsstaternes statsstøtte til berørte virksomheder. Sidstnævnte var af største betydning, da det gjorde det muligt at yde milliarder af euro i støtte til landbrugere og fiskere under pandemien;

42.

understreger, at fremme af sæsonarbejderes og landbrugsprodukters bevægelighed på tværs af grænserne var de to direkte foranstaltninger, der blev truffet på EU-plan for at undgå afbrydelse af forsyningskæderne. På lang sigt vil det for at sikre europæisk fødevaresikkerhed være mere effektivt at udvikle et territorialt fødevaresystem. Udvalget understreger, at en revision af konkurrencereglerne kan være nødvendig for at udvikle korte og lokale fødevareforsyningskæder;

43.

mener, at landdistriktspolitikken bør anerkendes som en særskilt politik på linje med landbrugspolitikken og bør koordineres klart og integreres i regionalpolitikken. Landdistrikternes udvikling dækker ikke kun landbrugsvirksomheder og forvaltning af landbrugsjord, men omfatter også foranstaltninger med henblik på at støtte udviklingen af erhvervslivet i bred forstand, turismen, tjenesteydelser i landdistrikter, udbygningen af bredbåndsnettet, adgang og kommunikation, som bør være centrale elementer i en sådan politik;

44.

foreslår, at foranstaltninger til at øge EU-budgettets fleksibilitet undersøges. Som et eksempel ville nytteværdien af det fælles margeninstrument blive forbedret, hvis man afskaffede kravet om, at anvendte beløb over de respektive årlige tærskler skal opvejes mod den tilsvarende margen for indeværende eller kommende år. En anden mulighed ville være at øge fleksibilitetsinstrumentets maksimale størrelse;

45.

understreger, at en effektiv reserve til kriser i landbrugssektoren klart er en vigtig del af den værktøjskasse, der kan bruges som respons på enhver fremtidig pandemisk nødsituation, og at den bør finansieres korrekt på et bæredygtigt grundlag;

46.

bemærker, at et vigtigt element i EU's reaktion på covid-19-krisen var at muliggøre nationale reaktioner. Dette skete gennem fleksibilitet i konkurrencen og navnlig statsstøtteregler. Fleksibilitet i statsstøttereglerne spillede en central rolle i at definere offentlige myndigheders spillerum med hensyn til at støtte virksomheder og husholdninger og dermed deres evne til at afbøde virkningerne af den nuværende pandemi. Udvalget foreslår, at støtte fra de nationale regeringer bør overvåges nøje for at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne;

47.

slår til lyd for, at der bør indføres en mekanisme til at deltage i politiske dialoger inden for medlemsstaterne blandt alle de relevante aktører (herunder, men ikke begrænset til regionale myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet). For lokale og regionale myndigheder i særdeleshed er det vigtigt, at deres investeringsbehov, herunder for landdistrikterne, afspejles fuldt ud i medlemsstaternes genopretningsplaner;

48.

anbefaler, at der investeres i styrkelse af modstandsdygtigheden i forsyningskæderne for landbrugsfødevarer, både lokale og globale. Fra et modstandsdygtighedsperspektiv er det nødvendigt at regulere markederne, styrke landbrugernes position over for andre aktører i sektoren, ændre de internationale handelsregler for landbruget for at fremme større retfærdighed og solidaritet i handelsforbindelser og udvikle territoriale fødevaresystemer.

Uventet pres på lokale og regionale offentlige budgetter

49.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at gennemførelsen af de forskellige nødforanstaltninger har haft en dramatisk indvirkning på de offentlige finanser og lokale og regionale økonomier, organiseringen af offentlige tjenesteydelser og på de lokale og regionale myndigheders aktiviteter på både kort og lang sigt. Samtidig står lokale og regionale myndigheder over for en øget efterspørgsel efter sundhedsmæssige, sanitære og sociale ydelser til borgerne, offentlig transport, uddannelse og andre offentlige ydelser, økonomiske incitamenter til lokale virksomheder og gennemførelsen af aktiviteter med sigte på bæredygtighed og klimaneutralitet;

50.

efterlyser flere ressourcer til lokale og regionale myndigheder fra centrale regeringer og EU for at booste deres sundheds- og plejesektorer og deres beredskabseffektivitet nu og på længere sigt;

51.

påpeger, at virksomheder i landdistrikterne har brug for lån og egenkapital. Bankerne fravælger landdistrikterne, efterhånden som fysiske kontorer omdannes til digitale. Ved at investere i risikokapital kan EU sikre adgangen til finansielle midler for virksomheder i landdistrikterne, så de får samme udviklingsmuligheder som i mere tætbefolkede områder;

52.

opfordrer EU's institutioner til at sikre, at der er tilstrækkelig klarhed om samspillet mellem de forskellige nye finansieringsmekanismer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de eksisterende nationale ordninger og EU-ordninger, for at undgå yderligere kompleksitet og potentielt lave absorptionshastigheder på lokalt og regionalt plan (3). Udvalget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i højere grad at inddrage de lokale og regionale niveauer i den samlede genopretningsindsats. Deres rolle i frontlinjen af pandemien, i de offentlige investeringer og i disse to omstillinger indgå i den centrale genopretningsplan;

53.

fremhæver resultaterne af sin nylige rapport om gennemførelsen af statsstøtte. Udvalget bemærker, at de nuværende regionalstøttekort og rammer ikke giver et passende billede af den egentlige situation i EU's regioner på grund af de nye udfordringer, der er opstået under covid-19-pandemien og dens økonomiske effekter på kort og mellem sigt. Udvalget understreger, at praktiske erfaringer viser, at der er behov for mere fleksible tilgange og instrumenter for at hjælpe de offentlige myndigheder med effektivt at håndtere de konsekvenser, der er mærkbare på regionalt og lokalt plan;

54.

fremhæver, at sociale investeringer bør styrkes som en vigtig prioritet for en retfærdig, lige og inklusiv genopretning med vægt på tilgængelig social infrastruktur og sociale tjenester på lokalt og regionalt plan for at forbedre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med den rette sammensætning af politikker og finansielle ressourcer til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og dagsordenen for verdensmålene. Det er også nødvendigt at styrke den digitale omstilling og social innovation;

55.

understreger, at EU's genopretningsplan bør være rettet mod miljøvenlig og bæredygtig udvikling, som er så vigtig for både mennesker og miljø, og som vil føre til en ny normal genopretning. Pandemien viste os behovet for mere grøn infrastruktur, klimavenlig mobilitet og bæredygtig turisme.

Anbefalinger i forhold til statsstøtteregler

56.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at for visse medlemsstater er massiv statsstøtte lig med stigende offentlige underskud og offentlig gæld i en tid med faldende skatteindtægter og højere arbejdsløshedsunderstøttelse, noget, der kunne vise sig at være særdeles risikabelt, især for de medlemsstater, der er særligt ramt af pandemien, og som tilfældigvis også er de største økonomier i euroområdet. På den anden side kan frygten for stigende gældsniveauer få nogle medlemsstater til at udskyde investeringer eller udgifter i vigtige sektorer til genoprettelsen, hvilket højst sandsynligt også vil resultere i endnu større forskelle i det indre marked;

57.

gør opmærksom på, at for omfattende og meget strenge regler og betingelser for Kommissionens kontrol kan forhindre offentlige myndigheder i effektivt at opfylde deres rolle i alle disse missioner, mens en meget bred fleksibilitet med hensyn til statsstøtte på den anden side medfører en risiko for yderligere regionale forskelle inden for EU. Det ser ud til, at den nye virkelighed efter coronaviruspandemien forpligter alle berørte parter til at omdefinere den rette balance mellem de to forhold;

58.

glæder sig over udvidelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til december 2021. Hvis der skulle komme et nyt udbrud eller nye restriktive nedlukningsforanstaltninger efter sommerferien, vil de økonomiske skader være meget højere, og den midlertidige ekstraordinære støtte vil være endnu mere nødvendig i længere tid for at forhindre, at ellers robuste virksomheder går konkurs. En udvidelse af de midlertidige rammebestemmelser indtil udgangen af coronapandemien vil derfor være ønskelig, navnlig for de regioner, der er hårdest ramt af krisen;

59.

understreger behovet for at tilpasse forskellige regler. Det bemærkes f.eks., at ud over den nylige ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning med hensyn til kriseramte virksomheder er der behov for et mere fleksibelt kriterium for kriseramte virksomheder, navnlig for sektoren for nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder, som ofte har regelmæssige finansieringsrunder og dermed teknisk set bliver kriseramte virksomheder, selv om de ellers er robuste og hurtigt voksende virksomheder. Der er derfor et presserende behov med hensyn til de minimis-ordningen, idet det ville være ønskeligt at supplere anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (4) ved ud over støtte for at kompensere for skader forårsaget af naturkatastrofer (artikel 50) også at yde støtte til at råde bod på skader forårsaget af pandemiske begivenheder. En »tilpasning« af reglerne om akkumulering ville være nyttig, da akkumulering af støtte under de minimis eller under den generelle gruppefritagelsesforordning og støtte under de midlertidige rammebestemmelser under de nuværende omstændigheder skal være tilladt under hensyntagen til intensiteten heraf, også med hensyn til de støtteberettigede omkostninger;

60.

støtter en omvendt bevisbyrde, således at klageren og/eller Kommissionen skal bevise, at en lokal tjeneste udgør en trussel mod handelen på det indre marked. Argumentet er, at hvis bevisbyrden ligger hos Kommissionen, vil det øge retssikkerheden og viljen til at handle på de lokale beslutningstageres vegne og reducere antallet af klager. Der er angiveligt et presserende behov for at ændre den nuværende situation, da der hænger et damoklessværd vedrørende inddrivelsen af midler over en lang række foranstaltninger, eftersom individuelle støttemodtagere ikke er i stand til at levere omfattende dokumentation. I den forbindelse kunne det være nyttigt også at udvide kriteriet om negativ påvirkning af samhandelen eller at præcisere begrebet »lokal«;

61.

bemærker, at regioner og byer står over for en ny virkelighed formet af de samfundsøkonomiske udfordringer, som coronaviruspandemien har udløst. Denne nye virkelighed kræver mere fleksible politiske strategier og instrumenter, der hjælper de offentlige myndigheder effektivt med at håndtere de følger, der mærkes på regionalt og lokalt plan. I lyset af dette indfanger de nuværende regionalstøttekort (programmeringsperioden 2014-2020) ikke i tilstrækkelig grad den reelle situation i EU-regionerne som følge af de nye udfordringer, som covid-19-pandemien har medført, og dens økonomiske virkninger på kort og mellemlang sigt. På samme måde bør den samlede befolkningsdækning, de maksimalt tilladte niveauer for støtte og den type investeringer, der er fastsat inden for rammerne af den regionale statsstøtte, øges/udvides med henblik på at tackle de nye samfundsøkonomiske udfordringer i EU-regionerne som følge af pandemien;

62.

advarer om, at de regionalstøttekort, der skal vedtages inden udgangen af 2021, og som udarbejdes på grundlag af statistiske data før 2020, kan vanskeliggøre den økonomiske genopretning i de dårligst stillede regioner, indtil midtvejsrevisionen i 2024 er vedtaget. Da disse kort udarbejdes på baggrund af statistiske data fra før 2020, vil de ikke give et nøjagtigt billede af den økonomiske situation i de regioner, der er nævnt i litra a) og c), og det kan skabe vanskeligheder i den økonomiske genopretning af disse regioner ved at nedsætte den maksimalt tilladte støtteintensitet eller ved at fastsætte visse begrænsninger for støtten til store virksomheder som følge af ændringen i klassificeringen af visse regioner. RU opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for denne situation og træffe foranstaltninger i tillæg til en midtvejsevaluering i 2024 for at sikre, at de dårligst stillede regioner, der er nævnt i litra a) og c), ikke påvirkes negativt af deres ændrede klassificering, som gør deres genopretning vanskelig;

63.

anerkender behovet for at vurdere virkningen af pandemien på regionalt plan med henblik på at afspejle dette i de regionale støttekort gennem en midtvejsevaluering i 2024. I samme ånd skal øget økonomisk ulighed og uretfærdig fordeling af fordelene ved det indre marked udløst af asymmetrisk statsintervention i hele EU også vurderes i lyset af risikoen for, at nogle borgere/medlemsstater ikke kan fortsætte med at sætte pris på et indre marked, hvis fordele er uretfærdigt fordelt. Det ville således være nyttigt, hvis Kommissionen, som har tilsyn med disse foranstaltninger og beløbene, gennemførte en analyse af deres indvirkning på det indre marked og på regionale uligheder. Dette vil præge den politiske beslutningsproces og sikre en bedre målretning af alle relevante EU-politikker for de specifikke behov i EU-områder;

64.

mener ikke, at de overordnede principper for statsstøttereglerne såsom tilskyndelsesvirkningen bør hindre anvendelsen af EU-midlerne til genoprettelsen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for tilskyndelsesvirkningen, når støtten medfører et eller flere af følgende resultater: en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens omfang som følge af støtten, en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens geografiske rækkevidde som følge af støtten, en betydelig stigning i det beløb, som støttemodtageren har investeret i projektet eller aktiviteten, som følge af støtten, eller en betydelig forøgelse af projektets eller aktivitetens gennemførelseshastighed som følge af støtten;

65.

gør opmærksom på, at anvendelsen af statsstøttereglerne er uløseligt forbundet med brugen af samhørighedspolitikkens instrumenter. Det er også blevet anbefalet, at brug af de forenklede omkostningsmuligheder, som er omhandlet i den generelle gruppefritagelsesforordning, også bør indarbejdes i retningslinjerne for regionalstøtte og ikke begrænses til samhørighedsfinansiering fra ESI-fondene. Disse bestemmelser udgør et interessant kompromis mellem den nødvendige overvågning af de offentlige midler og en rimelig og tilgængelig administrativ byrde. Hertil kommer, at omfordelingsbestemmelserne, navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken, tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt defineret og er uklare. Et forslag om, at statsstøtteundtagelser ydes med det samme i forbindelse med godkendelsen af operationelle programmer bekræfter den tætte forbindelse mellem konkurrence- og samhørighedspolitikken.

Støtte til den digitale omstilling i landdistrikter

66.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig resultaterne i RU's barometer for regioner og byer 2020 (5), der fastslår, at de nye digitale løsninger, som de lokale og regionale myndigheder har indført som reaktion på covid-19-krisen, vil kunne styrke den igangværende digitale omstilling, men samtidig risikerer at øge den »digitale kløft«, herunder også mellem land- og byområder;

67.

påpeger, at landdistrikternes fremtid afhænger af, at de forsynes med tilstrækkelige grundlæggende tjenester og infrastrukturer, og naturligvis at den digitale kløft bekæmpes. Udvalget understreger, at omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi og et bæredygtigt og klimaneutralt samfund har meget stor betydning. Bæredygtige og ressourceeffektive forretningsmodeller med fokus på cirkulær økonomi og øget anvendelse af biobaserede materialer åbner nye muligheder, der bør udnyttes ved hjælp af EU's instrumenter;

68.

opfordrer til politikker og midler, der støtter høj digital konnektivitet for alle EU's regioner og lokale myndigheder — også landdistrikter — for at sikre, at personer og virksomheder kan tilpasse sig krisen og det ændrede arbejdsmarked. Udvalget bemærker, at øget brug af hjemmearbejde vil kunne føre til demografiske og økonomiske bevægelser fra byerne mod mellemliggende områder og landdistrikter. Udvalget bemærker ikke desto mindre, at et sådant skift kun kan lade sig gøre, hvis der udvikles bæredygtige mobilitetsforbindelser mellem landdistrikter, mellemliggende områder og byområder;

69.

opfordrer til investeringer i udbredelsen af højhastighedsinternet overalt med særligt fokus på landdistrikter og mindre udviklede områder. Herudover vil det være vigtigt at udvikle strategier for at udstyre (landlige) husstande med det nødvendige prismæssigt overkommelige og passende hardware. En helt særlig indsats kunne være, at man i Europa tilskyndede virksomheder til at donere hardware til befolkningen. Det er nødvendigt at opstille specifikke mål for landdistrikter, hvad angår udbredelsen af landligt bredbånd, hardware og færdigheder. Den nuværende DESI-rapport (indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund) bør levere disse oplysninger;

70.

fremhæver behovet for digital undervisning og uddannelse rettet mod personer, der behøver bedre digitale kompetencer, idet der tages hensyn til forskellige aldersgrupper, indkomstniveauer og særlige målgrupper som f.eks. landbrugere. Skoler og andre steder, hvor folk lever sammen eller udøver sociale relationer, kan spille en vigtig rolle i digitaliseringsprojekter (for alle aldersgrupper), men det kan andre agenturer og foretagender også;

71.

anmoder om, at der i programmet for et digitalt Europa, herunder de europæiske digitale innovationsknudepunkter, rettes særlig opmærksomhed mod landdistrikternes behov og tilbydes tilpassede løsninger gennem platforme, der i høj grad forstår disse særlige behov, i tæt forbindelse med lokalsamfundene;

72.

understreger, hvad angår de af EU indførte fleksibilitetsforanstaltninger til gennemførelse af ESI-fondene for at hjælpe med at klare krisen, at der i mange medlemsstater blev registreret en egentlig reduktion af struktur- og samhørighedsstøtten til landdistrikter. Muligheden for at øge EU's medfinansieringssats havde den negative effekt, at de samlede overførsler til landdistrikter blev mindsket, idet der var mulighed for at reducere den nationale medfinansiering.

Trivsel, fattigdom og livskvalitet

73.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at forskellige faktorer har indflydelse på fattigdom og trivsel i byer og landdistrikter. Tilgangen til at løse disse problemer tager ofte udgangspunkt i bymæssige betingelser. Der er desuden ikke meget sammenlignende forskning i de forskellige aspekter af trivsel, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse tilgangen til sammenhængen i landdistrikterne;

74.

fremhæver behovet for at investere i (komparativ) forskning om trivsel, fattigdom og livskvalitet i landområder for at opnå større indsigt i de særlige udfordringer, som landdistrikterne står over for;

75.

understreger, at frivillige er centrale for livskvalitet og trivsel og har spillet en vigtig rolle i indsatsen mod covid-19-krisen. Frivillige og frivillige organisationer er ofte organiseret på et meget lokalt niveau i boligkvarterer eller i en gade. Denne nærhed har gjort dem i stand til at hjælpe, hvor det var nødvendigt, ved at informere beboerne om foranstaltninger eller ved at levere dagligvarer og/eller social- og sundhedstjenester. Det anbefales, at lokale og regionale myndigheder bruger disse eksisterende netværk til at finde nye måder til at nå ud til personer, der oplever fattigdom eller har trivselsproblemer. For at forløse potentialet i disse frivillige organisationer kunne EU's fonde muligvis give disse organisationer mulighed for at gøre brug af en anden type medfinansiering. F.eks. ville muligheden for at anvende frivillige timer som medfinansiering gøre det nemmere for disse organisationer at ansøge om EU-midler;

76.

gør opmærksom på, at alle forvaltningsniveauer omhyggeligt skal forberede en kommunikationsstrategi for at sikre, at folk forstår de eksisterende risici og vejlede dem i passende opførsel. Et vigtigt aspekt af denne strategi er, at budskaberne er sammenhængende, henviser til pålidelige og tilgængelige informationskilder og gør god brug af visuelle elementer. Der er behov for at uddanne kommunikationsteams, som kan nå direkte ud til folk, og for at uddanne embedsmænd og kommunikationseksperter. Udvalget understreger, at der er behov for at anerkende de lokale myndigheders rolle i denne kommunikationsstrategi, idet de kan bidrage til at bygge bro mellem politiske beslutningstagere, eksperter og offentligheden;

77.

fremhæver betydningen af at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet. Nødforanstaltninger kan ikke føre til en centralisering af magten i de nationale regeringer — hvilket begrænser den rolle, som de nationale parlamenter og de lokale og regionale myndigheder spiller;

78.

understreger, at nogle sårbare arbejdstagere såsom arbejdstagere på digitale platforme, leveringsarbejdere eller chauffører samt arbejdstagere, der yder omsorg til og pleje af plejekrævende personer, er afgørende for vores økonomi og i højere grad bør anerkendes i vores samfund. Desuden skal arbejdstagere, der arbejder hjemme, sikres retten til at være offline;

79.

bemærker, at krisen skønnes at have gjort ca. 900 000 yderligere mennesker arbejdsløse i de første tre måneder af krisen baseret på data fra Eurostat. Derfor skal EU's genoprettelsesforanstaltninger have en stærk social dimension for at beskytte de sociale sikringsordninger, sikre arbejdstagernes job og undgå uretmæssige afskedigelser;

80.

fremhæver, at krisen har forværret ulighederne mellem kønnene og kønsbestemt vold. Tilfælde af vold i hjemmet er steget med en tredjedel i nogle EU-lande efter nedlukninger. Desuden har covid-19-krisen en klar kønsdimension. Samtidig har pandemien forværret Europas eksisterende uligheder, marginalisering og forskelsbehandling og har styrket strukturel racisme. Det har ligeledes haft en negativ indvirkning på de mest sårbare grupper, herunder ældre og personer med handicap;

81.

påpeger, at byer og regioner og EU's ledere kan opbygge et stærkere socialt Europa ved at arbejde sammen i et fornyet strategisk partnerskab. Udvalget gør desuden opmærksom på, at samarbejdet mellem byer og landdistrikter indeholder et stort potentiale i forbindelse med genopretningen (alle kræfter bør forenes);

82.

fremhæver, at sociale investeringer bør styrkes som en vigtig prioritet for en retfærdig og inklusiv genopretning. Vi har chancen for at gøre mere end midlertidigt at rette op på virkningerne af pandemikrisen og starte, hvor vi slap. Vi kan gøre det bedre. Vi bør sikre, at alle europæere har adgang til sundhedspleje til en overkommelig pris og af en god kvalitet. Vi bør skabe flere arbejdspladser af høj kvalitet med rimelige arbejdsvilkår og mere inklusive uddannelsesmuligheder og faglig specialisering, sikre anstændige og billige boliger, yde aktiv støtte til de mest sårbare og sikre lige muligheder for alle. For at opnå dette har vi behov for stærke investeringer i social infrastruktur og sociale tjenester på lokalt og regionalt plan med den rette sammensætning af politikker og finansielle ressourcer til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og dagsordenen for verdensmålene;

83.

understreger behovet for en grænseoverskridende strategi og koordination på tværs af grænserne om kommunikation, foranstaltninger og genopretning. Udvalget bemærker, at solidaritet mellem de lokale og regionale myndigheder på tværs af landegrænserne er blevet bemærkelsesværdigt styrket (deling af medicinsk udstyr, velgørende handlinger mv.). Samtidig er almindelige mennesker på den anden side af grænserne blevet mere mistænksomme eller bange på grund af de forskellige og til tider fremmedgørende nationale foranstaltninger. Selv i tilfælde af en så stærk integration som i Benelux og Nordisk Råds medlemsstater har der været mange konflikter, og det vil tage tid at genoprette tilliden;

84.

understreger, at gennemsigtighed er helt grundlæggende i en krisesituation. Borgerne skal vide, hvem der er ansvarlig for hvad. På nogle områder har pandemien i høj grad påvirket den måde, hvorpå politiske beslutninger træffes. Udvalget bemærker, at den generelle kvalitet af et demokrati kan vurderes i en sådan pandemi;

85.

henleder opmærksomheden på, at god kommunikation kræver, at man taler det lokale sprog. Dette sprog drejer sig ikke blot om ord, men også om hvordan folk udtrykker sig og kan opfatte budskaber, kulturelle forskelle og holdninger. Udvalget bemærker, at kommunikation til vaccinemodstandere i den sammenhæng udgør en særlig udfordring, som det er tilfældet med tilbagevisningen af falske nyheder;

86.

påpeger, at hvis krisen har gjort noget klart, er det den indbyrdes afhængighed mellem alle mennesker på planeten og vigtigheden af at holde sig til de reelle problemer, hvor de lokale og globale indsatser forstærker hinanden. Vi har lært, at vi står over for en global krise, der kræver en global og solidarisk løsning. Dette indebærer et større internationalt samarbejde for også at opfylde de fattigere regioners behov og forhindre, at virusset cirkulerer frit med risiko for farligere mutationer. Det er blevet klart, at decentraliseret samarbejde mellem vores regioner og byer har vist sig at være et afgørende instrument i det europæiske internationale samarbejde om at hjælpe de dårligst stillede områder med deres udfordringer med at sikre universel adgang af høj kvalitet til stærkt tiltrængte offentlige tjenester med henblik på at nå det endelige mål, nemlig at få alle ud af denne globale krise.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).

(2)  Ibid.

(3)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(5)  Det Europæiske Regionsudvalg: barometer for regioner og byer 2020, der kan ses på EU's årlige regionale og lokale barometer (europa.eu).