Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020AE2964

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020) 550 final)

EESC 2020/02964

EUT C 429 af 11.12.2020, p. 219–226 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/219


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Turisme og transport i 2020 og derefter

(COM(2020) 550 final)

(2020/C 429/27)

Ordfører:

Panagiotis GKOFAS

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 17.6.2020

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

4.9.2020

Vedtaget på plenarforsamlingen

18.9.2020

Plenarforsamling nr.

554

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

217/2/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU mener, at Kommissionens meddelelse COM(2020) 550 final bør bruges som et strategisk politisk værktøj til at nytænke EU's model for bæredygtig turisme og transport. EØSU opfordrer til, at der udvikles en omfattende pakke med foranstaltninger, retningslinjer og anbefalinger rettet mod:

1)

sikker genindførelse af ubegrænset fri bevægelighed, en koordineret genåbning af indre grænser og ophævelse af kontrol ved de indre grænser

2)

sikker genopretning af transport og konnektivitet efter vedtagelsen af en fælles, politisk rammeaftale for alle EU's medlemsstater

en sikker fortsat levering af ydelser i hotel- og restaurationsbranchen

en passende balance baseret på en aftale mellem EU's medlemsstater om sikker og fælles styring af grænse- og transportbeslutninger og -politikker. Så længe der foretages covid-19-kontroller, sikres tilstrækkeligt personale til at håndtere en umiddelbar og hurtig transit af personer

sikre finansiering til uddannelse af hotel-, restaurant-, catering-, museumsansatte, sejlsportsturisme osv., så man er i stand til at gennemføre covid-19-forebyggelsesforanstaltninger på korrekt vis

3)

sikring af, at sundhed og sikkerhed prioriteres højt i enhver sammenhæng, i forbindelse med rejser eller på anden vis, da dette er den eneste måde, hvorpå man kan genvinde tilliden til personbevægelser

4)

vedtagelse af en ny Passenger Locator Form på EU-plan, fordi et sådant system kan skabe yderligere merværdi på EU-plan på en række områder:

overvågning på EU-niveau: Hvis alle medlemsstater blev enige om at udveksle såvel oplysninger fra de nye Passenger Locator Forms og oplysninger om rejsendes testresultater, kunne man opnå stordriftsfordele med hensyn til testressourcer (1). Hvis samtlige EU-lande blev enige om at gøre brug af denne teknologi (som Belgien og Tyskland allerede gør) foruden den samme nye, standardiserede Passenger Locator Form, kunne man fremlægge pålidelige skøn og prognoser på byplan som politikgrundlag på såvel landeniveau som EU-niveau. En sådan indsats ville være indbegrebet af EU's rolle: gennem innovation og samarbejde kan vi nå vores fælles mål — folkesundhed og økonomisk aktivitet i krisetider.

Covid-19-pas: En af de vanskeligste opgaver, vi er stødt på i turistsæsonen, har været at bekræfte PCR-testenes gyldighed. Hvis alle medlemsstater besluttede at indføre den samme Passenger Locator Form-platform, kunne alle autoriserede laboratorier offentliggøre resultaterne via selve platformen, og derved udstede et pålideligt covid-19-pas til alle rejsende for at sikre minimal risiko i forbindelse med rejser.

5)

udvikling af en fælles strategisk plan for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre økonomiske og andre støtteforanstaltninger for SMV'er i turistbranchen, restauranter, hoteller, rejsebureauer, turistguider osv.

afhjælpning af manglen på likviditet ved hjælp af direkte finansiering til især mikrovirksomheder, genoprettelse af erhvervslivets tillid og indførelse af rejsevouchers

øjeblikkelig adgang til og godkendelse af lån til alle medlemsstater under tilsyn af ECB og EU med garantier fra EU og medlemsstaterne

omgående oprettelse af en europæisk mekanisme til overvågning af gennemførelsen af støtteforanstaltninger til SMV'er og arbejdstagere, navnlig når det gælder likviditet, udlån og gennemsigtighed i støtteforanstaltningerne

6)

styrkelse og udvidelse af SURE-programmet til at dække arbejdsløshedsunderstøttelse og SMV'ers lønkompensation. SMV'er bør fritages fra at betale en del af deres lønninger, og der bør stilles krav om, at de indlemmer deres arbejdstagere i nationale ordninger med støtte fra SURE

7)

SMV-organisationer bør høres på behørig vis af de europæiske og nationale institutioner, der er ansvarlige for at anvende SURE-programmet

8)

SURE-programmet bør fuldt ud dække lønninger og socialsikringsbidrag for arbejdstagere i turist- og transportsektoren, som har mistet deres arbejde på grund af pandemien, f.eks. i cateringvirksomheder, på hoteller, i luftfartsselskaber, på krydstogtskibe, på turistbusser, i lufthavne og havneterminaler, inden for sejlsportsturismen og som turistguider, som minimum indtil den 30. juni 2021

9)

skattelettelser med en udsættelse af betaling af skatter og afgifter og en finanspolitisk ad hoc-turisme- og transporthjælpepakke til alle SMV'er i turistsektoren i perioden 2020-2024. EØSU mener, at der inden for rammerne af en harmoniseret EU-momsordning bør indføres en nedsats momssats for hoteller, restauranter, rejsetjenester, sejlsportsturisme (bådudlejning, lystbådehavne), busselskaber, turistguider osv. Sådanne foranstaltninger bør imidlertid være betinget af, at arbejdstagernes rettigheder sikres, og at ingen afskediges. Desuden bør enhver finansiel støtte, såsom statsstøtte, lån eller skattefritagelse, udelukkende ydes til virksomheder, der:

værner om beskæftigelsen/skaber anstændige job og respekterer arbejdstagernes rettigheder

ikke er registreret i skattely og som altid har betalt deres del af skatter, afgifter og bidrag til sociale ordninger

10)

regulering af den kollaborative økonomi inden for turist- og navnlig turistguidesektoren. Medlemsstaternes regeringer bør opfordres til at regulere den kollaborative økonomi i turistguidesektoren og anvende lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige foranstaltninger til at sikre lige vilkår

11)

alle likviditets- samt penge- og finanspolitiske støtteprogrammer for hoteller, restauranter, turistguider, busselskaber, rejseagenturer, sejlsportsturisme osv. samt selvstændige bør fortsætte i mindst 10 måneder, efter at livet vender tilbage til det normale i overensstemmelse med World Travel and Tourism Councils (WTTC) retningslinjer.

1.2.

Eftersom Eurogruppens/Rådets/ECB's penge- og finanspolitik ikke overføres symmetrisk til alle medlemsstater — det gælder især de mest sårbare og dem, der er hårdest ramt — er Kommissionen nødt til at styrke sin rolle som traktaternes vogter og sikre systematisk genopretning af det indre marked som følger:

a)

udstikke retningslinjer for myndigheder og banker om, hvordan de kan støtte hotel- og restaurationsbranchen og yde passende bistand (f.eks. gennem en fælles taskforce for hver medlemsstat bestående af medarbejdere fra Kommissionen og EØSU)

b)

sikre korrekt gennemførelse af de politikker, som Rådet har godkendt, ved at offentliggøre navnene på dem, der ikke gennemfører dem. Kommissionen skal belyse og afdække tvivlsomme former for bankpraksis eller myndighedsvalg forud for de landespecifikke henstillinger og både uden for og procyklisk i relation til det europæiske økonomiske semester

c)

der er et presserende behov for en gentlemanaftale for luftfartselskaber med Kommissionen, de kompetente nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet og forbruger- og passagerorganisationer som mæglere og tilsynsførende for at undgå aggressiv adfærd

d)

skattelettelser for SMV'er i turismesektoren med en udsættelse af betaling af skatter og afgifter og en suspendering af skyldige skatteforpligtelser, der opstår frem til den 31. december 2020, samt indførelse af tilfredsstillende tilbagebetalingsterminer fra den 1. april 2021.

1.3.

Da der mangler data om udviklingen og situationen i turistbranchen, har EØSU lavet et onlinespørgeskema for bedre at kunne vurdere forslagene i denne udtalelse. Mere end 170 organisationer i hele EU, der repræsenterer omkring 3 500 000 medlemmer fra turistsektoren, herunder hotel- og restaurationsbranchen, hotel- og indlogeringstjenester, turistbureauer, fritidsindustrien, sejlsportsturisme, turistguider, transporttjenester osv. besvarede spørgeskemaet. De væsentligste data, der kan trækkes ud af spørgeskemaet, er følgende:

88 % af respondenterne angav, at krisen som følge af pandemien havde ramt dem meget hårdt

81 % af respondenterne mener, at krisen vil få langsigtede konsekvenser for deres sektor

næsten 55 % af respondenterne anførte, at deres sektor sandsynligvis ikke vil overleve i 2021 (45 % usandsynligt og 10 % meget usandsynligt)

for 77 % af respondenternes vedkommende faldt beskæftigelsen i deres sektor i 2020

90 % af respondenterne angav, at omsætningen faldt i 2020 (49 % af respondenterne sagde, at det var med mere end 70 %)

51 % af respondenterne forventer, at krisen slutter efter 2021

73 % af respondenterne anførte, at deres sektor har brug for mere end et år til at genskabe de økonomiske resultater og tilliden i det indre marked og i de internationale turiststrømme

ifølge respondenterne ser turistbranchen de nationale og europæiske politiske prioriteter som værende en vaccine mod covid-19 (66 % af respondenterne), direkte finansiering/økonomiske støtteordninger (63 %), sundhedsprotokoller (56 %) og skatteudsættelser (45 %).

1.4.

Der er et presserende behov for en intensiv social dialog og en betydelig politisk dagsorden med henblik på at forhandle opdaterede sektormæssige overenskomster for turisme- og transportsektoren, med inddragelse af de SMV'er og repræsentative SMV-organisationer, som er hårdest ramt af covid-19.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Covid-19-udbruddet har lammet turistbranchen, så rejsende har haft vanskeligt ved at komme hjem, og det har haft ødelæggende følger for de økonomier, som er dybt afhængige af turismen.

2.2.

Turistsektoren i EU beskæftiger omkring 22,6 mio. mennesker (2). Den står for 11,2 % af den samlede beskæftigelse i EU og bidrog med 9,5 % til EU's BNP i 2019. Der var 600 154 turistvirksomheder i EU-27 i 2018, og efterspørgslen på overnatninger på turistindkvarteringssteder ligger på omkring 1 326 049 994 nætter. For mange medlemsstater og europæiske regioner og byer er turisme en vigtig bidragyder både økonomisk og socialt. Derudover skaffer turismen stærkt tiltrængte arbejdspladser og indtægter, der ofte er koncentreret i områder uden alternative beskæftigelsesmuligheder, og de ansatte i branchen er ofte lavt kvalificerede (3).

2.3.

EU's turistbranche, der beskæftiger omkring 13 mio. mennesker (4), skønnes at miste omkring 1 mia. EUR i indtægter om måneden som følge af covid-19-udbruddet.

2.4.

På mange andre populære turistmål er hoteller blevet forladt, og restauranter, barer, turistattraktioner, lystbådehavne, museer og centre er lukket. Situationen er særligt vanskelig i flere EU-lande, som er store turistmål — bl.a. i Italien, Grækenland, Portugal, Malta, Cypern, Spanien og Frankrig. Italien forventes at miste omkring 60 % af sine turister i år. WTTC forventer, at rejse- og turistmarkedet kan miste 75 mio. arbejdspladser på verdensplan og 6,4 mio. i EU i 2020 (5).

2.5.

Ifølge Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA) kan flytrafikken på globalt plan miste over 252 mia. USD (228 mia. EUR) i 2020. To millioner passagerflyvninger var blevet aflyst pr. 30. juni. I Frankrig var hotelbelægningen 3,3 % den 17. marts (sammenlignet med 65,3 % den 26. februar). Den 30. maj var alle restauranter og barer lukket i alle EU's medlemsstater undtagen Sverige. Hoteller, restauranter, barer og lystbådehavne har fyret tusindvis af medarbejdere permanent eller midlertidigt. De europæiske jernbaner mistede 90 % af passagererne, da krisen toppede, og kører stadig med en lav kapacitet.

2.6.

Følgevirkningerne for sektorer med tilknytning til turismen bør anerkendes, herunder sektoren for produktion af udstyr til fritidsindustrien (f.eks. bådebygning). Disse brancher bør støttes gennem fremme af turisme og udvikling af internationale handelsmuligheder.

2.7.

Det europæiske turismeøkosystem omfatter en række aktiviteter som f.eks. rejser, transport, overnatningsmuligheder, mad, fritidsaktiviteter på land og vand, kultur og natur. Direkte og indirekte bidrager sektoren med næsten 10 % til EU's BNP og har gjort EU til verdens førende turistmål med 563 mio. internationale ankomster og 30 % af alle turistrelaterede indtægter på verdensplan i 2018 (kilde: Kommissionen). Med 30 % af alle internationale ankomster i 2018 er EU det største turistmål i verden (kilde: Kommissionen). Sammensætningen af disse internationale strømme kan bruges som grundlag for udviklingen af en hensigtsmæssig strategi og dagsorden i EU på kort, mellemlang og lang sigt.

3.   SØJLE I: Bæredygtig turisme og transport

3.1.

EØSU er af den opfattelse, at meddelelsen bør være første skridt i næste generation af EU's politikker og programmer for bæredygtig turisme. EU bør se på både SMV'ers og arbejdstageres behov og situation for at genoprette offentlighedens — det vil sige turisternes og forbrugernes — tillid. EU bør forsvare sundheds- og sikkerhedsstandarder og sikre virksomhedernes bæredygtighed og likviditet i en fornyet europæisk strategi for SMV'er for 2030 i overensstemmelse med principperne i Small Business Act.

3.2.

EØSU finder det ikke realistisk blot at vende tilbage til situationen, som den var før covid-19, i bestræbelserne på at afhjælpe den alvorligste krise, der nogen sinde har ramt EU's turist- og transportsektor. EØSU opfordrer til en fuldstændig revision af disse politikker for at genoprette virksomhedernes og arbejdstagernes tillid og stabilitet ved at vedtage den næste generation af EU's solidaritetspagt for bæredygtig turisme i 2030.

3.3.

EØSU er af den holdning, at vi nu har mulighed for at sikre en retfærdig genopretning og genopbygge vores økonomier hurtigt, så de kan blive grønnere og mere retfærdige og modstandsdygtige over for fremtidige chok. Bidraget fra EU's integrationsplan til den europæiske model for udvikling af en bæredygtig turist- og transportsektor skal revideres for at undgå foranstaltninger, der skaber risiko for yderligere opsplitning og urimelige vilkår/praksisformer i det indre marked.

3.4.

For en retfærdig og bæredygtig genopbygning af turistsektoren kræves følgende:

1)

At der tages højde for Europas 2050-mål for kulstofneutralitet i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen (Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 12. december 2019).

2)

For at opfylde disse målsætninger mener EØSU, at det er nødvendigt først at behandle spørgsmålet om transportformer ved at tilskynde til langsom, ikkeforurenende mobilitet såsom cykling og togtransport.

3)

Med hensyn til turistindkvartering anbefaler EØSU, at der tilskyndes til renovering, og at EU's miljømærke anvendes på denne form for indkvartering. Der skal tilskyndes til, at sådanne faciliteter fremviser deres energiforbrug og CO2-fodaftryk.

4)

For at mindske CO2-emissioner fra turismen opfordrer EØSU indtrængende til, at man anvender lokale fødevarer og andre genanvendelige forbrugsgoder.

5)

For at løse problemet med manglende informationer og data om internationale turiststrømme til EU som turistmål foreslår EØSU, at der oprettes et uafhængigt observatorium for bæredygtig turisme.

3.5.

Ansvarlige turistoperatører skal forpligte sig til at fremvise CO2-fodaftrykket for de ferier og aktiviteter, de tilbyder.

3.6.

EU's genopretningsplan og de nationale genopretningsplaner bør stille tilstrækkelig finansiering til rådighed for den miljømæssige og digitale omstilling af turistsektoren og dens infrastruktur. Dette bør ske gennem investeringer, der opfylder målet om at gøre turismen mere attraktiv for forbrugerne og levere konkrete fordele for turistvirksomhederne.

3.7.

EØSU mener, at bæredygtig turisme tager udgangspunkt socialt ansvarlige virksomheder, der skaber job af god kvalitet. Det kræver udvikling af en ikkesæsonbetonet turisme, som kan garantere bæredygtige arbejdspladser. Kommissionen bør derfor støtte initiativer og projekter, som opfylder disse kriterier. Der bør gennemføres europæiske undersøgelser af de sociale og miljømæssige omkostninger ved ikkebæredygtig turisme.

3.8.

Turistsektorer, der tilbyder aktiviteter uden for masseturismen (f.eks. friluftsturisme og sejlsportsturisme) nyder stigende popularitet hos forbrugerne set i lyset af reglerne om fysisk distancering. Disse forbrugertendenser giver mulighed for at fremskynde genopretningen i den europæiske turistbranche som helhed og den dertil knyttede beskæftigelse. Disse sektorer bør støttes, navnlig i de tilfælde, hvor aktiviteterne finder sted i en regional, national eller europæisk kontekst. I forbindelse med sejlsportsturisme skaber dette særlige muligheder i hele Europa ved øer, floder, kanaler, søer og i kystområder.

3.9.

EØSU mener, at der inden for rammerne af en harmoniseret EU-momsordning bør indføres en nedsats momssats for hoteller, restauranter, rejsetjenester, sejlsportsturisme (bådudlejning, lystbådehavne), busselskaber, turistguider osv. Dette bør om nødvendigt omfatte hurtige ændringer af momsdirektivet, som sikrer ligebehandling af alle sektorer i turistbranchen.

3.10.

Busselskaber, der omfatter mange SMV'er, er blevet hårdt ramt af pandemien. Mange busselskabers omsætning er faldet til 0-10 % af tallene for samme periode året før. EU har nu en mulighed for at hjælpe denne sektor ved at reagere på de forslag, sektoren er kommet med, herunder en harmoniseret lovgivning for lavemissionszoner i EU og en kvikskranke for momsrefusioner.

3.11.

I den sammenhæng skal der tages skridt til at hjælpe den internationale, kontinentale og nationale turisme på fode igen af hensyn til de brede sektorer i EU's økonomi. Jernbanesektoren kan hjælpe med at udvikle turistdestinationer, som ikke er tilstrækkeligt betjent af flyselskaberne, åbne nye ruter og skabe nye værdikæder. For de europæiske jernbaner er det en anledning til at imødekomme den voksende efterspørgsel fra klimabevidste turister på markedet. Året for jernbanetransport bør give anledning til at skabe offentlig bevidsthed om bæredygtig turisme og om de nye turistruter, som de europæiske borgere kan opspore via jernbaneforbindelser. I den forbindelse bør det europæiske år for jernbanetransport også udnyttes som en mulighed for at skabe større opmærksomhed og fremme offentlighedens bevidsthed om historiske og naturskønne togruter i Europa (6).

3.12.

Af flere grunde har et stort antal unge europæere aldrig eller sjældent rejst i Europa. Selv om der findes udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet, har EU netop lanceret et værktøj, der vil gøre det muligt for alle europæere at få en rejseoplevelse, som vil bringe unge i bedre kontakt med den europæiske identitet, øge deres bevidsthed om EU's kerneværdier og gøre dem fortrolige med en bæredygtig og ren transportform. DiscoverEU er et EU-initiativ, der sætter folk i stand til at udforske Europa gennem læringsaktiviteter. Ved fortrinsvis at rejse med jernbane (der er undtagelser for at gøre det muligt for dem, der bor på øer eller i afsidesliggende områder, at deltage) kan unge europæere udforske Europa og Europas byer (7).

4.   SØJLE II: Likviditet, genopretning af arbejdspladser og erhvervslivets tillid

4.1.

Det er vigtigt at støtte europæiske turistvirksomheders og især mikrovirksomheders og små virksomheders likviditet på kort, mellemlang og lang sigt. Det bør ske ved straks at nedsætte en likviditetstaskforce på EU-plan, som skal kunne måle effektiviteten af de pågældende foranstaltninger, dels ved at sikre gennemsigtighed med hensyn til uberettigede afslag på kreditansøgninger, forsinkelser og unødige administrative byrder, dels ved at træffe hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger vedrørende de europæiske investeringsfonde, nye insolvensprocedurer og de nationale ombudsmænd.

4.2.

EU bør sikre lige vilkår for turistguider med samme betingelser for alle samt fair konkurrence på turistmarkedet mellem turistguidefaget og rejsearrangører og »guider«, der arbejder ulovligt. EØSU opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af traktaternes vogter at sikre en afbalanceret udvikling i EU's kollaborative økonomi (8) i medlemsstaterne som anført i Europa-Parlamentets briefingnotat af 16. november 2016 om indførelse af en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi for turistguideydelser.

4.3.

Bankvirksomhed, likviditet og finansielle politikker er ikke blevet håndteret korrekt. Visse banker (i f.eks. Grækenland) vælger at bruge kvantitative lempelser (ECB's PEPP-transaktioner) til at styrke deres egen position og ikke til at støtte det reelle marked. Disse banker yder lån til levedygtige, upåvirkede virksomheder (såsom supermarkeder), men løber ikke risikoen ved at yde lån til sårbare sektorer som turist- og servicebranchen. Restauranter, caféer, hoteller, busser osv. er ikke længere opført på bankernes lister over låntagere. Bankerne forlanger lånegarantier, som virksomhederne ikke kan stille — ikke engang de virksomheder, som bankerne ellers ville udlåne til. Renten er højere end 4,5 % på trods af alle garantier og subsidier fra ECB.

4.4.

Beskæftigelsen i EU's turistsektor kræver en harmoniseret og avanceret tilgang baseret på de nationale arbejdsmarkedsparter og konsolideret praksis. For at undgå arbejdsløshed og tab af kvalificerede arbejdstagere skal de ansvarlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter indføre kortsigtede arbejdsforanstaltninger på nationalt plan. Vi skal også tage højde for, at der i de store byer, hvor offentlige og private kontorer nu indfører hjemmearbejde, er fare for, at de fleste restauranter, værtshuse, barer og caféer kan blive nødt til at lukke. Der er behov for politiske og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for at undgå permanente lukninger i bycentre og nærliggende områder. Desuden må hjemmekontorer (eller hjemmearbejde) på længere sigt ikke erstatte en stærk europæisk arbejdskraftmobilitet. Færre europæiske konferencer, messer, kongresser og forretningsrejser vil føre til et enormt tab af arbejdspladser, SMV'er, knowhow, kreativitets- og innovationspartnerskaber i Europa og skabe en mere nationalt orienteret tankegang.

4.5.

Der bør ydes støtte til afholdelse af handelsmesser, som har afgørende betydning for turistbranchen og sektorer i tilknytning til turismen, samtidig med at messerne i sig selv er en stor kilde til turisme, rejseaktiviteter og beskæftigelse. Der bør udarbejdes retningslinjer for, hvordan handelsmesser kan afholdes sikkert og modtage støtte fra EU og medlemsstaterne.

4.6.

Håndtering af forventningerne i turistsektoren. Alle tilgængelige data tyder på, at denne sæson er gået tabt. Der kommer ikke tilnærmelsesvis turister nok til at opveje sektorens driftsomkostninger. Alle virksomheder lider store tab, hvilket skader deres levedygtighed. Eurogruppens tredobbelte pakke (SURE med 100 mia., EIB med 200 mia. og den europæisk stabilitetsmekanisme (ESM) med 250 mia.) er ikke nok, og/eller regeringerne gennemfører den ikke korrekt. I Grækenland valgte regeringen f.eks. ikke at bruge ESM-faciliteten, og to andre elementer halter bagud, da de ikke udføres målrettet nok og hverken tilføres penge eller incitament nok.

4.7.

En omfattende markedsførings- og kommunikationskampagne bør fremme den europæiske turistbranche både i og uden for EU for at støtte genopretningen sektoren. Et europæisk år for bæredygtig turisme i 2021 eller 2022 ville etablere en overordnet EU-ramme og gøre det muligt at iværksætte aktiviteter i hele EU.

5.   SØJLE III: Data- og vidennetværk og beredskab, sundhed og sikkerhed, risikoreduktion og -beredskab

5.1.

EØSU mener, at der efter covid-19-pandemien og medlemsstaternes erfaringer og problemer med at koordinere grænseoverskridende og fælles politikker er brug for en mere effektiv og koordineret tilgang i turist- og transportsektoren. Det kan ske ved at udvikle uddannelsespilotprogrammer for et effektivt, fælles beredskab ved brug af europæiske vidennet, der er tilgængelige for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer og løber indtil 2024.

5.2.

EØSU mener, at det er nødvendigt, at de nationale platforme for risikoreduktion under EU's civilbeskyttelsesmekanisme i FN's Sendairamme hurtigere kommer i gang. EØSU anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne (national koordinationsplan for nødhjælp), arbejdsmarkedets parter og forskningsorganer om at medtage turist- og mobilitetssektoren i fælles pilotprojekter under og efter covid-19-krisen og i det europæiske uddannelsesnetværk for at forberede EU's beredskab.

5.3.

For at sikre europæiske, harmoniserede og ajourførte data om turisme, transportmobilitet, flaskehalse og god praksis anmoder EØSU Kommissionen om at oprette særprogrammer og regionale pilotprojekter i partnerskab med europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter, akademiske og uafhængige forskningsnetværk og dermed samle forsknings- og uddannelsesressourcer. For at sikre en bedre koordination af genopretningen af EU som et internationalt turistmål på globalt plan og tiltrække udenlandske direkte investeringer opfordrer EØSU Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme særprogrammer og fælles pilotinitiativer.

5.4.

Grænseoverskridende ruter for turisme og fritidsaktiviteter kan spille en central rolle, når det gælder om at genskabe forbindelsen mellem regioner og medlemsstater, samtidig med at der skabes muligheder for udvikling af turisme i mindre udviklede regioner. I lighed med EuroVelo-nettet bør sådanne tiltag med EU-støtte udbredes til andre sektorer og fremmes bredt blandt forbrugerne (f.eks. turistsejlruter).

6.   SØJLE IV: Styring og ressourcer: næste generation af politikker for bæredygtig turisme og transport

6.1.

EØSU bifalder den vigtige og nødvendige meddelelse om europæisk turisme og transport i 2020 og derefter (9). Erfaringerne bør få EU og medlemsstaterne til at gentænke de nuværende politikker på turist- og transportområdet på grundlag af nye, fælles EU-kompetencer på frivilligt grundlag gennem et styrket samarbejde mellem interesserede regeringer og myndigheder på forskellige niveauer. Dette kan opnås ved aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og rådgivende organer på EU-plan og i medlemsstaterne og ved at lancere et europæisk år for bæredygtig turisme.

6.2.

EØSU understreger, at der er et presserende behov for en effektiv, mellem- til langsigtet EU-politik for at genoprette borgernes og samfundets tillid til muligheden for at rejse sikkert i hele Den Europæiske Union. Denne politik skal dække andre af EU's turismeøkosystemer såsom overnatningsmuligheder, fødevarer, sundhed og sikkerhed, handel, telekommunikation og landbrug. Turisme og transport i EU er et af de økosystemer, der er hårdest ramt af covid-19.

6.3.

Med henblik på at genskabe tilliden og genstarte og øge turismen støtter EØSU brugen af et internt EU-sundhedspas (i stil med Passenger Locator Form og QR-koder) med en flersproget EU-platform for sundhedsstøtte. Rejsende kunne bruge QR-koden til at få adgang til oplysninger og sundhedstjenester i det land, de besøger, og nødadgang til sundheds- og socialsikringssystemer.

6.4.

Passenger Locator Form, som fokuserer på testning og dataudveksling på EU-plan, blev indført i Grækenland for at kunne tage imod gæster fra EU og enkelte andre lande som en strategi for at kunne tage højde for både folkesundhed, epidemiologisk overvågning og de socioøkonomiske fordele forbundet med strømmen af rejsende. Formularen er baseret på følgende to søjler:

1.

effektiv datadrevet overvågning: Testning er det mest afgørende element, når man udbreder afhjælpningsstrategier midt under en global pandemi. Testning er en værdifuld ressource, og det er yderst vigtigt at bruge den effektivt til at indsamle data, forudsige udbrud og udforme harmoniserede politikker af almen interesse

2.

målrettet sporing: Ved positive tests er et af de få effektive alternativer til nedlukning øjeblikkelig formidling af resultatet og kontaktsporing.

6.5.

EØSU opfordrer alle relevante europæiske og nationale institutioner til at udarbejde en flerårig EU-handlingsplan, straks efter at den kritiske fase er overstået. En sådan handlingsplan skal fuldstændig nytænke EU's politik på turist- og transportområdet og lette koordineringen af turisme i det indre marked samt international tilstrømning af turister fra hele verden.

6.6.

Med disse to søjler in mente udviklede man en online version af Passenger Locator Form, og sammen med AI-værktøjet EVA giver det mulighed for:

a)

målrettet testning ud fra den rejsendes baggrund (land og bopælsland, besøgte lande, alder og køn), som maksimerer testressourcernes effektivitet, og

b)

hurtig sporing baseret på de opgivne kontaktoplysninger, oplysninger om bestemmelsessted osv.

6.7.

EØSU bifalder varmt forslagene i meddelelsen og den mellemlang- til langsigtede tilgang, som Kommissionen har valgt i den ekstraordinære genopretningsindsats, Next Generation EU, og det samlede budget for 2021-2027, der vil kræve passende budgetforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal navnlig fokusere på gennemførelsen af næste generation af politikker for bæredygtig turisme og programmer, herunder nationale forretningsplaner for turistsektoren rettet mod kapacitetsopbygning i SMV'er, repræsentative organisationer og arbejdsmarkedets parter, samtidig med at der skal tages tilstrækkeligt hensyn til EU's andre prioriteringer, som ikke nødvendigvis har noget med pandemien at gøre.

6.8.

Luftfartselskabernes grådighed: Både ferie- og forretningsrejsende taber mange penge, når luftfartselskaber booker flyrejser, som så aflyses kort efter, at de er betalt. Luftfartselskaberne beslutter for øjeblikket, om de vil opretholde eller aflyse ruter, fly og slots, uden at advare deres kunder på forhånd. Kunderne tages som gidsler i et system med vouchers og ombookninger. Tilbagebetaling tager for lang tid og udgør under 20 % af de samlede aflysninger/bookninger, hvilket belaster forbrugernes og virksomhedernes likviditet.

6.9.

EØSU noterer sig med bekymring den skrøbelige balance mellem forbrugerrettigheder og flyselskabers likviditetsproblemer, der følger af aflyste flyafgange på grund af covid-19. EØSU opfordrer flyselskaber, passagerer og EU og de nationale myndigheder til at finde passende løsninger i covid-19-overgangsfasen for så vidt angår alternative muligheder eller tilbagebetalingsfrister. EØSU afviser flyselskabers ulovlige praksis, hvor de undertiden kun tilbyder vouchers eller ombookning. EØSU opfordrer indtrængende luftfartsselskaberne til at overholde EU-lovgivningen om passagerrettigheder (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (10)), herunder retten til fuld tilbagebetaling, hvis flyselskabet aflyser.

6.10.

Der er behov for en harmoniseret tilgang til spørgsmålet om vouchers og tilbagebetaling for hele turismesektoren, herunder for de enkelte turismeaktiviteter, som i øjeblikket ikke er omfattet, og hvor der er forskel på behandlingen sektorerne og medlemsstaterne imellem.

6.11.

Turismesektoren behøver — særligt i covid- og post-covidsituationer — en intensiv social dialog, som kan generere solide sektormæssige overenskomster, der omfatter alle beskæftigede. Det samme gælder for transportsektoren. Dette er en bedste måde til effektivt at beskytte de beskæftigede i sektorerne og at bevare roen på arbejdsmarkedet, hvorved man hjælper risikoudsatte virksomheder. Alle berørte parter skal gøre alt, hvad de kan, for at styrke den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger på alle niveauer i sektoren.

6.12.

Kommissionen bør koordinere merværdipolitikker med de nationale genopretningsplaner for turismen for at få genopbygget Europas turistsektor. Dette skal naturligvis kædes sammen med koordineringen af nationale kriseprogrammer og genopbygning af luft- og søfarts- samt bustransportsektoren, som har store problemer i mange EU-lande (Polen, Italien, Spanien og andre).

6.13.

Der er behov for en intensiv social dialog — også med SMV-organisationer — for at få forhandlet ajourførte overenskomster for turist- og transportsektoren på plads, da sådanne vil skabe ro på arbejdsmarkedet og — takket være fælles løsninger — være den mest effektive måde at beskytte arbejdstagerne på og dermed hjælpe virksomheder i risikozonen og sektoren som helhed.

6.14.

For at turismebranchen skal kunne genstarte og vokse, er der behov for en samlet tilgang til færdigheder og kvalifikationer, som ikke altid stemmer overens landene imellem, og hvor der mangler gensidig anerkendelse (f.eks. af førerbevis til små kommercielle fartøjer).

6.15.

Arbejdsmarkedets parter i EU inden for turist- og transportsektoren bør koordinere deres indsats for at nå til enighed om sociale standarder i disse sektorer.

Bruxelles, den 18. september 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Grækenland udfører 7 000 tests om dagen, og vi kan med stor nøjagtighed fastslå antallet af tilfælde i de mest problematiske lande.

(2)  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/RC-9-2020-0166_DA.html.

(3)  COM(2020) 550 final.

(4)  https://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=tour_cap_nuts2&lang=en.

(5)  EPRS_ATA(2020)649368_EN.

(6)  TEN/710 — Europæisk år for jernbanetransport (2021) (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 149).

(7)  Se fodnote 6.

(8)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016DC0356&from=EN.

(9)  COM(2020) 550 final.

(10)  EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.


Top