6.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/95

—

der henviser til artikel 189 i afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen »EU's politik for rumindustrien« (COM(2013)0108),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen »En EU-rumstrategi til gavn for borgerne« (COM(2011)0152),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »Et europæisk cloudinitiativ — Udvikling af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa« (COM(2016)0178),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2010 om en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (6),

—

der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og til den ministerielle »Amsterdam-erklæring« af 14. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatisk kørsel,

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa (7),

—

der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om EU's politik for rumindustrien — udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren (8),

—

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (9),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer — EU's politik på kort og mellemlang sigt (10),

—

der henviser til undersøgelsen fra januar 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet i Europa (»Space Market Uptake in Europe«) (11),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at EU's rumrelaterede aktiviteter er af stor betydning for videnskabelige og tekniske fremskridt, innovation, økonomisk vækst, industriens konkurrenceevne, den sociale samhørighed, skabelsen af højtkvalificerede job og virksomheder og nye muligheder for både tidligere og efterfølgende markedsled;

B.

der henviser til, at satellitnavigation, jordobservation og satellitkommunikationstjenester kunne yde et afgørende bidrag til gennemførelsen af en bred vifte af Unionens politikker; der henviser til, at de europæiske borgere kan få betragtelig gavn af satellitnavigations- og jordobservationstjenester;

C.

der henviser til, at gennemførelsen af rumrelaterede flagskibsprogrammer viser merværdien af samarbejde på EU-plan; der henviser til, at EU stadig mangler en integreret og sammenhængende rumpolitik;

D.

der henviser til, at autonom adgang til rummet er af strategisk betydning for EU; der henviser til, at yderst pålidelige og nøjagtige positions- og tidsoplysninger og jordobservationsdata er grundlæggende for styrkelse af den europæiske autonomi, og at de europæiske GNSS- og Copernicus-programmer har en enestående innovativ tilgang til implementering af teknologi; der henviser til, at Unionen vil investere mere end 11 milliarder EUR i deres infrastruktur i perioden frem til 2020;

E.

der henviser til, at den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), der forstærker GPS-signalet, allerede er operationel, og at Galileo snart vil lancere sine første tjenester; der henviser til, at Copernicus er operationel, og at dets centrale tjenester allerede er til rådighed for brugerne, og at oplysningerne er frit tilgængelige verden over;

F.

der henviser til, at de teknologier, der er udviklet inden for rammerne af rumforskning, er til stor gensidig berigelse og har afsmittende virkninger på andre politikområder;

G.

der henviser til, at forbindelsen mellem den eksisterende infrastruktur på områderne for datalagring, funktion af datanet og højtydende databehandling i Europa er nødvendigt for at udvikle kapaciteten til at behandle og lagre store mængder satellitdata og er derfor vigtig for at fremme en stærk og konkurrencedygtig europæisk industri i de efterfølgende led i industrikæden;

H.

der henviser til, at GNSS i løbet af de næste to årtier forventes at skabe økonomiske og sociale fordele til en værdi af omkring 60-90 milliarder EUR; der henviser til, at det årlige omsætningspotentiale for det jordovervågningsrelaterede servicemarked længere nede i kæden, der skal nås inden 2030, skønnes til at være ca. 2,8 milliarder EUR, hvoraf over 90 % skulle stamme fra Copernicus;

I.

der henviser til, at udviklingen af downstream-ansøgninger og -tjenester baseret på rumdata hidtil har ligget under forventningerne der henviser til, at både den offentlige og den private efterspørgsel skal stimuleres for fuldt ud at udnytte rumdatamarkedets potentiale, og det er nødvendigt at overvinde en fragmentering af markedet samt tekniske, lovgivningsmæssige og andre hindringer for det indre markeds funktion på området for rumbaserede produkter og tjenester;

J.

der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2016 bebudede sin hensigt om at forelægge en »rumstrategi for Europa« og indledte en offentlig høring i april 2016; der henviser til, at denne beslutning vil give input til denne strategi;

1.

tilskynder Kommissionen til at forelægge en omfattende, ambitiøs og fremadskuende strategi, der på kort, mellemlang og lang sigt sikrer Europas førende position inden for rumteknologier og -tjenester på verdensmarkederne, idet Europa sikres uafhængig adgang til rummet, og der sikres lige vilkår for den europæiske rumindustri;

2.

mener, at et af strategiens hovedelementer bør være udbredelse på markedet af rumdata, -tjenester og -applikationer for at maksimere de socioøkonomiske fordele af EU's rumprogrammer;

3.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en klar europæisk rumindustripolitik som en del af den kommende strategi;

4.

understreger det faktum, at den fremtidige udvikling af EU's rumprogrammer bør være brugerorienterede og styret af offentlige, private og videnskabelige brugeres behov;

5.

anerkender den brede vifte af interesserede parter, der er involveret i gennemførelsen af EU's rumpolitik, især Kommissionen, det europæiske GNSS-agentur (GSA), Det Europæiske Rumagentur (ESA), Copernicus-tjenesteleverandører (Eumetsat, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, Frontex, Det Europæiske Center for Mellemlange Vejrprognoser, Det Fælles Forskningscenter, Mercator Ocean), medlemsstaterne og industrien; tilskynder dem til yderligere at fremme deres samarbejde, navnlig mellem EU og ESA; opfordrer Kommissionen til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af den europæiske industris evne til at forbedre dataadgang, udbredelse på markedet og konkurrenceevnen på verdensmarkedet;

6.

understreger nødvendigheden af et forenklet institutionelt landskab for EU's rumaktiviteter for at lette udbredelsen hos såvel offentlige som private brugere; opfordrer Kommissionen til at tage fat på denne nødvendighed i dens strategi og til at foreslå en klar definition af de forskellige aktørers rolle;

7.

understreger vigtigheden af den regionale dimension; støtter et øget engagement fra de regionale og lokale myndigheders side i en vellykket rumpolitik for EU; insisterer på nødvendigheden af at koordinere lokale initiativer på nationalt plan for at undgå overlapning mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

8.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til begge de rumrelaterede flagskibsprogrammer, Galileo og Copernicus; mener, at de bør betragtes som hinanden supplerende programmer, og at yderligere synergier bør fremmes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde tidsplanen og til at sikre, at ruminfrastrukturen og den jordbaserede infrastruktur samt de tjenester, som begge flagskibsprogrammer leverer, fungerer hurtigt og fuldt ud; mener, at undgåelse af yderligere forsinkelser er nøglen til at bevare tilliden i den private sektor; fremhæver endnu en gang de muligheder, som de europæiske GNSS har på verdensmarkedet i forbindelse med udvidelsen af EGNOS' dækningsområde til Syd- og Østeuropa, Afrika og Mellemøsten;

9.

støtter udviklingen af integrerede applikationer, der gør brug af både EGNOS/Galileo og Copernicus;

10.

mener, at Copernicus' dataudbredelse er for fragmenteret, og at en EU-tilgang er væsentlig, for at den europæiske industri kan høste fordele heraf; understreger det faktum, at forbedret adgang til Copernicus-jordobservationsdata er en betingelse for udvikling af en stærk downstream-industrisektor; understreger navnlig behovet for hurtigere adgang til omfattende samlinger af jordobservationsdata, såsom tidsrækker;

11.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Copernicus-data stilles til rådighed for uafhængige IKT-platforme, hvilket ville muliggøre lagring, forvaltning, bearbejdning og let adgang til big data samt gøre det lettere at integrere datasamlinger fra så mange kilder som muligt og bringe dem ud til brugerne; mener, at sådanne platforme bør:

12.

anbefaler også, at Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og ESA om skabelsen af et korrekt integreret infrastruktursystem med passende niveauer af datasikkerhed;

13.

understreger, at Galileo-markedet uden Galileo-aktiverede chipsæt og modtagere vil blive alvorligt hæmmet; glæder sig derfor over det beløb, der er afsat i EU's GNSS-budget for finansieringsprogrammet vedrørende grundlæggende elementer, der forvaltes af GSA, for at støtte deres udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til under midtvejsrevisionen at undersøge, hvorvidt dette beløb bør forhøjes;

14.

opfordrer GSA til fortsat at arbejde med chipsæt- og modtagerproducenter for at forstå deres behov og for at forsyne dem med de nødvendige tekniske oplysninger og specifikationer for at sikre, at så meget brugerudstyr som muligt er kompatibelt med Galileo; mener, at industriens behov bør indarbejdes i processen med udvikling af programmet, så systemet fortsat opfylder markedsbehovene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Galileo af industrien er inkluderet som en af referencekonstellationerne for multikonstellationsmodtagere;

15.

minder om, at Galileo vil have differentieringsfaktorer, dvs. visse fordele, der ikke gives af andre GNSS-konstellationer, såsom åben serviceautentificering og meget høj præcision og pålidelighed af den kommercielle tjeneste; understreger, at det er væsentligt, at disse differentieringsfaktorer gøres tilgængelige så snart som muligt for at bidrage til at sikre, at Galileo bliver en referencekonstellation, og at fordelene i forhold til dets konkurrenter kan fremmes;

16.

understreger vigtigheden af at sikre, at de nødvendige tekniske standarder er til stede for at gøre det muligt, at rumdata og -tjenester kan blive brugt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette tematiske arbejdsgrupper med eksperter fra medlemsstaterne for at etablere sådanne standarder

17.

mener, at aktiviteter i den offentlige sektor, herunder de bemyndigede EU-agenturer, bør være forudsigelige for at fremme investeringer fra den private sektor; mener i princippet, at fremtidige rumtjenester hovedsagelig skal ydes og indkøbes fra kommercielle virksomheder, med mindre der er god grund til ikke at gøre dette, f.eks. på grund af håndgribelige sikkerhedsrisici; foreslår, at midtvejsevalueringen af Copernicus- og Galileo-forordningerne bør bruges til at sikre, at den private sektor i højere grad inddrages i indkøb af tjenester;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med Copernicus-data snarest muligt klart at definere de vigtigste offentlige tjenesters rolle (hvilke produkter de leverer inden for politikken med åbenhed og fri adgang og de procedurer, med hvilke de nye produkter kan tilføjes), og hvad der bør overlades til downstream-sektoren; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovene for jordobservationsdata med høj opløsning for EU's interne operative formål; mener, at sådanne data bør erhverves fra europæiske kommercielle leverandører for at sætte den europæiske industri i en stærk position, der gør det muligt for den at sælge på kommercielle markeder i hele verden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at lette offentlige myndigheders indkøb af rumbaserede tjenester, herunder ved at tilskynde til præ-kommercielle indkøb, navnlig for at støtte innovative SMV'er;

19.

opfordrer til, at bestræbelserne optrappes for at øge bevidstheden om de europæiske rumprogrammers potentiale i den offentlige og den private sektor og hos slutbrugerne og for at tilskynde til brugen af rumdata i den offentlige sektor og erhvervslivet; mener, at en brugerstyret, problemløsende tilgang, hvor de politiske behov stemmer med de relevante operationelle satellitbaserede tjenester, kan være effektiv; anbefaler, at Kommissionen tilskynder til udvikling af bedste praksis, såsom UK-programmet »Space for Smarter Government«; mener, at Kommissionen kan spille en vigtig rolle med hensyn til at samle den offentlige sektors behov og hjælpe med at skabe brugerefterspørgsel;

20.

påskønner de forskellige bevidstgørelsesaktiviteter, som er blevet iværksat af Kommissionen, GSA, ESA, Copernicus-tjenesteleverandører, nationale rumagenturer og andre interesserede parter; understreger de årlige konferencer om den europæiske rumpolitik, konferencerne om europæiske rumløsninger, rumdagene, den europæiske Space Expo, Galileo-tegnekonkurrencen, den europæiske satellitnavigationskonkurrence og Copernicus Masters som vellykkede eksempler på bedste praksis;

21.

mener, at der skal gøres større bestræbelser på at fremme og markedsføre Copernicus-programmet;

22.

tilskynder GSA til at fortsætte sine bestræbelser på området for at fremme og markedsføre Galileo og EGNOS og levere information om brugernes behov og udviklingen på satellitnavigationsmarkedet;

23.

mener, at Kommissionen bør inddrage netværket af regionale Europe Direct-centre i medlemsstaterne for at udbrede bevidstheden om fordelene ved rumdata fra Copernicus og Galileo og også støtte de offentlige myndigheder i bestræbelserne på at fastslå deres behov;

24.

anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturen for de europæiske rumprogrammer og deres tjenester bruges i relaterede politikker og programmer; mener, at Kommissionen bør styrke forbindelserne mellem EU's rumaktiver og aktiviteterne på politikområder såsom det indre marked, det industrielle grundlag, job, vækst, investeringer, energi, klima, miljø, sundhed, landbrug, skovbrug, fiskeri, transport, turisme, det digitale indre marked, regionalpolitik og lokalplanlægning; mener, at der ligger et kæmpe potentiale i at tackle udfordringer såsom migration, grænseforvaltning og bæredygtig udvikling;

25.

opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udføre et »space check« af alle de eksisterende og nye politikinitiativer for at sikre, at der gøres bedst mulig brug af EU's rumaktiver; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere den eksisterende EU-lovgivning til at vurdere, hvorvidt ændringer er nødvendige for at stimulere brugen af satellitdata og -tjenester (GNSS, jordobservation, telekommunikation), for at skabe socioøkonomiske og andre fordele og for at foretage en »space Check« af al ny lovgivning;

26.

tilskynder Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udstrække de europæiske GNSS og Copernicus til Unionens naboskabs- og udviklingspolitik og til forhandlingerne om samarbejde med lande uden for EU og internationale organisationer;

27.

understreger den afgørende betydning af europæiske GNSS-data for øget sikkerhed og effektiv brug af intelligent transport og trafikstyringssystemer; henviser til forordningerne om eCall og digitale fartskrivere, hvilket vil hjælpe med at fremme vedtagelsen af Galileo og EGNOS; tilskynder Kommissionen til at tage fat på andre relevante anvendelsesområder, der rummer fordele for EU-borgernes sikkerhed, såsom nødopkald/lokalisering af budskabet; opfordrer Kommissionen til at træffe lovgivningsforanstaltninger i denne henseende for at sikre, at GNSS chipsæt er kompatible med Galileo/EGNOS, navnlig på området for civil luftfart og kritiske infrastrukturer;

28.

understreger den kendsgerning, at rumdata og -tjenester kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at give Europa mulighed for at indtage en førerposition, hvad angår vigtige teknologiske udviklingsområder, såsom tingenes internet, intelligente byer, big data og tilsluttede/selvstyrende køretøjer; bifalder i denne forbindelse »Amsterdam-erklæringen«, der fremhæver Galileos og EGNOS' roller;

29.

understreger nødvendigheden af at styrke finansieringen til udvikling af downstream-applikationer og tjenester samt downstream-markedet generelt; opfordrer Kommissionen til på tidspunktet for den næste flerårige finansieringsramme at overveje, om det ville være ønskeligt at afsætte en større del af EU's rumbudget til dette formål;

30.

understreger, at EU råder over adgang til en bred vifte af finansieringsmuligheder til at understøtte rumsektoren længere nede i kæden (Horisont 2020, ESIF, Cosme, EFSI, etc.); opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge disse instrumenter på en koordineret og fokuseret måde, herunder ved at lette rådgivende og opsøgende tjenester; tilskynder Kommissionen til også at indføre innovative og fleksible finansieringsmekanismer og til at imødegå problemet med utilstrækkelig tilstedeværelse af risikokapital; understreger nødvendigheden af at rette en særlig opmærksomhed mod forenklet adgang til finansiering for europæiske nystartede virksomheder, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, især med hensyn til at hjælpe dem med at vinde fodfæste i de tidlige faser af kommercialiseringen;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme internationaliseringen af rumselskaber, herunder SMV'er, gennem bedre adgang til finansiering og tilstrækkelig støtte til den europæiske rumindustris konkurrenceevne, og også en målrettet EU-indsats for at muliggøre Europas uafhængige adgang til rummet;

32.

anbefaler, at der skabes en stærkere sammenkobling mellem F&U og støtte til virksomhedsudviklingsprogrammer; mener navnlig, at Horisont 2020's innovationspotentiale bør udnyttes bedre for rumsektoren; slår til lyd for en passende strategi med henblik på at udbrede Horisont 2020's resultater af den rumrelaterede forskning til erhvervslivet og mener, at det er nødvendigt at fremme et tættere samarbejde mellem universiteter og private virksomheder om udvikling af applikationer og tjenester;

33.

er overbevist om, at rumindustriklynger, virksomhedsvæksthuse og lignende initiativer hjælper med at understøtte markedsudviklingen, stimulere innovation og fremme synergierne mellem rummet og IKT og andre økonomiske sektorer; glæder sig over visse medlemsstaters indsats på dette område såvel som ESA-virksomhedsvæksthusene; mener, at Kommissionen bør bygge på disse bestræbelser for at udvikle en sammenhængende EU-strategi til understøttelse af rumrelaterede iværksætteraktiviteter og udvikle metoder til at forbinde disse med den bredere økonomi; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at rette op på den geografiske ubalance, der præger disse aktiviteter, og hvor de central- og østeuropæiske lande halter bagefter; understreger nødvendigheden af at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis og deling af infrastrukturkapacitet;

34.

mener, at EU og medlemsstaterne i samarbejde med den private sektor bør øge deres indsats for at fremme kvalifikationer og iværksættertiltag og tiltrække studerende fra tekniske universiteter, unge videnskabsfolk og iværksættere til rumsektoren; mener, at dette vil bidrage til at bevare en førende rumvidenskabskapacitet og forebygge hjerneflugt af højt uddannede og kvalificerede eksperter til andre dele af verden;

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.