2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/151

Ordfører:

Baiba MILTOVIČA

1.1.

En strategi med fokus på opvarmning og køling og de direkte konsekvenser heraf for alle EU-borgeres hverdag har været alt for længe undervejs og hilses stærkt velkommen. Hvis bedste praksis følges, og der etableres en sammenhængende politisk ramme, hvorunder der kan trækkes på de disponible midler, er der mange muligheder for forbedringer i hele Europa.

1.2.

Denne omfattende EU-strategi er yderst ambitiøs. Den lader forstå, at opfyldelse af EU's klima- og energimål i høj grad vil afhænge af en effektiv og konsekvent gennemførelse af strategien i medlemsstaterne. Den bygger på en antagelse om, at øget brug af vedvarende energi til opvarmning og køling kan blive den væsentligste enkeltstående faktor i opfyldelsen af de mellem- og langfristede mål, hvilket bør anerkendes i det løbende program for energiunionen.

1.3.

EØSU anbefaler derfor, at den årlige statusrapport om energiunionen kommer til at omfatte et særligt afsnit om fremskridtene med strategiens gennemførelse.

1.4.

Udvalget værdsætter Kommissionens arbejde med at kortlægge og sammenligne data vedrørende opvarmning og køling. Disse data er meget vigtige. En prioritet for Eurostat bør være indsamling af et mere omfattende sæt af data, navnlig vedrørende energi, der anvendes til opvarmning.

1.5.

Forbrugeren spiller en helt afgørende rolle i, at en overordnet strategi bliver effektiv, og udvalget anbefaler en videreudvikling af sit forslag om en bredt anlagt europæisk energidialog med henblik på en markant øget bevidsthed og på at give forbrugerne nogle klare incitamenter, der kan fremme adfærdsændringer. Disse incitamenter bør ikke kun være økonomiske, men tillige fokusere på de positive sociale virkninger af de mange foranstaltninger, strategien rummer, og målrettes sårbare og energifattige grupper.

1.6.

Udvalget anbefaler, at der straks foretages en sammenlignende analyse af ordninger i den offentlige og private sektor rettet mod at fremme programmer for effektiv lavemissionsopvarmning og -køling.

1.7.

En ny tilgang til byplanlægningspolitik, der er i overensstemmelse med den foreslåede strategi, skal indføres på regionalt og kommunalt plan i alle medlemsstater for at sikre, at strategien får de ønskede resultater. Udvalget fremhæver borgmesterpagtens rolle i denne henseende.

1.8.

Energi- og klimamålene for EU, der er fastlagt på højt niveau, skal omsættes til konkrete bidrag fra medlemsstaterne, idet de skal udmøntes i nationale planer som eksempelvis femårsmål for hver sektor med parametre, der er udviklet specifikt til opvarmning og køling.

2.1.

Med strategien for opvarmning og køling er der for første gang foretaget en vurdering på EU-niveau af denne sektor som helhed. Opvarmning og køling tegner sig for ca. 50 % af det samlede energiforbrug i EU og vil på lang sigt fortsat være den væsentligste drivkraft for energiefterspørgslen med opvarmning af bygninger som den største sektor. Holdbarheden af opvarmningsteknologier til bygninger betyder, at de kommer til at få stor betydning for, om EU kan nå sine mellem- og langsigtede klima- og energimål. Rumopvarmning og opvarmning af brugsvand i bygninger er i øjeblikket en af de sektorer, der anvender mest energi — og den mest problematiske at dekarbonisere. Opvarmning sker i øjeblikket hovedsageligt med energi fra fossile brændstoffer, der leveres direkte til bygningerne, hvilket skaber lokale problemer med sikkerhed og emissioner.

2.2.

Alle civilsamfundets sektorer er berørt. Energibehovet i de fleste store forarbejdningsindustrier, som gør udstrakt brug af varme, har direkte indvirkning på disse industriers konkurrenceevne. Køling er altafgørende i de fleste led i kæden af forarbejdning, distribution, detailhandel og opbevaring af fødevarer, mens omkostningerne ved og effektiviteten af boligopvarmning og -køling vedkommer alle.

2.3.

Et stigende antal husstande i medlemsstaterne bruger en stor del af deres indkomst på energi, hvilket øger energifattigdommen. Navnlig de ældre, sårbare grupper og lavindkomstgrupper er udsatte, og EØSU har foreslået at oprette et observationsorgan for energifattigdom til at analysere og beskæftige sig med dette problem (1). En kombination af sociale, økonomiske og tekniske foranstaltninger skal alle fungere i synergi for at sikre effektive resultater. Større fokus på indsamling af nøjagtige data vedrørende opvarmning vil være en hjælp til at komme energifattigdom til livs.

2.4.

Opvarmning og køling er som sådan ikke hverken let eller økonomisk rentabelt at transportere. Dette giver sig udslag i meget lokale og opsplittede »markeder«. 5 % af energiefterspørgslen går til køling, 95 % til opvarmning, idet behovet for opvarmning langt overstiger behovet for køling, til trods for at køling er livsnødvendig i de varmere medlemsstater. Kapitalinvesteringer i opvarmnings- og kølingssystemer er som regel mellem- og langfristede, men udviklingen af teknologi og innovation i sektoren går meget hurtigt.

2.5.

EØSU har i tidligere udtalelser (2) efterlyst en integreret og konsekvent politisk tilgang i hele energisektoren og ligeledes en større rolle til samt dialog med civilsamfundet vedrørende disse spørgsmål. Dette er nu blevet en formel prioritet med energiunionspakken, og identifikationen af opvarmning og køling som en yderst vigtig sektor giver mulighed for krydshenvisninger og sammenhæng mellem de mange klima- og energirelaterede lovgivningspakker, der er under udvikling.

3.1.

Meddelelsen vurderer sektorens potentiale for at bidrage til EU's strategiske klima- og energimål og understøttes af et ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som giver et analytisk og videnskabeligt grundlag. Meddelelsen har til formål at gøre varme til et prioriteret område for politikken om energieffektivitet og tilskynder til en oplyst debat og konsensus om emnet og de dertil knyttede spørgsmål om nedbringelse af energiefterspørgslen og dekarbonisering.

3.2.

Denne strategiske ramme kortlægger fire områder, hvor handling er afgørende: bygningers termiske effektivitet; effektiv og bæredygtig opvarmningsteknologi; integration af det uudnyttede potentiale fra industrien og parallelt hermed øget effektivitet; og en tættere synergi med elektricitetssystemet, hvor varmepumper og andre vedvarende energisystemer har en vigtig rolle at spille. Der skitseres mange mulige foranstaltninger, mens detaljerede løsninger vil blive fremsat som en del af den pakke om revision af lovgivningen, der omfatter energiunionen.

3.3.

Den dominerende vision er dekarbonisering af bygninger gennem renovering, mere effektive opvarmnings- og kølingssystemer, udbygning af fjernvarme og en overgang fra fossile brændstoffer til energikilder med lavt kulstofindhold. Boligbyggeri udgør den største andel af bygningsmassen i Europa, og heraf er 60-70 % fra 1980 eller tidligere. Desuden tegner boliger sig for det største specifikke forbrug (kWh/m2/år). Bygningsfornyelsen går langsomt, hvilket øger forbrugernes store økonomiske byrde. Husstande i EU bruger i gennemsnit 6,4 % (COM(2014) 520 final) af deres disponible indkomst på energiforbrug til boligen, heraf ca. to tredjedele til opvarmning og en tredjedel til andre formål. Et stigende antal husstande har problemer med at dække energiomkostningerne. Overkommelige priser på opvarmning og køling er afgørende for, at private forbrugere kan opretholde en god livskvalitet.

3.4.

Eftersom det ikke er alle industrier, der kan vælge lavemissionsvejen, ikke mindst fordi energitætte fossile brændstoffer er nødvendige for mange forarbejdningsindustrier, bliver det afgørende at anvende en meget større del af den spildvarme, som produceres som et biprodukt i visse industrianlæg og kraftværker. I arbejdsdokumentet anerkendes det, at anvendelse af spildvarme fra industrien i fjernvarmesystemer og den voksende betydning af nye teknologier og alternative brændstoffer potentielt kan yde et stort bidrag.

3.5.

Strategien peger på flere væsentlige udfordringer. Fossile brændstoffer udgør mere end 80 % af den energi, som anvendes, hvilket gør sektoren afgørende for at realisere lavemissionsmålene og omstillingen til et mere effektivt og sikkert energisystem. To tredjedele af bygningerne i EU, hvoraf størstedelen stadig vil være i brug i 2050, blev bygget før indførelsen af energieffektivitetskrav. Ejerskabs- eller lejemålsordninger kan betyde, at incitamenter til at »forbedre« bliver usammenhængende og får mindre gennemslagskraft som følge af mangel på passende finansieringsordninger. Der er mangel på markedsdreven konkurrence i opvarmningssektoren, uddannelsen og ekspertisen blandt bygherrer og montører er utilstrækkelig, og private forbrugere er ikke opmærksomme på de potentielle fordele. Renoveringen af bygninger går langsomt (0,4-1,2 % om året), og derudover er energifattigdom et stigende problem i hele EU.

3.6.

Næsten 50 % af bygningerne har fyr med en effektivitetsgrad på under 60 % sammenlignet med de nuværende teknologiniveauer (der nu er et juridisk krav ved udskiftning), der overstiger 90 %. Endvidere har boligopvarmning (fossil og biomasse) en stor indvirkning på luftforureningen visse steder i Europa. En anseelig del af fyrene er imidlertid i brug langt ud over deres tekniske levetid. Omkostningerne er stadig en stor faktor i forbindelse med udskiftning, og selv om investeringen altid hurtigt er tilbagebetalt, så er det vanskeligt at finde startkapital, navnlig når der skiftes til vedvarende varmekilder såsom solvarme, geotermisk varme eller varmepumper. I dette århundrede har industrien foretaget store energieffektivitetsbesparelser, men særligt SMV'er har problemer med at prioritere og finansiere forbedringer.

3.7.

Fjernvarme leverer i øjeblikket 9 % af opvarmningen i EU og fremhæves som et område, hvor der er muligheder for en betydelig udvidelse. Gennem anvendelse af spildvarme er fjernvarme desuden et område, hvor overgangen til vedvarende eller blandede opvarmningskilder vil være nemmere end i de enkelte husstande. Kraftvarmeproduktion er ligeledes underudviklet, og potentialet i intelligente bygninger — boligbyggeri, tjenestebygninger og industribygninger — skaber, hvis de tilsluttes et intelligent net, også potentielle effektivitetsgevinster samt mulighed for, at flere husstande kan deltage som »prosumenter«. Strategien rummer et indirekte forslag om at udvikle »prosumerismen« på husstandsniveau ved hjælp af nye opvarmningsteknologier og øget bevidsthed.

3.8.

Der foreslås nogle redskaber og løsninger. Konsekvent integration, revision og gennemførelse af EU-instrumenter inden for rammerne af programmet for energiunionen, der er under udvikling, vil skabe byggestenene for strategien. Navnlig kan direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, EU's ramme for miljøvenligt design og energimærkning, direktivet om vedvarende energi og emissionshandelssystemet fremhæves. Strategien bør være medvirkende til mere effektiv koordinering af disse foranstaltninger.

3.9.

Der redegøres i nærmere detaljer for de særlige foranstaltninger, som Kommissionen vil iværksætte for at imødegå de skitserede udfordringer og støtte de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der allerede er indført. Blandt disse er fremme af vedvarende energi, tilskyndelse til borgerdeltagelse, mere samarbejde med forbrugerorganisationer, øget satsning på innovation f.eks. gennem den strategiske energiteknologiplan og tilskyndelse til at gribe finansieringen af foranstaltninger an på en ny måde. Strategien skal være forbrugerdreven og have fokus på omstillingen til dekarboniserede systemer baseret på vedvarende energi og spildvarme.

4.1.

Opvarmning og køling udgør en meget vigtig funktion i industrien, inden for forarbejdning og opbevaring af fødevarer og i servicesektoren. Sektoren har også betydning for EU-borgerne, som alle har et ønske om behagelige leve- og arbejdsvilkår. Prisen for og tilgængeligheden af opvarmning og køling er ikke kun bestemmende for udbredelsen af energifattigdom i et samfund, men tillige for hele erhvervssektorers konkurrenceevne. EØSU bifalder derfor dette første strategiske overblik over opvarmning og køling i EU.

4.2.

Visionen i dokumentet er, at gennemførelsen af de beskrevne strategier vil være medvirkende til at sænke omkostningerne, forbedre energisikkerheden, mindske importafhængigheden og nå klimamålene. Udvalget bakker fuldt ud op om denne vision, men noterer sig omfanget og kompleksiteten af de udfordringer, der skitseres i strategien, hvoraf nogle muligvis er blevet undervurderet. Det gælder bl.a. de betydelige krav, der vil blive stillet til medlemsstaterne, de påkrævede ændringer i borgernes adfærd, effektiviteten af økonomiske støtteordninger, modstanden mod usikre energipriser og fastlæggelsen og gennemførelsen af de mest effektive tekniske løsninger.

4.3.

Forbrugere i mange medlemsstater er tilsluttet fjernvarmeordninger, som kan have betydelige fordele målt på omkostninger, effektivitet og anvendelse af spildvarme. Udvalget opfordrer EU's institutioner til at anerkende strategiens klare og positive fokus på denne sektor og støtte udviklingen og forbedringen af de kommunale fjernvarmesystemer med økonomiske foranstaltninger og tiltag til renovering og tekniske forbedringer. Modernisering af termiske kraftværker kan få store positive virkninger for energianvendelsen og emissionerne, og de nye bestemmelser for udformningen af markedet, der er under udvikling, bør stille som krav, at der anvendes de bedste tilgængelige teknologier. Navnlig bør de potentielle synergier mellem omdannelse af affald til energi (hvori der ligger et betydeligt potentiale) og fjernvarme udnyttes.

4.4.

Der kunne i strategien lægges større vægt på forbrugernes rolle og navnlig betydningen af oplysning om adfærdsændringer. Bevidsthed om anvendelse af og omkostninger ved opvarmning i etagebyggeri er en særlig udfordring. Intelligente bygninger og intelligent opvarmning kræver intelligente beboere med effektive digitale færdigheder. Strategien lægger ikke tilstrækkelig vægt på den rolle, som forbrugeren er nødt til at spille, for at en overordnet strategi bliver effektiv. Det må erkendes, at der er en tendens til at bytte effektivitetsbesparelser ud med »komfort« og en modvilje blandt forbrugerne mod at ændre deres livsstil væsentligt for at maksimere fordelene ved ny teknologi, og der bør foretages yderligere grundig forskning i de faktorer, der udløser adfærdsændringer.

4.5.

Strategien gør det klart, at målrettede finansieringspakker bliver afgørende for at tiltrække de nødvendige offentlige og private investeringer. EØSU bemærker, at kun en meget lille del af EIB's godkendte finansiering til energisektoren gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer går til relevante opvarmnings- og kølingsprojekter. Arbejdsdokumentet indeholder ingen eksempler på eller analyse af de relevante ordninger i medlemsstaterne, hvoraf kun nogle har haft succes med at fremme investeringer.

4.6.

I betragtning af den enorme betydning af opvarmning og køling for at nå EU's klima- og energimål foreslår EØSU, at den årlige statusrapport over energiunionen kommer til at omfatte et særligt afsnit om fremskridtene og det videre forløb med udgangspunkt i de udfordringer, der er opregnet i strategiens afsnit 3 Dette ville have to store fordele. Det ville nemlig

5.1.

Det ledsagende arbejdsdokument trækker på data fra adskillige kilder for at skabe et billede af, hvordan energi anvendes til opvarmning og køling i EU. Det indeholder beregninger, og der drages nogle rimelige slutninger, men det fremstiller i det store og hele et billede af sektoren, som den var i 2012 og 2013. Flere data for udviklingstendenserne i de seneste ti år ville have været nyttigt. En prioritet for Eurostat bør være indsamling af et mere omfattende sæt af data, især om energi, der anvendes til opvarmning (3).

5.2.

Det bemærkes ligeledes, at hvis 90 % af den formodede vækst i energi fra vedvarende energikilder, der anvendes til opvarmning, i 2020 kommer fra biomasse, vil nedbringelse af partikel- og gasemissioner fra biomasseforbrænding fortsat være en udfordring. Konklusionerne i den opdaterede EU-politik om bæredygtig bioenergi for perioden 2020-2030 bliver særligt vigtige (de skal udgøre en del af EU's pakke om vedvarende energi, der forventes inden udgangen af 2016) og bør tage de negative sundhedsvirkninger af visse former for biomasse i betragtning sammen med andre spørgsmål.

5.3.

Der er store forskelle i medlemsstaternes energisystemer, retlige strukturer, byggeteknologi og forretningsmodeller. De kommende lovgivningspakker, som skal sikre strategiens gennemførelse, bør give plads til nationale tilpasninger.

5.4.

I erkendelse af disse forskelle mellem medlemsstaterne er det vigtigt at holde fast i teknologineutralitet med hensyn til, hvordan de fastsatte mål bedst nås på nationalt og lokalt niveau. Byers og lokale myndigheders store erfaring med at udvikle planer for bæredygtig energi, som udtrykt i borgmesterpagten, giver værdifuld indsigt.

5.5.

I strategien foreslås det, at detailbanker skal stille særlig lånefinansiering til rådighed for renovering af privatlejede bygninger, men europæiske realkreditudbydere (European Mortgage Federation og European Covered Bond Council) har planer om at tilbyde boligejere reducerede tilbagebetalingsrater på deres realkreditlån, hvis de foretager energieffektivitetsrenoveringer, og lavere renter på lån til at betale for disse. EØSU opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at se på og bifalde dette forslag så hurtigt som muligt.

5.6.

Udvalget har i adskillige udtalelser konstateret, at energitjenesteselskaberne er i vækst (4), og at de kan spille en rolle med hensyn til at gøre forbrugerne bevidste om energivalg og energieffektivitet. EØSU bifalder dette bidrag, men opfordrer samtidig Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre et ordentligt tilsyn med og overvågning af energitjenesteselskaberne eller lignende private organer, der beskytter forbrugernes interesser. Det er yderst vigtigt, at forbrugerne har tillid til den slags tjenester og andre energirådgivningsprogrammer (5).

5.7.

EØSU sætter stor pris på Kommissionens initiativ til afholdelse af et Citizens' Energy Forum i London og ser gerne større borgerdeltagelse fremmet af mere samarbejde med de europæiske forbrugerorganisationer. Realisering af det fulde potentiale i den komplekse lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige, teknologiske, samfundsmæssige og adfærdsmæssige udvikling, der understøtter energiomstillingen, kræver forståelse i befolkningen, og at borgerne tager et medansvar. Der fremlægges argumenter for større fokus på borgerdeltagelse i EØSU's forslag om en europæisk energidialog, som ville opfylde dette ønske.

5.8.

Strategien lægger op til, at der bliver givet højeste prioritet til en radikal og koordineret tilgang til opvarmning og køling. En sådan tilgang skal integreres i de aktuelle lovrevisioner og -pakker. Derfor skal revisionen af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, det nye direktiv om vedvarende energi for perioden 2020-2030 og den opdaterede EU-politik om bæredygtig bioenergi specifikt henvise til den centrale rolle, som opvarmning og køling spiller, og indføre de koordinerende foranstaltninger, der foreslås i denne strategi.

5.9.

Udvalget finder det derfor bekymrende, at man i det nyligt offentliggjorte forslag om en forordning om indsatsfordeling (COM(2016) 482 final) har forspildt en mulighed for at prioritere energieffektivitet. Medlemsstaterne i Østeuropa kunne i højere grad foretage bygningsrenoveringer som en løsning på problemerne med forurening, energiafhængighed og energifattigdom, og forordningen kunne kanalisere ressourcer hertil for at muliggøre dette.