EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XC1125(04)

Meddelelse til importører — Import af tunprodukter fra Thailand til Den Europæiske Union

EUT C 392 af 25.11.2015, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/8


Meddelelse til importører

Import af tunprodukter fra Thailand til Den Europæiske Union

(2015/C 392/07)

I en meddelelse til importører, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 220 af 1. august 2013, s. 7, rådede Kommissionen EU's erhvervsdrivende, som fremlægger oprindelsesdokumentation (formular A — generel toldpræferenceordning) for at opnå præferencebehandling for tunfiskekonserves og frosne tunfileter (»loins«) henhørende under HS-underposition 1604 14 importeret fra Thailand, til at træffe alle fornødne forholdsregler, da der er begrundet tvivl om, hvorvidt præferenceordningen anvendes korrekt, og hvorvidt de oprindelsesbeviser, der fremlægges i EU for disse varer, kan anvendes. Frigivelsen af de pågældende varer til fri omsætning kan dermed give anledning til toldskyld og føre til svig, hvilket kan få negative følger for EU's finansielle interesser.

I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1421/2013 (1) om ændring af bilag I, II og IV til forordning (EU) nr. 978/2012 er Thailand blevet fjernet fra listen over GSP-begunstigede lande med virkning fra den 1. januar 2015.

Meddelelsen til importører, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 220 af 1. august 2013, trækkes hermed tilbage, da den er blevet formålsløs, hvad angår forsendelser af de pågældende varer, som er blevet angivet til overgang til fri omsætning den 1. januar 2015 eller senere.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1421/2013 af 30. oktober 2013 om ændring af bilag I, II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 355 af 31.12.2013, s. 1).


Top