9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/44

—

der henviser til tredje del, afsnit III og VII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,

—

der henviser til direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en bæredygtig anvendelse af pesticider,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager (2) og til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (3),

—

der henviser til forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (4),

—

der henviser til forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (6),

—

der henviser til sin beslutning af 21. juni 1996 om fællesskabsinitiativ til fordel for dyrkning af prydplanter og -blomster (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa (COM(2008)0821),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (COM(2008)0397),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM(2009)0591),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2009 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter (COM(2009)0234),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. maj 2011»Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (COM(2011)0244),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/359/EF af 28. april 2008 om oprettelse af Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne og til denne gruppes rapport af 17. marts 2009 om den europæiske fødevareindustris konkurrenceevne, tillige med gruppens anbefalinger og køreplan for hovedinitiativer (8),

—

der henviser til en undersøgelse fra november 2012 med titlen »Støtte til landbrugsandelsforeninger«, som præsenterer resultaterne af projekter til sådan støtte, der er iværksat af Kommissionen (9),

—

der henviser til en undersøgelse fra 2013, der er foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter — Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier, med titlen »Short Food Supply Chains and Local Food Systems in the EU. A State of Play of their Socio-Economic Characteristics« (10),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0048/2014),

A.

der henviser til, at sektoren for frugt og grøntsager modtager ca. 3 % af FLP-støtten, men udgør 18 % af den samlede landbrugsproduktion i EU, repræsenterer 3 % af EU's udnyttede landbrugsareal og er mere end 50 mia. EUR værd;

B.

der henviser til, at gartnerier indeholder frugt, grønsager, kartofler, salat, krydderurter og prydplanter; der henviser til, at gartnerisektoren omfatter planteskoler, staudegartneri, gartneriservice, kirkegårdsgartneri, detailhandel med gartnervarer, havecentre og floristik samt have- og landskabsanlæg;

C.

der henviser til, at forsyningskæden for frugt og grønt har en omsætning, der er vurderet til mere end 120 mia. EUR med ca. 550 000 ansatte og er vigtig for økonomien i de områder i EU, der synes at have en høj arbejdsløshedsprocent;

D.

der henviser til, at EU er den næststørste producent i verden og også den næststørste importør af frugt og grønt; der henviser til, at efterspørgselen i denne sektor er stigende og for tiden overstiger udbuddet; der henviser til, at handelen med frugt og grøntsager steg fra over 90 mia. USD i 2000 til næsten 218 mia. USD i 2010 og tegner sig for næsten 21 % af verdens samlede handel med fødevarer og animalske produkter; der henviser til, at EU har åbnet sine markeder betydeligt for at importere fra tredjelande med hvilke, den har indgået bilaterale og multilaterale aftaler;

E.

der henviser til, at gartnerisektoren — primært produktion og forarbejdningsindustri — skaber en økonomisk multiplikatoreffekt på europæisk plan og fremmer efterspørgslen og skabelsen af merværdi inden for andre økonomiske sektorer, som f.eks. handel, byggeri og finansielle tjenesteydelser;

F.

der henviser til, at sektoren for økologisk frugt og økologiske grøntsager er den hurtigst voksende økologiske sektor på ethvert EU-marked med en værdi på 19,7 mia. EUR i 2011 og med en vækstrate på 9 % mellem 2010 og 2011, og den årlige vækst i de seneste 10 år har været på mellem 5 og 10 %; der henviser til, at økologisk frugt voksede med 18,2 % og økologiske grøntsager med 3,5 % i med hensyn til dyrket areal mellem 2010 og 2011;

G.

der henviser til, at forbruget af frugt og grønt pr. indbygger i 2011 for EU-27 faldt med 3 % i forhold til det gennemsnitlige forbrug de fem foregående år til trods for de gavnlige virkninger, som indtag heraf har på sundheden;

H.

der henviser til, at EU er den største producent af blomster, blomsterløg og potteplanter (44 % af den samlede produktion) med den højeste tæthed pr. hektar; der henviser til, at sektoren for prydplanter har en anslået omsætning på 20 mia. EUR inden for produktion, 28 mia. EUR inden for engroshandel og 38 mia. EUR inden for detailhandel og har omkring 650 000 ansatte;

I.

der henviser til, at frugt- og grøntordningen er en del af den fælles landbrugspolitik og bl.a. har til formål at genoprette balancen i fødevarekæden, fremme frugt og grønt, øge konkurrenceevnen og støtte innovation; der henviser til, at andelen af medlemskab af en producentorganisation bør forbedres, herunder i regioner, hvor der ikke har været driftsmidler til rådighed i nogen år, og hvor produktionsmetoder er forældede, ved at gøre systemet mere attraktivt for de enkelte producenter, for mere end halvdelen af alle EU-avlere hører ikke til i nogen producentorganisation på trods af Kommissionens målsætning om en gennemsnitlig medlemsandel på 60 % inden 2013; der henviser til, at den lave organiseringsgrad til dels skyldes suspensionen af producentorganisationer i medlemsstaterne, hvilket skaber usikkerhed blandt producenter; der henviser til, at da producentorganisationerne spiller en central rolle i at øge forhandlingsstyrken for frugt- og grøntorganisationer, er det vigtigt at forebygge usikkerhed blandt producenterne ved at præcisere den europæiske lovgivning om anerkendelse af producentorganisationerne;

J.

der henviser til, at de samlede inputomkostninger for EU's landbrugere gennemsnitligt steg med næsten 40 % mellem 2000 og 2010, mens producentpriserne ifølge Eurostat gennemsnitligt steg med under 25 %; der henviser til, at stigningen i inputomkostningerne var næsten 80 % for kunstgødning og jordforbedringsmidler, næsten 30 % for såsæd og udplantningsmateriale og næsten 13 % for plantebeskyttelsesprodukter;

K.

der henviser til, at faldet i jordens frugtbarhed som følge af erosion, faldende input af organisk materiale, der fører til en dårlig krummestruktur og lave humusniveauer og faldende næringsstof- og vandbinding og færre økologiske processer, medfører betydelige omkostninger for såvel landmænd som det offentlige budget;

L.

der henviser til, at »videnskanalen« til at omsætte forskning til praksis for gartnerier er under pres, og der henviser til, at den private sektors udgifter til forskning er lave overalt, med forskning og udvikling (FoU), der kun udgjorde 0,24 % af de totale udgifter i fødevareindustrien i hele EU-15 i 2004, som er den seneste periode, for hvilken der er tal til rådighed;

M.

der henviser til det store antal frugt- og grøntsagsarter, der risikerer at forsvinde på grund af deres mindre økonomiske rentabilitet; der henviser til den økologiske, sociale og kulturelle funktion, som landbrugere varetager, når de ved fortsat at dyrke disse arter bevarer vigtige kendetegn for det europæiske landbrug;

N.

der henviser til, at de stigende vanskeligheder i forbindelse med forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af skadegørere og den begrænsede tilgængelighed af plantebeskyttelsesmidler til beskyttelse af gartneriafgrøder risikerer at underminere afgrødediversificering og kvaliteten af europæisk gartneri;

O.

der henviser til, at virksomhederne inden for gartnerisektoren ofte samtidig er aktive inden for produktion og handel samt på serviceområdet;

P.

der henviser til, at cisgenese kan defineres som en genteknologi, der indfører et gen fra slægtninge fra samme art eller genus i et planteemne;

1.

understreger vigtigheden af at fremme EU's gartnerisektor og give den mulighed for at konkurrere på det internationale marked gennem forskning og udvikling, energieffektivitet og energisikkerhed, tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringerne samt innovation og gennem en fortsættelse af arbejdet med at eliminere den nuværende ubalance mellem producenterne og leverandørerne;

2.

understreger behovet for at gøre det lettere for producenter at få adgang til tredjelandes markeder; opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at hjælpe eksportører af frugt, grøntsager, blomster og prydplanter med at overvinde det voksende antal ikketoldmæssige handelshindringer, som f.eks. visse landes plantesundhedsstandarder, der vanskeliggør eller endog helt umuliggør eksport fra EU;

3.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle markedsaktører inden for EU får ens adgangsbetingelser med hensyn til handelsnormer, oprindelsesbetegnelser osv., og til at foretage kontroller for at sikre, at disse betingelser overholdes for at undgå konkurrenceforvridninger;

4.

opfordrer til at fremme frugt- og grøntforbruget i medlemsstater gennem uddannelsesaktiviteter såsom EU's skolefrugtordning eller nationale ordninger som f.eks. de britiske »Grow Your Own Potato« (Dyrk dine egne kartofler) og »Cook Your Own Potato« (Kog dine egne kartofler);

5.

bemærker, at der ofte er underskud af lokalt producerede grøntsager på de lokale og regionale markeder, hvorfor nyetablering i landbruget i disse regioner bør fremmes, navnlig ungdomsiværksætteri som en beskæftigelsesmulighed inden for landbrugssektoren og som garanti for forsyning med friske, lokale produkter;

6.

understreger de positive virkninger, som dyrkning af prydplanter har for menneskets sundhed og velfærd, idet de grønne områder vokser, og bymiljøet forbedres i forhold til klimaforandringerne og økonomien i landdistrikterne; understreger behovet for en mere aktiv støtte til denne sektor i form af tilskyndelse til investering og karriereudvikling;

7.

glæder sig over foranstaltningerne inden for rammerne af EU's frugt- og grøntordning, som har til formål at øge markedsorienteringen blandt EU-avlere, tilskynde til innovation, fremme afsætningen af frugt og grøntsager, styrke avlernes konkurrenceevne og forbedre markedsføringen og kvaliteten af produkterne samt de miljømæssige aspekter ved produktionen gennem støtte til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og anerkendelse af brancheorganisationer, hvilket også vil tilskynde til dannelse klynger, som kan skabe nye indtægter, der igen kan anvendes til nye investeringer; påpeger, at man her skal være opmærksom på, at avlere med egen og direkte markedsføring ikke må diskrimineres, men skal have mulighed for at gennemføre innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne;

8.

påpeger, at lokal og regional dyrkning og markedsføring bidrager til at skabe og opretholde økonomiske aktiviteter og arbejdspladser i landdistrikterne;

9.

påpeger, at korte værdiskabelseskæder bidrager til at mindske klimaskadelige emissioner;

10.

bemærker, at bylandbrug giver gartnerisektoren muligheder;

11.

glæder sig over rapporten om Kommissionens offentlige høringer »A Review of the EU Regime for the Fruit and Vegetables Sector«, især afsnit 3.8, som anerkender behovet for en forenkling af de nuværende regler, der gælder for producentorganisationerne, støtter forslaget om at styrke producentorganisationerne, og konstaterer, at flertallet af de modtagne svar går ind for at bevare den grundlæggende filosofi bag den nuværende støtteordning;

12.

fremhæver, at afbureaukratiseringen er særlig vigtig for små og mellemstore bedrifter, idet sådanne tiltag ikke må undergrave retssikkerheden, som disse virksomheder også er afhængige af;

13.

glæder sig over, at den europæiske støtteordning for frugt og grøntsager, der er baseret på producentorganisationerne, fastholdes i aftalen om reformen af den fælles landbrugspolitik, hvilket Kommissionen anerkender i sit offentlige høringsdokument »A Review of the EU Regime for the Fruit and Vegetables Sector«, og støtter derfor Newcastle-gruppens arbejde, der tager sigte på at forbedre EU's frugt- og grøntordning, hvorunder der bør tages hensyn til de særlige omstændigheder ved lovgivningen for andelsselskaber i de forskellige medlemsstater for ikke at begrænse oprettelsen af nye producentorganisationer og samtidig respektere, at visse producenter beslutter at holde sig uden for producentorganisationssystemet; støtter ligeledes indførelsen af et EU-instrument til styring af alvorlige kriser, når de berører flere medlemsstater, og understreger, at et sådant instrument bør være åbent for alle producenter, uanset om de tilhører en producentorganisation eller ej;

14.

opfordrer Kommissionen til for at styrke producentorganisationernes gavnlige aktiviteter ved dens gennemgang af EU's frugt- og grøntordning at udarbejde tydeligere praktiske regler for, hvordan producentorganisationer bør udformes og forvaltes, og til at tilpasse ordningen til de eksisterende markedsstrukturer i medlemsstaterne, så så de kan udfylde deres tiltænkte rolle, og så det for producenterne bliver attraktivt at blive medlemmer af producentorganisationer på betingelse af, at det ikke tilsidesætter ordningens grundlæggende mål og principper, og at producenternes beslutningskompetence forbliver sikret;

15.

bemærker med bekymring, at bestemmelserne i producentorganisationernes ordninger kan fortolkes bredt af Kommissionens revisorer, hvilket fører til en høj grad af uvished og kan udsætte medlemsstaterne for en risiko for ikke-anerkendelse af udgifter og domstolskontrol; understreger ligeledes, at revisionsprocedurer og finansielle korrektioner skal gennemføres rettidigt og inden for en aftalt revisionsperiode;

16.

bemærker, at illoyal handelspraksis fortsat eksister overalt i EU, hvilket undergraver gartnerivirksomheder og deres producentorganisationer og mindsker avlernes tillid til at investere i fremtiden; mener, at adfærdskodekser, der er aftalt af alle aktører i forsyningskæden, og som bakkes op af en lovgivningsmæssig ramme og overvåges af en national opmand i hver medlemsstat, som skal føre tilsyn med praksis på markedet, vil forbedre forsyningskædens og det indre markeds funktionsområde væsentligt;

17.

mener, at de forskellige private standarder, der anvendes af mange forsyningskæder med hensyn til rester af plantebeskyttelsesmidler, i praksis udgør konkurrencebegrænsende foranstaltninger, der går ud over producenterne i sektoren for frugt og grøntsager; anmoder Kommissionen om at gribe ind for at afskaffe denne praksis, i betragtning af at de rester af plantebeskyttelsesmidler, der tillades af fællesskabslovgivningen, beskytter forbrugernes og de erhvervsdrivendes sundhed;

18.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme integreret bekæmpelse af skadegørere samt innovation og iværksætterånd via øget forskning og udvikling af ikkekemiske alternativer som f.eks. naturlige rovdyr og parasitter på skadegørere og anvende Horisont 2020 rammeprogrammet for forskning og innovation til at finansiere anvendt forskning, som støtter udviklingen af integrerede strategier for kontrol med skadegørere, sygdomme og ukrudt, for at give producenterne de nødvendige værktøjer og den nødvendige information til at kunne gennemføre direktiv 2009/128/EF, hvori der i artikel 14 står, at medlemsstaterne »træffer alle nødvendige foranstaltninger til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, idet man, når det er muligt, prioriterer ikke-kemiske metoder«, og »skaber eller støtter skabelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere«;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og lægge vægt på en intensivering af økologiske processer, der sikrer jordbundssundhed, -frugtbarhed og -dannelse på lang sigt og kontrollerer og regulerer skadegørerne; mener, at dette kan føre til produktivitetsgevinster på lang sigt for landmændene og til færre omkostninger for de offentlige budgetter;

20.

understreger, at gartnerier er afhængige af en række plantebeskyttelsesprodukter, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vælge en risikobaseret tilgang til reguleringen af disse produkter, som er understøttet af kontrollerede videnskabelige beviser; understreger, at mindre udbredt anvendelse er særligt sårbar på grund af knapheden på tilgængelige aktive stoffer; opfordrer Kommissionen til at øge koordineringen af generering af data i alle medlemsstaterne, navnlig data om rester, som er et væsentligt krav for godkendelse af spiselige specialafgrøder; opfordrer Landbrugsgeneraldirektoratet, Sundhedsgeneraldirektoratet, Miljøgeneraldirektoratet og Konkurrencegeneraldirektoratet til at arbejde strategisk sammen for at tage hensyn til konsekvenserne af ændringer i reguleringen af plantebeskyttelsesprodukter ud fra forskellige perspektiver;

21.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, hvordan den gensidige anerkendelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 40 i forordning (EF) nr. 1107/2009, fungerer, med henblik på hensigt at forenkle dens gennemførelse og fjerne mulige bureaukratiske og administrative hindringer og til at overveje samlet harmonisering på lang sigt af reguleringen af plantebeskyttelsesprodukter og afvikling af ikke-toldmæssige handelshindringer for eksporten;

22.

opfordrer Kommissionen til, uden yderligere forsinkelser, i henhold til artikel 51, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1107/2009 at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af en europæisk fond for anvendelser af mindre betydning og specialafgrøder; understreger, at en sådan fond skal kunne finansiere et permanent europæisk arbejdsprogram til koordinering og samarbejde mellem de erhvervsdrivende i landbrugsfødevaresektoren, de kompetente myndigheder og interessenter, heriblandt forskningsinstitutioner, til afvikling og finansiering, når dette er nødvendigt, af forsknings- og innovationsaktiviteter med henblik på beskyttelse af specialafgrøder og anvendelser af mindre betydning;

23.

påpeger den manglende gensidighed mellem de plantesundhedskrav, der stilles til importerede produkter, og dem, den europæiske produktion skal opfylde; gør opmærksom på, at dette misforhold ikke kun undergraver de europiske producenters konkurrenceevne, men også skader de europæiske forbrugere;

24.

minder om, at der i både forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 (11) om plantebeskyttelsesmidler) og den nye biocidforordning ((EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 (12)) kræves, at Kommissionen specificerer videnskabelige kriterier for bestemmelsen af hormonforstyrrende egenskaber inden udgangen af december 2013; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at overveje virkningen af forskellige tiltag, når denne fremlægger forslag for hormonforstyrrende stoffer;

25.

understreger, at gartnerisektoren er meget afhængig af anvendelsen af velspecificerede gødningsstoffer af høj kvalitet; glæder sig over den aktuelle revision af EU's forordning om gødning, men er bekymret over, at Kommissionen agter at medtage de tidligere ikke foreskrevne materialer til jordforbedring; understreger, at dette materiale ikke kræver præcision under fremstilling og brug, og opfordrer Kommissionen til ikke at medtage det i anvendelsesområdet for forordningen om gødning;

26.

fremhæver den omstændighed, at gartnerisektoren er drivkraften bag udvikling og innovation af præcisionslandbrugsteknikker, og mener, at sådanne teknikker vil mindske anvendelsen af pesticider og gødning, øge det afsættelige udbytte og nedbringe mængden af affald og desuden forbedre forsyningskontinuiteten og de økonomiske resultater; henstiller til, at planteavlsmæssige foranstaltninger såsom afgrødeomdrift eller efterafgrødedyrkning samt forskning og udvikling udføres således, at miljøbelastningen bliver så lav som muligt;

27.

bemærker Kommissionens forslag til en forordning om planteformeringsmateriale (COM(2013)0262) og er bekymret over, at forslaget i uforholdsmæssig grad vil berøre gartnerisektoren, navnlig produktionen af prydplanter og frugt; understreger at enhver lov bør være proportionel og anerkende nærhedsprincippet; understreger, at ændringer i lovgivningen ikke må true traditionelle sorter og afgrøder, men tværtimod bidrage til genetisk diversitet mellem og inden for de forskellige afgrøder for at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og fødevaresystemernes modstandsdygtighed;

28.

bemærker den indvirkning, som invasive ikke-hjemmehørende arter inden for gartneribrug har på miljøet generelt, men anbefaler, at der anlægges en regional eller landebaseret tilgang i Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (COM(2013)0620), der anerkender, at visse områder i Europa er mere sårbare end andre, og at forskellige områder i Europa har forskelligt klima, som vil understøtte forskellige grupper af planter;

29.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen til som et generelt princip at beskytte planteavleres frihed til at anvende eksisterende plantemateriale frit til at udvikle og markedsføre nye planter, uanset eventuelle patentkrav, der også omfatter plantemateriale;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af lokale frugt- og grøntsagsmarkeder og korte forsyningskæder, hvorved produkternes friskhed sikres;

31.

opfordrer Kommissionen til at skelne mellem cisgene og transgene planter og at skabe en anden slags godkendelsesprocedure for cisgene planter; afventer den udtalelse fra EFSA, som SANCO-Generaldirektoratet har anmodet om, hvori evalueres resultaterne af arbejdet i arbejdsgruppen om nye bioteknologiske forædlingsteknikker;

32.

fremhæver det høje sæsonbestemte arbejdskraftbehov i gartnerisektoren og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er gennemført effektive ordninger for at sikre, at gartnere har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for på særlige tidspunkter af året samtidig med at kravene i direktivet om sæsonarbejde respekteres fuldt ud, herunder kravet om en rimelig løn;

33.

glæder sig over den fornyede vægt, der lægges på faglig uddannelse og lærlingeuddannelser, men bemærker med bekymring, at antallet af personer, der fuldfører en lærlingeuddannelse inden for gartneri, stadig er foruroligende lavt i nogle medlemsstater hvilket fører til begrænsede muligheder for unge, som er interesseret i at arbejde i sektoren; erkender, at ikke alle unge, som påbegynder en lærlingeuddannelse, er egnet til det; understreger, at bestræbelser på at tilskynde unges til at overveje at arbejde i gartnerierhvervet og give dem en uddannelse bør flankeres at bevidstgørelses- og oplysningskampagner for at højne erhvervets image;

34.

opfordrer indtrængende landbrugsfødevaresektoren og forskersamfundet til at arbejde sammen på en systematisk måde for at tiltrække og uddanne næste generation af forskere og opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke;

35.

fremhæver fordelene ved at styrke og udvide partnerskaber mellem regering, industri og forskningsorganisationer og behovet for sikre, at ordninger til støtte for sådanne partnerskaber struktureres på en måde, der optimerer virkning af og sammenhæng med investeringer generelt;

36.

understreger den afgørende betydning af, at der gøres effektiv brug af kvalificerede videnskabelige ressourcer for at fremskynde anvendelsen af resultaterne af forskning og innovation via overførsel af innovativ landbrugsproduktionsteknologi til gartnerisektoren og via kombinationen af forskning, innovation, uddannelse og udvidelse inden for landbrugssektoren og økonomiske politikker, der imødekommer kravene og øger gartneriproduktionens effektivitet;

37.

mener, at sektoren for blomsterdyrkning og prydplanter skal kunne gøre bedre brug af Unionens programmer for forskning, teknologisk udvikling og innovation, og opfordrer Kommissionen til at medtage »beskyttet dyrkning« i indkaldelserne af forslag i forbindelse med Horisont 2020 for at fremme innovation vedrørende f.eks. bæredygtig beskyttelse af afgrøder, bæredygtig anvendelse af vand og næringsstoffer, energieffektivitet, avancerede dyrknings- og produktionssystemer og bæredygtig transport;

38.

mener, at eftersom finansiering til forskning inden for landbrug og gartneri er genstand for budgetmæssige stramninger i medlemsstaterne, bør finansiering fra tredjeparter, herunder, men ikke udelukkende detailhandlende, tilskyndes, og den bør være i overensstemmelse med sektorens overordnede forskningsbehov;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme adgangen til langsigtet finansiering af investeringer i moderne gartneriproduktionsteknologier for dermed at øge gartneriprodukternes og -tjenesternes konkurrencedygtighed;

40.

understreger den afgørende betydning, som forretningsplaner af god kvalitet spiller for sikringen af kapitalmidler; anbefaler, at avlere gør større brug af virksomhedsstøtte og rådgivningstjenester, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tættere sammen med sektoren for at sikre, at sådanne tjenester er lettilgængelige for avlerne;

41.

opfordrer Kommissionen til gennem en gennemsigtig proces og med sektorens deltagelse at ajourføre de beskrivende koder i den kombinerede nomenklatur for produkterne i kapitel 6 »levende planter, løg, rødder og lign., afskårne blomster og blade« i den kombinerede nomenklatur for 2012;

42.

er bekymret over den mulige udflytning af gartneriproduktionen fra EU;

43.

er dybt bekymrede over, at mellem en tredjedel og halvdelen af spiselige produkter spildes på grund af deres udseende, og opfordrer Kommissionen hurtigt til at skabe muligheder for markedsføring, navnlig på de lokale og regionale markeder, af en større række kvalitetsspecifikationer for produkter, idet der sikres gennemskuelighed og det sikres, at markedet fungerer ordentligt; henviser i denne forbindelse til initiativer i Østrig og Schweiz, hvor man i levnedsmiddeldetailhandelen forsøgsvis sælger frugt og grønt med skønhedsfejl; opfordrer supermarkederne til at tage hensyn til markedsundersøgelser, der viser, at mange forbrugere ikke nødvendigvis er optaget af frugts og grøntsagers udseende og gerne køber produkter af en ringere kvalitet, navnlig hvis det er billigere;

44.

bemærker med bekymring det samlede tab og spild af frugt og grøntsager til første markedsudbud og det betydelige økonomiske tab for virksomhederne; erkender, at nedbringelse af systemisk fødevarespild er nøglen til forøgelse af fødevareforsyningen til en voksende befolkning på verdensplan; glæder sig alligevel over, at aktørerne i fødevarekæden gør en indsats for at omdirigere disse afgrøder til et sekundært marked frem for at bortskaffe dem;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det lovgivningsmæssige og politiske miljø så vidt muligt støtter anvendelsen af gartneriaffald; anfører, at der findes en række materialer, som f.eks. brugt champignonkompost, som ville kunne anvendes i produktionen af berigede voksemedier, hvis det ikke var klassificeret som »affald«;

46.

henviser til, at aquaponics-systemer rummer potentiale til at producere levnedsmidler bæredygtigt og lokalt, samt at de gennem kombineret avl af ferskvandsfisk og grøntsager i et lukket system bidrager til at formindske ressourceforbruget i sammenligning med traditionelle systemer;

47.

understreger betydningen af at forbedre tilsynet med priserne og de producerede og afsatte mængder og behovet for at brugerstatistikker for gartneriet i hele EU for at hjælpe producenterne med bedre at forstå udviklingen på markedet, forudse kriser og forberede høsten i de kommende år; opfordrer Kommissionen til at medtage prydplanter i sine prognoser;

48.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.