14.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 230/47

Ordfører:

Anna Maria DARMANIN

1.1.

EØSU hilser Kommissionens meddelelse »Europæisk film i den digitale tidsalder — Kulturel mangfoldighed forenet med konkurrenceevne« (COM(2014) 272 final) velkommen, idet den med rette rejser nogle punkter til diskussion og overvejelser vedrørende denne meget vigtige sektor i Europa.

1.2.

EØSU fremhæver, at der må være en passende balance mellem den audiovisuelle sektors økonomiske og forretningsmæssige værdi og dens værdi for Europa som kulturarv. Disse to aspekter kan helt naturligt ikke behandles uafhængigt af hinanden.

1.3.

Det er på høje tid, at en eller flere innovative og nye forretningsmodeller for sektoren drøftes åbent med det formål at udnytte den digitale verdens muligheder. EØSU tilskynder derfor sektoren, Kommissionen og tillige de nationale regeringer til at være åbne over for og indstillet på at drøfte og fremme sådanne forretningsmodeller.

1.4.

Finansiering er et område, der må ses nærmere på: konkurrencedygtighed er et mål, men ikke på bekostning af den kulturelle dimension af film i Europa. Finansieringen er først og fremmest et anliggende for medlemsstaterne, men der bør alligevel være en åben debat om, hvordan man sikrer finansieringsoptimering og alternative finansieringsmetoder. Faktorer heri er offentlig finansiering for at tiltrække private midler, en mere rationel anvendelse af offentlige ressourcer og komplementaritet mellem EU- og national finansiering samt privat finansiering fra nye aktører såsom internetudbydere og telekommunikationsvirksomheder.

1.5.

Styrkelse af det kreative miljø bør ligeledes være en vigtig prioritet i køreplanen for sektoren. Kommissionen bør tage dette op i sin meddelelse, som også bør omhandle uddannelse, arbejdsvilkårene i sektoren, udviklingen af kreative talenter, kreativt udtryk, hvordan der kan skabes merværdi samt europæisk filmkundskab og sprog.

1.6.

EØSU er enig i den opfattelse, at publikum bør være omdrejningspunkt for debatten om den audiovisuelle sektoren, da de ud over at være modtagere i mange tilfælde også skaber tendenser og dermed former udviklingen.

1.7.

EØSU mener, at der bør lægges større vægt på indsamling af data på EU-niveau for at opnå en bedre forståelse af industrien.

1.8.

EØSU mener, at en af de udfordringer, som bør fremhæves i Kommissionens meddelelse, er de aktuelle arbejdsvilkår i sektoren for arbejdstagere, selvstændige og SMV'er, som i mange tilfælde, har mere eller mindre usikkert arbejde, som situationen er nu. Dette skyldes til dels de særlige forhold i industrien, men også den manglende konkurrencedygtighed, som gør, at man forsøger at spare penge på lønningerne.

1.9.

EØSU opfatter filmkundskab som en vigtig faktor i at få flere europæere til at værdsætte og opsøge europæiske film. EØSU anbefaler derfor, at fremme af filmkundskab bliver et anliggende på EU-niveau og på nationalt niveau.

1.10.

Tilgængelighed er et andet område, hvor der efter EØSU's opfattelse bør gøres en større indsats, således bør forskning og innovation bruges til at overvinde hindringer som sproglige barrierer og handicap.

1.11.

Det af Kommissionen foreslåede europæiske filmforum bør omfatte alle interessenter i den audiovisuelle sektor og er et vigtigt redskab for at bringe alle aktører i den audiovisuelle sektor sammen, så de væsentligste problemer, sektoren står over for, kan tackles. EØSU bakker op om dette længe ventede konsultationsforum og betoner, at det er yderst vigtigt, at alle interessenter i sektoren inddrages på lige fod, herunder også de mindre interessegrupper og repræsentanter for forbrugere og arbejdstagere.

1.12.

Forummet bør fokusere på de vigtigste udfordringer og muligheder i den digitale tidsalder og styre politikker og strategier i retning af konkrete tiltag i sektoren.

1.13.

Derudover understreger EØSU, at selvom den digitale verden (herunder udsigterne til satellitkommunikation i EU's planer frem til 2020) udvikler sig hurtigt og kan opfattes som en udfordring for sektoren, så frembyder den ikke desto mindre talrige muligheder for filmindustrien.

2.1.

Filmindustrien i Europa, som er en af udtryksformerne for vores kulturelle mangfoldighed, er helt særlig og tillige meget kreativ. Den udgør et stærkt aktiv i den samlede kulturarv i Europa, og alligevel er industrien alvorligt truet af en række udfordringer.

2.2.

Kommissionen har tidligere offentliggjort direktiver vedrørende bestemte områder af relevans for filmindustrien, bl.a. intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne meddelelse er den første i de senere år, som beskæftiger sig med hele industrien.

2.3.

Kommissionens meddelelse fremhæver de særlige udfordringer, som den europæiske filmsektor står over for:

2.4.

Hensigten med Kommissionens dokument er derfor, at det ved at identificere og tage disse udfordringer op skal danne udgangspunktet for en debat om følgende:

3.1.

EØSU bifalder Kommissionens initiativ om at opridse grundlaget for en debat blandt alle interessenter og andre aktører i den audiovisuelle sektor i Europa. Denne dialog er yderst vigtig og har længe været tiltrængt, ikke blot for at udnytte de muligheder, der byder sig i en digital verden i forandring og i kraft af nye teknologier, men også for at styrke denne mangfoldige og komplekse industri yderligere.

3.2.

EØSU er enig med Kommissionen i de konkrete udfordringer, der fremhæves i dokumentet. Det ønsker dog at tilføje endnu en udfordring, som ikke er medtaget i dokumentet, nemlig de aktuelle arbejdsvilkår for arbejdstagere, selvstændige og iværksættere i sektoren.

3.3.

Hvad angår de områder, hvor der skal sættes ind, er EØSU enig i de områder, der er opregnet i dokumentet. Dog mener det, at det også er nødvendigt med en debat om og foranstaltninger inden for følgende områder:

3.4.

Derudover understreger EØSU, at selvom den digitale verden udvikler sig hurtigt og kan opfattes som en udfordring for sektoren, så frembyder den ikke desto mindre talrige muligheder for filmindustrien. Disse tæller bl.a. udsigterne til satellitkommunikation som redegjort for i EU's planer for satellitinfrastruktur for 2020 og brug af satellitter som en mere fleksibel, miljøvenlig og omkostningseffektiv metode til distribution af film til biografer.

4.1.

EØSU støtter tanken om, at den offentlige finansiering til sektoren ikke nødvendigvis skal øges, men snarere optimeres for at skabe merværdi for industrien. Offentlig finansiering er et anliggende for medlemsstaterne, og EU-midler bør øge effektiviteten af lokal finansiering yderligere. Den offentlige finansiering bør imidlertid bruges til at tiltrække flere private midler.

4.2.

Finansieringsmodellen for den audiovisuelle industri må være baseret på støtte øremærket til forskellige typer produkter og på en blanding af direkte tilskud og løftestangsfinansiering for at gøre det nemmere for private investorer at komme ind på markedet. Løftestangseffekten af offentlig finansiering er væsentlig for en mere rationel anvendelse af de offentlige ressourcer og for at koncentrere indsatsen om kulturelle produkter.

4.3.

EØSU understreger, at balancen mellem konkurrencedygtighed og kreativt udtryk er hårfin, og denne balance bør afspejles i den offentlige finansiering, som ikke kun bør gå til det ene eller det andet.

4.4.

I tillæg til de spørgsmål knyttet til offentlig finansiering, som Kommissionen har formuleret som udgangspunktet for en debat, ønsker EØSU at tilføje følgende punkter:

4.5.

I Kommissionens meddelelse omtales private investeringer som en finansieringskilde for industrien. EØSU anbefaler, at nye aktører i den digitale sektor bidrager med finansiering til sektoren. Her tænkes bl.a. på telekommunikationsvirksomheder og indholdsudbydere.

4.6.

Enkeltstående initiativer rækker ikke. Regeringerne og EU må etablere en finansiel infrastruktur for den audiovisuelle industri rettet mod at levere og fremme flere finansielle og ikke-finansielle tjenester — herunder kapacitetsopbygningstjenester — igennem hele industriens produktionskæde, fra udvikling over produktion til distribution.

4.7.

EØSU har deltaget i debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder, det digitale indre marked og direktivet om audiovisuelle medietjenester. EØSU støtter dog idéen om at tænke ud af boksen for at finde frem til forretningsmodeller, der er fornuftige i forhold til de igangværende teknologiske ændringer i den digitale tidsalder. EØSU understreger endvidere, at der er behov for en bedre strømlining af alle de eksisterende politikker for sektoren.

4.8.

Der må ses nærmere på nye forretningsmodeller og være opbakning til dem, der tør træffe modige beslutninger. EØSU understreger imidlertid, at dette kræver, at alle interessenter deltager åbent og fuldt ud i drøftelserne om at ændre forretningsmodeller. Primus motor for denne debat bør i øvrigt være industrien selv.

4.9.

EØSU er fuldstændigt overbevist om, at dette er af afgørende betydning for industriens succes, og opfordrer derfor alle interessenter til at være åbne over for sådanne nye forretningsmodeller, ikke blot for at udnytte alle de muligheder, der byder sig i den digitale tidsalder, men også for at tilpasse sig forbrugsmønstre i hastig forandring.

4.10.

Der er behov for en kulturel ændring i mentalitet hos producenter og tv-selskaber. Fremover vil produkter til biograf og tv være at finde side om side med crossmedia-produkter. Producenter og tv-selskaber er nødt til at udvikle forskellige forretningsmodeller for de forskellige produkter. De er nødt til at arbejde med forskellige budgetter og forskellige frigivelsesstrategier afhængig af produkttype og kommercielt potentiale. Samtidig er regeringerne nødt til at tage modellerne for offentlig finansiering op til genovervejelse med henblik på en mere alsidig sammensætning af støtte.

4.11.

EØSU advarer mod blot at justere nuværende forretningspraksis uden at se på metoderne med helt nye innovative øjne. Mere fleksible frigivelsesvinduer alene vil således ikke nødvendigvis bane vej for de forretningsløsninger, som kræves i den digitale tidsalder.

4.12.

EØSU gør gældende, at samarbejde mellem filmskoler har afgørende betydning for yderligere styrkelse af sektoren. Endvidere fremhæver EØSU, at denne aktør i sektoren, altså filmskolerne, også må inddrages i interessentdebatten på EU-niveau.

4.13.

Et særligt problem på dette område, og som der bør ses nærmere på, er det forhold, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at filmskolerne mange gange anvender forældet teknologi i undervisningen af eleverne. De uddanner derfor ofte fagfolk, som ikke kan bruge den teknologi, der anvendes i industrien.

4.14.

EØSU er enig i den opfattelse, at også publikum bør være omdrejningspunkt for udviklingen i sektoren. Af den grund understreger EØSU desuden nødvendigheden af ordentlige data på EU-niveau og inddragelse af forbrugerorganisationer i interessentdebatterne i for eksempel det europæiske filmforum.

4.15.

EØSU mener, at der bør lægges større vægt på indsamling af data på EU-niveau for at opnå en bedre forståelse af industrien. De indsamlede data bør ikke kun vedrøre publikum i sektoren, men også brugen af finansiering på forskellige niveauer, sektorens konkurrencedygtighed samt arbejdsmiljø og -vilkår.

4.16.

EØSU erkender endvidere, at der er behov for at udvikle en datakilde på nationalt og EU-niveau, som også indeholder data, der anvendes af finansielle formidlere til at vurdere og forvalte investeringsrisikoen.

4.17.

EØSU er af den klare opfattelse, at der bør være fokus på og en debat om arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet i sektoren. For øjeblikket er sektoren så opsplittet, at manglen på oplysninger om arbejdsvilkårene ofte er ensbetydende med, at man ikke er opmærksom på dette område.

4.18.

Usikre ansættelsesforhold er desværre ved at blive endnu mere almindelige i sektoren, dels på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i industrien (for eksempel foregår produktionen i løbet af en kort periode), men også på grund af manglende konkurrencedygtighed, som gør, at man søger at spare penge på lønningerne.

4.19.

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at gøre dette problem til et af de områder, der fokuseres på i meddelelsen, og tillige medtage det i debatterne. Repræsentanter for arbejdstagerne i filmsektoren må inddrages i interessentdebatterne og i det europæiske filmforum.

4.20.

EØSU støtter Kommissionens initiativ om at etablere et europæisk filmforum. Sektoren skulle for længst have sat sig sammen for at drøfte spørgsmål af relevans for industriens konkurrenceevne i dagens digitale verden.

4.21.

EØSU understreger, at det er helt afgørende, at alle interessenter i sektoren inddrages på lige fod. Det gælder også de mindre interessentgrupper, de mindre »magtfulde« interessenter såvel som repræsentanter for forbrugere og arbejdstagere.

4.22.

Selvom tv-branchen ikke er blevet ramt lige så hårdt af den digitale tidsalder som filmindustrien, er det vigtigt, at også denne sektor inddrages og medtages i den bredere debat, da den også er en vigtig komponent i den audiovisuelle sektor.

4.23.

EØSU opfatter filmkundskab som en vigtig faktor i at få flere europæere til at værdsætte og opsøge europæiske film. EØSU anbefaler derfor, at fremme af filmkundskab bliver et anliggende på EU-niveau og på nationalt niveau. Dette vil ikke kun gavne industrien, men også rette lyset mod et vigtigt udtryk for den europæiske kulturelle mangfoldighed. Selvom den specifikke model for værdsættelse af film i skoler ikke nødvendigvis virker, mener EØSU, at der bør udformes modeller og kampagner, som fremhæver succeserne, skønheden og kunsten i den europæiske filmproduktion.

4.24.

Sprog kan opfattes som en af stopklodserne for at nå ud til publikum i og uden for Europa. Sprog er en fysisk barriere, men også en del af den kulturelle mangfoldighed. Derudover er film et effektivt redskab til at lære fremmedsprog. Alligevel mener EØSU, at der bør gives midler fra Horisont 2020 til en innovativ og omkostningseffektiv tilgang til synkronisering ved at gøre brug af førende og nye teknologier.

4.25.

EØSU opfordrer desuden kraftigt den audiovisuelle sektorer til at anvende de eksisterende værktøjer til at sikre, at sektorens produkter også når ud til publikum med syns- og hørehandicap. Der bør desuden forskes i at gøre disse tilgængelighedsværktøjer mere omkostningseffektive.