10.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 208/89

—

der henviser til sin afgørelse af 14. marts 2012 om nedsættelse af et særligt udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge og fastsættelse af dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode (1), der blev vedtaget i overensstemmelse med artikel 184,

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om forlængelse af mandatet for det særlige udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge indtil den 30. september 2013,

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 67 samt kapitel 4 (artikel 82-86) og kapitel 5 (artikel 87-89) i afsnit 5 i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 5, 6, 8, 17, 32, 38 og 41 samt kapitel VI (artikel 47-50) og artikel 52,

—

der henviser til Stockholm-programmet om frihed, sikkerhed og retfærdighed (2), Kommissionens meddelelse »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere: Handlingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet« (COM(2010)0171) og Kommissionens meddelelse »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU« (COM(2010)0673),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 22. maj 2013, navnlig vedrørende behovet for at tackle skatteunddragelse og -svig og bekæmpe hvidvaskning af penge,

—

der henviser til RIA-Rådets konklusioner af 8.—9. november 2010 om fastlæggelse og gennemførelse af en EU-politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet, RIA-Rådets konklusioner af 9.—10. juni 2011 om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i perioden 2011-2013 og RIA-Rådets konklusioner af 6. og 7. juni 2013 om fastsættelse af prioriteterne i perioden 2014-2017,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2010 om konfiskation og inddrivelse af aktiver (07769/3/2010),

—

der henviser til EU's narkotikastrategi 2005-2012 og 2013-2020 samt EU's handlingsplan om narkotika 2009-2012,

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, som blev vedtaget af generalforsamlingen den 20. december 1988 (resolution 1988/8) og åbnet for undertegnelse i Wien fra den 20. december 1988 til den 28. februar 1989 og herefter i New York indtil den 20. december 1989,

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 15. november 2000 (resolution 55/25) og åbnet for undertegnelse i Palermo den 12. december 2000, protokollerne hertil og UNODC's 2012-oversigt over tilfælde af organiseret kriminalitet,

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som blev åbnet for undertegnelse i Merida den 9. december 2003,

—

der henviser til Europarådets henholdsvis strafferetlige og civilretlige konvention om korruption, som blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg henholdsvis den 27. januar og den 4. november 1999, samt resolution (98) 7 og (99) 5, som blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité henholdsvis den 5. maj 1998 og den 1. maj 1999, og som oprettede Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO),

—

der henviser til Rådets retsakt af 26. maj 1997 om udarbejdelse på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, af en konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (3),

—

der henviser til OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 17. december 1997, og de efterfølgende tillæg hertil,

—

der henviser til Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold samt om finansiering af terrorisme, der blev åbnet for undertegnelse i Warszawa den 16. maj 2005, og Europarådets Ministerkomités resolution CM/Res(2010)12 af 13. oktober 2010 om vedtægten for Den Snævre Ekspertkomité for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge (Moneyval),

—

der henviser til Europarådets konvention om it-kriminalitet, som blev åbnet for undertegnelse i Budapest den 23. november 2001,

—

der henviser til det strategiske koncept for NATO's medlemmers forsvar og sikkerhed »Aktivt engagement, moderne forsvar«, der vedtoges af NATO's stats- og regeringschefer i Lissabon den 19.—20. november 2010;

—

der henviser til de 40 henstillinger og de ni særlige henstillinger fra De Finansielle Aktionsgruppe (FATF),

—

der henviser til arbejdet fra Basel-komitéen for Banktilsyn (BCBS),

—

der henviser til følgende rapporter fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNDOC): »The globalization of crime — A transnational organized crime threat assessment« (2010), »Estimating illicit financial flows resulting from drug trafficking and other transnational organized crimes« (2011) og »Comprehensive Study on Cybercrime« (2013),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (4),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (5), Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (6), Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (7), Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (8),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (9) og til Kommissionens rapport på grundlag af artikel 8 i denne afgørelse fra Rådet (COM(2011)0176),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (10),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (11),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (12),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (13) samt senere ændringsretsakter,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (14) og beretning fra Kommissionen om implementeringen af Rådets rammeafgørelse om fælles efterforskningshold (COM(2004)0858),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) (15),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (16) og til Kommissionens meddelelse »EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016)« (COM(2012)0286),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (17) og til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af ovennævnte direktiv (COM(2012)0168),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (18),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (19),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (20),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (21),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (22) og til beretning fra Kommissionen til Rådet på grundlag af artikel 9 i denne rammeafgørelse fra Rådet (COM(2007)0328),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (23) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (24),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (25),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (26),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer (27),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (28),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse af 28. september 2011 om nedsættelse af en gruppe af eksperter i demografiske spørgsmål (29), til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 6. juni 2011 med titlen »Bekæmpelse af korruption i EU« (COM(2011)0308) og til Kommissionens afgørelse af 6. juni 2011 om indførelse på EU-plan af en indberetningsmekanisme for regelmæssig evaluering af bekæmpelsen af korruption (EU's rapport om bekæmpelse af korruption) (C(2011)3673),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse af 14. februar 2012 om nedsættelse af en ekspertgruppe om politikbehovene for data om kriminalitet og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2006/581/EF (30),

—

der henviser til Kommissionens henstilling 2007/425/EF af 13. juni 2007 om en række tiltag med sigte på at håndhæve Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (31),

—

der henviser til initiativet fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Republikken Østrig, Republikken Slovenien og Kongeriget Sverige om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (2010/0817(COD)),

—

der henviser til forslag af 12. marts 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (COM(2012)0085).

—

der henviser til forslag af 20. december 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (COM(2011)0895) og til forslag af 20. december 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896),

—

der henviser til forslag af 5. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (COM(2013)0045),

—

der henviser til forslag af 5. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (COM(2013)0044),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 12. september 2012 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (COM(2012)0499),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 29. november 2012 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om finansiering af europæiske politiske partier (COM(2012)0712),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (COM(2013)0042),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (COM(2010)0517),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger(COM(2012)0010),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (COM(2012)0011),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

—

der henviser til forslag til forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534) og forslag til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »Bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser: Oprettelse af den Europæiske anklagemyndighed og reform af Eurojust« (COM(2013)0532),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen»Bedre styring af OLAF og styrkelse af de processuelle garantier i forbindelse med kontorets undersøgelser: En flertrinsmodel, der ledsager oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed« (COM(2013)0533),

—

der henviser til fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace« (JOIN(2013)0001),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen: »En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse« (COM(2012)0722),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »Opbygning af et åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender for 2014-2020« (COM(2011)0749),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen: »Den første årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed« (COM(2011)0790),

—

der henviser til Kommissionens grønbog med titlen »Skyggebanker« (COM(2012)0102),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Bekæmpelse af kriminalitet i den digitale tidsalder: Oprettelse af et europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet« (COM(2012)0140),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »Mod et samlet europæisk regelsæt for onlinespil« (COM(2012)0596),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015« (COM(2011)0713),

—

der henviser til rapport fra Kommissionen til Rådet: Evalueringsrapport om Det Europæiske Kriminalpræventive Net (COM(2012)0717),

—

der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (»Prüm-afgørelsen«) (COM(2012)0732),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen: »Grønbog — på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger« (COM(2011)0941),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »På vej mod en EU-politik på det strafferetlige område: Strafferetlig lovgivning til sikring af en effektiv gennemførelse af EU's politikker« (COM(2011)0573),

—

der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet om bestemmelserne for Den Europæiske Unions deltagelse i Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) af 6. juni 2011 (COM(2011)0307),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen: »Udbytte af organiseret kriminalitet: skabe sikkerhed for, at »forbrydelse ikke betaler sig«« (COM(2008)0766),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU (COM(2007)0644);

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i den finansielle sektor (COM(2004)0262),

—

der hen viser til Kommissionens arbejdsdokument om gennemførligheden af EU-lovgivning om beskyttelse af vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet (COM(2007)0693),

—

der henviser til sin henstilling af 7. juni 2005 til Det Europæiske Råd og Rådet om bekæmpelse af finansiering af terrorisme (32),

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling — samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet (33),

—

der henviser til sine beslutninger af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption (34), af 25. oktober 2011 om organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union (35), af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning (36) og af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption inden for sporten (37),

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (38),

—

der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely (39),

—

der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (CRIM-interimsbetænkning) (40),

—

der henviser til sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser på bekæmpelse af korruption (41),

—

der henviser til den fælles rapport fra Europol, Eurojust og Frontex om status for den indre sikkerhed i EU (2010),

—

der henviser til Eurojusts flerårige strategiske plan 2012-2014 og til Eurojusts årsberetning for 2011,

—

der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet for 2013 (SOCTA),

—

der henviser til Europols rapport fra 2012 om situationen med hensyn til svindel med betalingskort i Den Europæiske Union,

—

der henviser til fælles rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug med titlen »Europol EU Drug Markets Report — A Strategic Analysis« fra januar 2013,

—

der henviser til Udtalelse 14/2011 om databeskyttelse i forbindelse med forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme af 13. juni 2011, vedtaget af Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger, der er nedsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (42),

—

der henviser til konklusionerne fra de offentlige høringer, fra drøftelserne om arbejdsdokumenterne og interimsbetænkningen, fra udvekslingen af synspunkter med fremtrædende personer samt fra de missioner, som delegationer fra Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge har foretaget,

—

der henviser til de bidrag fra eksperter på højt niveau, som Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge har indhentet,

—

der henviser til svarene på det til de nationale parlamenter udsendte spørgeskema om deres rolle og erfaringer med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, og resultaterne af det interparlamentariske møde om samme emne i Bruxelles den 7. maj 2013,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge (A7-0307/2013),

A.

der henviser til, at det særlige udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge (CRIM) fik mandat til at undersøge omfanget af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge understøttet af de bedste tilgængelige trusselsvurderinger og til at foreslå passende foranstaltninger, så EU kan forebygge og håndtere disse trusler og bekæmpe dem, herunder på internationalt, europæisk og nationalt niveau;

B.

der henviser til, at de kriminelle organisationer gradvist har udvidet deres aktionsradius til international skala og med den økonomiske globalisering og de nye teknologier, og ved at indgå alliancer med kriminelle grupper fra andre lande (som det er tilfældet med de sydamerikanske narkokarteller og den russisksprogede organiserede kriminalitet) om deling af markederne og indflydelsesområder; der henviser til, at kriminelle grupper i stigende grad spreder deres operationer, så der opstår forbindelser mellem narkotikahandel, menneskehandel, hjælp til ulovlig indvandring, våbenhandel og hvidvaskning af penge;

C.

der henviser til, at korruption og økonomisk kriminalitet er alvorlige trusler i form af omkostninger for EU's økonomi; der henviser til, at de kriminelle organisationers udbytte og infiltrationsevne er steget betydeligt, eftersom de er aktive inden for mange sektorer, hvoraf hovedparten er underlagt den offentlige forvaltnings kontrol; der henviser til, at den organiserede kriminalitet i stadig højere grad er at ligne med en global økonomisk aktør, og at den er karakteriseret ved en udpræget iværksætterånd, er specialiseret i samtidig levering af forskellige typer ulovlige — men også i stigende grad lovlige — varer og tjenester og har en stadig større vægt i den europæiske og den globale økonomi og væsentlig indflydelse på medlemsstaternes og Unionens skatteindtægter, samt at omkostningerne for virksomhederne ved den beløber sig til over 670 mia. EUR årligt;

D.

der henviser til, at organiseret kriminalitet er en alvorlig grænseoverskridende trussel mod den interne sikkerhed i EU, hvad angår antallet af ofre; der henviser til, at den organiserede kriminalitet henter umådelige fortjenester fra aktiviteter som handel med mennesker, ulovlig handel med og smugling af organer, våben, narkotika og narkotikaprækursorer, stoffer af nuklear, radiologisk, biologisk og kemisk art samt lægemidler, herunder receptpligtige, forfalskning af almindelige forbrugsvarer som f.eks. fødevarer, beskyttede dyre- og plantearter og dele heraf, alle former for tobak, kunstværker og forskellige andre produkter, ofte i forfalsket form; der henviser til, at den ulovlige handel påfører Den Europæiske Union og medlemsstaterne store tab i form af mistede skatteindtægter, skader forbrugerne, folkesundheden og producentvirksomhederne og desuden baner vej for andre former for organiseret kriminalitet;

E.

der henviser til, at organiserede og mafialignende kriminelle aktiviteter på miljøområdet i forskellige former, såsom ulovlig handel med og bortskaffelse af affald og ødelæggelse af miljø-, landskabs-, kunst- og kulturarven, efterhånden har antaget en international dimension, der nødvendiggør en fælles indsats fra samtlige europæiske lande med henblik på en mere effektiv fælles forebyggelse og bekæmpelse af »miljømafiaerne«;

F.

der henviser til, at mange kriminelle organisationer er organiseret i netværk, der er kendetegnet ved stor fleksibilitet, mobilitet, konnektivitet og interetnicitet samt en udpræget infiltrationsevne og mimetisk evne; der henviser til, at der registreres en stigende tilbøjelighed til, at de kriminelle organisationer bistår hinanden og til, at de — bl.a. gennem de nye internationale strukturer og spredningen af deres aktiviteter — formår at tilsidesætte sproglige forskelle samt forskelle i forretningsinteresser og finder sammen om forskellige former for ulovlig handel, hvorved de kan mindske omkostningerne og øge fortjenesten uanset den globale økonomiske krise;

G.

der henviser til, at Europols SOCTA-rapport fra 2013 anslår antallet af kriminelle organisationer, der opererer i Den Europæiske Union, til 3600, og at det menes, at 70 % af disse har en heterogen geografisk sammensætning og aktionsradius, og at over 30 % bedriver flere forskellige former for kriminalitet;

H.

der henviser til, at det er nødvendigt, at Europol på baggrund af de relevante informationer fra medlemsstaterne vurderer, i hvor stort omfang visse organiserede kriminelle grupper opererer på tværs af EU's indre og ydre grænser, og hvilke typer kriminalitet af særlig grov karakter med en grænseoverskridende dimension, der er nævnt i artikel 83 i TEUF, de udfører, med fokus på et nyt, specifikt område hver gang, og at denne vurdering kontrolleres nøje af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og andre relevante aktører, så det bliver muligt bedre at målrette og sikre merværdien af EU-indsatsen og samarbejdet mellem medlemsstaternes politi og retslige myndigheder på den ene side og tredjelande og internationale organisationer på den anden side;

I.

der henviser til, at de kriminelle organisationer udnytter en gråzone, hvor der indgås hemmelige aftaler med andre aktører, og i forbindelse med nogle af deres aktiviteter allierer sig med funktionærer (virksomhedsledere, offentlige embedsmænd på alle beslutningsniveauer, politikere, banker, selvstændige erhvervsudøvere mv.), som, selv om de ikke selv indgår i de kriminelle organisationers struktur, har forretningsforbindelser med mafiaerne, der er lukrative for begge parter;

J.

der henviser til, at de finansielle strømme vedrørende den internationale narkotikahandel, som drives af mafiaorganisationerne, ifølge UNODC's oplysninger i ikke få tilfælde har omfattet bankinstitutter i forskellige lande i verden, og at der derfor er behov for en koordineret efterforskningsindsats på internationalt plan for gennem bankkanalerne at kunne spore de finansielle aktører, som har medvirket i den internationale narkotikahandel;

K.

der henviser til, at den økonomiske krise i de seneste år har medført betydelige ændringer i den organiserede kriminalitets interesseområder, idet den har forstået hurtigt at identificere de nye muligheder, der bød sig, og at krisen, der har affødt nye strømme af migranter, der søger bedre levevilkår, i nogle tilfælde også tilfører de kriminelle organisationer nye ofre at udnytte og billig arbejdskraft;

L.

der henviser til, at iværksætteri er et af de vigtigste træk ved moderne kriminelle organisationer, der bedriver aktiviteter, der er stærkt rettet mod at opfylde markedets efterspørgsel efter varer og tjenester, som i udstrakt grad samarbejder med andre kriminelle og ikke-kriminelle aktører, og som til stadighed veksler mellem tilsyneladende lovlige aktiviteter, korruptions- og intimideringsmetoder og de ulovlige formål, som forfølges (f.eks. hvidvaskning af penge);

M.

der henviser til, at den organiserede kriminalitets grænseoverskridende dimension i dag er taget til som følge af den lethed, hvormed de kriminelle grupper betjener sig af alle transportmidler, afprøvede ruter og eksisterende infrastrukturer også uden for EU; der navnlig henviser til, at den igangværende udbygning af kommunikations- og transportinfrastrukturerne på det afrikanske kontinent risikerer at blive udnyttet af den organiserede kriminalitet til fremme af den ulovlige handel;

N.

der henviser til, at en betydelig del af de kriminelle grupper, der opererer i Europa, fortsat benytter de europæiske ruter og især dem, der krydser Vestbalkan, til handlen med mennesker og med våben og narko (og narkoprækursorer); der henviser til, at heroin bestemt til Den Europæiske Union når frem ad bevægelige ruter;

O.

der henviser til, at ofrene for menneskehandel hverves, transporteres og skjules med tvang eller svig med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller -tjenester, herunder tiggeri, slaveri, pligtarbejde, kriminelle aktiviteter, husligt arbejde, adoption, tvangsægteskab eller fjernelse af organer; der henviser til, at disse ofre udnyttes og fuldstændigt underlægges de personer, som handler med dem eller udnytter dem, bliver tvunget til at tilbagebetale enorme gældsbeløb, ofte får stjålet deres identitetspapirer, bliver låst inde, isoleret og truet, således at de lever med angst og gengældelse uden penge, bliver indpodet angst for de lokale myndigheder og mister ethvert håb;

P.

der henviser til, at menneskehandel, handel med menneskelige organer, tvangsprostitution, slaveri og oprettelse af arbejdslejre ofte styres af grænseoverskridende kriminelle organisationer; der henviser til, at handlen med mennesker årligt genererer en fortjeneste på anslået 25 mia. EUR, og at denne forbrydelse berører alle lande i EU; der henviser til, at værdien af handlen med vilde dyr og kropsdele anslås til 18-26 mia. EUR om året, og at EU er det største målmarked i verden;

Q.

der henviser til, at menneskehandelen udvikler sig efter de skiftende samfundsøkonomiske forhold, men at ofrene primært kommer fra lande og regioner med økonomiske og sociale vanskeligheder, og til, at sårbarhedsfaktorerne ikke har ændret sig i årevis; der henviser til, at andre årsager til menneskehandel omfatter en boomende sexindustri og en stigende efterspørgsel efter billig arbejdskraft og billige produkter, og til, at den fælles faktor for de mennesker, der bliver ofre for menneskehandel, generelt er løftet om et bedre liv for dem selv og/eller deres familie;

R.

der henviser til, at det stadig er vanskeligt at vurdere menneskehandelens præcise omfang i EU, fordi den ofte skjules bag andre former for kriminalitet eller ikke bliver registreret eller efterforsket, at det samlede antal tvangsarbejdere i EU-medlemsstaterne anslås til 880 000, hvoraf det anslås, at 270 000 er ofre for seksuel udnyttelse, og at de fleste af dem er kvinder; der henviser til, at menneskehandel og slaveri er en meget lukrativ form for kriminalitet, som ofte styres af grænseoverskridende kriminelle organisationer; der henviser til, at problemet vedrører alle EU-lande, men at de ikke alle har ratificeret alle de relevante internationale instrumenter, som ville gøre bekæmpelsen af menneskehandel mere sammenhængende, koordineret og effektiv; der henviser til, at kun ni medlemsstater fuldt ud har omsat og gennemført bestemmelserne i direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel fra 2011, og til, at Kommissionen stadig mangler at gennemføre sin strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016 fuldt ud;

S.

der henviser til, at den ulovlige handel med cigaretter er årsag til manglende skatteindtægter i størrelsesordenen 10 mia. EUR om året; der henviser til, at værdien af den ulovlige handel med lette våben i verden anslås til at være mellem 130 og 250 mio. EUR om året, og at der i Europa cirkulerer over 10 mio. illegale våben, som udgør en alvorlig trussel for borgernes sikkerhed og for håndhævelse af loven; der henviser til, at 97 % af de 30 000 hjemmesider, der tilbyder europæerne forfalskede og i nogle tilfælde livsfarlige lægemidler til fordelagtige priser, er ulovlige; der henviser til, at disse lægemidlers indvirkning på den europæiske folkesundhed anslås til at beløbe sig til op mod 3 mia. årligt, og at størstedelen af de forfalskede lægemidler stammer fra Kina og Indien;

T.

der henviser til, at den nylige rapport fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder i EU har dokumenteret, at mange Frontex-asylcentre behandler migranter på en måde, der er i strid med deres grundlæggende rettigheder;

U.

der henviser til, at svigagtig udnyttelse af internettet har givet den organiserede kriminalitet mulighed for at udvide den ulovlige handel med psykoaktive stoffer, skydevåben, sprængstofskomponenter, falske pengesedler, forfalskede varer og andre produkter, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, tjenester og udryddelsestruede dyre- og plantearter, for at undgå punktafgifter og andre skatter på salget af ægte varer og for med stigende succes at eksperimentere med nye kriminelle aktiviteter, hvilket afslører en skræmmende evne til at tilpasse sig de nye teknologier;

V.

der henviser til, at it-kriminalitet skaber stadig større økonomiske og samfundsmæssige skader, der påvirker millioner af forbrugere og forårsager årlige tab, der anslås til at beløbe sig til 290 mia. EUR (43);

W.

der henviser til, at bestikkelse af embedsmænd for den organiserede kriminalitet i mange tilfælde er et led i den ulovlige handel, da der herved opnås adgang til fortrolige oplysninger, forfalskede dokumenter, mulighed for at styre offentlige udbudsprocedurer og hvidvaske udbytter og for at undgå rets- og politimyndighedernes modforanstaltninger;

X.

der henviser til, at kokain fra Central- og Sydamerika handles i Europa via havne i Nordøsteuropa, på den iberiske halvø og ved Sortehavet;

Y.

der henviser til, at der i 2012 dukkede mere end 70 nye psykoaktive stoffer op på det europæiske marked; der henviser til, at den organiserede kriminalitet i stadig højere grad benytter sig af hemmelige laboratorier forskellige steder i Den Europæiske Union til at omdanne lovlige kemiske stoffer til syntetisk narkotika og til efterfølgende at producere sådanne stoffer;

Z.

der henviser til nødvendigheden af, at medlemsstaterne og EU identificerer og bekæmper de relativt nye områder, der er blevet genstand for organiseret kriminalitet, herunder handel med sjældne mineraler og stjålne metaller og bortskaffelse af giftigt affald, som påvirker de lovlige markeder negativt;

AA.

der henviser til, at der findes mange anledninger til kontakt og mange former for integration mellem den offentlige og den private sektor, og at der derfor er stadig flere situationer, der rummer en potentiel risiko for interessekonflikt;

AB.

der henviser til, at en af euroområdets fjender er forskellen i medlemsstaternes produktivitet; der henviser til, at dette på mellemlang og lang sigt skaber en forskel i konkurrenceevne, som ikke kan overvindes ved hjælp af valutadevaluering, men som nødvendiggør skrappe og politisk uholdbare spareprogrammer med henblik på intern devaluering; der henviser til, at systemisk korruption i den offentlige sektor, der er en af de vigtigste hindringer for effektivitet, udenlandske direkte investeringer og innovation, hindrer Den Monetære Union i at fungere korrekt;

AC.

der henviser til, at korruption ifølge Verdensbanken udgør 5 % af det globale BNP (2 600 mia. USD), og at der hvert år betales over 1 000 mia. USD i bestikkelse; der henviser til, at korruption beløber sig til 10 % af de samlede omkostninger ved at drive forretning på globalt plan og til 25 % af omkostningerne i forbindelse med offentlige udbud i udviklingslandene (44);

AD.

der henviser til, at der er mindst 20 mio. tilfælde af småkorruption i de offentlige sektorer i EU, og det er indlysende, at dette problem også indvirker på de dele af medlemsstaternes offentlige administration (og de relevante politikere), som er ansvarlige for at forvalte EU-midlerne og andre økonomiske interesser;

AE.

der henviser til, at strømme af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssektorens stabilitet og omdømme og true EU's indre marked; der henviser til, at et særlig vigtigt og værdifuldt redskab i forbindelse med forebyggelse, undersøgelse og konstatering af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme er, at pengeoverførsler kan spores i alle led;

AF.

der henviser til, at fremskridt inden for ny teknologi og betalingsmetoder bør fostre et mere sikkert og relativt pengeløst samfund, men at brugen af kontanter fortsat er almindelig, som det fremgår af ECB's tal for udstedelsen af pengesedler, som viser, at mængden af eurosedler er steget støt siden 2002 (især store sedler); der henviser til, at bevægelser af store kontantbeløb fra ulovlige kilder fortsat er et problem for lovhåndhævelsen, og at dette stadig er en af de foretrukne metoder til at flytte indtægter fra kriminalitet fra et land til et andet;

AG.

der henviser til, at borgernes og forbrugernes sikkerhed, den frie bevægelighed, beskyttelsen af virksomheder, en fri og loyal konkurrence, nødvendigheden af at undgå, at akkumuleringen af ulovlige finansielle midler og fremgangsmåder forvrider den lovlige økonomiske cyklus, og de grundlæggende demokratiske principper, som Den Europæiske Union og medlemsstaterne bygger på, er alvorligt truet af væksten i den organiserede kriminalitet, korruption og pengehvidvaskning; der henviser til, at bekæmpelsen af disse problemer kræver en beslutsom politisk indsats på alle niveauer;

AH.

der henviser til, at organiseret kriminalitet ud over intimidering og vold også er indblandet i stadig mere sofistikerede og udbytterige former for svig, som berøver den lovlige økonomi betragtelige ressourcer og skader mulighederne for vækst, specielt i vanskelige tider som de nuværende; der henviser til, at organiseret kriminalitet i form af korruption og hvidvaskning af penge, der hårfint infiltrerer den lovlige økonomi, har en ødelæggende virkning på medlemsstaterne;

AI.

der henviser til, at udbyttet fra ulovlige aktiviteter ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNDOC) beløber sig til ca. 3,6 % af det globale BNP, og at de hvidvaskede pengestrømme udgør omkring 2,7 % af det globale BNP; der henviser til, at Kommissionen anslår, at omkostningerne ved korruption blot for Den Europæiske Union beløber sig til ca. 120 mia. EUR om året, dvs. 1 % af EU's BNP; der henviser til, at det drejer sig om betydelige ressourcer, som ikke kommer den økonomiske og sociale udvikling, de offentlige finanser og borgernes velfærd til gode;

AJ.

der henviser til, at der er stadig tættere forbindelser mellem kriminelle grupper og terrorgrupper; der henviser til, at der ud over egentlige strukturelle forbindelser bl.a. også er tale om gensidig levering af tjenester, penge og andre former for materiel bistand; der henviser til, at disse forbindelser udgør en alvorlig trussel mod Den Europæiske Unions integritet og dens borgeres sikkerhed;

AK.

der henviser til, at overdrevent bureaukrati kan bremse de lovlige økonomiske aktiviteter og tilskynde til bestikkelse af offentlige embedsmænd; der henviser til, at høje niveauer for korruption er en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og lige behandling af borgerne fra statens side og udgør en uretmæssig udgift for virksomhederne, som bliver hindret i at føre en fair konkurrence; der henviser til, at korruption kan bremse den økonomiske udvikling ved fejlallokering af midler, hvilket især går ud over de offentlige tjenester og især sociale tjenester og velfærdstjenester;

AL.

der henviser til, at korruption af 74 % af de europæiske borgere opfattes som et af de største nationale og overnationale problemer (45), og at der menes at forekomme forskellige former for korruption inden for alle samfundssektorer; der henviser til, at korruption undergraver borgerens tiltro til de demokratiske institutioner og de valgte regeringers evne til at opretholde retsstaten, da korruptionen skaber privilegier og dermed social ulighed; der henviser til, at mistilliden til politikerne vokser i økonomiske krisetider;

AM.

der henviser til, at ikke alle europæiske lande har et system til standardisering og fuld beskyttelse af borgernes adgang til informationer som instrument for overvågning og viden, der sikrer en reel informationsfrihed i EU;

AN.

der henviser til, at det bl.a. på grund af den økonomiske krise er blevet vanskeligere at få adgang til kredit for sunde virksomheder på grund af de højere omkostninger og de større garantier, som bankerne kræver; der henviser til, at virksomheder med økonomiske problemer nogle gange henvender sig til kriminelle organisationer for at skaffe kreditmidler til investeringer, hvilket gør det muligt for kriminelle grupper at overføre midler fra kriminelle handlinger til lovlige økonomiske aktiviteter;

AO.

der henviser til, at hvidvaskningen af penge antager stadig mere sofistikerede former og f.eks. benytter sig af både ulovlige og nogle gange også lovlige væddemål, navnlig i tilknytning til sportsbegivenheder; der henviser til, at spilleindustrien kan bruges til hvidvaskning af penge; der henviser til, at den organiserede kriminalitet ligeledes ofte står bag matchfixing i forbindelse med sportsbegivenheder, der er en indbringende kriminel aktivitet;

AP.

der henviser til, at den organiserede kriminalitet ofte benytter personoplysninger, der er fremskaffet via internettet med ulovlige metoder, til fremstilling af falske dokumenter eller til forfalskning af ægte dokumenter med henblik på andre strafbare handlinger; der henviser til, at 8 % af internetbrugerne i Den Europæiske Union ifølge en undersøgelse fra Europa-Kommissionen (46) har været ofre for identitetstyveri eller har erfaringer dermed, og at 12 % har oplevet en eller anden form for svindel på nettet; der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger i onlinemiljøet er en væsentlig forudsætning i bekæmpelsen af onlinekriminalitet og et vigtigt redskab med henblik på at give borgerne ny tillid til onlinetjenester;

AQ.

der henviser til, at hvidvaskning af penge har forbindelser, ikke blot til den organiserede kriminalitets typiske aktiviteter, men også til korruption, skattesvig og skatteunddragelse; der henviser til, at det anslås, at den skandaløse sum af 1 billion EUR i mulige skatteindtægter hvert år går tabt i EU på grund af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, hvilket udgør en omtrentlig udgift på 2 000 EUR for hver EU-borger hvert år, uden at der træffes passende foranstaltninger som reaktion herpå;

AR.

der henviser til, at hvidvaskningen af penge antager stadig mere sofistikerede former og f.eks. benytter sig af både ulovlige og nogle gange også lovlige væddemål, navnlig i tilknytning til sportsbegivenheder; der henviser til, at den organiserede kriminalitet ligeledes ofte står bag matchfixing i forbindelse med sportsbegivenheder, der er en indbringende kriminel aktivitet;

AS.

der henviser til, at den organiserede kriminalitet stadig oftere beskæftiger sig med forfalskning af alle slags produkter, fra luksusvarer til dagligvarer; der henviser til, at dette udgør en alvorlig trussel for forbrugernes sundhed, undergraver sikkerheden på arbejdspladsen, skader de berørte virksomheder og medfører umådelige tab i form af mistede skatteindtægter; der henviser til, at forfalskning nogle gange accepteres socialt, da det betragtes som værende uden virkelige ofre, og til at denne omstændighed mindsker risikoen for, at de involverede kriminelle organisationer afsløres;

AT.

der henviser til, at de stadig hyppigere forbrydelser begået mod landbrugsfødevaresektoren ikke alene indebærer en alvorlig sundhedsrisiko for de europæiske borgere, men også påfører de lande, som har deres styrke i fødevarekvalitet, store skader;

AU.

der henviser til, at et beløb på 193 mia. EUR i momsindtægter (1,5 % af BNP) ifølge Kommissionens skøn gik tabt på grund af manglende overholdelse eller manglende opkrævning; der henviser til, at den omfattende skattesvig og skatteunddragelse underminerer borgernes tillid til retfærdigheden og legitimiteten af skatteopkrævningen og skattesystemet som helhed; der henviser til, at momsgabet i EU næsten er fordoblet siden 2006, og at en tredjedel anslås at skyldes momssvindel; der henviser til, at en forhøjelse af OLAF's operationelle beføjelser i bekæmpelsen af momssvindel ville kunne hjælpe med at begrænse omfanget af denne form for kriminalitet;

AV.

der henviser til, at omkostningerne ved korruption i forbindelse med offentlige udbud i 2010 beløb sig til mellem 1,4 og 2,2 mia. EUR alene i otte medlemsstater;

AW.

der henviser til, at udpegelsen af de kriminelle mafiaorganisationer som vigtige elementer blandt de prioriteter, som RIA-Rådet den 6.—7. juni 2013 fastlagde for en politikcyklus 2014-2017 mod den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, vidner om betydningen af det arbejde, som CRIM-udvalget — og Europa-Parlamentet i almindelighed — udfører, idet udvalget har helliget en stor del af sine høringer dette emne, og er udtryk for tilslutning til en fælles og fast politisk linje blandt de europæiske institutioner mod den trussel, som mafiakriminaliteten og de kriminelle systemer udgør;

AX.

der henviser til, at en af de største farer ved bekæmpelsen af mafiaerne — som bekræftet af Europol i 2013 — er den potentielle undervurdering af problemet, dets kompleksitet, de kriminelle kræfters usædvanlige organisatoriske evner og deres evne til at tilpasse sig forskellige geografiske områder og sociale forhold, der fremgår af, at de nogle gange opgiver den »militære kontrol« af et område og i stedet vælger en »undergrundsstrategi«, der sætter dem i stand til at opnå en uhyre indtjening og samtidig forblive usynlige;

AY.

der henviser til, at de kriminelle organisationer er udrustet til at udnytte den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i Den Europæiske Union samt forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning og retstraditioner til egen fordel; der henviser til, at skattely og lande med ugennemsigtig eller skadelig skattepraksis spiller en vigtig rolle i hvidvaskningen af ulovlige indtægter; der henviser til, at de fordrejninger, der stadig forårsages af skattely, kan føre til kunstige strømme og negative virkninger for EU's indre marked; der henviser til, at de skadelige skattekonkurrence i EU er i åbenlys modstrid med det indre markeds logik; der henviser til, at der er behov for yderligere bestræbelser på at harmonisere skattegrundlagene i en stadigt tættere økonomisk, finanspolitisk og budgetmæssig union;

AZ.

der henviser til, at der allerede er gennemført visse bestræbelser på EU-plan for at sikre en harmonisk lovgivningsmæssig og retlig ramme hvad angår organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge; der henviser til, at visse mål i kampen mod organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge ikke kan nås af de enkelte medlemsstater alene; der henviser til, at det er nødvendigt med nye modforanstaltninger og harmonisering af nationale lovgivninger over for disse mangeartede fænomener;

BA.

der henviser til, at for at kunne bekæmpe den organiserede kriminalitet skal medlemsstaternes lovgivere have mulighed for at kunne reagere hurtigt og effektivt på de ændrede strukturer og de nye former for kriminalitet, og at medlemsstaterne, især efter Lissabontraktaten, skal sikre en Union med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

BB.

der henviser til, at beskyttelse af Unionens finansielle interesser og euroen må være en prioritet; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at inddæmme det stigende problem med misbrug af EU-midler fra kriminelle organisationers side (svindel med EU-midler) og forfalskninger af euroen; der henviser til, at der på EU-niveau er udviklet programmer som Hercule, Fiscalis, Told og Pericles for at beskytte EU's økonomiske interesser og bekæmpe tværnational og grænseoverskridende kriminalitet og ulovlige aktiviteter;

BC.

der henviser til, at gensidig anerkendelse betragtes som et grundlæggende princip for retssamarbejdet i civil- og straffesager mellem EU's medlemsstater;

BD.

der henviser til UNODC's 2012-oversigt over tilfælde af organiseret kriminalitet, ifølge hvilken specielle efterforskningsteknikker ofte er uvurderlige for efterforskningen og retsforfølgningen af organiseret kriminalitet, og disse teknikker ligger til grund for de succesfulde resultater, der er opnået i de uhyre indviklede og komplekse efterforskninger, der fremgår af de skildrede sager; der henviser til, at FN's Palermokonventions artikel 20, stk. 1, opfordrer deltagerstaterne til at anvende specielle efterforskningsteknikker for effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet; der henviser til, at disse teknikker bør reguleres ved lov og være proportionelle og nødvendige i et demokratisk samfund, underlagt retsmyndighedernes og andre uafhængige organers kontrol via en forudgående godkendelse samt overvågning under efterforskningen eller efterfølgende revision for at sikre, at de er i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne, således som det kræves i Europarådets Ministerkomités henstilling (2005)10 om særlige efterforskningsteknikker i forbindelse med grove forbrydelser, herunder terrorhandlinger;

BE.

der henviser til, at uafhængige domstole er et afgørende element i princippet om magtens deling, og at et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem er vigtigt for retsstaten og for beskyttelsen af de europæiske borgeres menneskerettigheder og borgerlige rettigheder; der henviser til, at domstolene ikke må være underlagt nogen form for påvirkning eller interesser;

BF.

der henviser til, at denne beslutning har til hensigt at give politiske retningslinjer vedrørende Europa-Kommissionens og medlemsstaternes fremtidige lovgivning;

1.

fastholder indholdet i sin interimsbetænkning, der vedtoges med beslutningen af 11. juni 2013, og som — også for de punkters vedkommende, som ikke gengives udtrykkeligt i denne tekst — bekræftes og udbygges med denne betænkning;

2.

anmoder Kommissionen om at lancere en europæisk handlingsplan mod organiseret kriminalitet, korruption og pengehvidvaskning, som skal omfatte lovforanstaltninger og positive aktioner, der er målrettet en effektiv indsats mod disse kriminelle fænomener;

3.

anmoder indtrængende alle medlemsstaterne om i deres respektive retsordener hurtigt og korrekt at omsætte de gældende europæiske og internationale retsinstrumenter vedrørende organiseret kriminalitet, korruption og pengehvidvaskning; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at færdiggøre køreplanen om mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager, herunder et direktiv om varetægtsfængsling;

4.

støtter politikcyklussen for grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som er blevet iværksat for perioden 2011-2013 og for den efterfølgende periode 2014-2017, og anmoder medlemsstaterne og de europæiske agenturer om at yde en indsats, så dette initiativ kan føre til håndgribelige resultater; mener, at denne politikcyklus bør integreres i en bredere europæisk handlingsplan mod organiseret kriminalitet og kriminelle systemer; mener, at der allerede ved den påtænkte revision i oktober 2015 blandt de tværgående prioriteter for denne politikcyklus bør tilføjes korruption;

5.

anmoder Rådet om snarest at revidere dets konklusioner af 8.—9. november 2010 om fastlæggelse og gennemførelse af en EU-politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet med henblik på at tillade, at Europa-Parlamentet på linje med ånden i Lissabontraktaten deltager i fastlæggelsen af prioriteter, i drøftelserne om de strategiske mål og i vurderingen af resultaterne af den omhandlede politikcyklus; anmoder om at blive informeret af Rådet om resultaterne af den første politikcyklus 2011-2013 og om, at COSI hvert år høres for at indhente detaljerede oplysninger om, hvorledes de årlige planer for gennemførelsen af de strategiske mål skrider frem;

6.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå fælles retsstandarder for at styrke integrationen og samarbejdet mellem medlemsstaterne; opfordrer især Kommissionen til på grundlag af en evaluering af gennemførelsen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og med inspiration fra den mest avancerede lovgivning i medlemsstaterne inden udgangen af 2013 at forelægge et lovforslag, som opstiller en fælles definition af organiseret kriminalitet, som bl.a. bør omfatte deltagelse i en grænseoverskridende kriminel organisation og understrege, at kriminelle grupper af denne type kan ligne virksomheder, er velorganiserede, teknologisk veludviklede og ofte agerer gennem intimidering og afpresning; opfordrer desuden Kommissionen til at tage højde for artikel 2, litra a, i FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

7.

gentager, at Den Europæiske Unions bestemmelser vedrørende materiel strafferet skal respektere de grundlæggende rettigheder og nærheds- og proportionalitetsprincipperne samt indholdet i Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning;

8.

opfordrer Kommissionen til at kriminalisere misbrug og udnyttelse af ofre for menneskehandel og til snarest at udvikle et sammenligneligt og pålideligt dataindsamlingssystem i EU, som bygger på fælles, aftalte og solide indikatorer, sammen med både medlemsstaterne og de relevante internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gennemføre alle de foranstaltninger og instrumenter, som den omtaler i meddelelsen med titlen »EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016« og til at oprette et observatorium til bekæmpelse af menneskehandel, som skal være åbent for alle regeringer, retshåndhævende myndigheder og ngo'er; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke den eksterne dimension og det forebyggende aspekt af foranstaltninger og programmer, navnlig gennem bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlandene med særligt fokus på uledsagede mindreårige og børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre menneskehandel socialt uacceptabelt gennem stærke og velunderbyggede oplysningskampagner, som bør evalueres hvert år i forbindelse med den europæiske dag mod menneskehandel;

9.

anmoder Kommissionen om at udvikle en sammenhængende og global politik mod korruption; henstiller, at Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af sin rapport om de foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU's institutioner har truffet mod korruption, foreslår og inkluderer en liste over konkrete anbefalinger for hver medlemsstat og EU-institution og fremhæver eksempler på bedste praksis i bekæmpelsen heraf for at fremme og tilskynde medlemsstaterne og EU-institutionerne til at gennemføre peer-læringsaktiviteter på længere sigt; henstiller ligeledes til, at Kommissionen medtager en fuldstændig oversigt over områder, som er sårbare for korruption på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste rapport udsendes i 2015 med henblik på at kortlægge fremskridt i bestræbelserne i medlemsstaterne og EU-institutionerne for at bekæmpe korruption; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning for Parlamentet om foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og til at ajourføre den gældende europæiske lovgivning, hvor det er nødvendigt;

10.

er af den opfattelse, at lovgivningen om bagvaskelse/ærekrænkelse afskrækker fra mulig indberetning af korruption; opfordrer derfor alle medlemsstater til at afkriminalisere bagvaskelse/ærekrænkelse i deres retssystemer, som minimum i tilfælde, hvor der er tale om anklager om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge i medlemsstaterne og i udlandet;

11.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning for Parlamentet om foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet mod organiseret kriminalitet, korruption og pengehvidvaskning;

12.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at forelægge et forslag om harmonisering af strafferetten med hensyn til hvidvaskning og opstille en fælles definition af hvidvaskning af egne penge på grundlag af medlemsstaternes bedste praksis;

13.

bemærker de nylige lovforslag om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed og om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og henstiller til en hurtig vedtagelse af dem; finder det afgørende, at den europæiske anklagemyndighed understøttes af en ramme for klare proceduremæssige rettigheder, og at de lovovertrædelser, som vil være omfattet at dens beføjelser, er klart defineret;

14.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at forelægge et lovforslag om fastlæggelse af et effektivt og omfattende europæisk system til beskyttelse af personer i den offentlige og den private sektor, der identificerer ineffektiv forvaltning og uregelmæssigheder og anmelder nationale og grænseoverskridende tilfælde af korruption begået mod EU's finansielle interesser, og til beskyttelse af vidner, informanter og personer, der samarbejder med domstolene, og navnlig vidner i sager om mafialignende og andre kriminelle organisationer, med henblik på at tilbyde en løsning på de vanskelige forhold, som de må leve under (fra risiko for gengældelsesaktioner til opløsning af familiebånd, geografisk rodløshed og social og erhvervsmæssig udstødelse); opfordrer desuden medlemsstaterne til at indføre en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse af informanter;

15.

understreger, at der i en effektiv retlig ramme bør tages højde for interaktionen mellem foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge og den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger på en sådan måde, at der sættes ind over for disse forbrydelser, uden at standarderne for databeskyttelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder sænkes; udtrykker i den forbindelse anerkendelse af det system til beskyttelse af persondata, der anvendes hos Europol, samt af Kommissionens forslag om det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

16.

henstiller til, at Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen med støtte fra Europol, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder på grundlag af eksisterende systemer og fælles kriterier definerer så ensartede og kohærente indikatorer som muligt til måling — som minimum — af omfanget af, de økonomiske omkostninger ved og de sociale skader som følge af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge de sociale skader som følge af miljømæssig, økonomisk og selskabsmæssig kriminalitet;

17.

betoner, at de eksisterende instrumenter til gensidig anerkendelse må anvendes fuldt ud og styrkes, og at der er behov for en EU-lovgivning, der kan sikre en omgående fuldbyrdelse af alle retsforanstaltninger, navnlig domme, arrestordre og konfiskationskendelser, i andre medlemsstater end dem, hvor de er afsagt, under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til som en prioritet at udarbejde et konkret lovforslag, der kan sikre den gensidige anerkendelse af kendelser om beslaglæggelse og konfiskation, herunder kendelser på det civilretlige område; mener, at den gensidige retshjælp og den gensidige anerkendelse af beviser medlemsstaterne imellem bør forbedres; fremhæver betydningen af at ajourføre og forbedre ordninger med retsanmodninger; anmoder om, at begæringer om udlevering af medlemmer af kriminelle organisationer prioriteres af de modtagende myndigheder;

18.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres fælles bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om et forslag til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager med henblik på at forenkle indsamlingen af beviser i grænseoverskridende sager og tillade et hurtigt og effektivt retligt samarbejde til bekæmpelse af grænseoverskridende forbrydelser;

19.

finder det grundlæggende vigtigt, at direktivet om konfiskation af udbytte fra strafbare forhold hurtigt godkendes, og erkender den store betydning af klare og effektive regler, som kan tilvejebringe en effektiv harmonisering på europæisk plan; opfordrer medlemsstaterne til en rettidig og effektiv gennemførelse af det kommende direktiv;

20.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme det internationale samarbejde og støtte et europæisk program, der tjener til at fremme udveksling og formidling af god praksis med henblik på en effektiv forvaltning af de konfiskerede goder;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bekæmpelsen af menneskehandel og tvangsarbejde; mener, at bekæmpelsen af tvangsarbejde bør fokusere på de steder, hvor billig arbejdskraft bliver udnyttet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres arbejdstilsyn og fremme de organisationer, som kan bidrage til at afsløre tvangsarbejde, f.eks. fagforeninger;

22.

mener, at kædeansvar for virksomheder er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af tvangsarbejde; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag om minimumsstandarder for kædeansvar for virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde underentreprise i forbindelse med offentlige kontrakter, indtil der er nået en aftale om kædeansvar for virksomheder;

23.

minder Kommissionen om, at børn, som er ofre for menneskehandel, bør have særlig behandling, samt at det er nødvendigt at forbedre beskyttelsen af uledsagede mindreårige eller børn, som er handlet af deres egne familier (forehold, der bør tages i betragtning, når det foreslås at hjemsende til oprindelseslande, udpege værger osv.); opfordrer til at tage højde for ikke bare den kønsspecifikke tilgang, men også helbredsproblemer og handicap;

24.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et EU-charter for beskyttelse og hjælp til ofre for menneskehandel og i den forbindelse samle alle eksisterende indikatorer, foranstaltninger, programmer og ressourcer på en mere sammenhængende, effektiv og nyttig måde for alle involverede parter med det mål at styrke beskyttelsen af ofrene; opfordrer Kommissionen til at etablere en hotline for ofre for menneskehandel;

25.

opfordrer Kommissionen til at øge midlerne til specialiserede ngo'er, medier og forskning med henblik på at forhøje støtten, beskyttelsen og hjælpen til ofre med det formål at gøre deres vidneforklaring i retten mindre nødvendig; opfordrer Kommissionen til at styrke aspekterne vedrørende synlighed, bevidstgørelse og ofrenes behov med det formål at begrænse efterspørgslen efter og misbrug af ofre for menneskehandel og fremme en »nul-vision« mod seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse;

26.

understreger, at der ifølge Verdensbankens skøn hvert år stjæles 20-40 mia. USD, hvilket svarer til 20-40 % af den officielle bistand, fra de offentlige budgetter i udviklingslandene på grund af korruption på højt niveau, og at de skjules i udlandet (47); opfordrer Kommissionen til i betragtning af EU's position som verdens førende donor at konsolidere samarbejdet med andre donorer og Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder med henblik på at udvikle de overordnede revisionsorganers kapacitet i støttemodtagerlandene og gennemføre de internationale standarder for overordnede revisionsorganer og sikre, at EU's finansielle hjælp tjener det tilsigtede formål og ikke bliver afledt;

27.

opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af de mest fremskredne nationale lovgivninger at indføre konfiskation uden dom i tilfælde, hvor det på grundlag af foreliggende beviser og efter en retsmyndigheds afgørelse kan fastslås, at bestemte værdier hidrører fra kriminelle handlinger eller anvendes til at udføre kriminelle handlinger;

28.

mener, at der under iagttagelse af de nationale forfatningsgarantier og med forbehold for ejendomsretten og retten til kontradiktion bør kunne indføres instrumenter til forebyggende beslaglæggelse, som kun bør kunne anvendes med en retsmyndigheds godkendelse;

29.

anmoder Kommissionen om at forelægge et lovforslag, som sikrer, at den gensidige anerkendelse af kendelser om beslaglæggelse og konfiskation i tilknytning til den hvidvaskningsforebyggelse, der er vedtaget af de italienske retsmyndigheder, og de forholdsregler, som er indført på det civilretlige område i forskellige EU-lande, fungerer effektivt; anmoder medlemsstaterne om allerede nu at tage skridt til de operationelle foranstaltninger, som er nødvendige, for at sådanne forholdsregler virker;

30.

anmoder medlemsstaterne om at udvikle det administrative, politimæssige og retlige samarbejde for på hele EU's område at efterspore formuer af kriminel oprindelse med henblik på beslaglæggelse og konfiskation og gennem fuld iværksættelse af netværkene under kontorerne for inddrivelse af aktiver (Assets Recovery Offices) og en hurtig adgang til nationale databanker, f.eks. skatteregistre, offentlige bilregistre, tingbøger og bankregistre;

31.

anmoder Kommissionen om at styrke den rolle og de kompetencer, der er tillagt kontorer for inddrivelse af aktiver (Asset Recovery Offices (ARO'er)), og skabe betingelser, for at de kan få en hurtigere og mere ensartet adgang til oplysninger, samtidig med at databeskyttelsen og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en bedre udnyttelse af ARO'erne også gennem tilførsel af passende ressourcer og i betragtning af disse kontorers muligheder for at inddrive kriminelle formuer; glæder sig over det arbejde, der indtil videre er udført af ARO-platformen, og opfordrer til, at det videreføres med henblik på en fuld udnyttelse på europæisk plan af eksisterende bedste praksis og af disse kontorers aktiviteter;

32.

finder det grundlæggende vigtigt med henblik på en effektiv imødegåelse af de kriminelle systemers magt gennem angreb på deres rigdomme at indføre alle nødvendige instrumenter til at spore de kriminelles og mafiaernes formuer, f.eks. ved oprettelse af centrale registre over bankkonti;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme, at aktiver fra kriminelle aktiviteter genanvendes til sociale formål, f.eks. ved at omdirigere disse indtægter til ofre og samfund, som er blevet ødelagt af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, og at de anvendes til finansiering af kriminalitetsbekæmpelse på lokalt plan samt retshåndhævende myndigheders grænseoverskridende aktioner, og foreslår, at der afsættes midler til foranstaltninger, der kan sikre, at disse aktiver bevares i deres helhed;

34.

anbefaler medlemsstaterne at indføre regler, som tjener til at strafforfølge dels dem, der fiktivt overdrager andre ejerskabet eller rådigheden over formuegoder, penge eller andre goder med det formål at unddrage dem en kendelse om beslaglæggelse eller konfiskation, dels tredjemænd, der fiktivt accepterer ejerskabet eller rådigheden over sådanne goder;

35.

henstiller, at en økonomisk aktør udelukkes i mindst fem år fra deltagelse i offentlige udbud i hele Den Europæiske Union, hvis der imod den pågældende er afsagt en endelig dom for deltagelse i en kriminel organisation, hvidvaskning, finansiering af terrorisme, udnyttelse af mennesker og af børnearbejde, korruption og andre alvorlige strafbare handlinger mod den offentlige forvaltning, der undergraver statens skattegrundlag eller forårsager samfundsmæssige skader, f.eks. skatteunddragelse og andre skatterelaterede overtrædelser, eller en anden særligt alvorlig strafbar handling med en grænseoverskridende dimension, jf. artikel 83, stk. 1, TEUF, med fuld overholdelse af retten til forsvar i henhold til EMRK, EU's charter og afledt EU-lovgivning omhandlende mistænkte og anklagedes rettigheder i straffesager, og at en sådan udelukkelse også skal gælde, hvis årsagen til udelukkelsen først afsløres under en tildelingsprocedure; henstiller endvidere, at økonomiske aktører, som er registreret i skattely, der er identificeret som sådanne af internationale organisationer, udelukkes fra at deltage i udbudsprocedurer;

36.

mener, at procedurerne for offentlige udbud bør tage udgangspunkt i legalitetsprincippet, og i denne forbindelse at kriteriet med hensyn til det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør forfølges, samtidig med at der sikres fuld gennemsigtighed i udvælgelsesproceduren (som kan sikres bl.a. gennem e-udbud) for at forebygge svig, korruption og andre alvorlige uregelmæssigheder;

37.

anmoder medlemsstaterne om at forebygge risici for kriminel infiltration og korruption i forbindelse med offentlige udbud ved at indføre passende kontroller og objektive og gennemsigtige procedurer;

38.

mener, at samarbejdet mellem den private sektor og retshåndhævende myndigheder om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge bør intensiveres for at tilskynde private aktører til at afvise og afholdes sig fra samt til rets- og politimyndighederne, herunder Eurojust og Europol, hvor det er relevant, at indberette enhver ulovlig og unfair praksis, der er forbundet med eller som fremmer organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge eller anden kriminalitet, især inden for sektorerne transport, logistik, kemi, levering af internettjenester, og bank- og finanstjenester såvel i medlemsstaterne som i tredjelande; efterlyser mere effektive beskyttelsesordninger for private aktører, der udsættes for trusler på grund af samarbejde i form af anmeldelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge; opfordrer endvidere medlemsstaterne til — under hensyntagen til solidaritetsprincippet — at afsætte de fornødne midler til for Europol, Eurojust, Frontex og den fremtidige europæiske anklagemyndighed, hvis indsats vil gavne medlemsstaterne såvel som borgerne;

39.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv inden udgangen af 2014 om fælles efterforskningsmetoder til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, jf. artikel 87, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

40.

opfordrer Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne til at forbedre produkternes sporbarhed — f.eks. gennem angivelse af oprindelseslandet for fødevarer, CIP-mærkning for skydevåben, digitale koder for skattemæssig identifikation for cigaretter, alkoholholdige drikkevarer og receptpligtige lægemidler — for at sætte ind over for forfalskninger, fratage den kriminelle verden en betydelig indtægtskilde og beskytte forbrugernes sundhed; beklager, at medlemsstaterne ikke ønsker at indføre sporbarhed i moderniseringen af EU's toldkodeks;

41.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke deres maritime samarbejde som redskab i kampen mod handel med mennesker, narkotika, tobakssmugling og andre ulovlige og forfalskede produkter; erkender, at inkonsekvent grænseforvaltning, også til søs, er en port for organiserede kriminelle til EU, og at det er et spørgsmål, som man fortsat bør se på; opfordrer Europol, Frontex og Kommissionen til at undersøge tendenserne med hensyn til EU's ydre grænser og deres sårbarhed;

42.

bemærker de eksisterende bånd mellem den organiserede kriminalitet og terrorisme, som påvist af rets- og politimyndigheder, i nogle tilfælde i forbindelse med finansieringen af terrorgruppers ulovlige aktiviteter via indtægter fra ulovlig handel på internationalt plan, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne til bekæmpelse af disse aktiviteter;

43.

opfordrer til fælles uddannelse for eksperter i analyse af kriminalitet og terrorisme med henblik på nedsættelse af fælles operative taskforcer på nationalt plan som minimum samt til oprettelse og inddragelse af fælles efterforskningshold på europæisk plan;

44.

understreger de vigtige resultater, der indtil videre er opnået takket være indførelsen af fælles efterforskningshold, og anerkender disses grundlæggende betydning for udbredelsen af en samarbejdskultur i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet; anmoder medlemsstaterne om på passende vis at gennemføre rammeafgørelse 2002/465/RIA og at anspore de kompetente myndigheder og specielt retsmyndighederne til at udbygge dette instrument; anerkender den store merværdi, som fælles efterforskningshold giver, og understreger nødvendigheden af fortsat at finansiere dette nyttige efterforskningsredskab;

45.

bemærker med bekymring, at den organiserede kriminalitet allerede nu skaffer sig adgang til et stort antal potentielle ofre gennem svigagtig brug af internettet og til formålet benytter sociale netværk, udsendelse af uønskede e-mail (»spamming«), fremme af tyveri af intellektuel ejendom, phishing og internetauktioner; tilskynder i den forbindelse til omfattende nationale strategier, som omfatter uddannelse, oplysningskampagner og bedste praksis i virksomheder med henblik på at skabe større bevidsthed om faren for og konsekvenserne af kriminelle onlineaktiviteter;

46.

gør opmærksom på den organiserede kriminalitets medvirken ved oprettelsen og forvaltningen af ulovlige arealer til bortskaffelse af affald og ved den ulovlige eksport af dette til en række tredjelande, specielt i Afrika og Asien; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte strenge sanktioner over for kriminelle aktiviteter bestående i uautoriseret forvaltning af affald, herunder giftigt affald, samt i eventuel medvirken af korrupte offentligt ansatte;

47.

understreger, at uafhængig opsøgende journalistik spiller en vigtig rolle med hensyn til at afsløre svig, korruption og organiseret kriminalitet, som det blev demonstreret i april 2013 gennem »Offshore leaks«, som afslørede oplysninger om 130 000 offshorekonti efter en årelang undersøgelse gennemført af International Consortium of Investigative Journalists i samarbejde med 36 internationale aviser; mener, at opsøgende journalistik udgør en værdifuld informationskilde, som bør tages i betragtning af OLAF, retshåndhævende myndigheder og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne;

48.

anmoder om, at der på EU-plan afsættes midler til projekter og foranstaltninger, som har til formål at modvirke, at mafiaorganisationer slår rod i EU;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at etablere særlige strukturer for efterforskning og bekæmpelse af kriminelle organisationer og mafiaorganisationer med mulighed for med Europols koordinering og Kommissionens støtte at udvikle et »operationelt antimafianetværk« kendetegnet ved hurtighed og uformalitet med henblik på udveksling af oplysninger om nationale mafiaers strukturelle karakteristika, kriminelle og finansielle indikatorer, lokaliseringen af formuer og forsøg på infiltration i offentlige udbud;

50.

understreger betydningen af at styrke samarbejdet gennem udvikling af en effektiv systematisk kommunikation og fremme af informationsdeling mellem medlemsstaternes retslige og håndhævende myndigheder, Europol, Eurojust, OLAF og ENISA samt de tilsvarende myndigheder i tredjelande, især EU's nabolande, på grundlag af behørige standarder for datasikkerhed og proceduremæssige rettigheder, med henblik på at forbedre metoderne for bevisindsamling og en effektiv, mere nøjagtig og hurtigere behandling og udveksling af data og oplysninger, der kan være nyttige for efterforskningen af forbrydelser, herunder forbrydelser mod EU’s finansielle interesser, under fuld overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne samt Unionens grundlæggende rettigheder; gentager, at indsamling, opbevaring og behandling af personoplysninger i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning altid skal ske i overensstemmelse med principperne for databeskyttelse, som er fastlagt i EMRK, EU's charter og sekundær EU-lovgivning; understreger desuden nødvendigheden af, at det i den kommende reform af Europol og Eurojust indgår, at de i deres aktiviteter i højere grad holdes ansvarlige i forhold til de demokratiske og grundlæggende rettigheder;

51.

bemærker, at manglende synergi mellem retshåndhævende og lovgivende organer, forsinkelser i retssystemet og utilstrækkelig lovgivning giver kriminelle mulighed for at udnytte smuthuller og drage fordel af efterspørgslen efter ulovlige varer;

52.

mener, at spørgsmålene om sikring af den frie bevægelighed inden for Schengenområdet og effektiv bekæmpelse af organiseret grænseoverskridende kriminalitet er tæt forbundne; bifalder i denne forbindelse den nylige indførelse af den anden generation af Schengeninformationssystemet, der vil sikre, at informationer kan udveksles hurtigere og mere effektivt mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;

53.

opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende synergier mellem det europæiske retlige netværk og Eurojust med henblik på at etablere et intraeuropæisk retligt samarbejde på højeste plan;

54.

understreger betydningen af, at EU fremmer god praksis for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terror og for identifikation af de tilgrundliggende årsager, både i EU og i tredjelande, navnlig de lande, hvor disse problemer ofte stammer fra;

55.

opfordrer Kommissionen til i associerings- og handelsaftaler med tredjelande at overveje særlige samarbejdsklausuler vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet i form af korruption og hvidvaskning af penge; konstaterer det begrænsede internationale samarbejde, navnlig med tredjelande og især de nabolande, som er oprindelses- eller transitlande; anerkender behovet for en effektiv diplomatisk indsats for at tilskynde disse lande til at indgå samarbejdsaftaler eller til at efterleve undertegnede aftaler;

56.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke dommernes, anklagernes og forbindelsesofficerernes rolle og fremme uddannelsen af dommere samt uddannelse inden for finansiel efterforskning for at gøre det muligt for de pågældende at bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet (også over internettet), korruption og hvidvaskning af penge, især gennem Cepol og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og ved fuld anvendelse af finansielle instrumenter såsom Fonden for Intern Sikkerhed for Politisamarbejde og Hercules III-programmet; opfordrer til undervisning i fremmedsprog under uddannelsen af rets- og politikmyndigheder for at fremme det tværnationale samarbejde og slår til lyd for et europæisk program til udveksling af bedste praksis og uddannelse af dommere, anklagere og politistyrker;

57.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at udarbejde retsinstrumenter og passende strategier med henblik på at få deres retshåndhævende og efterforskningsmyndigheder til med fuld deltagelse af Europol og bedre udnyttelse af dennes rolle til at udveksle informationer indbyrdes og til at foretage de nødvendige analyser til at opspore og om muligt forebygge og modvirke de nye tendenser inden for den organiserede kriminalitet, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres, især retten til privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger;

58.

mener, at globaliseringen af den internationale kriminalitet stiller krav om et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, på europæisk og på internationalt plan; opfordrer til større interaktion mellem Den Europæiske Union, FN, OSCE og Europarådet i kampen mod organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge; støtter FATF's indsats til fremme af politikker til bekæmpelse af hvidvaskning; opfordrer Kommissionen til på en mere effektiv måde at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sætte ind over for den organiserede kriminalitet og henstiller, at Den Europæiske Union tiltræder GRECO som fuldgyldigt medlem; opfordrer også EU til ikke kun at se på vores mest almindelige allierede og samarbejdspartnere, når det gælder samarbejde, men at forsøge at skabe et sandt internationalt og globalt svar og en løsning på hvidvaskning af penge, korruption og finansiering af terror;

59.

opfordrer Kommissionen og specielt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage de nødvendige initiativer til, at EU sørger for en fælles tilgang over for tredjelande med hensyn til forbindelser mellem organiseret kriminalitet og terrorisme; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge deres grænser og udveksle alle nødvendige oplysninger for at bryde de aktuelle eller potentielle bånd mellem organiserede kriminelle grupper og terrorgrupper;

60.

anbefaler kraftigt behovet for en europæisk handlingsplan til bekæmpelse af it-kriminalitet, som ikke længere kan udsættes, for at sikre et mere omfattende samarbejde i Europa og et internationalt samarbejde med støtte fra Det Europæiske Center til Bekæmpelse af It-Kriminalitet med det mål at sikre borgerne (især de mest sårbare, og navnlig for at forebygge udnyttelse af børn), virksomhederne og de offentlige myndigheder et højt sikkerhedsniveau, uden at det skader informationsfriheden og retten til beskyttelse af personoplysninger;

61.

støtter, at de europæiske ledere på G8-topmødet for nylig slog til lyd for større effektivitet i bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattely med det formål at inddrage skatter, der er genstand for skattesvig og skatteunddragelse;

62.

anbefaler en fælles indsats til forebyggelse og bekæmpelse af ulovligheder på miljøområdet, der hænger sammen med eller hidrører fra organiseret kriminalitet og kriminelle aktiviteter af mafialignende karakter, bl.a. gennem styrkelse af europæiske organer såsom Europol og Eurojust og internationale instanser såsom Interpol og De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning (UNICRI) samt gennem udveksling af arbejdsmetoder og oplysninger mellem medlemsstaterne, som for de flestes vedkommende har engageret sig i bekæmpelsen af denne form for kriminalitet, med henblik på at kunne opstille en fælles indsatsplan;

63.

understreger, at grænseoverskridende kriminalitet udelukkende kan bekæmpes ved hjælp af et grænseoverskridende rets- og politisamarbejde mellem medlemsstaterne, og at medlemsstaterne allerede har adgang til de nødvendige redskaber, selv om EU har brug for yderligere lovmæssige instrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet; understreger, at den største hindring for en reel bekæmpelse af organiseret kriminalitet på EU-plan er den manglende politiske vilje i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre brug af de instrumenter, som EU og EU's organer stiller til rådighed;

64.

foreslår, at alle uskyldige ofre for organiseret kriminalitet, navnlig mafiakriminalitet, mindes, og at der udvises en særlig anerkendelse af dem, der har mistet livet i bekæmpelsen af organiserede kriminelle grupper, ved indførelsen af en europæisk dag til minde om de uskyldige ofre for og til fremme af indsatsen mod organiseret kriminalitet, der bør afholdes hvert år fra 2014 på dagen for Parlamentets vedtagelse af denne beslutning;

65.

mener, at et uoverskueligt bureaukrati og indviklede procedurer ud over at skade effektiviteten i den offentlig forvaltning og de forvaltedes velbefindende også modvirker gennemsigtighed i beslutningsprocedurerne, skuffer borgerne og virksomhederne i deres legitime forventninger og derved giver grobund for korruption;

66.

har den opfattelse, at opsøgende journalister såvel som ngo'er og videnskabsfolk spiller en afgørende rolle i afdækningen af korruption, svig og organiseret kriminalitet, og at de følgelig kan blive udsat for sikkerhedsmæssige trusler; minder om, at der over en periode på fem år er offentliggjort i alt 233 efterforskningsrapporter om tilfælde af svig i tilknytning til misbrug af EU-midler i de 27 medlemsstater (48), og mener, at den opsøgende journalistik bør have adgang til de fornødne ressourcer; støtter Kommissionens foranstaltninger til anerkendelse af den opsøgende journalistiks afgørende rolle for afsløring og anmeldelse af forhold i tilknytning til alvorlige strafbare handlinger;

67.

understreger, at indehavere af høje embeder bør være underlagt passende kontrol, f.eks. fra skattemyndighedernes side; henstiller bl.a., at indehavere af offentlige embeder skal forelægge erklæringer om aktiviteter, indkomster, ansvarsområder og interesser, der kan henføres til dem;

68.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at ratificere og fuldt ud gennemføre Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske embedsmænd i internationale handelstransaktioner; fremhæver den negative virkning, som korruption af udenlandske embedsmænd har på Unionens politikker på områderne menneskerettigheder, miljø og udvikling;

69.

fremhæver, at bekæmpelse af korruption udgør en integreret del af kapacitetsopbygning i skatteforvaltningen; opfordrer til, at Meridakonventionen mod korruption (2003) gennemføres fuldt ud;

70.

henstiller til, at indsatsen med henblik på gennemsigtighed, integritet og afbureaukratisering i den offentlige forvaltning og andre offentlige organer, hvorved forstås den fulde adgang til oplysninger om ethvert aspekt af den administrative organisation og aktivitet, om udførelsen af de institutionelle funktioner og om anvendelsen af de offentlige ressourcer, også forstærkes ved, at borgerne garanteres adgang til dokumenter (i første omgang på det yderst ømtålelige område offentlige udbud); opfordrer til fremme af en lovligheds- og integritetskultur både i den offentlige og i den private sektor — ikke mindst gennem en hensigtsmæssig beskyttelse af anmeldere;

71.

opfordrer med det formål at få afdækket problemerne med korruption i den offentlige forvaltning bedre til, at der gøres brug af de midler, der er til rådighed for hemmelige aktioner, under behørig hensyntagen til retsstatsprincippet og med forbehold for de demokratiske kontrolmekanismer og den nationale lovgivning;

72.

ønsker, at der indføres klare og proportionelle regler samt de relevante håndhævelses- og overvågningsmekanismer, som bør præciseres i en adfærdskodeks, for at undgå »svingdørssituationer« eller »pantouflage« og forhindre, at offentlige embedsmænd med et vist ledelsesmæssigt eller finansielt ansvar kan flytte til den private sektor inden for en nærmere fastsat frist efter ophøret af deres offentlige ansættelse, hvis der er risiko for interessekonflikt i forhold til deres forudgående offentlige embede; mener desuden, at lignende begrænsninger også bør gælde for personer, der flytter fra den private til den offentlige sektor, så snart der er risiko for interessekonflikter; opfordrer til en harmonisering af bestemmelserne om interessekonflikter og overvågningssystemer i EU for en række tilsynsmyndigheder;

73.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle et omfattende system til beskyttelse af personer, der indberetter tilfælde af korruption, og til at udvide mulighederne for at indberette korruption anonymt; foreslår, at der oprettes fortrolige kanaler for indberetning af korruption; opfordrer til at udvide anvendelsesområdet for at anfægte resultatet af procedurerne for offentlige indkøb;

74.

påpeger, at mange nødvendige investeringer i alternative energiløsninger hænger sammen med generøse bevillinger og skattebegunstigelser fra medlemsstaterne og EU; opfordrer både de nationale myndigheder og EU-myndighederne til at sikre, at sådanne tilskud ikke kan gavne kriminelle organisationer;

75.

minder de politiske partier om deres ansvar for at foreslå kandidater og opstille valglister på alle niveauer; understreger deres pligt til at kontrollere kandidaternes kvalitet, ikke mindst ved at kræve, at de skal overholde en streng etisk kodeks, som ud over en adfærdskodeks også skal indeholde klare og gennemsigtige regler om donationer til de politiske partier;

76.

fastholder, at personer, som er endeligt dømt for forbrydelser relateret til organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, korruption og andre alvorlige forbrydelser, herunder af økonomisk og finansiel karakter, ikke kan vælges til Europa-Parlamentet eller varetage embeder i andre EU-institutioner og -organer, med behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet; opfordrer til, at der under hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincipperne fastsættes lignende begrænsninger for alle hverv, hvortil der kræves valg, begyndende med hvervet som medlem af et nationalt parlament;

77.

henstiller til medlemsstaterne at sørge for en bestemmelse i deres respektive sanktionsordninger om, at personer, der har modtaget en endelig dom for deltagelse i organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, korruption eller andre alvorlige lovovertrædelser;

78.

henstiller til medlemsstaterne at indføre krav om, at personer, der har modtaget en endelig dom for en forbrydelse i forbindelse med organiseret kriminalitet, korruption eller hvidvaskning af penge, skal fratræde politiske embeder og ledende administrative poster;

79.

er tilhænger af større gennemsigtighed i partiernes regnskaber og mener, at kravene til regnskabsaflæggelse for indtægter og udgifter bør skærpes; mener, at både de offentlige og de private bidrag skal kontrolleres bedre for at undgå misbrug og spild og sikre ansvarlighed hos de politiske partier og dem, der støtter dem finansielt; insisterer på, at der skal indføres streng, omfattende og rettidig kontrol efterfulgt af afskrækkende finansielle og strafferetlige sanktioner for brud på lovgivningen om finansiering af politiske partier og kampagner;

80.

opfordrer medlemsstaterne til at sanktionere stemmekøb, navnlig ved at fastsætte, at modydelsen for en stemme ikke kun kan bestå af penge, men også af andre fordele, herunder immaterielle goder og fordele for tredjemand, som ikke direkte er involveret i den ulovlige aftale; henstiller til, at denne praksis gøres ulovlig, da den krænker det demokratiske princip, og uanset om der foreligger bevis for intimidering;

81.

mener, at et lobbyregister er et nyttigt gennemsigtighedsinstrument; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage dette redskab, hvor det endnu ikke findes; opfordrer endvidere regeringer, parlamenter, valgte organer og offentlige forvaltninger til at gøre registrering i et lobbyregister til en forudsætning for at mødes med en erhvervs-, interesse- eller lobbyorganisation;

82.

henstiller, at medlemsstaterne indfører effektive, ansvarlige og afbalancerede strafferetlige ordninger, som også er i stand til at garantere forsvarets rettigheder i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; anbefaler ligeledes, at der oprettes en ensartet tilsynsmekanisme på europæisk plan til overvågning af de strafferetlige ordningers effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af korruption, som skal udføre regelmæssige evalueringer på grundlag af fælles, klare, gennemsigtige og objektive kriterier og standarder og offentliggøre anbefalinger;

83.

mener, at tilnærmelsesforanstaltningerne vedrørende korruption bør tage fat på problemet med forskellene mellem forældelsesfristerne i medlemsstaterne, således at der både tages hensyn til forsvarets behov og til sikkerhed med hensyn til straffen, og henstiller, at forældelsesfristerne fastsættes for de enkelte faser i retsprocessen eller de enkelte retsinstanser, således at en strafbar handling kun kan forældes, hvis den pågældende fase eller retsinstans ikke er afsluttet inden en bestemt tidsfrist; mener desuden, at korruptionssager med behørig respekt for proportionalitets- og retsstatsprincipperne ikke bør kunne forældes, så længe den strafferetlige forfølgelse faktisk pågår;

84.

mener, at kampen mod organiseret kriminalitet på en gang bør baseres på mekanismer til konfiskation af kriminelle aktiver, som er effektive og afskrækkende, på bestræbelser på at sikre retsforfølgelse af personer, der bevidst unddrager sig efterforskning, og på, med forbehold for de grundlæggende principper for fangers rettigheder, at forhindre fængslede ledere af kriminelle grupper i fortsat at kunne lede deres organisation og give ordrer til deres medlemmer til trods for deres fængsling;

85.

opfordrer medlemsstaterne til samtidig at fastsætte straffe i form af frihedsberøvelse og høje bøder for alle former for grove lovovertrædelser, der forårsager skade på borgernes sundhed og sikkerhed; påpeger imidlertid betydningen af forebyggelse af organiseret kriminalitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre alternative straffe til fængsel, f.eks. bøder og samfundstjeneste, i tilfælde, hvor dette er muligt, og under hensyntagen til alle omstændigheder, herunder en strafbar handlings eventuelt mindre alvorlige karakter eller en anklaget persons klart perifere rolle, for at give navnlig unge lovovertrædere mulighed for at skabe sig en tilværelse uden for den kriminelle verden;

86.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre og anvende sanktioner, der vil have en afskrækkende virkning, og som i tilfælde af hvidvaskning af penge er proportionelle med de involverede beløb;

87.

anbefaler, at der indføres et lovgivningsinstrument, der gør det lettere at udpege de grænseoverskridende kriminelle organisationer, der udgør en betydelig trussel for sikkerheden i EU, med henblik på at fremme indførelsen af administrative foranstaltninger mod dem og deres medlemmer, bagmænd og støtter og kunne båndlægge deres ejendom, aktiver og interesser i EU;

88.

erindrer om de private erhvervsdrivendes og virksomheders centrale rolle med hensyn til at afvise, afholde sig fra og anmelde ulovlig og urimelig praksis, der fremmer organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge eller andre former for alvorlig kriminalitet; opfordrer dem til at samarbejde fuldt ud med de retshåndhævende myndigheder og anmelde alle kriminelle aktiviteter, som de måtte være vidende om; opfordrer de retshåndhævende myndigheder til at beskytte retskafne personer, der anmelder ulovlige aktiviteter, mod trusler;

89.

opfordrer indtrængende virksomhederne til at udøve selvregulering, til at sikre gennemsigtighed gennem adfærdskodekser og til at indføre kontrolprocedurer som f.eks. intern og ekstern revision af regnskaberne og offentlige registre over lobbyister ved institutionerne med henblik på navnlig at forhindre korruption, hemmelige aftaler og interessekonflikter mellem den offentlige og den private sektor og forebygge unfair konkurrence;

90.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og offentliggøre en liste over EU-virksomheder, som er blevet dømt for korruption, eller hvis ansatte er blevet sigtet for korruption i en medlemsstat eller et tredjeland; mener, at opførelsen på en sådan liste bør udelukke virksomheden fra at deltage i nogen offentlige kontrakter over hele EU, hvis den erhvervsdrivende er dømt ved en endelig dom; understreger, at »sortlistning« kan være et effektivt middel til at afskrække virksomhederne fra at deltage i korrupte aktiviteter og give dem et godt incitament til at forbedre og håndhæve deres interne integritetsprocedurer;

91.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke handelskamrenes rolle i forbindelse med forebyggelse, fremskaffelse af oplysninger om og bekæmpelse af de hyppigste risici for organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning i erhvervslivet og til fuldt ud at gennemføre handlingsplanen til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse; tilskynder til harmonisering af selskabsbeskatning som redskab til at bekæmpe disse problemer samt hvidvaskning af penge og håber på en ensartet skattelovgivning i alle medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til gennem et retfærdigt skattesystem at fordele velstanden mere hensigtsmæssigt taget i betragtning, at kriminelle grupper udnytter en meget ulige fordeling og fattigdom, og at organiseret kriminalitet herved fremmes;

92.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre et krav om regnskabsaflæggelse for det enkelte land om fortjeneste og skatter for alle multinationale selskaber med henblik på at standse aggressiv skatteplanlægning;

93.

understreger betydningen af fælles EU-bestemmelser til sikring af effektive og troværdige instrumenter til beskyttelse af EU's finansielle interesser; glæder sig derfor over bankunionen i euroområdet med bedre overvågning af alle 6 000 banker i euroområdet;

94.

opfordrer til et stadig tættere samarbejde med banksystemet og erhvervslivet, herunder finans- og revisionssektoren, og til større gennemsigtighed på dette område i alle medlemsstater og tredjelande, især med det formål at udvikle it-værktøjer samt lovgivningsmæssige, administrative og regnskabsmæssige foranstaltninger, der kan sikre sporing af finansielle bevægelser og efterforskning af kriminelle aktiviteter, og bestemme, hvordan eventuelle lovovertrædelser skal rapporteres;

95.

opfordrer revisionsfirmaer og juridiske konsulenter til at advare de nationale skattemyndigheder om tegn på aggressiv skatteplanlægning hos reviderede eller rådgivne virksomheder;

96.

opfordrer Kommissionen og de øvrige tilsynsmyndigheder, der besidder den fornødne adgang til interne og internationale samarbejdskanaler, til at sikre, at banker, forsikringsselskaber og kreditinstitutter anvender kundelegitimationsprocedurer og risikoprofiler, for at sikre, at selskaber eller juridiske enheder i medlemsstaterne får passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om de faktiske ejere af selskaber, karteller, fonde og lignende juridiske strukturer, herunder fra udenlandske skattely, ved, at der til identifikation af modtagerne af mistænkelige transaktioner anvendes efterretningsmetoder for at opnå bedre resultater, og at selskabsregistre ajourføres regelmæssigt og kvalitetskontrolleres; mener, at sådanne gennemsigtige oplysninger, bl.a. i form af offentliggørelse af et landeopdelt register over det faktiske ejerskab og gennem samarbejde på tværs af grænserne, kan bidrage til at bekæmpe problemer som pengehvidvaskning, terrorfinansiering, skattesvig og skatteunddragelse;

97.

opfordrer Kommissionen til at indføre mere præcise krav til virksomheders aktiviteter for at standse oprettelsen af skuffeselskaber eller postkassevirksomheder, som understøtter lovlig og ulovlig skatteunddragelse;

98.

anbefaler en nøje vurdering af risiciene i forbindelse med nye bank- og finansprodukter, såfremt disse giver mulighed for anonymitet og betjening uden fysisk fremmøde; slår til lyd for en fælles definition og et sæt af tydelige kriterier til identificering af skattely som foreslået i Parlamentets beslutning om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely af 21. maj 2013, eftersom skattely ofte udnyttes af den organiserede kriminalitet gennem selskaber eller banker, hvis ejere det er vanskeligt at fastslå;

99.

opfordrer til indførelse af fælles definitioner og harmonisering af bestemmelser vedrørende elektroniske (herunder forudbetalte kort, virtuelle valutaer osv.) og mobile pengeprodukter for så vidt angår deres anvendelse til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

100.

fastholder, at skattely og en ugennemtrængelig bankhemmelig kan skjule ulovlige indtægter fra korruption, hvidvaskning af penge og organiseret og grov kriminalitet; henstiller derfor, at de ophæves; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til snarest og endegyldigt at tage fat på dette problem internt såvel som eksternt ved at tage det op med tredjelande og territorier, navnlig i Europa eller sådanne, med hvilke medlemsstaterne har mange eller mistænkelige finansielle transaktioner, og til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at bekæmpelsen af kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge er effektiv;

101.

opfordrer alle aktører, både offentlige og private, til at føre en målrettet kamp mod hvidvaskning af penge; opfordrer til, at det sikres, at de erhvervsdrivende fuldstændigt overholder deres pligt til at bekæmpe hvidvaskning, ved at fremme systemer til indberetning af mistænkelige transaktioner og adfærdskodekser, som omfatter faggrupper og brancheforeninger;

102.

opfordrer tredjelande, især dem, der er medlemmer af Europarådet, eller som er beliggende på det europæiske kontinent, til at sørge for effektive systemer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

103.

peger på, at de finansielle efterretningsenheder spiller en vigtig rolle for sikring af effektivitet i kampen mod hvidvaskning af penge og glæder sig over deres tætte samarbejde med Europol; anmoder om, at deres beføjelser udbygges og harmoniseres, og redskaberne til teknisk integration i Europol videreføres;

104.

mener, at det i betragtning af den vigtige rolle, som det internationale samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder spiller i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og i bekæmpelsen af international terrorisme, er nødvendigt, at der i det nye regelsæt også foreskrives en ajourføring af reglerne vedrørende de finansielle efterretningsenheder rolle og organisation og fastsættes nærmere regler for det internationale samarbejde mellem disse, også under henvisning til tilfælde af overtrædelse af »Egmontstandarderne« bestående i afvisning eller utilstrækkeligt samarbejde på internationalt plan;

105.

henstiller til, at anonyme betalingsmidler forbydes i onlinespil, og til, at der generelt sættes ind over for anonymitet i onlinespil ved at gøre det muligt at identificere værtsserverne og udvikle it-systemer, der muliggør en fuldstændig sporing af alle pengebevægelser, der foretages i forbindelse med spil både online og offline;

106.

understreger, at samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne, deres kontrolorganer, Europol og Eurojust bør styrkes med henblik på at bekæmpe kriminalitet i grænseoverskridende spilleaktiviteter på internettet;

107.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en passende lovramme til bekæmpelse af hvidvaskning af penge gennem spil og væddemål, navnlig om sportsbegivenheder og kampe mellem dyr, og til i den forbindelse at definere nye strafferetlige overtrædelser som f.eks. matchfixing og fastsætte passende sanktionsniveauer samt sikre overvågningsmekanismer, der inddrager sportsforbund, foreninger og virksomheder, online og offline, samt, om nødvendigt, de nationale myndigheder;

108.

opfordrer til et øget europæisk samarbejde — koordineret af Kommissionen — for at afsløre og forbyde udbydere af spilletjenester på internettet, der er involveret i aktiviteter i forbindelse med matchfixing og andre ulovlige aktiviteter;

109.

opfordrer idrætsforbundene til at udarbejde en adfærdskodeks for alle deres medarbejdere, som indeholder et klart forbud mod manipulation af sportskampe i forbindelse med væddemål eller af andre årsager, et forbud mod spil på egne kampe og en forpligtelse til at indberette kendskab til aftalt spil, hvortil der skal knyttes en passende beskyttelsesmekanisme for anmeldere;

110.

henstiller, at der inden for rammerne af deres respektive beføjelser tildeles Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt den fælles tilsynsmekanisme i samarbejde med Europol og andre kompetente europæiske organer en Europa-dækkende overvågningsrolle for pengehvidvaskning, bl.a. med henblik på skabelse af en virkelig europæisk bankunion, der kan bidrage til at bekæmpe korruption og pengehvidvaskning effektivt; holder i mellemtiden fast i, at tilsynskapaciteten, ekspertisen og fastlæggelsen skal styrkes på nationalt plan, samtidig med at samarbejdet mellem de nationale myndigheder styrkes og lettes;

111.

understreger, at offentlig-private partnerskaber spiller en central rolle med henblik på at sikre et samarbejdsbetonet og effektivt svar, der minimerer sårbarheden på legitime markeder, at de centrale aktører inden for onlinetjenester og den finansielle sektor bør identificeres og prioriteres hvad angår informationsdeling og koordinering med henblik på at bekæmpe sårbarhederne i de nye teknologier;

112.

opfordrer til, at der fastlægges minimumsstandarder for god forvaltning på skatteområdet, navnlig ved hjælp af fælles initiativer i medlemsstaterne vedrørende deres respektive forbindelser med områder, der har karakter af skattely, bl.a. med det formål at opnå adgang til oplysninger om ejerne af eventuelle postkasseselskaber, som måtte have adresse der; opfordrer til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af og opfølgning på Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722), herunder ændring af direktivet om moder-datterforholdet og royalties samt rentebetalinger;

113.

opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at tage i betragtning, at aktiviteter, der tilsyneladende kun har lokal betydning, såsom tyveri af biler, landbrugsmaskiner og erhvervskøretøjer, røverier, væbnede røverier, tyveri af kobber og andre metaller til brug i industrien og af lastvognsladninger, i virkeligheden kan vise sig at føre tilbage til grænseoverskridende organiseret kriminalitet og være bestemt til at indgå i andre, mere alvorlige forbrydelser;

114.

beklager forskellene i medlemsstaternes lovgivning i forbindelse med forfalskning af euroen, navnlig vedrørende sanktioner, og håber på en hurtig afslutning på forhandlingerne om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning, som Kommissionen forelagde i februar 2013; opfordrer alle berørte parter, offentlige såvel som private og både på EU-plan og på medlemsstatsplan, til at gøre en fælles indsats for at bekæmpe problemet effektivt;

115.

mener, at princippet »værdiens oprindelse« gør det lettere for skattemyndighederne at gennemføre en effektiv beskatning og undgå skatteunddragelse; mener, at der er brug for et retfærdigt skattesystem, navnlig i krisetider, hvor skattebyrden virker uretfærdig for mindre virksomheder og husholdninger, og at skatteunddragelse delvis skyldes skattely inden for EU's grænser;

116.

understreger, at en optrapning af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse er afgørende for at fremme bæredygtig vækst i EU; understreger, at mindsket svig og unddragelse vil styrke økonomiens vækstpotentiale, gøre de offentlige finanser sundere og give virksomhederne mulighed for at konkurrere på ærlige og lige vilkår;

117.

understreger navnlig betydningen af at kunne identificere de enkelte faser i håndteringen af pengesedler for at sikre sporbarhed i hele kæden for håndtering af kontanter og opfordrer derfor Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker til at indføre et sporbarhedssystem for eurosedler;

118.

mener, at satellitsystemer til positionsbestemmelse og observation af jorden kan bidrage til at identificere de ruter, som skibe, der foretager hemmelig transport, losning og omladning af ulovlige varer, benytter; anmoder derfor retsmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder om at øge anvendelsen af nye teknologier, herunder satellitobservation, da det vil kunne bidrage til at bekæmpe den organiserede kriminalitets aktiviteter;

119.

glæder sig over oprettelsen af Europæisk Center til Bekæmpelse af It-Kriminalitet under Europol og opfordrer til, at det udvikles yderligere, navnlig med henblik på bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og større samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor og forskningssektoren samt optrapning af samarbejdet med tredjelande, navnlig lande, der udgør en specifik trussel mod EU med hensyn til cyberkriminalitet; beklager, at de økonomiske ressourcer og personalet til etablering af centret er hentet fra andre operationelle områder; opfordrer Kommissionen til at medtage Europols nye opgaver i sin finansieringsoversigt og til at afsætte tilstrækkelig finansiering til Europol med henblik på at bekæmpe børnepornografi, momssvig, menneskehandel osv.;

120.

mener, at det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) vil være et vigtigt instrument i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet takket være et bedre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder og anvendelsen af nye teknologier til overvågning af de ydre grænser og områder før grænsen; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Frontex til at sikre, at Eurosur bliver fuldt ud funktionelt ved udgangen af 2014;

121.

glæder sig over den nylige udvidelse og styrkelse af ENISA's mandat og mener, at det har en central rolle at spille for at sikre et højt niveau af it-systemerne og netværkssikkerheden i EU takket være dets tekniske og videnskabelige ekspertise og dets bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af cyberhændelser; opfordrer indtrængende ENISA til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre respons- og supportkapaciteten af it-beredskabsenhederne (CERT) og til at hjælpe med at etablere europæiske sikkerhedsstandarder for elektroniske apparater, netværk og tjenester;

122.

henstiller til, at der fremmes en it-forebyggelses- og sikkerhedskultur efter en integreret og tværfaglig strategi med henblik på at bevidstgøre samfundet og fremme forskning og specialiserede tekniske uddannelser, samarbejde mellem den offentlige og den private sektor og udveksling af oplysninger på nationalt og internationalt plan; stiller sig positiv over for, at it-angreb indføjes i det strategiske koncept for NATO's medlemmers forsvar og sikkerhed; glæder sig over, at der i nogle medlemsstater er oprettet nationale koordineringsorganer til bekæmpelse af cyberangreb, og opfordrer alle Unionens medlemsstater til at gøre ligeså;

123.

opfordrer Kommissionen til gennem OLAF at sikre, at EU's efterforskningsmyndigheder til bekæmpelse af svig indfører en passende procentdel (50 %) efterforskninger på eget initiativ rettet mod sektorer og områder eller sager, hvor der er mistanke om systematisk og omfattende korruption, som påvirker EU's finansielle interesser, og hvor der er grund til at indlede sådanne undersøgelser;

124.

opfordrer med henblik på bekæmpelse af finansiel svig til en hurtig reform af markedsmisbrugsdirektivet, der ifølge IMF's »Den Europæiske Union: vurdering af finansielle systemers stabilitet« er afgørende for at fremme europæiske finansielle markeders integritet;

125.

udtrykker bekymring over, at en lang række former for såkaldt »spirende« kriminalitet såsom ulovlig handel med affald, ulovlig handel med kunstværker og beskyttede arter samt forfalskning af varer er yderst rentable for de kriminelle organisationer;

126.

beklager, at Kommissionen ikke har offentliggjort den første rapport om korruption i EU, således som den meddelte i sine tidligere erklæringer, og håber, at denne rapport vil blive vedtaget inden udgangen af 2013;

127.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at udforme en europæisk handlingsplan imod handel med vilde dyr;

128.

kræver udtrykkeligt, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt omsætter direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse; anmoder Kommissionen om at overvåge processen, således at gennemførelsen i national ret foregår korrekt; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at færdiggøre køreplanen om mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager og udarbejde et direktiv om varetægtsfængsling;

129.

understreger nødvendigheden af at fremme en lovlighedskultur og skabe større viden om mafiaproblemet blandt borgerne; anerkender i den forbindelse den grundlæggende rolle, som kulturelle foreninger samt fritids- og idrætsforeninger spiller, når det gælder om at oplyse civilsamfundet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og fremme lovlighed og retfærdighed;

130.

beder Kommissionen offentliggøre en resultattavle, der viser, i hvilken udstrækning de enkelte medlemsstater gennemfører EU-lovgivningen vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet i deres egen nationale lovgivning;

131.

kræver, at denne beslutning gennemføres i form af en europæisk handlingsplan for perioden 2014-2019 til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, der skal tilvejebringe en køreplan og de formøde ressourcer og, med behørig respekt for nærheds- og proportionalitetsprincipperne, som prioriteter — på et vejledende og ikke-eksklusivt grundlag — omfatte følgende positive aktioner, der allerede er opstillet i de foregående punkter, og som herved bekræftes:

132.

understreger, at Parlamentet bør fortsætte med at være særlig opmærksomt på de emner, som dets Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge har beskæftiget sig med, og pålægger med henblik herpå sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender — om fornødent i samarbejde med andre relevante parlamentsudvalg — at sikre, at de henstillinger, der i indgår i denne beslutning, bliver behørigt fulgt op på politisk og institutionelt plan, og i det omfang, det er relevant, at høre eksperter, nedsætte arbejdsgrupper og vedtale opfølgende betænkninger;

133.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Eurojust, Europol, Frontex, CEPOL, OLAF, COSI, Den Europæiske Investeringsbank, Europarådet, OECD, Interpol, UNODC, Verdensbanken og FATF samt de europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA).