6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/96

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har allerede haft lejlighed til at afgive positiv udtalelse (1) om en hurtig indførelse af offentlige "ende til ende" e-indkøb (2) og gentager her sin støtte til en generel anvendelse af denne praksis, som kan fremme en bedre udnyttelse af ressourcerne.

1.2

Offentlige "ende til ende" e-indkøb bør ses som en mulighed for at modernisere den offentlige administration, så den bliver mere effektiv i kraft af den større klarhed og transparens, som denne praksis medfører.

1.3

Det er samtidigt en chance for virksomhederne, især de små og mellemstore, som hermed får lettere adgang til de nye muligheder på et mere åbent og transparent marked.

1.4

EØSU kan dog ikke undlade at udtrykke bekymring over de magre resultater, der er opnået indtil nu, som ikke synes at leve op til de oprindelige forventninger om at afslutte overgangen til offentlige e-indkøb senest i 2016.

1.5

Medlemsstaternes ringe deltagelse er foruroligende, idet de fortsat er tilbageholdende med at indføre en praksis, som helt klart er til fordel for den offentlige administration og erhvervslivet. Kommissionen bør vedblive med at tilskynde til at indføre e-indkøb i den offentlige sektor i alle udbudsfaser, dels ved at indføre systemet med "ende til ende" e-indkøb i sine egne procedurer, dels ved at lovgive og udbrede god praksis. Det er derfor prisværdigt, at Kommissionen vil stille sine e-indkøbsløsninger til rådighed for de medlemsstater, som ønsker at benytte dem.

1.6

Markedet for offentlige indkøb er et opsplittet marked med et utal af løsninger og platforme, som for de flestes vedkommende ikke er designet til at være interoperable. Manglen på strategiske retningslinjer – eller ligefrem manglende vilje fra medlemsstaternes side til at gå sammen om indførelsen af fælles løsninger med adgang for alle – besværliggør adgangen for de økonomiske operatører, nationale såvel som tværnationale, og hindrer dermed den fri konkurrence. Kommissionen bør udøve sin standardiserende rolle ved at harmonisere de tekniske krav på grundlag af det arbejde, der allerede er udført og understøttet navnlig som led i PEPPOL-projektet, og som har vundet generel opbakning. Harmoniseringen er et vigtigt skridt i demokratiseringen af et marked, som har ambitioner om at være transparent og tilgængeligt takket være en korrekt anvendelse af de offentlige midler.

1.7

EØSU går også ind for, at de løsninger, man finder frem til, bliver tilgængelige for alle, uden sproglige barrierer eller hindringer for personer med handicap. Samtidigt er det vigtigt at holde omkostningerne ved etablering eller tilpasning af allerede eksisterende platforme nede, og dette gælder også deres vedligeholdelse. Standardisering er derfor af den allerstørste betydning.

1.8

Markedet for offentlige indkøb er stadig vanskeligt tilgængeligt for små og mellemstore virksomheder, som ikke har den nødvendige størrelse eller tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer. EØSU understreger endnu en gang, at EU-lovgivningen om offentlige indkøb bør gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at opfylde de nødvendige kapital- og erfaringskrav navnlig ved at oprette konsortier eller midlertidige virksomhedssammenslutninger (3).

1.9

Forslaget til direktiv, der er under behandling, om e-fakturering i offentlige indkøb er endnu en vigtig brik i den samlede procedure for offentlige "ende til ende" e-indkøb. Harmoniseringen af fakturaernes indhold, som vil muliggøre interoperabilitet, vil give betydelige fordele. EØSU mener dog, at de foreslåede frister for indførelsen og udbredelsen heraf – når man betænker de fordele, som harmoniseringen vil give – er for lange. I en tid præget af konstant teknologisk udvikling haster det med at gennemføre standardiseringsarbejdet, da løsningerne ellers kan være forældede.

1.10

Kommissionens finansiering af udviklingen af e-indkøbsinfrastruktur i hele Europa via Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et prisværdigt initiativ, men det trues nu af den drastiske beskæring af de midler, som Rådet har afsat til initiativet. EØSU beklager denne beskæring, som medfører store ændringer af de projekter af fælles interesse, som Kommissionen har lanceret, især hvad angår støtte til udvikling og indførelse af offentlige e-indkøb.

1.11

EØSU understreger, at ligesom i ethvert andet initiativ, der indebærer ændringer, er uddannelse af de menneskelige ressourcer af den største vigtighed. Muligheden for at finansiere uddannelsesprogrammerne via strukturfondene for perioden 2014-2020 er et prisværdigt initiativ. Men man må ikke overse uddannelsen af ansatte i den offentlige sektor, da det er vigtigt at give dem mulighed for at udvikle nye tekniske kompetencer og skabe bevidsthed om de nye dematerialiserede arbejdsmetoder.

1.12

EØSU benytter lejligheden til at opfordre Rådet og appellere til medlemsstaterne om at føre de ideer, der er redegjort for i de dokumenter, som Kommissionen og de rådgivende organer har udarbejdet om dette emne, ud i livet for at forstærke effekten af det udførte arbejde.

2.1

I denne meddelelse gøres der rede for, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af "ende-til-ende" e-indkøb og med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet i meddelelsen "En strategi for offentlige e-indkøb" (4).

2.2

Reformen af offentlige indkøb, digitaliseringen af den offentlige administration, nedbringelsen af den administrative byrde og den øgede transparens bidrager alt sammen til mere vækst, og moderniseringen af den offentlige administration er da også blevet udpeget som et af de fem prioriterede områder i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2012 og 2013. De offentlige udgifter til varer, arbejde og tjenesteydelser udgør 19 % af EU's BNP (tal for 2011), hvilket viser betydningen af en reform af offentlige indkøb, som gør det muligt at reducere de offentlige udgifter. Dette vil frigøre betydelige ressourcer, som kan investeres i vækstforøgende politikker.

2.3

Reformen af offentlige indkøb og overgangen til "ende-til-ende" e-indkøb er også en lejlighed til at nytænke den offentlige administrations opbygning og gøre den mere transparent, korrekt og i stand til at bidrage til målene i Europa-2020-strategien om bæredygtig vækst.

2.4

Generelt har de små og mellemstore virksomheder i dag adgang til internettet - i 2012 var der kun 4,6 % af disse virksomheder, der ikke havde adgang til internettet (5). Således er et flertal af de små og mellemstore virksomheder sådan udstyret, at de kan anvende "ende-til-ende" e-indkøb, og undersøgelser viser, at virksomhederne i de lande, hvor offentlige e-indkøb af almindelig praksis, har positive erfaringer hermed. Ikke desto mindre bør man være særligt opmærksom på at fremme e-fakturering og e-indkøbstjenester, der har lave omkostninger og er lette at anvende.

2.5

Selv om internettet anvendes generelt, er anvendelsen af offentlige e-indkøb stadig kun i sin vorden. Kommissionen har planer om at gøre den obligatorisk fra andet halvår af 2016. For eksempel er elektronisk indgivelse af tilbud stadig meget lidt udbredt, idet anvendelsen heraf skønnes at ligge på omkring 10 %. I de fleste lande er e-indgivelse frivillig bortset fra Portugal, hvor denne fremgangsmåde er en obligatorisk procedure over en vis beløbsgrænse. Ligeledes er e-fakturering – over en vis beløbsgrænse – nu en realitet for nogle, men det skønnes, at kun 12 % af virksomhederne benytter elektroniske medier til at udstede eller modtage regninger i deres forbindelser med offentlige myndigheder.

2.6

For at komme videre kræves følgende: standardisering af offentlige e-indkøb for at nå dertil, at e-fakturering er reglen snarere end undtagelsen inden for offentlige indkøb; tilskyndelse til medlemsstaterne til at udforme nationale strategier for anvendelsen af offentlige e-indkøb og e-fakturering; udveksling af god praksis.

3.1

EØSU understreger endnu en gang, at det erkender betydningen af en revision af lovrammerne for offentlige indkøb, så det bliver muligt at dematerialisere proceduren og gradvist gør offentlige e-indkøb obligatoriske. Alligevel må EØSU konstatere, at de fremskridt, der er sket mht. anvendelsen af offentlige e-indkøb, ikke har givet resultater, der lever op til forventningerne.

3.2

Opsplitningen af markedet for offentlige e-indkøb er blevet endnu mere markant i takt med, at medlemsstaterne er gået deres egne veje. Nu findes der forskellige løsninger og platforme, som i mangel af strategiske retningslinjer ikke er designet til at være interoperable, hvilket er en væsentlig betingelse for at muliggøre adgang for alle. Nok rapporteres der på lokalt plan om flere deltagere i udbuddene, hvilket er et fingerpeg om bedre adgang til markedet, men det samme kan ikke siges om deltagelsen i de grænseoverskridende udbud, hvor det er besværligt for små og mellemstore virksomheder at få adgang ikke kun af tekniske, men også økonomiske årsager. Det er muligt for små og mellemstore virksomheder at deltage i grænseoverskridende udbud, hvis de går sammen i et konsortium, og denne løsning kan og bør derfor vinde udbredelse i medlemsstaterne.

3.3

EØSU mener, at spørgsmålet om interoperabilitet er centralt, og opfordrer til, at der tages mere målbeviste skridt i denne retning ved at støtte det standardiseringsarbejde, der er udført, og ved at trække på erfaringerne i de medlemsstater, hvor systemet er mest udviklet.

3.4

"Ende-til-ende" e-indkøb er et vigtigt redskab til indførelse af større stringens og transparens i en sektor, som fordi den tilhører os alle, bør være eksemplarisk og fastsætte normer for urokkelig hæderlighed og seriøsitet.

3.5

Den elektroniske fremgangsmåde kan have flere fordele såsom:

3.6

Blandt de mulige ulemper kan nævnes:

4.1

Det fremlagte forslag til direktiv om e-fakturering i offentlige e-indkøb, som fastlægger en europæisk standard for e-fakturering, er et velkomment skridt på vejen til indførelse af offentlige "ende til ende" e-indkøb i en situation, hvor elektronisk udstedelse og udveksling af fakturaer stadig er i en indledende fase. Harmoniseringen af oplysningerne i en faktura vil bane vejen for den så længe eftertragtede grænseoverskridende interoperabilitet. Dog mener EØSU, at de foreslåede frister er for lange, og de bidrager således ikke til målet om hurtig udbredelse af e-fakturering i offentlige indkøb. En sådan praksis vil ellers have en afsmittende virkning på de øvrige markeder.

4.2

Forslaget er også lidet ambitiøst, idet det begrænser sig til et krav om, at offentlige myndigheder ikke kan afvise dokumenter, som er udformet efter den europæiske standard.

4.3

Der er foretaget betydelige investeringer i infrastrukturer i medlemsstaterne, og derfor bør standardiseringen afsluttes hurtigst muligt, for at de investeringer, der allerede er foretaget, kan begynde at tjene sig ind, og for at undgå dobbeltinvesteringer pga. forældelse i forhold til de nye standarder.

4.4

Kommissionen vil give Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) til opgave at udføre standardiseringsarbejdet. EØSU går ind for, at dette arbejde baseres på de fremskridt, der i mellemtiden er gjort i CEN BII, som har udarbejdet "interoperable standardprofiler", og på resultaterne af projektet PEPPOL (Pan-European Public Procurement Online), som har fastlagt de interoperabilitetsbroer, der er nødvendige for opkoblingen til de platforme, der allerede findes i medlemsstaterne.

4.5

I den nuværende situation med knappe finansielle midler bifalder EØSU Kommissionens plan om at finansiere og støtte udviklingen af den infrastruktur, der kræves til "ende til ende" e-indkøb via "Connecting Europe-faciliteten" (CEF) (6). Dog anbefaler EØSU i betragtning af, at de disponible midler nedskæres fra 9,2 mia. EUR til blot 1 mia. EUR, at man ved anvendelsen af disse knappe midler ikke glemmer investeringerne i udvikling af procedurer for offentlige e-indkøb.

4.6

Da det ikke er Kommissionens ansvar alene at indføre offentlige "ende til ende" e-indkøb, bør medlemsstaterne opfordres til at yde deres bidrag til, at denne praksis kan blive en realitet. Kommissionen bør ikke blot gå i spidsen ved at gøre sine procedurer for offentlige indkøb elektroniske, men også støtte medlemsstaterne i dette arbejde ved at udøve sine standardiseringsbeføjelser, udbrede god praksis og støtte fastlæggelsen af nationale standarder, som kan føre til indførelsen af et system med offentlige indkøb uden hindringer af nogen art - et system, hvor der er interoperabilitet og adgang for alle. Det er også vigtigt, at Kommissionen stiller open source-løsninger til rådighed.

4.7

Kommissionen har bebudet, at den vil iværksætte en undersøgelse for at udpege de strategier for e-indkøb og e-fakturering i EU, som viser sig at være de mest vellykkede, med det mål at støtte medlemsstaterne, når de skal evaluere deres egne politikker. Udbredelsen af god praksis er vigtig og bør tilstræbes. Der er allerede gennemført flere undersøgelser, hvis resultater er blevet offentliggjort, såsom anbefalingerne fra ekspertgruppen vedrørende e-udbud (e-TEG) i Golden Book of e-procurement (som er nået til ensartede resultater, selv om de er gennemført uafhængigt af hinanden), og det gælder også den endelige rapport om PEPPOL-projektet. Situationen i hvert enkelt land er unik, og udformningen af strategier bør understøttes, men ikke nødvendigvis gennem offentliggørelse af endnu en undersøgelse, som er overflødig og kan virke mod hensigten.

4.8

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme udviklingen og anvendelsen af e-certifikater ved hjælp af værktøjet Virtual Company dossier (VCD), som PEPPOL-projektet har udviklet. Det giver de økonomiske aktører mulighed for at indgive den dokumentation, som enhver ordregivende myndighed i Europa har brug for, og som dette værktøj kan læse og acceptere.

4.9

Forslaget om på nationalt plan at føre tilsyn med de offentlige indkøb, der er foretaget, og resultatindikatorerne i den forbindelse kan også støttes. Som eksempel herpå kan nævnes den portugisiske internetportal «Base» (7), som allerede nu giver mulighed for at kontrollere udgifterne til offentlige indkøb og indhente forskellige statistiske oplysninger.

4.10

EØSU tager positivt imod muligheden for at finansiere etablering af uddannelsesprogrammer for virksomheder via strukturfondene for perioden 2014-2020, med særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder. Dog må man ikke forsømme uddannelsen i den offentlige sektor, og der bør udvikles uddannelsesprogrammer, som kan fremme effektiv anvendelse af nye, dematerialiserede og mindre udgiftskrævende fremgangsmåder. Muligheden for at finansiere etablering af infrastruktur er også vigtig, og den bør ikke kun være tilgængelig for de offentlige myndigheder, men også for erhvervslivet.

4.11

Som nævnt lægger EØSU særlig stor vægt på interoperabilitet og adgang for alle, og det bifaldes derfor, at Kommissionen vil offentliggøre nøgleprincipper, som skal gælde for alle e-indkøbsordninger. Ud over spørgsmålet om lettere adgang for tværnationale leverandører og små og mellemstore virksomheder vil EØSU gerne opfordre til, at man ikke forbigår sprogbarriererne og adgangsvanskelighederne for personer med handicap i henhold til bestemmelserne om ikke-forskelsbehandling i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som Den Europæiske Union har ratificeret.