9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/81

1.1

Udvalget gør opmærksom på, at dette års vækstundersøgelse offentliggøres på en baggrund af dystre økonomiske og beskæftigelsesmæssige udsigter, men også i en tid, hvor der iværksættes nye foranstaltninger og indgås nye forpligtelser såsom vækst- og beskæftigelsespagten og den omfattende omlægning af den økonomiske styring i EU. Udvalget henstiller, at vækst- og beskæftigelsespagten og de foranstaltninger, der skal bryde forbindelsen mellem banker og stater, som bankunionen og ECB's nye program (direkte monetære transaktioner), gennemføres hurtigt og på afbalanceret vis, da de vil være yderst vigtige for at få økonomien genoprettet og genskabt tilliden.

1.2

Da det er usikkert, om EU vil kunne nå Europa 2020-målene til tiden, beklager EØSU, at vækstundersøgelsen 2013 ikke indeholder en analyse af årsagerne til, at udviklingen hen imod opfyldelsen af målene er gået i stå.

1.3

Med tanke på den trængte økonomi, de negative virkninger for den sociale samhørighed, den høje og stigende arbejdsløshed og den voksende fattigdom advarer udvalget imod en videreførelse af den nuværende politik med stramninger og mod de meget alvorlige konsekvenser af en dyb og langvarig recession, som kan svække økonomien strukturelt og bringe overgangen til en miljømæssigt bæredygtig model i fare. Lignende bekymring over situationen i Europa og sparepolitikkens indvirkning på den økonomiske vækst høres også fra mange andre internationale politiske aktører.

1.4

Med hensyn til ideen om »vækstfremmende« konsolidering har udvalget allerede tidligere (1) opfordret til, at konsolideringsperioden for de offentlige finanser bliver så fleksibel som mulig for ikke at skade vækstperspektiverne, og til en »intelligent« balance mellem indtægter og udgifter og mellem udbud og efterspørgsel. Udvalget gentager også sin advarsel om faren ved at udhule systemer for offentlige tjenesteydelser og kollektiv solidaritet, således at den sociale sikring mod de store risici i samfundet (arbejdsløshed, sygdom, aldring) ikke svækkes, og usikkerheden ikke giver sig udslag i større opsparing.

1.5

Hvad angår modellen med »differentieret« konsolidering og forslaget om, at medlemsstater, der har problemer med finanserne, »straks« bør »tilpasse finanspolitikken«, mens andre medlemsstater kan lade deres automatiske stabilisatorer virke, tvivler udvalget på, at en sådan kombination af politikker vil fungere. Det kan få direkte negative virkninger for euroområdet som helhed og især for de medlemsstater, som allerede er i dyb recession som følge af stramningerne. Det er tillige klart, at nogle økonomier, i takt med at de overvinder krisen, står foran et langt større arbejde med at genskabe stabiliteten og væksten end andre.

1.6

Udvalget ser med bekymring på de ubalancerede økonomiske politikker og den store vægt, der er lagt på stramninger. Udvalget er af den opfattelse, at finanspolitisk konsolidering for at rette op på alvorlige ubalancer på budgettet kræver en langsigtet tidshorisont, og anbefaler en betydeligt styrket og konkret vækst- og beskæftigelsespagt som modvægt til den frist, der er fastlagt for den finanspolitiske konsolidering.

1.7

Vækstundersøgelsen 2013 synes at begrunde den finanspolitiske konsolidering i behovet for tillid, især på de finansielle markeder. EØSU anerkender vigtigheden af låne- og kreditmuligheder og af at få rettet op på finanssektoren, men ønsker at understrege, at tilliden hos husholdninger og virksomheder er lige så vigtig, og at der ikke kan være tillid i en situation, hvor virksomhederne er bekymrede over efterspørgslen, og borgerne er bange for at miste deres job, løn eller sociale sikkerhed. Tillid på de finansielle markeder og hos forbrugerne og producenterne må følges ad.

1.8

Udvalget efterlyser en målrettet indsats for at genskabe væksten, beskæftigelsen, og konkurrenceevnen i den europæiske økonomi og opfordrer det siddende formandskab til at udstikke en målbevidst dagsorden for vækst. Der er behov for ambitiøse vækst- og beskæftigelsesforanstaltninger og en investeringspolitik med fokus dels på at give en saltvandsindsprøjtning på kort sigt, dels på en strukturel omlægning af den europæiske økonomi for at løfte de grundlæggende opgaver, det er at sikre bæredygtighed, flere og bedre jobs, opadstræbende social konvergens og konkurrenceevne drevet af innovation.

1.9

Rækkefølgen af de politikker, der igen skal sætte gang i økonomien ved at stramme de finanspolitiske tøjler, er yderst vigtig (2).

Den nye politiske tilgang til Europas fremtid skal bygge på flere principper. I stedet for at medlemsstaterne konkurrerer mod hinanden er det, der må satses på, en stærkt integreret europæisk, supranational og flerårig strategi. Markedskræfterne, især de finansielle markeder, skal kontrolleres og styres af demokratisk besluttede politiske prioriteter. Finanserne skal være solide, men også rimelige og retfærdigt fordelt. De stærkere regioner må støtte de svagere regioner og hjælpe sidstnævnte med at indhente efterslæbet og få en mere produktiv, innovativ og stærk økonomi. Til gengæld må medlemsstater, som er i stand til at øge skatteindtægterne, bruge disse indtægter til at nedbringe gældsbyrden.

1.10

Udvalget hilser vækst- og beskæftigelsespagten velkommen og henstiller, at Kommissionen og Det Europæiske Råd hurtigt gennemfører den og udvider den til et omfattende europæisk investeringsprogram. EØSU gentager derfor, at budgettet må styrkes, så det afspejler EU's ambitioner og de opgaver, der skal løftes, og at man hurtigt må nå til enighed om den næste flerårige finansielle ramme, hvorunder en væsentlig rolle må gives til EIB, som arbejder på projekter for at skabe høj beskæftigelse (f.eks. projekter for SMV'er, vigtig infrastruktur, energi og klima).

1.11

EØSU gentager også, hvor vigtig samhørighedspolitikken er for at skabe konvergens i hele EU.

1.12

Med henblik på igen at skabe vækst minder udvalget om det indre markeds potentiale og nødvendigheden af innovation for den europæiske økonomis konkurrenceevne. Det fremhæver den vigtige rolle, som virksomheder, navnlig SMV'er, iværksætteri og virksomhedsetablering, socialøkonomiske virksomheder og kooperativer spiller i genopretningen.

1.13

Da de finansielle, økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af krisen ikke kan ses isoleret, mener EØSU, at der bør være større fokus på en grønnere økonomi og det europæiske semester, og beder om, at civilsamfundet i højere grad inddrages på disse områder.

1.14

Hvad angår beskæftigelse og opkvalificering understreger EØSU igen behovet for at investere i uddannelse, efter- og videreuddannelse samt livslang læring (herunder praktisk uddannelse på arbejdspladsen, vekseluddannelse for lærlinge) for at fjerne kvalifikationsflaskehalse og afhjælpe den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer.

Udvalget gentager, at det må gøres lettere at komme i arbejde, at de offentlige arbejdsformidlingstjenester må forbedres, der må iværksættes flere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, og at der må være støtte til iværksættere og selvstændige. Der må sættes alt ind på at rejse investeringer, som kan øge beskæftigelsen.

EØSU henviser til sine nyere udtalelser om disse emner og er for øjeblikket ved at udarbejde særlige udtalelser om ungdomsbeskæftigelsespakken (3) og de fremtidige retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (4).

Udvalget konstaterer, at vækstundersøgelsen 2013 argumenterer for fleksibilitet på arbejdsmarkedet uden stor, hvis overhovedet nogen, hensyntagen til spørgsmålet om sikkerhed. I tidligere udtalelser har det anført, at man er nødt til at finde en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, og at det i spørgsmålet om fleksibilitet er vigtigt, »at arbejdsmarkedets parter deltager aktivt i en stærk og intens social dialog, hvor de har mulighed for at forhandle […], øve indflydelse […] og tage et ansvar« (5).

Med hensyn til lønninger er udvalget bange for, at strukturreformer vil få medlemsstaterne til at underbyde hinanden. Det understreger, at en reform af lønfastsættelsen skal forhandles på plads på nationalt niveau mellem arbejdsmarkedets parter, og beder Kommissionen præcisere sit syn på lønninger, inflation og produktivitet.

1.15

Udvalget mener, at spørgsmålet om rimelighed og social retfærdighed bør vægtes højere. Omkostningerne og fordelene ved reformer må fordeles rimeligt på alle (arbejdstagere, husholdninger, virksomheder).

1.16

Udvalget efterlyser en yderligere indsats for at sikre, at socialsikringsordningerne beskytter effektivt mod krisens følger, at den sociale rummelighed fremmes, og at der gennemføres en »strategi for aktiv inklusion«, der sikrer rummelighed på arbejdsmarkedet, og at fattigdommen bekæmpes.

1.17

Endelig gentager EØSU behovet for at øge den demokratiske ansvarlighed i og legitimiteten af de forskellige processer i det europæiske semester og forbedre samordningen af de nationale økonomiske politikker. Arbejdsmarkedsdialogen og dialogen med borgerne er yderst vigtige for den rigtige udformning og gennemførelse af politikker og reformer. Der er derfor behov for tæt samarbejde og høring af arbejdsmarkedets parter. Udvalget efterlyser en større rolle for arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund på EU-niveau og især på nationalt niveau. Større inddragelse af arbejdsmarkedets parter burde give sig udslag i bedre gennemførelse.

2.1

Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2013, som markerer starten på det europæiske semester, beskriver, hvad der ifølge Kommissionen bør være de generelle budgetmæssige, økonomiske og sociale prioriteter for 2013. Formålet med det europæiske semester er at forbedre samordningen af de økonomiske og sociale politikker i Europa, så de helt centrale mål i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst rent faktisk kan nås.

2.2

Den årlige vækstundersøgelse skal fungere som input til de nationale økonomiske og budgetmæssige beslutninger, som medlemsstaterne redegør for i stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer.

2.3

På grund af behovet for at fastholde genopretningen og genskabe tilliden har Kommissionen vurderet, at de fem prioriteter fra 2012 også skal gælde for 2013: fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; genetablering af normale lånemuligheder i økonomien; fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt; bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser og modernisering af den offentlige forvaltning.

2.4

Dette forslag til udtalelse indeholder en analyse, bemærkninger og forslag til vækstundersøgelsen 2013.

3.1

Baggrunden for dette års vækstundersøgelse er vanskelig med dystre udsigter for væksten og beskæftigelsen. Udvalget deler bekymringen over, at medlemsstaterne på grund af krisens varighed ikke har kunnet fortsætte bestræbelserne på at opfylde deres mål for beskæftigelse, F&U, klima/energi, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse, og stadig flere er skeptiske med hensyn til EU's evne til at opfylde disse mål.

Udvalget bemærker endvidere, at vækstundersøgelsen 2013 er skrevet på en baggrund af hidtil usete udviklinger. På den ene side vedtog Det Europæiske Råd vækst- og beskæftigelsespagten (6) i juni 2012. På den anden side er der blevet gennemført grundlæggende ændringer af EU's styringsstruktur (først og fremmest øget gensidig overvågning af finanspolitikkerne) som en følge af, at den eksisterende struktur ikke kunne løse den økonomiske krise og forhindre, at den spredte sig, hvilket er en trussel mod euroens og Den Europæiske Unions fortsatte beståen og har forlænget recessionen samt medført stor arbejdsløshed. Udvalget henstiller, at disse foranstaltninger gennemføres så hurtigt som muligt og på afbalanceret vis, da de vil være afgørende for at få økonomien genoprettet og genskabt investorernes, erhvervslivets og forbrugernes tillid.

3.2

EØSU noterer sig den nylige offentliggørelse af to vigtige dokumenter: »Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union« (7) og »En plan for en udbygget og egentlig Økonomisk og Monetær Union« (8), som udvalget er ved at udarbejde en udtalelse om.

Det glæder udvalget, at det er blevet slået helt klart fast, at forbindelsen mellem banker og stater ubetinget må brydes, og at der træffes nogle første skridt i retning mod en bankunion (9). Der er blevet givet tilsagn om, at »gøre det, der er nødvendigt« for at sikre den finansielle stabilitet, og ECB har forpligtet sig til at træffe betydelige foranstaltninger for at berolige Europas kriseramte statsgældsmarkeder.

En bankunion vil medvirke til at sikre lige låne- og kreditmuligheder for privatpersoner og virksomheder overalt i EU, og det indre marked vil igen kunne blive konkurrencedygtigt, så Europa 2020-målene kan opfyldes.

4.1.1

Udvalget konstaterer desværre, at Europa 2020-strategien bortset fra en kortfattet fodnotehenvisning til en rapport (10) fra Eurostat stort set ikke omtales i Kommissionens vækstundersøgelse. Blot anføres det i meddelelsen: »generelt er EU bagud, når det drejer sig om opfyldelsen af disse mål«. Vækstundersøgelsen indeholder ingen fyldestgørende analyse af de nøjagtige årsager til de manglende fremskridt mod Europa 2020-målene, og spørgsmålet om, hvorvidt de politikker man har valgt, er årsagen til, at EU har rykket sig længere væk fra Europa 2020-strategien, rejses slet ikke. Udvalget mener, at Europa 2020-processen må omlægges radikalt, og strukturfondsmidlerne omfordeles, så målene kan opfyldes med en anderledes vægtning af balancen mellem på den ene side konkurrenceevne og sparepolitikker og på den anden side vækst, beskæftigelse og socialpolitikker.

4.1.2

Den støt faldende beskæftigelsesfrekvens blandt de 20-64-årige er bekymrende. Tallet er faldet fra 70,3 % i 2008 til 68,6 % i 2011, selvom det er et Europa 2020-mål, at 75 % af befolkningen mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse. I absolutte tal har Europa mistet 5 millioner jobs i denne periode (11). Dette giver sig udslag i højere og stigende arbejdsløshed, som nu har nået 10,7 % i EU-27 og endda 11,8 % i euroområdet (12).

Krisen har skabt høj arbejdsløshed og kombineret med nedskæringerne i de offentlige udgifter på det sociale område, har den fra 2009 til 2011 lagt yderligere 5,9 millioner til de 113,8 millioner mennesker, der trues af fattigdom og social udstødelse i EU (24,2 % af befolkningen) (13).

Det er svært at se, hvordan Europa 2020-målene for beskæftigelsen og om at få løftet 20 millioner mennesker ud af fattigdom kan nås, hvis denne udvikling fortsætter.

4.1.3

I skarp kontrast til verdens andre større økonomier er den europæiske økonomi faldet tilbage i recession i 2012 med økonomiske prognoser om meget lille vækst i 2013 og et usikkert og lige så lille opsving i 2014. Hvis finanspolitikken ikke omlægges, og der ikke gennemføres flere politikker for at fremme væksten og beskæftigelsen, bliver følgen, at arbejdsløsheden og den sociale situation forværres yderligere.

4.1.4

Udvalget bemærker, at mange andre internationale politiske aktører har givet udtryk for lignende bekymringer over situationen i Europa. ILO har advaret om, at yderligere 4,5 mio. jobs kan gå tabt i euroområdet, hvis man ikke i fællesskab går væk fra den barske økonomiske strategi (14). I FN's »Global outlook on the World economic situation and prospects 2013« (15) advares der om, at recessionen i 2012 vil fortsætte og forværres indtil langt ind i 2015 (16), hvis der gennemføres endnu skrappere budgetbesparelser i Grækenland, Italien, Portugal og Spanien i 2013. Lagt sammen med USA's balancegang på kanten af en finansiel afgrund (den såkaldte »fiscal cliff«) og Kinas hårde landing ses EU's strategi om finanspolitisk konsolidering som en trussel mod den internationale økonomiske aktivitet. Selv IMF giver i sin World Economic Outlook (17) udtryk for store betænkeligheder og har erkendt, at man alvorligt har undervurderet sparepolitikkens indvirkning på den økonomiske vækst, og rejser tvivl om størrelsen af de finanspolitiske multiplikatorer, der er blevet anvendt.

4.1.5

Udvalget advarer politikerne i Europa om, at en langvarig recession kan svække økonomien strukturelt og bringe overgangen til en anden miljø- og energimodel i fare.

Langtidsledighed kan føre til tab af kvalifikationer, desillusion, forskelsbehandling ved ansættelse og udtræden af arbejdsmarkedet og således få langvarige negative strukturelle virkninger for produktiviteten og vækstpotentialet.

Utilstrækkelige offentlige og private investeringer (virksomheder med dårlige efterspørgselsperspektiver) kan påvirke vækstpotentialet i økonomien, da tekniske fremskridt og innovation ikke i tilstrækkelig grad inkorporeres. Det haster derfor med at revurdere de makroøkonomiske politikker og fremme reformforanstaltninger som aktive arbejdsmarkedspolitikker, investeringsincitamenter og politikker for social inklusion.

4.1.6

I vækstundersøgelsen 2013 anerkender Kommissionen, at finanspolitisk konsolidering kan indvirke negativt på økonomien på kort sigt, hvorefter den straks fremsætter to andre argumenter, som reducerer denne virkning til et minimum. Udvalget ønsker at imødegå begge argumenter.

Selvom det er klart, at nogle økonomier, i takt med at de overvinder krisen, står foran et langt større arbejde med at genskabe stabiliteten og væksten end andre, tvivler udvalget på, at en sådan kombination af politikker vil fungere. Kombinationen af en skrap restriktiv finanspolitik i mange medlemsstater og en neutral finanspolitisk kurs i nogle få medlemsstater vil få direkte negative virkninger for euroområdet som helhed og især for de medlemsstater, som allerede er i dyb recession som følge af stramningerne.

4.1.7

Kort sagt er udvalget betænkelig ved økonomiske politikker, der er ubalancerede. Der er blevet lagt alt for stor vægt på økonomiske stramninger, og den finanspolitiske konsolidering, der skal rette op på finanspolitiske ubalancer, er længere tid om at virke. De seneste tal fra IMF Fiscal Monitor (19) bekræfter dette. Inden for en kort periode (2011-2012) er BNP i euroområdet faldet med 3 % (20) på grund af udgiftsnedskæringer og skattestigninger, hvilket har sat gang i en ny recession. Det er tre gange hurtigere end den konsolidering, de europæiske politikere tidligere blev enige om i den reviderede stabilitetspagt (hvori der tales om, at det strukturelle underskud skal reduceres med mindst 0,5 % af BNP om året).

For at forhindre at samme årsager får samme konsekvenser, anbefaler udvalget en betydeligt styrket og konkret vækst- og beskæftigelsespagt som modvægt til den frist, der er fastlagt for den finanspolitiske konsolidering.

4.1.8

Grundtanken i den årlige vækstundersøgelse 2013 er, at det er altafgørende at få genskabt og fastholdt tilliden, især på de finansielle markeder, da de er i stand til at stramme den finansiering, der er til rådighed i medlemsstaterne. Det er med udgangspunkt heri, at vækstundersøgelsen 2013 fortsætter den barske økonomiske kurs.

4.1.9

Udvalget anerkender, at de finansielle markeder spiller en vigtig rolle i krisen, og at en udbedring af manglerne i sektoren er en forudsætning for genopretningen. Låne- og kreditmuligheder er således livsnerven i enhver økonomi, da virksomheder ellers ikke kan investere og handle, og forbrugerne ikke kan købe varer eller bolig.

Udvalget mener dog, at tilliden hos andre økonomiske aktører (husholdninger og virksomheder) er lige så vigtig. Selvom lettere låne- og kreditadgang gør det muligt for virksomheder at handle og vokse, er virkningen af lavere rente og rigelige låne- og kreditmuligheder ikke den samme, hvis borgerne er bekymrede for deres job, løn og/eller sociale sikkerhed, og hvis virksomhederne er meget usikre med hensyn til den fremtidige efterspørgsel.

Udvalget vil gerne understrege, at tillid på de finansielle markeder og tillid hos forbrugere og producenter ikke nødvendigvis er modstridende. I takt med at flere virksomheder, især SMV'er, får gang i normal handel, fordi de igen har adgang til finansiering, vil forbrugerne efterhånden genvinde tilliden.

Dertil kommer, at nok er markederne urolige over statsgæld, men de er endnu mere nervøse, når økonomien er i fare for at bryde sammen.

Udvalget minder om en central tanke i udtalelsen om den årlige vækstundersøgelse 2012, nemlig at »statsgældskrisen ikke kan afhjælpes uden tilstrækkelig vækst« (21). Prioriteres vækst lavt, er der stor risiko for, at der fremtvinges en økonomisk recession, hvorefter gældsbæredygtigheden straks forværres.

4.2.1

Udvalget efterlyser en målrettet indsats for at genskabe væksten, beskæftigelsen og konkurrenceevnen i den europæiske økonomi og opfordrer det siddende formandskab til at udstikke en ambitiøs dagsorden for vækst. Alt for ofte har Det Europæiske Råd valgt minimalistiske indgreb som vejen ud af krisen og har kun vist handlekraft, når pres fra markederne har truet med at kuldsejle europrojektet. Der er behov for at sikre en mere vedholdende videreførelse af en forsvarlig og afbalanceret økonomisk styring og kombinere den med reformer, som vil øge den strukturelle konkurrenceevne i hele EU og sætte gennemførelsen af Europa 2020-strategien i centrum for det europæiske semester. Enhver form for korrigerende finanspolitiske foranstaltninger følges af nedgang, men hvis udgifterne, der fremmer vækstpotentialet (uddannelse, kurser for arbejdsløse, F&U, støtte til SMV'er) kan holdes på niveau, og foranstaltningerne ledsages af konkrete fremskridt mod at få fjernet fragmenteringen af den finansielle sektor, kan de mellemlange og lange vækst- og beskæftigelsesperspektiver forblive uændrede.

4.2.2

Udvalget hilser vækst- og beskæftigelsespagten velkommen, idet den er et første vigtigt skridt i erkendelsen af, at vækst er afgørende for at komme ud af krisen, og henstiller, at Kommissionen og Det Europæiske Råd hurtigt gennemfører den og udvider den til et konkret og omfattende europæisk investeringsprogram.

4.2.3

Det er de »vækstfremmende udgifter«, der må prioriteres, f.eks. udgifter til uddannelse og kvalifikationer, udgifter til innovation som nøglen til den europæiske økonomis konkurrenceevne, udgifter til at gøre økonomien grønnere, hvilket må blive drivkraften bag den næste industrielle revolution, og udgifter til store netværk, f.eks. højhastighedsinternet, energi- og transportsammenkoblinger. Udnyttelse af potentialet i sektorer med stor beskæftigelse er altafgørende – sundhedssektoren, den grønne økonomi, seniormarkedet, byggebranchen, tjenesteydelser til virksomheder, turisme osv.

4.2.4

Det indre marked kan stadig skabe fordele, som vil kunne mærkes direkte af virksomhederne, forbrugerne og borgerne, men der er stadig mere at gøre på områder som tjenesteydelser, mobilitet, e-handel, den digitale dagsorden, e-udbud, mikro- og familievirksomheder, tiltag til fremme af etableringen af nye virksomheder samt inden for forbrugerbeskyttelse og den sociale dimension af det indre marked. Der er brug for større gennemsigtighed og større bevidsthed, deltagelse og ansvarlighed i civilsamfundet (22).

4.2.5

Udvalget betoner den vigtige rolle, som virksomheder, især SMV'er, iværksætteri og virksomhedsetablering spiller i genopretningen og som drivkraft for økonomisk vækst, innovation, kvalifikationer og jobskabelse. Udnyttelse af SMV'ernes potentiale omfatter forskellige tiltag som at lette deres internationalisering, fjerne administrative byrder, nedbringe etableringsomkostningerne og gøre det lettere for dem at få adgang til lån og kredit, kapitalmarkederne, SMV-rettede obligationsplatforme, strukturfondsmidler og lånegarantier.

4.2.6

Udvalget påpeger endvidere, at socialøkonomiske virksomheder er vigtige for den europæiske sociale model og det indre marked. De fortjener tydelig anerkendelse og støtte, særligt i det aktuelle barske økonomiske klima, og der må tages hensyn til deres særlige karakteristika ved udformningen af EU-politikker.

4.2.7

Også kooperativernes rolle må nævnes, da de bidrager til den sociale og territoriale samhørighed, udvikler nye iværksætterinitiativer og er mere stabile og modstandsdygtige end andre typer af virksomheder, og selv i krisetider værner om arbejdspladserne (23).

4.2.8

Det glæder udvalget, at vækstundersøgelsen 2013 understreger vigtigheden af at iværksætte tiltag til fremme af bæredygtig udvikling, vedvarende energi og energieffektivitet med henblik på at nå Europa 2020-strategiens klima- og energimål (24). Fremme af en ressourceeffektiv og »grøn« lavemissionsøkonomi er vigtig for at opretholde den økonomiske konkurrenceevne og fremme beskæftigelsen. Ligeledes er det nødvendigt med omfattende bygningsrenoveringer for at gøre dem energieffektive, og der skal investeres i miljøvenlige transporttjenester, affaldshåndtering og vandforvaltning. Samtidig skal energitransmissionsnettene udbygges, så det bliver muligt at transportere store mængder og udveksle elektricitet i hele Europa. For at forbedre EU's konkurrenceevne yderligere bør der tillige investeres i højtydende transeuropæiske transportnet og i at udvide infrastrukturen til bredbåndsnet.

4.2.9

Industripolitikken, effektiv anvendelse af naturressourcerne og innovation må alle bruges til at skabe bæredygtig vækst.

4.2.10

Der er brug for massive investeringer for at sætte gang i strukturændringer og sørge for, at EU's økonomi har kurs mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Udvalget noterer sig den aftale, stats- og regeringscheferne har indgået om den næste flerårige finansielle ramme (FFR), og understreger vigtigheden af en FFR, som gør det muligt at nå Europa 2020-målene.

EØSU henviser til sine seneste udtalelser om EU-budgettet (25), hvori det konsekvent har anført, at EU har behov for et styrket budget, hvis det skal klare de aktuelle udfordringer. I stedet for at betragte EU-budgettet som en byrde bør det ses som et intelligent redskab til at opnå stordriftsfordele, nedbringe omkostninger og styrke konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen.

Der kunne desuden rejses flere midler ved hjælp af supplerende finansieringskilder. EØSU støtter EIB's tiltag, der stiller langfristet finansiering til rådighed for investeringer i realøkonomien og tiltrækker yderligere privat finansiering. Udvalget hilser det velkommen, at projekter med den største indvirkning på den bæredygtige vækst og det største beskæftigelsespotentiale (såsom projekter for SMV'er, videnøkonomien, menneskelige ressourcer, energieffektivitet og klimaændringerne) vil blive prioriteret, og opfordrer til, at de øgede midler, der tilføres EIB, hurtigst muligt kanaliseres ud til SMV'erne. Udvalget bifalder også muligheden for, at EIB kan garantere private investeringer i renovering af bygninger for at gøre dem energieffektive.

EØSU går også ind for, at der indføres projektobligationer til at få gang i finansieringen af vigtige infrastrukturprojekter inden for transport, energi og ikt. Det er et vigtigt første skridt i retning af et stærkt tiltrængt EU-investeringsprogram i de kommende år.

4.2.11

EØSU gør opmærksom på samhørighedspolitikkens betydning for at opnå økonomisk, social og territorial konvergens i hele EU i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. EØSU gentager, at der er behov for en fælles og integreret samhørighedspolitik, hvori civilsamfundet aktivt inddrages, og som i højere grad har fokus på reelle, bæredygtige resultater og kan støtte de mindre udviklede medlemsstater og dem, der er hårdest ramt af krisen (26).

4.2.12

Udvalget bifalder, at vækstundersøgelsen lægger vægt på en modernisering af den offentlige forvaltning. Som udvalget ser det, indebærer dette bl.a., at offentlige indkøb skal bruges som drivkraft for innovation, at korruption skal bekæmpes, skatte- og afgiftsopkrævningen gøres mere effektiv, at der skal tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler, og at kapaciteten til at absorbere strukturfondsmidlerne skal øges.

4.2.13

I vækstundersøgelsen 2013 anerkendes det, at »Efter flere år med svag vækst har krisen alvorlige samfundsmæssige konsekvenser«, og at »Arbejdsløsheden er steget markant, og nød og fattigdom bliver mere og mere udbredt«. Nogle grupper – de unge, kortuddannede, langtidsledige, eneforsørgere og personer med indvandrerbaggrund (27) – er hårdere ramt end gennemsnittet.

Der må sættes alt ind på at rejse offentlige og private investeringer, som kan øge beskæftigelsen. EØSU har igen og igen efterlyst en europæisk genopretningsplan med omfattende arbejdsmarkedspolitiske følgevirkninger i størrelsesordenen 2 % af BNP (28). EØSU har også efterlyst en »social investeringspagt« for at modvirke krisen på en måde, der er bæredygtig, og investere i fremtiden (29).

Udvalget gentager, at flere må ud på arbejdsmarkedet, kvalifikationsniveauet højnes, mobiliteten fremmes, de offentlige arbejdsformidlingstjenester forbedres, der må iværksættes aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, og der må være støtte til iværksættere og selvstændige. For visse regioners og sektorers vedkommende er udvalget enig i Kommissionens beskrivelse af misforholdet mellem på den ene side høj arbejdsløshed og på den anden side situationer, hvor de rette kvalifikationer mangler, og hvor udbud og efterspørgsel er dårligt afstemt

Det foreslår endvidere foranstaltninger til fremme af en arbejdsmarkedsdialog på et passende niveau om arbejdstidsfordelingen.

Udvalget hilser Kommissionens nyligt offentliggjorte ungdomsbeskæftigelsespakke velkommen (30). Forslagene deri, herunder gennemførelsen af en ungdomsgaranti, bør iværksættes i tide og være bindende samt understøttes med tilstrækkelige ressourcer. Alle medlemsstater bør gives mulighed for at vedtage disse forslag.

4.2.14

Udvalget henstiller igen, at der investeres i uddannelse, efter- og videreuddannelse samt livslang læring (herunder praktisk uddannelse på arbejdspladsen, vekseluddannelse for lærlinge) for at fjerne kvalifikationsflaskehalse og afhjælpe den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer (31).

4.2.15

Den Europæiske Socialfond – suppleret af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – må fokusere på at beskytte dårligt stillede grupper mod virkningerne af krisen (32), og der bør etableres en særlig ungdomssolidaritetsfond (33).

4.2.16

Udvalget konstaterer, at vækstundersøgelsen 2013 argumenterer for fleksibilitet på arbejdsmarkedet uden stor, hvis overhovedet nogen, hensyntagen til spørgsmålet om sikkerhed.

Udvalget tager til efterretning, at beskæftigelsen muligvis kunne øges, hvis man mindsker forskellene i jobbeskyttelsen mellem forskellige former for ansættelseskontrakter og således hindrer, at arbejdsmarkedet segmenteres. Udvalget minder dog om, at det i en tidligere udtalelse (34) har anført, at man er nødt til at finde en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed. »[F]lexicurity-begrebet indebærer [ikke] en unilateral og ulovlig indskrænkning af arbejdstagernes rettigheder«. Udvalget har ved flere lejligheder understreget behovet for, at »arbejdsmarkedets parter deltager aktivt i en stærk og intens social dialog, hvor de har mulighed for at forhandle om, øve indflydelse på og tage et ansvar for flexicurity-modellens udformning, elementer og resultater« (35). EØSU understreger endvidere, at det er nødvendigt at »tilvejebringe hensigtsmæssig sikkerhed for arbejdstagere under alle former for kontrakter for at takle et opdelt arbejdsmarked« (36).

Udvalget gør opmærksom på, at fleksibilitet ikke kan korrigere fejl i den makroøkonomiske efterspørgsel og kan forværre situationen, hvis stabile kvalitetsjob erstattes af usikre ansættelsesforhold. Endvidere er der en risiko for, at økonomien bliver langt mere sårbar over for negative økonomiske chok, hvis der ikke længere er nogen foranstaltninger (jobsikkerhed, arbejdsløshedsunderstøttelse), der afbøder disse chok.

4.2.17

Udvalget minder om, at en reform af lønfastsættelsen skal forhandles på plads på nationalt niveau mellem arbejdsmarkedets parter. De skal finde balancen mellem tilstrækkelig vækst i efterspørgslen, prisstabilitet, sikring mod store og/eller voksende uligheder og fortsat være konkurrencedygtige på priser. Udvalget er bange for, at strukturreformer på lønområdet vil få medlemsstaterne til at underbyde hinanden, hvilket vil mindske den interne efterspørgsel i EU og bidrage til en mere udtalt overvurdering af euroen, da euroområdets overskud over for udlandet vil stige. ILO (37) bekræfter denne tendens og advarer om de vidtrækkende økonomiske og sociale følger.

Det syn på mindstelønninger om, at de skal give »den rette balance mellem jobskabelse og passende indkomst«, der kommer til udtryk i vækstundersøgelsen, afspejler den overordnede tanke, at der er en afvejning mellem jobskabelse og forskellige faktorer som kvaliteten af beskæftigelsen og viljen til at tage imod et jobtilbud. Udvalget stiller spørgsmål ved, om der virkelig er sådan en afvejning, eftersom ILO's undersøgelser af erfaringer med mindsteløn i EU ikke har fundet dokumentation for, at mindsteløn ødelægger beskæftigelsen (38). Udvalget minder om princippet om, at »arbejde skal betale sig«, der nok blev slået fast inden krisen, men stadig skal håndhæves.

Udvalget beder Kommissionen om at præcisere sit syn på lønninger, inflation og produktivitet. Mens det i Kommissionens meddelelse om beskæftigelsespakken (39) præciseres, at reallønningerne skal afstemmes med udviklingen i produktivitet, fremgår det ikke af vækstundersøgelsen 2013, om det er de nominelle lønninger eller reallønningerne, der skal afstemmes med produktiviteten. Forskellen mellem de to er meget afgørende, da der i sidstnævnte tilfælde skabes mulighed for kun at indregne produktivitet, men ikke længere inflation, i de nominelle lønninger. En sådan »regel« vil indebære en risiko for nulinflation, som bliver til deflation i tilfælde af negative økonomiske chok.

4.2.18

Helt generelt mener udvalget, at spørgsmålet om rimelighed og social retfærdighed bør tillægges større betydning. Hvis der skal opbygges tillid, og politikkerne gennemføres effektivt, må omkostningerne og fordelene ved den økonomiske politik og strukturreformer fordeles rimeligt på alle (arbejdstagere, husholdninger, virksomheder). Udvalget erkender, at der i vækstundersøgelsen lægges vægt på gennemsigtighed og rimelighed, når det gælder de samfundsmæssige virkninger, og beder Kommissionen holde øje med, om de nationale regeringers politikker tager hensyn hertil i deres reformprogrammer.

4.2.19

Udvalget er, som anført i vækstundersøgelsen, helt enig i, at der er behov en yderligere indsats for at sikre, at socialsikringsordningerne beskytter effektivt mod krisens følger, at den sociale rummelighed fremmes med gennemførelse af en »strategi for aktiv inklusion«, der sikrer rummelighed på arbejdsmarkedet, og at fattigdommen bekæmpes.

4.2.20

EØSU mener, at ligestillingsaspektet, som ikke er behandlet i nogen af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer, nu må integreres i processen, der udgør det europæiske semester (f.eks. i de nationale reformprogrammer), da det er af afgørende betydning for at opfylde de overordnede Europa 2020-mål (40).

4.3.1

Udvalget nævner igen behovet for at øge den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden i de forskellige processer i det europæiske semester og forbedre samordningen af de nationale økonomiske politikker. I en situation, hvor der ikke længere er tillid til EU-institutionernes evne til at opnå resultater, er det meget vigtigt, at de institutioner, der repræsenterer borgerne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, gives en større rolle for at øge legitimiteten og medansvaret. Den vertikale og horisontale dialog er afgørende (41), og bestemmelserne om deltagelsesdemokrati i artikel 11 i EU-traktaten må gennemføres så hurtigt som muligt (42).

Udvalget mener ikke, at det ordvalg, der i vækstundersøgelsen benyttes til at beskrive den rolle, arbejdsmarkedsdialogen spiller, er dækkende. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i et tæt samarbejde – og ikke kun høres – om eventuelle nødvendige strukturreformer. Dialogen med arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund, f.eks. forbrugerorganisationer, er yderst vigtig for den rigtige udformning og gennemførelse af politikker og reformer. De kan øge troværdigheden og den sociale accept af reformer, da konsensus og tillid kan være med til at få interessenter til at engagere sig og sikre, at reformerne blive vellykkede. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer kan evaluere virkningen af politikker og om nødvendigt fremsætte advarsler på et tidligt tidspunkt. I mange tilfælde er det de sociale organisationer, og navnlig arbejdsmarkedets parter, der i praksis skal omsætte de politikker, der foreslås (43).

Udvalget efterlyser en større rolle for arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund på såvel EU- som nationalt niveau. De bør effektivt og rettidigt inddrages inden for rammerne af det europæiske semester og i udarbejdelsen af de årlige vækstundersøgelser, retningslinjerne for beskæftigelsen, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (der tilsammen udgør Europa 2020-strategiens integrerede retningslinjer) og de landespecifikke anbefalinger. På nationalt niveau bør arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund inddrages tættere i udformningen af de nationale reformprogrammer, og EØSU vil fortsætte sit tætte samarbejde med sine netværk af nationale økonomiske og sociale råd/lignende organisationer om at forsyne de europæiske politikere med information om disse organisationers inddragelse på nationalt niveau. Større inddragelse af arbejdsmarkedets parter burde give sig udslag i bedre gennemførelse.