8.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 131/103

—

der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2010,

—

der henviser til artikel 24, stk. 3, artikel 228 og artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til sin beslutning af 18. juni 2008 om vedtagelse af Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1),

—

der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

—

der henviser til gennemførelsesbestemmelserne af 1. januar 2009 til Ombudsmandens statut (2),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 205, stk. 2, andet og tredje punktum,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0285/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2010 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 10. maj 2011, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde årsberetningen for Udvalget for Andragender den 23. maj 2011 i Bruxelles;

B.

der henviser til, at artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at "Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228";

C.

der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at: "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

D.

der henviser til, at den fælles udenrigspolitik, sikkerhedspolitikken og Det Europæiske Råds ansvarsområde falder ind under Ombudsmandens mandat;

E.

der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at: "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Unions Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

F.

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet retligt bindende i de fleste medlemsstater efter Lissabontraktatens ikrafttræden, hvilket giver Den Europæiske Ombudsmands afgørelser øget legitimitet;

G.

der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttræden betyder, at der er indført et retsgrundlag for fælles regler om de administrative procedurer inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, som i henhold til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde "støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning", og at Lissabontraktatens ikrafttræden samtidig har konsekvenser for Den Europæiske Ombudsmands arbejde, bl.a. som følge af indførelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og det faktum, at Det Europæiske Råd er blevet en EU-institution;

H.

der henviser til, at der foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip;

I.

der henviser til, at Nikiforos Diamandouros blev genvalgt til europæisk ombudsmand af Parlamentet på plenarmødet i Strasbourg den 20. januar 2010 og aflagde ed for Domstolen i Luxembourg den 25. oktober 2010;

J.

der henviser til, at den europæiske ombudsmandsinstitution fejrede sin 15-års-fødselsdag den 27. september 2010; der henviser til, at Ombudsmanden i løbet af halvandet årti har besvaret mere end 36 000 klager og gennemført mere end 3 800 undersøgelser om mulige tilfælde af fejl og forsømmelser;

K.

der henviser til, at Ombudsmanden benyttede institutionens 15-års-fødselsdag som anledning til at iværksætte en ny strategi for sit mandat i tidsrummet 2009-2014; der henviser til, at denne strategi fokuserer på at lytte til interessenter, levere hurtigere resultater, have positiv indflydelse på EU’s forvaltningskultur, levere lettilgængelige og nyttige oplysninger til interessenter og offentligheden og konstant genoverveje, hvordan ressourcerne bruges;

L.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2010 modtog 2 667 klager; der henviser til, at dette tal repræsenterer et fald på over 400 klager i forhold til 2009;

M.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2010 afsluttede 326 undersøgelser (318 i 2009), hvoraf 323 var baseret på klager; der henviser til, at det gennemsnitlige tidsforbrug ved gennemførelse af undersøgelser faldt fra 13 måneder i 2008 til 9 måneder i 2009 og 2010; der henviser til, at de fleste undersøgelser blev afsluttet inden for et år (66 %) og over halvdelen (52 %) inden for tre måneder;

N.

der henviser til, at Ombudsmanden kan indlede undersøgelser på eget initiativ, når han agter at undersøge et muligt tilfælde af fejl eller forsømmelser på grundlag af en klage fra en ikke-klageberettiget person, eller når der ser ud til at foreligge et systemisk problem i institutionerne; der henviser til, at Ombudsmanden i 2010 afsluttede tre undersøgelser på eget initiativ og indledte yderligere seks sådanne undersøgelser;

O.

der henviser til, at 65 % af de undersøgelser, der blev indledt i 2010, vedrørte Kommissionen (56 % i 2009), 10 % vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), 7 % Parlamentet, 2 % EU-Rådet og 1 % Den Europæiske Unions Domstol;

P.

der henviser til, at i over halvdelen af de sager (55 %), der blev afsluttet i 2010, accepterede den berørte institution en mindelig løsning eller afgjorde sagen;

Q.

der henviser til, at Ombudsmanden kan fremsætte yderligere bemærkninger, hvis der i forbindelse med behandlingen af en sag viser sig en lejlighed til at forbedre forvaltningens kvalitet; der henviser til, at Ombudsmanden fremsatte yderligere bemærkninger i 14 sager i 2010 (et lavere tal end i 2009, hvor det skete i 28 sager) med henblik på at højne kvaliteten af den service, borgerne modtager;

R.

der henviser til, at der fremsættes en kritisk bemærkning, når i) den berørte institution ikke længere kan rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse, ii) den konstaterede fejl eller forsømmelse ikke har generelle følgevirkninger, eller iii) en opfølgning fra Ombudsmandens side ikke anses for påkrævet,

S.

der henviser til, at en kritisk bemærkning for klageren bekræfter, at klagen er berettiget, og for den pågældende institution angiver, hvad der er gjort forkert, således at fejl eller forsømmelser kan undgås fremover; der henviser til, at antallet af kritiske bemærkninger i de seneste få år er faldet kontinuerligt, fra 44 tilfælde i 2008 og 35 tilfælde i 2009 til 33 tilfælde i 2010;

T.

der henviser til, at der fremsættes et forslag til henstilling i de sager, hvor opfølgning fra Ombudsmandens side er påkrævet, hvor det er muligt at rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse, eller hvor den konstaterede fejl eller forsømmelse er særligt alvorlig eller har generelle følgevirkninger;

U.

der henviser til, at Ombudsmanden konstaterede tilfælde af fejl eller forsømmelser i 12 % af sagerne (40 tilfælde) i 2010; der henviser til, at han opnåede et positivt udfald i syv af disse sager ved at fremsætte forslag til henstillinger;

V.

der henviser til, at hvis en institution eller et organ ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan Ombudsmanden sende en særlig beretning til Parlamentet;

W.

der henviser til, at en særlig beretning er Ombudsmandens sidste udvej og er det sidste konkrete skridt, som han kan tage i forbindelse med behandlingen af en sag, idet vedtagelsen af en beslutning og udøvelsen af Parlamentets beføjelser skal vurderes politisk i Parlamentet;

X.

der henviser til, at Ombudsmanden forelagde Parlamentet én særlig beretning i 2010,

1.

godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2010; lykønsker ombudsmanden med hans genvalg i januar 2010;

2.

tager til efterretning, at Ombudsmanden har udviklet en ny strategi for sin indeværende embedsperiode, og at denne strategi danner grundlag for hans initiativer og aktiviteter; noterer sig, at denne strategi bl.a. omfatter en vedvarende dialog med klagerne, civilsamfundet og andre interessenter, hvor den bedste praksis identificeres i samarbejde med og efter høring af kollegerne i Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd, hvor EU-procedurerne gøres mere rimelige og mere gennemsigtige, og hvor der gøres en indsats for at fremme en serviceorienteret kultur i forvaltningerne i EU-institutionerne;

3.

understreger, at gennemsigtighed, adgang til information og respekt for EU-borgernes rettigheder er afgørende forudsætninger for at opretholde et tillidsfuldt forhold mellem borgerne og institutionerne;

4.

betragter den rolle, som Ombudsmanden spiller med henblik på at øge åbenheden og ansvarligheden i EU's beslutningsprocesser og forvaltning, som et væsentligt bidrag til skabelsen af en Union, hvor beslutningerne træffes "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt", jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union;

5.

erindrer om, at den europæiske ombudsmandsinstitution fejrede sin 15-års-fødselsdag den 27. september 2010; bemærker, at Ombudsmanden i løbet af disse 15 år har besvaret over 36 000 klager og spillet en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at hjælpe EU-institutionerne med at yde retsbeskyttelse og højne kvaliteten af deres forvaltningsarbejde;

6.

noterer sig, at erfaringerne fra disse 15 års virksomhed har givet ombudsmandsinstitutionen en reel indsigt i udviklingstendenserne med hensyn til fejl og forsømmelser, systemiske problemer og strukturbetingede svagheder i forvaltningerne, således at ombudsmandsinstitutionen kan vejlede forvaltningerne med henblik på at undgå en gentagelse af fejl og forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af deres arbejde;

7.

hilser med tilfredshed Ombudsmandens initiativ med regelmæssigt at offentliggøre undersøgelser, hvor han behandler EU-institutionernes opfølgning af hans kritiske bemærkninger og yderligere bemærkninger; noterer sig, at det samlede resultat for tilfredsstillende opfølgning i 2009 var på 81 % (94 % hvad angår yderligere bemærkninger og 70 % hvad angår kritiske bemærkninger); anser dette for en opmuntrende udvikling; mener ikke desto mindre, at der fortsat bør ske forbedringer, særlig hvad angår tallet for kritiske bemærkninger; opfordrer indtrængende institutionerne til at arbejde sammen med Ombudsmanden om at forbedre deres opfølgning;

8.

noterer sig med tilfredshed, at der generelt foregår et konstruktivt samarbejde mellem Ombudsmanden og EU’s institutioner og organer; støtter Ombudsmanden i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme og som en vigtig inspirationskilde med hensyn til en konstant forbedring af EU’s forvaltningsarbejde;

9.

gratulerer Ombudsmanden med institutionens nye logo og visuelle identitet samt med årsberetningens nye udseende og gratulerer ham ligeledes, fordi han har skabt større gennemsigtighed omkring sin institution ved på sit websted at offentliggøre oplysninger om alle de nye undersøgelser, som han indleder for at behandle klager;

10.

understreger, at det er nødvendigt at holde borgerne bedre orienteret om institutionens arbejdsmåde og det informationswebsted, der har til formål at skabe åbenhed omkring Ombudsmandens rolle;

11.

mener, at der, når Ombudsmanden forelægger sin årsberetning på et møde i Udvalget for Andragender, ikke kun bør være repræsentanter for Kommissionen til stede, men også repræsentanter for de respektive forvaltninger i Parlamentet og Rådet samt andre EU-institutioner, -agenturer, -tjenester og -organer, der har været gjort til genstand for en undersøgelse, en særlig beretning, kritiske bemærkninger eller andre foranstaltninger fra Ombudsmandens side, for at kommentere årsberetningen og deltage i drøftelserne; opfordrer indtrængende forvaltningerne i Parlamentet, Rådet og andre berørte EU-institutioner, -agenturer og organer til at lade sig repræsentere på kommende møder, når Ombudsmandens årsberetning forelægges og drøftes; mener, at deres deltagelse i sådanne drøftelser og formidling af deres synspunkter om god forvaltning og de problemer, der bliver løst som følge af Den Europæiske Ombudsmands henstillinger og bemærkninger, kan være med til at forbedre den service, der ydes til EU-borgerne, samt den interinstitutionelle dialog og bidrage til etablering af en egentlig serviceorienteret kultur;

12.

opfordrer Ombudsmanden til at holde Parlamentet underrettet om, hvordan hans forbindelser til den nye Tjeneste for EU’s Optræden Udadtil og Det Europæiske Råd udvikler sig;

13.

noterer sig, at Ombudsmanden i 2010 modtog 2 667 klager fra borgere, virksomheder, foreninger, ngo’er og regionale kontorer; noterer sig, at dette indebærer et fald på over 400 klager i forhold til det foregående år;

14.

er enig i, at dette fald i antallet af klager, der ikke opfylder kravene for behandling, delvis må tilskrives den interaktive guide, som blev indført på Ombudsmandens websted i 2009, og som effektivt hjælper klagerne til at finde det organ, der bedst kan hjælpe dem;

15.

opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til fortsat at støtte det europæiske netværk af ombudsmænd med henblik på at udvikle en omfattende database og sikre en bedre orientering af EU-borgerne om ansvarsfordelingen mellem Den Europæiske Ombudsmand, de nationale ombudsmænd og Parlamentets Udvalg for Andragender;

16.

understreger, at Parlamentet selv skal frigive ressourcer til at indføre en tilsvarende webportal hos Udvalget for Andragender for at skabe større synlighed og gennemsigtighed omkring institutionen, hvilket kan bidrage til at nedbringe antallet af andragender, der ikke opfylder kravene for behandling, og samtidig sikre vejledning og rådgivning af andragere samt en mere effektiv behandling af andragender;

17.

noterer sig med tilfredshed, at der kontinuerligt er sket et fald i antallet af de kritiske bemærkninger (33 i 2010, 35 i 2009, 44 i 2008 og 55 i 2007), som Ombudsmanden fremsætter; er enig i, at dette viser, at EU-institutionerne deltager mere aktivt i løsningen af konflikter, og at Ombudsmandens effektivitet har givet ham en vis legitimitet i forhold til disse institutioner;

18.

lykønsker Ombudsmanden med, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid bliver stadig kortere (gennemsnitligt ni måneder i 2009 og 2010); anmoder om, at der afsættes de nødvendige midler til at afkorte sagsbehandlingstiden yderligere for i højere grad at leve op til EU-borgernes forventninger;

19.

noterer sig, at 65 % af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2010, vedrørte Kommissionen (219 undersøgelser); er foruroliget over, at der er sket en markant stigning fra 56 % i 2009 (191 undersøgelser), og anmoder atter Kommissionen og særlig det medlem af Kommissionen, der er ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser og administration, om at træffe foranstaltninger til at forbedre den nuværende situation mærkbart så snart som muligt;

20.

tager til efterretning, at Ombudsmanden er betænkelig over, at Kommissionen afgiver et relativt højt antal utilfredsstillende svar på hans kritiske bemærkninger (10 ud af 32 svar); mener ligesom Ombudsmanden, at der fortsat må gøres en stor indsats for at overbevise tjenestemænd om, at en defensiv holdning over for Ombudsmanden er ensbetydende med forpassede muligheder for deres institutioner og kan betyde, at EU’s image undergraves helt generelt; kræver en radikal forbedring af svarprocessen, således at der bl.a. sker en afkortning af det tidsrum, der er afsat til at indhente svar (særlig i tidsmæssigt følsomme sager), og der indhentes løsningsorienterede snarere end defensive svar; understreger, at de europæiske borgere har krav på god forvaltning i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder;

21.

påpeger, at den hyppigste påstand, som Ombudsmanden behandlede i 2010, vedrørte manglende gennemsigtighed i EU-forvaltningen; noterer sig, at denne påstand forekom i 33 % af samtlige afsluttede undersøgelser og omfattede afslag på oplysninger og afslag på aktindsigt; deler Ombudsmandens frustration over, at antallet af sager om manglende gennemsigtighed har været højt konstant i de seneste år;

22.

noterer sig, at Ombudsmanden i 2010 forelagde en særlig beretning vedrørende en sag, hvor Kommissionen havde nægtet at give aktindsigt og ikke havde samarbejdet fuldstændig åbent med Ombudsmanden; erindrer om, at Parlamentet den 25. november 2010 vedtog en betænkning fra sit udvalg for andragender om denne særlige beretning (3); erindrer om, at Kommissionen i den beslutning, der blev vedtaget, indtrængende blev opfordret til at give Parlamentet tilsagn om, at den fremover vil opfylde sin pligt til loyalt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand;

23.

kræver, at der iværksættes en oplysningskampagne for at overbevise EU-institutionernes personale om, at Ombudsmanden er lydhør og forhandlingsvillig, og for at gøre opmærksom på fordelene ved, at Ombudsmanden intervenerer, hvilket bringer EU-institutionernes forvaltninger tættere på EU-borgerne;

24.

henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (4) har været i kraft i ti år; erindrer om, at den grundlæggende tankegang bag denne forordning er, at åbenhed er reglen og hemmeligholdelse undtagelsen; noterer sig, at institutionerne stadig har svært ved at forlige sig med denne tankegang; er af den opfattelse, at EU's institutioner, agenturer, tjenester og organer skal holde sig dette princip for øje ved udfærdigelsen af dokumenter, og sikre sig, at de finder den rette balance mellem en nødvendig og passende grad af gennemsigtighed og et reelt behov for fortrolig behandling;

25.

erindrer om, at forordning (EF) nr. 1049/2001 fortsat er ved at blive omarbejdet; beklager, at der ikke bliver gjort fremskridt med denne omarbejdningsprocedure; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at udvise større åbenhed hvad angår aktindsigt og oplysninger til borgerne og til Parlamentet;

26.

opmuntrer Ombudsmanden til fortsat at insistere på den grundlæggende ret til aktindsigt, en korrekt gennemførelse af princippet om åbenhed i beslutningsprocessen, en borgervenlig og serviceorienteret forvaltningskultur og en proaktiv holdning hos EU's institutioner, agenturer og organer med hensyn til at gøre dokumenter offentligt tilgængelige, hvilket er et grundlæggende princip med hensyn til EU-institutionernes åbenhed og ansvarlighed; foreslår, at der offentliggøres eksempler på god praksis blandt EU-borgerne for at imødegå deres negative indtryk af EU-forvaltningsapparatet samt for at fremme dialog mellem de forskellige institutioner hvad angår forvaltningens kvalitet;

27.

er enig med Ombudsmanden i, at en koncis formulering af principperne for offentlig tjeneste ville bidrage til at fremme en serviceorienteret forvaltningskultur og fremme borgernes tillid til EU’s tjenestemænd og institutioner; ser frem til Ombudsmandens formulering af principperne for offentlig tjeneste, som han i øjeblikket drøfter med sine nationale kolleger og andre interesserede parter;

28.

foreslår, at denne erklæring om principperne for offentlig tjeneste udbredes mest muligt og gøres lettilgængelig for EU-borgerne for at overbevise dem om, at EU er engageret i at beskytte offentlige tjenester, der indgår som et element i deres daglige tilværelse;

29.

mener ikke desto mindre, at den bedste metode til at sikre en vedvarende ændring af EU's forvaltningskultur er at vedtage fælles bindende regler og principper om de administrative procedurer inden for EU's eget forvaltningsapparat, hvilket allerede den første europæiske ombudsmand stillede krav om, og at indføre et serviceprincip i denne kontekst, og forventer derfor, at Kommissionen prioriterer forelæggelsen af et forslag til forordning om dette spørgsmål på grundlag af artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

30.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.