5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/46

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (KOM(2010)0677),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om en konsekvensanalyse af "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (SEK(2010)1395),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Energi 2020 - En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi" (KOM(2010)0639),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Energi 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Vedvarende energi: på vej mod 2020-målet" (KOM(2011)0031),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder" (KOM(2010)0265),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (KOM(2011)0112),

—

der henviser til den tredje lovpakke om det indre marked på energiområdet med titlen "Ny Energi i Europa - et rigtigt marked med sikre forsyninger" (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (KOM(2011)0021),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og 1229/2003/EF (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (5),

—

der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af retningslinjerne for transeuropæiske net på energiområdet i perioden 2007-2009 (KOM(2010)0203),

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet: En energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Plan for hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet (KOM(2006)0846),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (8),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020" (9),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet (10),

—

der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om EU 2020 (11),

—

der henviser til artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 170 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter Unionen bidrager til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0226/2011),

A.

der henviser til, at vores største udfordringer på energiområdet er at imødegå klimaforandringerne, styrke energisikkerheden og -uafhængigheden og samtidig reducere det samlede energiforbrug, importen af fossilt brændsel og afhængigheden, diversificere energileverandørerne og -kilderne, opnå et konkurrencedygtigt indre energimarked og sikre almen adgang til bæredygtig, økonomisk overkommelig, sikker og effektiv energi,

B.

der henviser til, at den fælles energipolitik på EU-niveau er opbygget omkring det fælles mål at sikre uafbrudt fysisk adgang til energiprodukter og -tjenester på markedet til priser, som alle forbrugere kan betale (privatkunder og erhvervskunder),

C.

der henviser til, at det er nødvendigt at sikre forsyningssikkerheden og konsolidere solidariteten mellem medlemsstaterne i situationer, hvor en medlemsstat står over for en energikrise,

D.

der henviser til, at Lissabontraktaten giver et særligt retsgrundlag for at udvikle en energipolitik, der fremmer en vellykket sammenkobling af energinet mellem medlemsstaterne på tværs af nationale og regionale grænser, hvilket er nødvendigt for at nå EU’s andre energipolitiske og solidaritetsorienterede mål (om at få energimarkedet til at fungere og om energieffektivitet, vedvarende energi og forsyningssikkerhed, diversificering af energikilder og forsyningsformer),

E.

der henviser til, at manglende rettidig modernisering, opgradering, sammenkobling og justering af EU’s energiinfrastruktur til en mere bæredygtig og effektiv model for energiproduktion, -overførsel og -forbrug, kan gøre det vanskeligt at nå energi- og klimamålene for 2020 - navnlig målsætningen om at integrere og øge andelen af vedvarende energikilder - og kan underminere EU’s langsigtede målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 % inden 2050,

F.

der henviser til, at planlægningen af investeringerne i infrastrukturen og de beslutninger, der skal træffes i denne forbindelse, skal underbygges af langsigtede scenarier, som tager højde for de forventede fremskridt og behovet for yderligere teknisk udvikling,

G.

der henviser til, at yderligere integration af vedvarende energikilder vil kræve nogle tilpasninger af den europæiske energiinfrastruktur på såvel overførsels- som fordelingsniveau,

H.

der henviser til, at der er behov for et åbent, gennemsigtigt, integreret og konkurrencepræget energimarked i EU med henblik på at opnå konkurrencedygtige energipriser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed samt effektiv anvendelse af vedvarende energi i stor skala, og at det fortsat er en stor udfordring for medlemsstaterne at etablere et sådant marked,

I.

der henviser til, at det er af afgørende betydning, at den eksisterende lovgivning gennemføres rettidigt og fuldt ud, herunder den lovgivning, der skal vedtages i henhold til den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi samt passende indberetning af investeringer i energiinfrastruktur, indtil der foreligger en domstolsafgørelse (12), med henblik på at have et overblik over potentielle kløfter mellem efterspørgsel og udbud samt forhindringer for investeringer,

J.

der henviser til, at sammenkoblingskapaciteten eller dens tilgængelighed mellem medlemsstaterne fortsat er utilstrækkelig i en tredjedel af EU, set i forhold til det 10 %-mål for sammenkobling, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i 2002, og henviser til, at visse medlemsstater og regioner fortsat er afsondrede og afhængige af en enkelt leverandør, hvilket er til hinder for reel integration af markeder, likviditet og energistrømme,

K.

der henviser til, at der bør tages højde for de særlige behov på øer og i perifere regioner som De Kanariske Øer, Madeira, Azorerne og de franske regioner i den yderste periferi, med hensyn til energiinfrastrukturen,

L.

der henviser til, at energitransportnettet er mindre tæt i Sydøsteuropa end på resten af kontinentet,

M.

der henviser til, at det er vigtigt at få etableret alternative forsyningskilder og transitruter og nye sammenkoblinger for at sikre, at solidariteten mellem medlemsstaterne bliver en realitet,

N.

der henviser til, at der især bør fokuseres på endnu ikke afsluttede projekter, som er udvalgt af EU som prioriterede projekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og 1229/2003/EF,

O.

der henviser til, at den tredje energipakke har opstillet en lovramme, som bør forbedre konkurrenceevnen på energimarkedet,

P.

der henviser til, at den energiinfrastruktur, der planlægges i dag, skal være i overensstemmelse med markedets behov og med EU’s langsigtede klima- og energimål, og med gennemførelsen heraf i de forskellige nationale energipolitikker, idet energikilder uden samfundsmæssige eller miljømæssige omkostninger skal prioriteres højt,

Q.

der henviser til, at der, for så vidt angår gas og elektricitet, er behov for at styrke investeringerne i transmissionskapaciteten, idet EU's 20-20-20-energimål og det nye stærkt kulfattige energimiljø efter 2020 samtidig skal holdes i erindring,

R.

der henviser til, at det er strategisk vigtigt at opbygge energiinfrastruktur med henblik på at opfylde målene i SET-planen (strategisk energiteknologiplan),

S.

der henviser til, at energieffektivitet er et stærkt og omkostningseffektivt redskab til at opnå en bæredygtig energifremtid, idet der ved nedbringelse af energiefterspørgslen også kan opnås en reduceret importafhængighed og flytning af værker som reaktion på stigende omkostninger og, via fornuftige investeringer i eksisterende og ny infrastruktur, kan det reducere behovet for offentlige og private investeringer i energiinfrastrukturen,

T.

der henviser til, at intelligente net giver gode muligheder for at etablere en effektiv forbindelse mellem energiproduktion, energioverførsel, energidistribution og slutbrugere, hvilket vil muliggøre rationelt energiforbrug og dermed øge energieffektiviteten,

U.

der henviser til, at styrkelsen af sammenkoblingskapaciteten mellem gassystemer langs den sydvestlige akse i nord-sydkorridoren vil åbne mulighed for, at både importkapaciteten for flydende naturgas og den underjordiske opbevaringskapacitet på Den Iberiske Halvø kan bidrage til EU's forsyningssikkerhed, og det vil samtidig være et vigtigt skridt hen imod et virkeligt integreret indre energimarked,

V.

der henviser til, at langvarige godkendelsesprocedurer og manglende koordinering mellem administrative organer kan skabe store forsinkelser og yderligere omkostninger, især i forbindelse med grænseoverskridende projekter,

W.

der henviser til, at langvarige tilladelsesprocedurer og manglen på omkostningsfordelende metoder og instrumenter til fordeling af fordele og udgifter ved grænseoverskridende infrastrukturprojekter er en betydelig hindring for udviklingen af disse,

X.

der henviser til, at det er nødvendigt, at der sikres en offentlig debat af høj kvalitet og tages behørigt hensyn til EU’s miljølovgivning,

Y.

der henviser til, at de regulerende myndigheder kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe et forbrugerorienteret, integreret og konkurrencedygtigt indre energimarked,

Z.

der henviser til, at der ifølge Kommissionens meddelelse "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" er behov for 200 mia. EUR i det kommende årti for at finansiere energiinfrastrukturen, og henviser til, at halvdelen af dette beløb skal ydes af medlemsstaterne,

AA.

der henviser til, at markedsbaserede redskaber og brugerbetalingsprincippet fortsat skal være grundlaget for finansieringen af infrastrukturen, og henviser til, at der på gennemsigtig vis og individuel basis vil være nødvendigt med et begrænset beløb af offentlige midler til finansiering af visse projekter af fælleseuropæisk interesse, som ikke er økonomisk rentable, samtidig med at der stås vagt om lige konkurrencevilkår på EU's energimarked, således at gives sikkerhed for forsyning, konkurrenceforvridning forhindres og effektiv integration af vedvarende energi fremmes,

AB.

der henviser til, at der er behov for at foretage investeringer i stor skala så hurtigt som muligt,

AC.

der henviser til, at de regionale myndigheder spiller en afgørende rolle, da de er vigtige aktører i energispørgsmål og har ansvaret for en række aktiviteter i forbindelse med overordnet og regional planlægning, tildeling af tilladelser, tildeling af godkendelser til større infrastrukturprojekter, investering, offentlige indkøb, produktion og det faktum, at de er tæt på forbrugerne,

1.

understreger, at det offentlige har et overordnet ansvar for at varetage offentlige interesser ved at opfylde samfunds- og miljømæssige målsætninger, men at hovedansvaret for udviklingen af energiinfrastrukturen bør påhvile et velreguleret marked;

2.

understreger, at det er af afgørende betydning, at den eksisterende lovgivning gennemføres rettidigt, korrekt og i fuldstændigt omfang, herunder det regelværk, der skal vedtages i henhold til den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi, med henblik på at opnå et integreret og konkurrencedygtigt indre marked i EU senest i 2014;

3.

understreger behovet for at gennemføre de nuværende politikker og forordninger, så den eksisterende energiinfrastruktur udnyttes bedre til gavn for EU's forbrugere; opfordrer Kommissionen og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) til at foretage en nøjere overvågning af den nationale forvaltning af reglerne, såsom dem der er gældende for princippet "hvad der ikke forbruges, fortabes";

4.

mener, at der er behov for en EU-tilgang - formuleret i samarbejde med alle interessehavere - for at få fuldt udbytte af en ny infrastruktur, og understreger behovet for at udvikle en komplementær, harmoniseret metode i tråd med reglerne for det indre marked til udvælgelse af infrastrukturprojekter; mener, at denne metode bør tage hensyn til de EU-orienterede og regionale perspektiver med henblik på at udjævne uligheder og optimere de socioøkonomiske og miljømæssige virkninger;

5.

understreger, at planlægningen af energiinfrastrukturprojekter fuldt ud bør overholde forsigtighedsprincippet; handlingsplaner bør underkastes en grundig, individuel miljøkonsekvensvurdering, der tager hensyn til lokale og regionale miljøforhold;

6.

understreger, at der er behov for at sikre et passende niveau for forsyningssikkerheden for energiråvarer i EU og for at udvikle fordelagtige forbindelser med tredjelande, dvs. leverandører af energiråvarer såvel som transitlande, ved at indgå i samarbejde inden for rammerne af regionale og globale systemer for transport af energiråvarer;

7.

understreger, at referencescenariet for vurderingen af behovet for energiinfrastruktur i 2020 skal være gennemskueligt og i overensstemmelse med både de overordnede energipolitiske målsætninger, der er fastsat i EU-traktatens artikel 194 og i EU’s 2050-køreplan, med andre EU-politikker (f.eks. transport, bygninger og emissionshandelsordningen), med de politiske tiltag om energieffektivitet, der er påkrævede for at nå energibesparelsesmålet på 20 % (især planen om energieffektivitet), med den mulige indvirkning af teknologiske fremskridt, navnlig vedvarende energi og elektriske køretøjers voksende rolle, samt med anlæggelsen af smarte netværk og initiativerne om Intelligente byer og regioner;

8.

støtter en hurtig lancering af innovationspartnerskabet "Intelligente byer" og opfordrer de relevante parter, som er involveret i planlægningsprocessen for bæredygtig byudvikling, til i højere grad at fremme og udnytte de fordele, som Jessica- og Elena-initiativerne kan give med hensyn til investeringer i bæredygtig energi på lokalt plan med henblik på at hjælpe byer og regioner med at påbegynde rentable investeringsprojekter inden for områderne energieffektivitet, afbrænding og vedvarende energikilder samt bæredygtig transport i byerne; påpeger desuden mulighederne for grænseoverskridende finansiering sammen med nabolande inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI);

9.

understreger nødvendigheden af at fastlægge, med prioritering efter vigtighed og med henblik på omkostningseffektivitet, hvor infrastrukturen kan minimeres ved hjælp af energieffektivitetsforanstaltninger, hvor eksisterende national og tværnational infrastruktur kan forbedres eller moderniseres, og hvor der er behov for og kan bygges ny infrastruktur ved siden af eksisterende energi- og transportinfrastruktur;

10.

mener, at nedbringelse af energiforbruget og af forurenende udledninger samt forbedret energieffektivitet kan opnås ved at gennemføre programmer for større energieffektivitet i bygnings- og transportsektorerne;

11.

fremhæver, at det er vigtigt at identificere potentielle fremtidige kløfter mellem efterspørgslen og udbuddet af energi samt potentielle kommende mangler i produktions- og transmissionsinfrastrukturen;

12.

understreger, at det er vigtigt at harmonisere EU-markedets udformning og udvikle fælles EU-infrastrukturordninger for at sikre administrationen af de interne EU- sammenkoblinger og sammenkoblingerne med tredjelande;

13.

er af den opfattelse, at udvikling af elektricitetsinfrastruktur mellem EU og tredjelande og i nogle tilfælde eksisterende elektricitetsinfrastruktur kan skabe risiko for kulstoflækage eller øge allerede eksisterende risici; opfordrer Kommissionen til at evaluere denne mulighed og, om nødvendigt, stille forslag til foranstaltninger til, hvordan EU effektivt kan håndtere dette spørgsmål i overensstemmelse med direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi;

14.

opfordrer netværksoperatørerne, tilsynsmyndighederne, herunder ACER, og Kommissionen til i samarbejde med netværksoperatører og myndigheder i tredjelande at skabe de nødvendige betingelser for at sikre kompatibilitet og stabilitet mellem EU's elektricitetsinfrastruktur og den i tredjelande, med det formål at udbygge medlemsstaternes energisikkerhed;

15.

betoner, at der ikke blot bør være fokus på tværnationale projekter, men også på interne overførselssystemer, som er afgørende for integrationen af energimarkederne, integrationen af vedvarende energiformer og systemsikkerhed, ophøret af energienklaver og afhjælpning af interne flaskehalsproblemer, der har konsekvenser for hele EU's strømsystem; understreger betydningen af at garantere, at der tages behørigt hensyn til fjerntliggende regioner og deres behov;

16.

understreger behovet for ny infrastruktur, som vil kunne afvikle energienklaver og afhængighed af en enkelt leverandør og forbedre forsyningssikkerheden;

17.

understreger, at ingen regioner, herunder øområder, i EU's medlemsstater bør forblive afsondrede fra europæiske gas- og elektricitetsnet efter 2015, ligesom deres energisikkerhed ikke må bringes i fare som følge af mangel på passende forbindelser;

18.

glæder sig over Kommissionens indsats for at fremme regionalt samarbejde og efterlyser yderligere vejledning angående sådanne regionale initiativer;

19.

henleder opmærksomheden på de muligheder, som eksisterende EU-regionale samarbejdsordninger frembyder for at udvikle og intensivere grænseoverskridende energiinfrastrukturprojekter, navnlig med hensyn til vedvarende energi, og opfordrer indtrængende til, at de regionale samarbejdsinstrumenter (Euregios, EGTS) anvendes til dette formål;

20.

finder, at regionale initiativer bør uddybes og videreudvikles, da de bedst afspejler de særlige betingelser, som energisystemet skal operere under i den pågældende region (f.eks. hvad angår produktionskildernes struktur i regionen, vindenergi, netbegrænsninger og kildernes tilgængelighed);

21.

understreger, at samarbejde mellem kommuner og regioner på nationalt og europæisk plan medvirker til at afvikle energienklaver, bidrager til virkeliggørelsen af det indre marked på energiområdet og til gennemførelse af energiinfrastrukturprojekter; mener, at samhørighedspolitikkens målsætning om europæisk territorialt samarbejde i lighed med makroregionale strategier kan øge samarbejdsmulighederne for grænseoverskridende projekter med henblik på at opnå effektive og intelligente sammenkoblinger mellem ikke-konventionelle lokale og regionale energikilder og større energinet; understreger, at tilstrækkelig koordination af infrastrukturprojekter kan sikre det bedst mulige cost-benefit-forhold og kan maksimere effektiviteten af EU-midlerne; mener i denne forbindelse, at det regionale samarbejde bør forbedres, især med henblik på at sikre en fornuftig sammenhæng mellem de fastlagte prioriteringer og de europæiske regioner;

22.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre foranstaltninger til at sikre, at transmissionssystemoperatører har gode incitamenter til at undersøge mulige sammenkoblinger fra et regionalt eller EU-orienteret perspektiv, og at deres investeringsplaner bygger på de samfundsøkonomiske effekter af energisammenkoblinger og ikke snævert på projektøkonomien, så det undgås, at der investeres for lidt i transmissionskapaciteten;

23.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at fremsende forslag til at løse de afvejninger, som den europæiske koordinator Georg Wilhelm Adamowitsch beskriver i sin tredje årsrapport af 15. november 2010, f.eks. afvejningen mellem det akutte behov for ny infrastruktur og stive miljøbeskyttelsesregler;

24.

opfordrer til, at der tages skridt til at sikre overholdelsen af internationale aftaler, såsom konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, inden grænseoverskridende projekter påbegyndes eller udvikles yderligere, og henleder i forbindelse med udvidelsen af energinettene opmærksomheden på behovet for at fremme et tættere samarbejde, især mellem Rusland og Hviderusland og de baltiske stater, og i denne forbindelse udvikle energidialogen mellem EU og Rusland, navnlig med henblik på at nå målet om energisikkerhed for EU’s medlemsstater og regioner;

25.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at indføre "stress-tests" for atomkraftværkerne i EU; mener, at det er vigtigt med fremtidige lovgivningsinitiativer til at etablere fælles rammer for atomsikkerhed med henblik på en løbende forbedring af sikkerhedsstandarderne i EU;

26.

påpeger, at der er betydelige risici forbundet med energiinfrastrukturen, herunder operationelle (f.eks. overbelastning, forsyningsafbrydelse), naturforårsagede (f.eks. jordskælv og oversvømmelser), miljømæssige (f.eks. forurening og tab af levesteder og biodiversitet) eller menneskeskabte/politiske (f.eks. sikkerhed og terrorisme); opfordrer derfor til, at afgørelser om udvikling af intelligente net gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2008/114/EF om kritisk infrastruktur; foreslår, at medlemsstaterne kortlægger risiciene som et redskab for beslutningstagningen og for overvågningen af resultaterne af etableringen af intelligente net for at forbedre mulighederne for at sammenkoble nettene;

27.

opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at lade de projekter indgå i energiinfrastrukturprioriteterne, som vil kunne forbedre sikkerheden for eksisterende større energiinfrastrukturer i Europa (gas- og olierørledninger, LNG-terminaler etc.) i forbindelse med ulykker og naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

28.

er af den opfattelse, at den tiårige netudviklingsplan indkredser nogle relevante el- og gasinfrastrukturprojekter og vil kunne bidrage til at fastsætte prioriteterne for udvælgelsen af projekter af fælleseuropæisk interesse med henblik på at nå EU’s energi- og klimamål, uden samtidig at påvirke det indre markeds funktionsdygtighed; er af den opfattelse, at sammenkoblingskapacitet i denne forbindelse bør betragtes som værende på samme niveau som 20-20-20-målene, og at den tiårige netudviklingsplan følgelig bør opfattes som et instrument til at overvåge efterlevelsen af sammenkoblingsmålet på 10 %;

29.

opfordrer Kommissionen til, med henblik på at sikre en bedre styring af EU’s planlægning med hensyn til el- og gasinfrastruktur fremover, at fremlægge et konkret forslag til at forbedre åbenheden og den offentlige deltagelse i fastlæggelsen af EU’s prioriteter inden for en udvidet proces med deltagelse af interessehaverne (herunder f.eks. energisektoren, uafhængige eksperter, forbrugerorganisationer og ngo’er); anser offentliggørelse af tekniske planlægningsdata for et essentielt element i at sikre denne deltagelse;

30.

mener, at der skal være opmærksomhed om ejerskabsforholdene vedrørende energiinfrastrukturer i EU, der ejes af udenlandske selskaber, eller datterselskaber herunder, der ikke besidder en gennemsigtig ledelsesstruktur eller er genstand for utilbørlig påvirkning fra udenlandske regeringer; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om passende juridiske og institutionelle sikringer i denne forbindelse, navnlig hvad angår adgang til EU-midler;

31.

mener, at den tiårige netudviklingsplan bidrager til det rullende program for udvikling af gastransport- og eltransmissionsinfrastruktur i EU i et langsigtet EU-planlægningsperspektiv kontrolleret af ACER og Kommissionen, under behørig hensyntagen til de relevante bestemmelser i den tredje pakke om det indre marked;

32.

understreger, at denne nedefra-orienterede tilgang skal suppleres af et velstruktureret oppefra-synsvinkel i EU-perspektiv;

33.

fremhæver, at indsatsen til at fremme anlæggelsen af transmissions- og distributionsinfrastruktur til effektiv og intelligent integration af vedvarende energi og nye anvendelsesmuligheder for elektricitet (såsom elektriske eller hybride plug-in-køretøjer) er afgørende for en vellykket opfyldelse af de overordnede energimålsætninger; glæder sig over, at det fremtidige europæiske supernet og de pilotprojekter, som Firenzeforummet har slået til lyd for, er blevet opprioriteret; anmoder Kommissionen om at foretage en høring med alle de relevante interessehavere med henblik på at fremskynde fastlæggelsen af elmotorveje som en integreret del af en centralbaseret netinfrastruktur med det formål at optimere sammenkobling, system-overlevelsesevne og operationel fleksibilitet og for at reducere omkostninger, uden at noget større geografisk territorium i EU udelukkes, og opfordrer Kommissionen til senest i midten af 2014 at forelægge Parlamentet et udkast, der i videst muligt omfang imødekommer de specifikke behov, der opstår som følge af transmission af vedvarende energiformer;

34.

påpeger, at de geografiske forhindringer, der følger af deres beliggenhed, gør det særdeles vanskeligt at integrere øer og bjergegne i EU’s energinet; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til de mange forskellige forhold, der gør sig gældende i regionerne, og til at være særligt opmærksom på regioner med specielle geografiske og demografiske karakteristika, såsom øer, bjergegne og regioner med lav befolkningstæthed, med henblik på at opnå en øget diversificering af energikilder og for at fremme vedvarende energi med henblik på at mindske afhængigheden af importeret energi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage den særlige situation, der gør sig gældende for øers energisystemer, i sine prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020;

35.

understreger, at der er behov for en tværgående politisk sammenhæng, hvad angår energiinfrastrukturer og deres forbindelse med rammerne for maritim fysisk planlægning, og at dette også kunne være nyttigt for indarbejdelse af større projekter om offshore-vindmølleparker i en samlet strategi;

36.

minder imidlertid Kommissionen om, at samtlige medlemsstater ikke kun bør støttes i at blive producenter, men også forbrugere af vedvarende energi af både sikkerhedsmæssige og økonomiske årsager;

37.

fastholder, at udviklingen af regional energiproduktion er et vigtigt middel til sikring af selvforsyning på energiområdet i de forskellige egne af Europa, navnlig i den baltiske region, som fortsat er afsondret og afhængig af én enkelt forsyningskilde; bemærker, at regionerne råder over en bred vifte af ressourcer, inklusive muligheder for udnyttelse af naturressourcer, og at det fremtidige mål bør være fuldt ud at udnytte disse ressourcer med henblik på at diversificere energiproduktionen;

38.

betoner, at en effektiv gasinfrastruktur er vigtig for at kunne forbedre energispredningen og forsyningssikkerheden, bidrage til at det indre marked for energi fungerer bedre og dermed til at reducere energiafhængigheden, under samtidig hensyntagen til behovet for en omfattende reduktion af emissionerne fra energisektoren inden 2050; fremhæver behovet for yderligere og korrekt anvendelse af fleksibilitetskravene i gasinfrastrukturen, navnlig med det formål at sikre sammenkoblinger og tilbagestrømning af gas, og understreger, at gasinfrastruktur bør udvikles under fuld hensyntagen til bidraget fra LNG/CNG-terminaler, transportskibe og lagre, såvel som udviklingen af gasomdannet biomasse og biogas;

39.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at naturgas vil få stor betydning som støttebrændsel; fremhæver imidlertid, at andre former for energi og energilagringsfaciliteter også kommer til at udfylde en sådan rolle, hvis forsyningssikkerheden skal sikres; understreger, at et bredt energimiks fortsat vil være grundlaget for sikker, omkostningseffektiv energiforsyning;

40.

noterer sig, at i modsætning til alle andre infrastrukturinvesteringer, som EU planlægger at skabe incitament for, er gassammenkoblingerne og lagringen i henhold til forordningen af 2009 om gasforsyningssikkerhed obligatorisk infrastruktur; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt der er behov for EU-finansiering af infrastrukturforbedringer, som kræves i henhold til forordningen af 2009;

41.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at evaluere ikke-konventionelle gastyper under hensyntagen til juridiske forhold, livscyklus-vurderinger, til rådighed stående reserver, miljøpåvirkning og økonomisk levedygtighed; anmoder Kommissionen om på grundlag af princippet om ligebehandling af primære energikilder, at foretage en grundig evaluering af de mulige fordele og risici ved anvendelsen af ikke-konventionelle gastyper i EU;

42.

mener, at skønt dekarboniseringen af økonomien vil føre til en progressiv nedgang i brugen af fossil energi, vil olie være en væsentlig del af EU's energiforsyning i mange år endnu, og der skal derfor fortsat være en konkurrencedygtig europæisk olietransport og raffineringsinfrastruktur i overgangsperioden for at garantere sikre og overkommelige produktleveringer til EU's forbrugere;

43.

understreger betydningen af en integreret energiinfrastrukturplanlægning for energikilder, der er baseret på landbrug eller forefindes i beskeden målestok i landdistrikterne, med henblik på at fremme decentral energiproduktion, markedsdeltagelse og udvikling af landdistrikterne; fremhæver betydningen af, at vedvarende energi gives prioriteret adgang til nettet, som skitseret i direktiv 2009/28/EF;

44.

påpeger behovet for at klargøre og tilpasse nettet til produktion af energityper som f.eks. elektricitet og biogas fra landbrug og skovbrug som følge af en reform af den fælles landbrugspolitik;

45.

mener, at der bør fokuseres på nye teknologiløsninger for brugen af energiaffald, dvs. afbrændt gas, overskudsvarme etc.;

46.

fremhæver betydningen af infrastruktur på distributionsniveau og producenternes/forbrugernes og distributionsnetoperatørernes vigtige rolle i forbindelse med integration af decentrale energiprodukter og effektivitetsforanstaltninger på efterspørgselssiden i systemet; gør opmærksom på, at en opprioritering af efterspørgselsorienteret styring og ditto energiformer i betydelig grad ville styrke integreringen af decentraliserede energityper og være et fremskridt for opnåelsen af de overordnede energipolitiske mål; er af den opfattelse, at dette også gælder for nationale infrastrukturprojekter, som har positiv indvirkning ud over de nationale grænser med hensyn til forsyningen eller sammenkoblingen af det indre marked for energi;

47.

opfordrer indtrængende Kommissionen til inden 2012 at fremlægge konkrete initiativer til at fremme udviklingen af energilagringskapaciteten (herunder gas-/hydrogenanlæg til flere formål, smarte returstrømsbatterier til elektriske køretøjer, pumpe- og lagringsanlæg for vandkraft, decentraliserede biogaslagring, højtemperatur-solcelleanlæg, trykluftlagringsanlæg og andre innovative teknologier); foreslår, at Kommissionen vurderer yderligere initiativer til energilagring med henblik på at maksimere integreringen af vedvarende energi;

48.

mener, at modernisering og forbedring af effektiviteten i nettene til opvarmning og nedkøling i byerne skal være en prioritet for EU, som bør afspejles og støttes i forbindelse med revisionen af den eksisterende finansielle ramme og det kommende finansielle overslag;

49.

glæder sig over de hidtidige projekter vedrørende CO2-opsamling, -transport og -lagring; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en midtvejsrapport, herunder fra en teknisk og økonomisk synsvinkel, hvori den evaluerer de resultater, der er opnået ved anvendelsen af EU-støttet, eksperimentel CO2-opsamling og -lagringsteknologier (CCS) for kulfyrede kraftværker;

50.

opfordrer indtrængende Kommissionen til - i samarbejde med alle relevante interessehavere, herunder netværks- og markedsoperatørerne - i nødvendigt omfang at foretage en kritisk vurdering og gennemgang af de tal for investeringsbehov, der er angivet i meddelelsen om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet, navnlig hvad angår efterspørgselsreduktion gennem energibesparelsesforanstaltninger, og anmoder den om at aflægge rapport til Rådet og Parlamentet om de formodentlig nødvendige investeringer;

51.

bemærker, at opførelse, drift og nedlukning af energiinfrastrukturprojekter ikke blot medfører kapital- og driftsudgifter, men også betydelige miljømæssige omkostninger; understreger vigtigheden af at indregne disse miljømæssige omkostninger i cost-benefit-analysen baseret på livscyklus-omkostningsberegninger;

52.

mener, at transmissionssystemoperatører (TSO'er) bør pålægges at stille alle transmissionslinjer til rådighed for markedet, således at det undgås, at transmissionskapacitet forbeholdes grænseoverskridende udligning etc., og at dette påbud skal indskrives i bindende lovgivning baseret på de gældende retningslinjer om bedste praksis fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas;

53.

støtter styrket samarbejde mellem medlemsstaterne hen imod dannelsen af regionale forvaltningsmyndigheder for flere medlemsstater; hilser lignende initiativer til dannelse af enkeltstående regionale TSO'er velkommen;

54.

anmoder Kommissionen og ACER om fortsat at stræbe efter at danne et fælles europæisk intradag-marked inden 2014, da dette ville gøre det muligt frit at udveksle energi på alle transmissionsforbindelser mellem lande og/eller forskellige prisområder;

55.

mener, at energiinfrastruktur i højere grad bør orienteres mod slutbrugeren, med større fokus på samspillet mellem distributionssystemets kapacitet og forbruget, og betoner behovet for realtidsbaseret tovejsstrømme af strøm og oplysninger; betoner fordelene ved et nyt gas- og elektricitetssystem, der omfatter effektive teknologier, udstyr og tjenesteydelser, såsom intelligente net, intelligente målere og samvirkende ikt-baserede tilførsels- og efterspørgselsorienterede energistyringsservicer, der inddrager udviklingen af innovative og aktive prisfastsættelsesformler og efterspørgselsfølsomme systemer til gavn for forbrugerne;

56.

understreger behovet for at fremme udviklingen af brugervenlig teknologi og efterspørgselsorienteret styring med det formål at sikre etableringen af intelligent net-teknologier og efterspørgselsfølsomme systemer og for at samtlige interessehavere kan høste de fulde fordele af de intelligente net;

57.

understreger, at ibrugtagningen af intelligente net bør være en af energiinfrastruktur-prioriteterne i den hensigt at opfylde EU's energi- og klimamålsætninger, eftersom det vil bidrage til integreringen af fordelte, vedvarende energityper og elbiler, nedbringelse af energiafhængigheden, forbedringen af energieffektiviteten og udviklingen af fleksibilitet og kapacitet i elektricitetssystemet; mener, at intelligente net giver en enestående mulighed for at styrke innovation, jobskabelse og den EU-baserede industris konkurrenceevne, især hvad angår SMV’er;

58.

anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at lette omgående ibrugtagning af demonstrationsprojekter for store intelligente net som den bedste måde til at måle fordele og ulemper for det europæiske samfund på; bemærker, at der for at dele risikoen ved de investeringer, som der er brug for til disse projekter, kræves offentlig finansiering inden for en offentlig-privat partnerskabsramme, som med fordel bør opstilles af initiativet angående europæiske elektricitetsnet (EEGI);

59.

bemærker, at intelligente net er et resultat af konvergensen mellem elektricitet og ikt, og at der derfor skal lægges særlig vægt på samarbejdet mellem disse to sektorer, f.eks. med hensyn til effektiv brug af radiospektret i hele Europa og til forståelsen af de intelligente energifunktioner inden for planlægningen af det fremtidige "tingenes internet"; anmoder Kommissionen om at udarbejde en samarbejdsplan for de forskellige involverede afdelinger (GD Forskning, GD Energi, GD INFSO osv.) for at sikre den mest sammenhængende og overordnet set effektive måde at bidrage på til opstilling og drift af intelligente net som et fundamentalt grundlag for de energipolitiske aktiviteter;

60.

anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt der er behov for eventuelle yderligere lovgivningsmæssige initiativer for gennemførelsen af intelligente net i henhold til reglerne for den tredje lovgivningspakke om det interne energimarked; mener, at der i vurderingen skal tages højde for følgende målsætninger: i) sikring af tilstrækkelig åben adgang og deling af operative oplysninger mellem aktører og deres fysiske grænseflader; ii) skabelse af et velfungerende marked for energiservicer; og iii) passende tilskyndelse for netoperatører til at investere i intelligente teknologier til intelligente net;

61.

slår til lyd for et øget fokus på samvirket mellem distributionssystemets kapacitet og forbruget i form af en fælles EU-strategi for intelligente net, og bemærker som fremhævet i Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011, at der bør være vedtaget tekniske standarder for intelligente netværk senest ved udgangen af 2012;

62.

understreger, at nettene bør tilpasses nytilkomne operatører for at lette de nye små produktionskilder, som f.eks. husholdninger og SMV'er;

63.

mener, at der i det syvende og ottende rammeprogram for forskning og udvikling som en prioritet bør skabes et område for intelligent net-teknologi med hensyn til private opladningsinfrastruktur for elbiler med henblik på hurtig ibrugtagning af decentraliserede, tovejsenerginetværk på dette område;

64.

noterer sig behovet for at skabe et regelsæt for at fremme de meget store investeringer, der er behov for til etablering af intelligente net;

65.

understreger, at standardiseringen og interoperabiliteten af intelligente net skal prioriteres; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med EU's og de internationale standardiseringsorganer og industrien at fremskynde arbejdet vedrørende tekniske og sikkerhedsmæssige standarder for elkøretøjer, afgiftsbestemmelser for infrastruktur, intelligente net og intelligent måling med henblik på at afslutte arbejdet inden slutningen af 2012; fremhæver, at teknologierne bør baseres på åbne internationale standarder for at sikre omkostningseffektiviteten heraf, hvilket vil forstærke interoperabiliteten mellem anlæggene og give forbrugerne flere løsningsmuligheder at vælge imellem;

66.

anerkender, at standardiseringsarbejdet inden for intelligent måling udføres i henhold til Kommissionens mandat M/441 til de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI), og understreger, at der i tekniske standarder for intelligente målere bør tages højde for yderligere funktionaliteter, som er påvist i den endelige rapport fra CEN/CENELEC/ETSI-koordineringsgruppen for intelligente målere (SM-CG), nemlig:

67.

glæder sig over det arbejde, som udføres af EEGI og Kommissionens aktionsgruppe for intelligente elektricitetsnet; anmoder Kommissionen om at tage nøje hensyn til deres konklusioner vedrørende den specifikke lovgivning om intelligente net, der forventes i første halvdel af 2011;

68.

understreger, at formålet med intelligente målere er at sætte forbrugere effektivt i stand til at overvåge og kontrollere deres energiforbrug;

69.

påpeger, at medlemsstaterne allerede, under forudsætning af positiv vurdering, er forpligtede til at stille intelligente målere til rådighed for mindst 80 % af slutbrugerne inden 2020, og minder om det foreløbige mål om installation af intelligente målere i 50 % af alle husstande inden 2015 som aftalt i den nye digitale dagsorden for Europa;

70.

understreger, at medlemsstaterne bør støtte et tilstrækkeligt antal pilotprojekter for privatkunder for at styrke den offentlige accept og højne innovationsprocessen, som omhandlet i den tredje pakke vedrørende energimarkedet; opfordrer Kommissionen til på basis af de vurderinger, der kræves i den tredje energipakke, at foreslå yderligere foranstaltninger til sikring af ibrugtagningen af intelligente målere blandt alle andre forbrugere end husstande pr. 2014, idet mikrovirksomheder er midlertidigt undtaget; kræver, at der indføres klare regler om sikkerhed og privatlivs- og databeskyttelse i overensstemmelse med gældende EU-ret;

71.

understreger, at opstillingen af anordninger til energistyring, navnlig installation af intelligente målere til brug for forbrugere i hjemmet, først og fremmest skal være til klar, konkret gavn for slut-forbrugeren; indskærper nødvendigheden af, at forbrugerne holdes informeret om deres energiforbrug, således at de aktivt kan inddrages i energibesparelsesindsatsen, og at dette kræver et særligt fokus på at lave bevidstgørende oplysningskampagner, stille undervisning til rådighed, fakturere tydeligt, sikre omkostningseffektivitet og fremme udviklingen af brugervenlige teknologier;

72.

fremhæver i denne forbindelse den store betydning af støtte til forskning og innovation, som skal understøttes af en aktiv finansieringspolitik, herunder brugen af innovative instrumenter, der endnu mangler at blive udviklet, som f.eks. en europæisk fond til finansiering af innovation eller en europæisk fond for patenter;

73.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde frem mod udvælgelse af et standardiseret godkendt radiospektrumbånd for intelligente målere og net;

74.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse at vurdere behovet for yderligere databeskyttelsesforanstaltninger, forskellige aktørers opgaver og ansvar, bl.a. vedrørende adgang, besiddelse og håndtering af data og læse- og ændringsrettigheder, og, om nødvendigt, at fremsætte hensigtsmæssige lovforslag og/eller retningslinjer;

75.

er tilfreds med de prioriterede korridorer, Kommissionen har udpeget, og er enig i, at de begrænsede midler skal udnyttes optimalt; gentager, at selv om ansvaret for planlægning og udvikling af infrastrukturprojekter fortrinsvist påhviler markedet, så har EU en rolle at udfylde i at fremme visse projekter ved at give dem status af "projekter af europæisk interesse" og yde finansiering til nogle af dem;

76.

opfordrer til en klar og gennemsigtig metodologi, som fører til udvælgelse af prioritetsprojekter, der imødekommer EU's pressende behov; indskærper, at udvælgelsen af projekter af europæisk interesse bør ske på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier under inddragelse af alle berørte parter;

77.

fremhæver, at alle projekter af europæisk interesse bør bidrage til at opfylde EU's energipolitiske målsætninger - færdiggørelse af det indre marked, fremme af energieffektivitet og vedvarende energi og forbedring af forsyningssikkerheden - og bør være i stand til at yde et betragteligt bidrag til

78.

finder, at et projekt kun skal være berettiget til prioritering, hvis det opfylder følgende kriterier:

79.

er af den opfattelse, at følgende berettigelseskriterier skal tages i betragtning med henblik på yderligere prioritering af projekter:

80.

understreger betydningen af regionalt samarbejde i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af de fastlagte prioriteter og udarbejdelsen af investeringsplanerne og de særlige projekter; mener, at de eksisterende strategier for makroregioner (som f.eks. de baltiske regioner og Donauregionen) også kan fungere som modeller for samarbejdsplatforme, når der træffes aftale om og gennemføres energiprojekter;

81.

påpeger, at det er nødvendigt at gå videre med integration af det internationale energimarked ved især at fremme projekter, der sikrer, at nabolande har et afbalanceret nationalt energimiks;

82.

understreger, at hindringer for konkurrence og markedsbetinget udvikling af alle energiinfrastrukturer, herunder fjernvarme og -køling, skal fjernes;

83.

understreger, at de geografiske hindringer, som skyldes øområdernes beliggenhed, gør deres integration i EU's energinet meget vanskelig, og at de bør bevilges særlige faciliteter for at mindske deres energiafhængighed, enten ved at udvikle deres endogene potentiale inden for vedvarende energikilder eller ved at fremme energieffektivitet og energibesparelser;

84.

påpeger, at gennemsigtigheden bør øges ved, at offentligheden gives klare oplysninger om hvert enkelt projekts formål og tekniske planlægningsdata; anmoder om, at det i forbindelse med offentlige høringer kontrolleres, at kriterierne er opfyldt;

85.

mener, at der ikke blot bør ydes støtte til store infrastrukturprojekter, men også til mindre projekter, som kan have en stor merværdi og blive hurtigere gennemført;

86.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter, som får status af "projekter af europæisk interesse", stadig opfylder ovenstående kriterier efter godkendelsen; mener, at hvis der sker nogen større ændringer af et projekt, skal dets status som "projekt af europæisk interesse" revurderes;

87.

er enig i, at det skal sikres, at projekter af europæisk interesse gennemføres rettidigt, og er tilfreds med Kommissionens forslag om at strømline, øge koordineringen af, forbedre og fremskynde tilladelsesprocedurerne - forudsat at nærhedsprincippet overholdes og den nationale kompetence vedrørende udstedelse af tilladelse respekteres - for at sikre, at de eksisterende frister på disse områder ikke afholder private investorer fra at være innovative;

88.

glæder sig over oprettelsen af en national kontaktmyndighed ("kvikskranke") for hvert projekt af europæisk interesse, der skal fungere som et samlet administrativt kontaktpunkt mellem bygherrerne og de forskellige myndigheder, der er involveret i tilladelsesproceduren; er af den opfattelse, at der i relation til grænseoverskridende projekter bør sikres yderligere koordinering mellem de nationale kvikskranker og at Kommissionen bør tildeles en større rolle i forbindelse med en sådan koordinering; påpeger, at Kommissionen og de nationale myndigheder, inden der oprettes nye administrative kvikskranker, bør gøre fuldstændig brug af de eksisterende institutioner;

89.

understreger, at alle nationale kontaktmyndigheder skal være uafhængige og frie af politisk eller økonomisk indflydelse; mener, at projekter af europæisk interesse skal behandles i den rækkefølge, de fremlægges i, og inden for den tidsfrist, der fastsættes i Kommissionens kommende forslag;

90.

betoner vigtigheden af rettidig færdiggørelse af projekter og af en grundig dialog mellem interessehaverne; tilskynder Kommissionen til at etablere et system, der spænder fra mild til streng advarsel, for det tilfælde, at en medlemsstat undlader at behandle en ansøgning om tilladelse inden for en rimelig tid, og til nøje at overvåge, hvorvidt de nationale administrative procedurer tilsikrer korrekt og hurtig gennemførelse af projekter af europæisk interesse; glæder sig over, at der i tilfælde af vanskeligheder indføres vejledende frister, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal træffe en endelig afgørelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til - i mangel af en sådan afgørelse - at undersøge, om den pågældende forsinkelse kan betragtes som et tilfælde af, at medlemsstaten lægger hindringer i vejen for en korrekt og hurtig gennemførelse af EU's indre marked for energi;

91.

opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til den forskelligartede række af særtræk og territoriale karakteristika ved projektet at afgøre, hvorvidt fælles eller samordnede procedurer til etablering af konkrete ad hoc-foranstaltninger og bedste praksis (regelmæssig informationsudveksling, rettidig oplysning om trufne beslutninger, fælles problemløser-mekanismer etc.) kan indføres, og til at evaluere hensigtsmæssigheden af at anvende voldgiftsprocedurer som et sidste middel til at træffe beslutning;

92.

understreger nødvendigheden af en mere deltagerorienteret tilgang og anerkender, at det er en forudsætning for at opnå større accept af energiinfrastrukturprojekter i lokalbefolkningen, at den i tilstrækkelig grad informeres om projektets formål og inddrages i udviklingen af projekterne så tidligt som muligt; opfordrer til deltagelse på alle civilsamfundets niveauer af ngo'er, industri, arbejdsmarkedets parter og forbrugerorganisationer i forbindelse med høringsprocessen vedrørende projekter af europæisk interesse; opfordrer Kommissionen til at oprette et hørings- og vurderingssystem for at identificere og formidle bedste praksis og oplysning med henblik på offentlighedens accept af infrastrukturen;

93.

understreger i betragtning af den betydning, regionernes strategier for bæredygtig energi har for deres udviklingspotentiale, behovet for at oprette en platform til udveksling af den bedste praksis, som er udviklet i regionerne, idet der tages højde for vellykkede eksempler på kommuner og regioner, der har specialiseret sig i vedvarende energi, energibesparelser og effektivitet; opfordrer i denne forbindelse til en høring og et evalueringssystem med henblik på indkredsning og formidling af bedste praksis og viden om offentlighedens accept af infrastruktur;

94.

understreger, at den største udfordring består i at sikre lokalsamfundenes accept af energiinfrastrukturprojekter; er overbevist om, at offentlighedens og beslutningstagernes accept og tillid kun kan opnås ved at afholde åbne og gennemsigtige debatter, inden der træffes afgørelser om energiinfrastrukturprojekter;

95.

anmoder Kommissionen om at vurdere, om modernisering og opgradering af eksisterende energikorridorer er at foretrække frem for oprettelsen af nye korridorer, når det gælder omkostningseffektivitet og offentlighedens accept;

96.

slår til lyd for, at der gives mere information om vigtigheden af energinet i EU; anmoder Kommissionen om at overveje at iværksætte en informations- og kommunikationskampagne om EU-energinet, der er skræddersyet til det nationale og lokale publikum;

97.

bemærker, at netinvesteringer er konjunkturbestemte og bør ses i et historisk perspektiv; påpeger, at meget af den infrastruktur, der er blevet anlagt i de seneste årtier for at sammenkoble centraliserede kraftværker, forældes; påpeger, at der i samfundet vil være en forventning om, at udgifterne til videre drift af eksisterende infrastruktur og anlæggelse af ny infrastruktur anvendes på den bedst mulige måde ved hjælp af offentlig-private partnerskaber og udviklingen af innovative finansieringsinstrumenter; fremhæver nødvendigheden, at de infrastrukturelle krav anslås præcist, og at der undgås fastlåsninger i overskudskapaciteten, ved at det omkostningseffektive energieffektivitetspotentiale tages fuldstændigt i betragtning;

98.

understreger, at når markedet er velfungerende, bør det kunne dække en betydelig del af udgifterne til påkrævede infrastrukturinvesteringer på grundlag af principperne om ordentlig omkostningsfordeling, gennemsigtighed, ikke-diskrimination og omkostningseffektivitet og i tråd med brugerbetalingsprincippet; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvor de eksisterende reguleringsmæssige incitamenter er tilstrækkelige til at sende de nødvendige signaler til markedet, og hvilke supplerende foranstaltninger der er behov for, herunder til forbedring af omkostningsfordelingen;

99.

er af den opfattelse, at når der ikke findes noget reguleringsmæssigt alternativ, og markedet alene ikke kan tilvejebringe de nødvendige investeringer, kan EU-midler være nødvendige for at finansiere visse begrænsede projekter af europæisk interesse, hvis specifikke særtræk gør dem økonomisk urentable, men som ikke desto mindre skal udvikles for, at EU's energipolitiske målsætninger kan opfyldes; finder, at offentlig finansiering kan anvendes til at tilvejebringe private investeringer ved, at der etableres en innovativ blanding af finansielle instrumenter, forudsat at de ikke er konkurrenceforvridende;

100.

bemærker, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder et meget stort bidrag til finansieringen af energi- og andre infrastrukturprojekter, og påpeger samhørighedspolitikkens betydelige rolle på lokalt og regionalt plan med hensyn til energieffektivitet og opfyldelsen af EU's mål for vedvarende energi;

101.

understreger, at samhørigheds- og strukturfondene fortsat bør være centrale for vores infrastrukturprojekter; mener, at ethvert forsøg på at skabe nye sektorfonde med midler fra samhørighedspolitikken er en fejltagelse;

102.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansieringen af infrastrukturinvesteringer er markedsbaseret for at forhindre konkurrenceforvridning og frembringelse af falske incitamenter for investering, samt at ubegrundede udsving mellem medlemsstaterne dermed undgås, dog under forudsætning af at offentlighedens interesser - især på lokalt og regionalt plan og i områder med særlige geografiske karakteristika, såsom øer, bjergrige regioner og regioner med en meget lav befolkningstæthed - samtidig beskyttes gennem en begrænset mængde offentlig finansiering, der skal resultere i et innovativt miks af finansielle instrumenter, der kan fungere som løftestang for private investeringer;

103.

mener, at EU bør finansiere kommercielt uattraktive projekter, der ikke er i stand til at tiltrække private investorer, men som ud fra et energimæssigt synspunkt er essentielle, for så vidt angår tilslutningen af isolerede EU-regioner til de europæiske energi- og gasnet som en integreret del af indførelsen af et indre marked for energi i EU;

104.

opfordrer Kommissionen til udelukkende at muliggøre offentlig finansiering for medlemsstater, der har gennemført den eksisterende EU-lovgivning fuldstændigt og anvender den korrekt, herunder de lovgivningsmæssige bestemmelser i den tredje pakke om det indre marked;

105.

opfordrer Kommissionen til at revidere statsstøttebestemmelserne med hensyn til energiinfrastrukturen og om nødvendigt stille forslag om at ændre disse bestemmelser, så medlemsstaterne får mulighed for at fremme infrastrukturens modernisering; opfordrer samtidig Kommissionen til at udarbejde et nyt dokument med retningslinjer for offentlig finansiering af projekter og de nuværende statsstøttebestemmelser, som opstiller klare kriterier for den offentlige finansiering af energiinfrastruktur; understreger, at dette dokument skal udarbejdes af GD Energi, GD Konkurrence og GD Regionalpolitik i fællesskab for at fjerne eventuelle uoverensstemmelser i Kommissionens bestemmelser;

106.

opfordrer på baggrund af de strategiske målsætninger til, at der tages hensyn til det geografiske princip i forbindelse med fremtidig energistøtte på områderne infrastruktur og forskning og udvikling; fastholder desuden, at udviklede regioner kun bør modtage yderligere støtte til forskning og udvikling, hvis de støttede aktiviteter udføres sammen med mindre udviklede regioner;

107.

understreger, at det med henblik på at fremme investeringer er helt afgørende, at der gælder stabile, forudsigelige og passende regler, herunder et passende afkast og incitamenter til ny infrastruktur, for at kunne fremme projekter inden for både transmission og distribution; fremhæver, at reguleringsmyndighederne bør fremme anvendelsen af ny teknologi gennem markedsincitamenter og pilotprojekter;

108.

mener, at privat finansiering kan fremme en rettidig opførelse af de påkrævede energiinfrastrukturer, da infrastrukturudfordringens omfang er så stort, at det er nødvendigt at frigøre private midler på en korrekt måde; mener, at eftersom private investorer tager infrastrukturudfordringen op, bør Kommissionen udarbejde klare retningslinjer for markedsaktørernes og de private investorers inddragelse i tredjepartsdrevne el-linjer; mener, at betænkelighederne ved de mulige indvirkninger på markedets funktion kan overvindes, hvis tredjepartsdrevne el-operatører har pligt til at overdrage den fulde kapacitet til markedet;

109.

fremhæver, at der i videst muligt omfang bør gøres brug af markedsbaserede redskaber, herunder forbedringer af regler om omkostningsfordeling, projektobligationer, revolverende midler, vedvarende energi-relateret egenkapitalfinansiering, lånegarantier, ikke-kommercielle risikodelingsfaciliteter, incitamenter til finansiering af offentlig-private partnerskaber, partnerskaber med EIB - gennem forbedring af bankens interventionskapacitet og til rådighed stående ressourcer - og anvendelse af indtægter fra emissionshandelssystemet til projekter tilknyttet vedvarende energityper og energieffektivitet, samt, hvis det er hensigtsmæssigt, andre innovative finansieringsinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den finansielle kapacitet og markedsbetingelserne i mindre udviklede medlemsstater;

110.

understreger betydningen af et tættere og mere effektivt samarbejde med den private sektor og finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, med henblik på at fremme den nødvendige finansiering, især til grænseoverskridende projekter; opfordrer Kommissionen til at undersøge andre innovative finansielle instrumenter og hjælpe med at fremme etableringen af offentlig-private partnerskaber, til hvilke de lokale, regionale og nationale myndigheder skal sikre incitamenter, de nødvendige lovgivningsmæssige rammer og politiske støtte; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at udvikle teknisk bistand og finansieringsteknik på lokalt og regionalt myndighedsniveau for at støtte lokale aktører med at igangsætte energieffektivitetsprojekter - f.eks. ved at gøre brug af EIB’s tekniske bistandsfacilitet Elena og ESCOS’ erfaringer, for så vidt angår energieffektivitetsinfrastruktur;

111.

støtter forslaget om at udstede fælles europæiske projektobligationer for at finansiere EU's vigtige infrastrukturbehov og strukturprojekter i forbindelse med EU 2020-dagsordenen, herunder den nye strategi for udvikling af energiinfrastrukturen; mener, at EU-projektobligationer vil sikre de nødvendige investeringer og skabe tilstrækkelig tillid til at gøre det muligt for større investeringsprojekter at tiltrække den støtte, de har brug for, og at de dermed ville blive en vigtig mekanisme til at udgøre en optimal løftestang for offentlig støtte; indskærper, at hvis Europa skal have et bæredygtigt grundlag, skal disse projekter også bidrage til den miljømæssige omlægning af vores økonomier;

112.

mener navnlig, at EU-projektobligationer kan blive et vigtigt finansielt instrument for de påkrævede energiinfrastrukturinvesteringer i EU, der hjælper private projektvirksomheder med at tiltrække kapitalmarkedsmidler fra investorerne; opfordrer Kommissionen til hurtigt at stille et lovgivningsmæssigt forslag om EU-projektobligationer;

113.

understreger vigtigheden af, at reguleringsmyndighederne udvikler en fælles metodologi for omkostningsfordeling ved grænseoverskridende infrastrukturprojekter, eftersom sådanne incitamenter til infrastrukturnetværk er karakteriseret ved mange markedsfiaskoer, som hovedsagelig skyldes det naturlige monopol og den manglende konkurrence;

114.

fremhæver vigtigheden af gennemsigtige, proportionelle, rimelige og ikke-diskriminerende tariffer med henblik på at sikre en passende omkostningsfordeling i forbindelse med investeringer i grænseoverskridende og interne transmissionsinfrastrukturer med grænseoverskridende effekter, som bidrager væsentligt til opnåelsen af EU's politiske mål, rimelige priser for forbrugerne og større konkurrenceevne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afholde sig fra at fastsætte uforholdsmæssigt lavt regulerede tariffer; glæder sig over Kommissionens REMIT-forslag;

115.

minder om, at den tredje pakke forpligter reguleringsmyndighederne til, når de fastlægger tarifferne, ikke blot at vurdere investeringerne ud fra fordelene for den pågældende medlemsstat, men også ud fra fordelene for hele EU; opfordrer indtrængende ACER til at sikre, at dets medlemmer tager hensyn til denne forpligtelse; anmoder Kommissionen om i de tilfælde, hvor omkostninger og ulemper ikke kan fordeles retfærdigt gennem tariffastsættelsen, at foretage en videre vurdering af, hvorvidt kompensationsmekanismer baseret på konsekvent gennemsigtighed kan vise sig nyttige i forhold til godkendelsen af grænseoverskridende projekter eller af relevante interne projekter, der er nødvendige for opnåelsen af EU's energimål;

116.

understreger vigtigheden af at øge energinettenes sammenkoblingskapacitet på tværnationalt plan og påpeger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiering med henblik på at opnå de fastsatte mål, herunder territorial samhørighed;

117.

opfordrer til forbedrede EU-finansieringsinstrumenter som støtte for de regionale og lokale myndigheder, når de ønsker at investere i bæredygtig energiproduktion;

118.

glæder sig over Kommissionens initiativ til i 2011 at fremsætte et forslag angående spørgsmålet om omkostningsfordelingen i forbindelse med teknologisk komplekse eller grænseoverskridende projekter, da dette anses for at være en af de største hindringer for udviklingen af grænseoverskridende infrastruktur, og til at foreslå et nyt finansieringsinstrument til støtte for prioritetsprojekter for perioden 2014-2010;

119.

betragter det som vigtigt, at der i fremtiden lægges større vægt på håndteringen af de finansielle garantier for investeringerne, og at de planlagte finansielle overslag udarbejdes i forbindelse med planlægningen af budgetperioden 2014-2020;

120.

mener, at alle eksterne rørledninger og andre energinet, der passerer gennem EU's territorium, bør være omfattet af gennemskuelige mellemstatslige aftaler og underlagt det indre markeds regler, herunder reglerne om tredjeparters adgang, destinationsklausuler, tilsyn med allokering, styring af flaskehalse, aftalernes varighed og "take or pay"-klausuler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at nuværende og fremtidige rørledninger og kommercielle aftaler respekterer den etablerede EU-ret på energiområdet, og til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

121.

opfordrer Kommissionen til yderligere at begrænse bevillingen af undtagelser for tredjepartsadgang i forbindelse med energiinfrastruktur, og til, at bevillingsmodtagerne underkastes kontrol af, hvorvidt de stadig er nødvendige; bemærker, at ydelsen af offentlig finansiering eller støtte til projekter via instrumenter såsom EIB-baserede projektobligationer osv. burde reducere eller fjerne behovet for at få undtagelser for tredjepartsadgang;

122.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.