12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/125

A.

der henviser til den første jernbanepakke fra 2001, som indeholder tre direktiver om udvikling af Fællesskabets jernbaner, om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering, og som skulle puste nyt liv i jernbaneindustrien som et første skridt mod oprettelsen af et integreret europæisk jernbanesystem og skabe en sund økonomisk struktur, der kan sikre dette,

B.

der henviser til, at direktiverne i den første jernbanepakke skulle være omsat til national lovgivning den 15. marts 2003, men at Kommissionen ventede til juni 2008 med at indlede traktatbrudsprocedure mod medlemsstaterne for ukorrekt eller manglende gennemførelse af den første jernbanepakke,

C.

der henviser til, at jernbanernes andel af den samlede transport ifølge Kommissionens anden rapport om overvågningen af udviklingen på jernbanemarkedet ikke er steget, men kun har stabiliseret på et lavt niveau på omkring 10 % af godsmarkedet og mindre end 7 % af passagertransportmarkedet i 2002,

1.

beklager, at et stort flertal på 22 medlemsstater ikke har gennemført de tre direktiver i den første jernbanepakke korrekt; mener, at denne manglende gennemførelse har forhindret udviklingen af jernbanetransportens andel inden for transport generelt;

2.

minder om, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 12. juli 2007 understregede, at en fuldstændig gennemførelse af den første jernbanepakke var en absolut prioritet; er derfor meget utilfreds med, at denne prioritetsstatus ikke er blevet respekteret af et stort flertal af medlemsstater, herunder Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig;

3.

beklager, at Kommissionen i fem år har forspildt mulighederne for at gribe ind over for disse mangler og har ventet indtil juni 2008 med at sende åbningsskrivelser og indtil oktober 2009 med at sende begrundede udtalelser for ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af den første jernbanepakke; beklager, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har koncentreret sin kontrol omkring det økonomiske grundlag for jernbanesystemet; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om med det samme at indlede retsforfølgelse af de 22 medlemsstater, der ikke har gennemført den første jernbanepakke;

4.

opfordrer de 22 medlemsstater til uden yderligere forsinkelse at respektere den europæiske lovgivning; er overbevist om, at disse medlemsstater stadig forhindrer rimelige konkurrencevilkår på jernbanemarkedet ved ikke at gennemføre direktiverne i den første jernbanepakke;

5.

anmoder om, at Kommissionen offentliggør konkrete oplysninger om de elementer, der endnu ikke er fuldt ud gennemført i hver medlemsstat, især om den utilstrækkelige oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed og den manglende gennemførelse af bestemmelser om afgifter for adgang til banenettet; anmoder desuden Kommissionen om at informere Parlamentet om Kommissionens og medlemsstaternes forskellige juridiske fortolkning af infrastrukturforvalteres uafhængighed (artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF);

6.

understreger, at infrastrukturforvaltere skal garanteres tilstrækkelig uafhængighed, da disse ifølge direktiv 2001/14/EF indtager en central rolle i tildelingen af lige adgang til infrastrukturkapacitet til alle ansøgere via tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering;

7.

mener, at infrastrukturforvalteres uafhængighed er en forudsætning for at sikre en retfærdig, gennemsigtig og lige behandling af alle operatører; understreger som særligt bekymrende, at der er givet utilstrækkelige praktiske og retlige garantier til sikring af infrastrukturforvalteres uafhængighed, især når de er en del af et jernbaneholdingselskab, der også omfatter jernbanetransportaktiviteter;

8.

anmoder om, at medlemsstater, der ikke respekterer denne bestemmelse, klart holder den grundlæggende opgave med tildeling af kapacitet på det nationale jernbanenet adskilt fra etablerede jernbaneoperatører ved hjælp af alle nødvendige juridiske og funktionelle foranstaltninger, da denne manglende uafhængighed kan forhindre infrastrukturforvaltere i reelt at beslutte, hvordan infrastrukturen skal bruges;

9.

er bekymret over, at der ikke er tildelt tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til tilsynsmyndighederne, og at disse utilstrækkeligheder fører til manglende kontrol med konkurrenceproblemer på de nationale markeder;

10.

anmoder Kommissionen om at oplyse Parlamentet om de af tilsynsmyndighedernes beføjelser, som skal styrkes af medlemsstaterne for at kunne sikre dem reelle beføjelser til overvågning af deres respektive jernbanemarkeder;

11.

mener, at denne manglende etablering af reelt uafhængige tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne udgør en hindring for korrekt gennemførelse af den første jernbanepakke;

12.

konstaterer, at der i den første jernbanepakke (artikel 9 i direktiv 2001/12/EF) fandtes specifikke bestemmelser om finansiering af infrastruktur og håndtering af jernbanegæld;

13.

beklager, at investeringerne i udvikling af jernbaneinfrastruktur og -vedligeholdelse stadig er alt for utilstrækkelige i mange medlemsstater, hvilket medfører, at kvaliteten af den eksisterende infrastruktur i mange tilfælde forringes; opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere de nødvendige ressourcer til sikring af, at der udvikles nye jernbaneprojekter, og at den eksisterende infrastruktur vedligeholdes tilstrækkeligt;

14.

bemærker, at infrastrukturforvalternes uafhængighed samt garanterede beføjelser og ressourcer til tilsynsmyndighederne er forudsætninger for en tilfredsstillende afgiftsordning for adgang til banenettet; minder om, at disse infrastrukturafgifter skal beregnes på en retfærdig, gennemsigtig og konsekvent måde og være tilstrækkeligt klare for jernbaneselskaberne;

15.

udtrykker bekymring over den utilstrækkelige gennemførelse af bestemmelser for infrastrukturafgifter, især manglen på en præstationsordning for at forbedre jernbanenettets ydeevne og på takstsystemer baseret på de direkte omkostninger for jernbanetjenester samt infrastrukturforvalteres manglende muligheder for uafhængig fastlæggelse af infrastrukturafgifter;

16.

beklager, at infrastrukturafgifterne som følge af denne manglende gennemførelse ikke synes at være direkte knyttet til omkostningerne for jernbaneydelser, og at jernbanemarkedet muligvis ikke er i stand til at bære disse høje afgifter; bemærker, at dette høje niveau for infrastrukturafgifter kan forhindre nye operatører i at komme ind på markedet, og at Kommissionen har modtaget adskillige klager fra operatører angående adgang til terminaler og jernbanetjenester;

17.

mener, at de principper for afgifter for adgang, der gælder for jernbane- og vejtransport, bør harmoniseres for at skabe grundlag for lige vilkår for de forskellige transportformer; understreger, at sådanne lige vilkår vil gøre det muligt at gøre EU's transportsystem mere bæredygtigt og mere effektivt og vil øge jernbanernes miljømæssige konkurrenceevne;

18.

understreger, at korrekt og fuld gennemførelse af den første jernbanepakke er en grundlæggende betingelse for at skabe et europæisk jernbanenet, og at Kommissionens absolutte prioritet skal være at arbejde for denne gennemførelse med alle til rådighed stående retlige procedurer;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af den første jernbanepakke inden september 2010; anmoder Kommissionen om i denne revision at prioritetsbehandle problemerne angående infrastrukturforvalternes uafhængighed, tilsynsmyndighedernes manglende ressourcer og beføjelser samt om at foreslå passende principper for afgifter for adgang til infrastrukturerne, som kan stimulere til offentlige og private investeringer i jernbanesektoren;

20.

mener, at en vellykket åbning af jernbanemarkedet afhænger af fuld gennemførelse af de bestemmelser, der er fastlagt i den første jernbanepakke, og at yderligere liberalisering af jernbanemarkedet ikke bør ske på bekostning af jernbanetransportens kvalitet, og at offentlige serviceforpligtelser bør sikres i denne forbindelse; mener endvidere, at gensidighedsprincippet bør finde anvendelse, indtil markederne er fuldstændig åbne;

21.

opfordrer Kommissionen til at reagere på eller give oplysninger om anmodningerne i punkt 3, 5, 10 og 16 i forbindelse med omarbejdningen af den første jernbanepakke eller senest inden udgangen af 2010;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.