21.1.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 21/39

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om professionalisering af husligt arbejde (tillægsudtalelse)

2011/C 21/07

Ordfører: Béatrice OUIN

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 16. februar 2010 under henvisning til gennemførelsesbestemmelserne til EØSU's forretningsorden, artikel 29, punkt A, at afgive tillægsudtalelse om:

Professionalisering af husligt arbejde.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, der vedtog sin udtalelse den 5. maj 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 463. plenarforsamling den 26.-27. maj 2010, mødet den 26. maj 2010, følgende udtalelse med 133 stemmer for, 7 imod og 11 hverken for eller imod:

1.   Henstillinger

På sit 301. møde, som blev afholdt i marts 2008, besluttede styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau at sætte »anstændigt arbejde for husarbejdere« på dagsordenen for det 99. møde i den internationale arbejdskonference (som afholdes i juni 2010) med henblik på at få en dobbelt drøftelse af dette fænomen. Målet er at udpege den bedste metode til at sikre denne gruppe af arbejdstagere rettigheder og anstændige arbejdsvilkår. Det Internationale Arbejdsbureau har allerede indledt en drøftelse blandt landene og arbejdsmarkedets parter om, hvilket instrument der vil være mest hensigtsmæssigt. Også EØSU ønsker, at der vedtages et effektivt instrument, som er tilpasset dette arbejdes særlige karakter. Udvalget opfordrer i øvrigt de europæiske aktører, medlemslandene og arbejdsmarkedets parter til at:

1.1

Gennemføre mere forskning med henblik på at skaffe data om regler om husarbejdere og om deres arbejds- og ansættelsesvilkår og sociale sikring samt gennemførelsen heraf i medlemslandene. De eksisterende undersøgelser er ufuldstændige og giver ikke mulighed for sammenligninger på EU-plan, selv om situationen er meget forskellig fra land til land.

1.2

Indføre juridiske løsninger i medlemsstaterne i form af bestemmelser vedrørende beskatning, social sikring og arbejds- og civilretslovgivning, som øger dels de private husholdningers motivation til at ansætte husarbejdere på lovlig vis dels de potentielle husarbejderes motivation til at tage arbejde, som bygger på en lovlig aftale.

1.3

Udforme en række gode råd og anbefalinger til privatpersoner, der optræder som arbejdsgivere, og til de husarbejdere, de beskæftiger, samt gøre dem bredt tilgængelige. Fremme oplysning om og uddannelse i både arbejdsgivernes og de ansattes pligter og rettigheder, ikke mindst hvor der findes støtteordninger eller skattefradragsmuligheder for arbejdsgiverne.

1.4

Forbedre den eksisterende referenceramme, som beskriver opgaver og ansvar og de nødvendige kvalifikationer og kompetencer for at udføre husligt arbejde og omsorgsarbejde i familien af høj kvalitet, samt foretage sammenligninger mellem situationen i de forskellige medlemslande. Opfordre til en europæisk sektordialog om disse aktiviteter.

1.5	Sammenligne de forskellige organisationsformer (den offentlige sektor, virksomheder, foreninger, kooperativer, direkte ansættelse) med hensyn til de ansattes rettigheder og kvaliteten af den leverede ydelse.

1.6

Bevæge sig i retning af en arbejdsform, hvor der skabes mulighed for vikarer på arbejdsgivernes eller kundernes bopæl (i modsat fald vil retten til ferie, sygefravær, barsel og uddannelse blot forblive en drøm), og hvor der ydes betaling for transporttiden mellem to hjem. Det er også nødvendigt, at arbejdstagerne får mulighed for at organisere sig kollektivt for at forsvare deres rettigheder, bryde ud af deres isolation og forhandle med deres arbejdsgivere med henblik på at opnå rettigheder svarende til dem, man har som ansat i en virksomhed eller i det offentlige.

1.7	Skabe grundlag for certificering af opnået erfaring og for livslang læring, således at værdien af dette arbejde anerkendes, og arbejdsgiverne eller kunderne får garanti for de ansattes faglige kvalifikationer.

1.8	Fremme nytænkning i forbindelse med udformningen af denne sektor gennem støtte til eksperimenteren med innovative idéer og udvikling af nye organisationsformer og partnerskaber med henblik på at opnå mere effektive og bedre resultater.

1.9	Identificere, reducere og forebygge erhvervsrisici, der er typiske for husligt arbejde, sikre at forholdene ikke er dårligere end andre lønmodtageres vilkår, når det gælder sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, social sikring, herunder også med hensyn til barsel, samt pension.

1.10

Bekæmpe den store andel af illegalt arbejde i denne sektor og beskytte kvindelige migrantarbejdere med ulovligt ophold, som har været udsat for misbrug, gennem afskaffelse af »den dobbelte straf«, der rammer kvinder, som, når de går til politiet for at anmelde, at de har været udsat for vold eller endda seksuelt misbrug, eller at de ikke er blevet betalt, sendes tilbage til deres hjemland. De internationale konventioner bør finde anvendelse og yde disse kvinder beskyttelse (1).

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Fakta

2.1.1   Rengøringsdamer, barnepiger, hjemmehjælpere, hushjælpere osv. – disse stillinger, som udelukkende varetages af kvinder, anerkendes endnu ikke som rigtige erhverv, hvilket bl.a. skyldes, at hjemmegående husmødre udfører dette arbejde uden betaling. I forbindelse med at Den Internationale Arbejdstagerorganisation sætter fokus på »et anstændigt arbejde for husarbejdere«, vil Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gerne uddybe de områder, som blev nævnt i den udtalelse om sammenhængen mellem ligestilling, økonomisk vækst og beskæftigelsesfrekvensen (2), der blev vedtaget i oktober 2009. Denne udtalelse fremhævede betydningen af en professionalisering af personrelaterede ydelser for såvel ligestillingen mellem mænd og kvinder som den økonomiske vækst.

2.1.2   De europæiske lande anser personrelaterede ydelser for at være en kilde til beskæftigelse, som ikke kan flyttes ud af EU. Mange lande har iværksat skattefritagelses- eller støtteordninger, der er beregnet på at omdanne sort arbejde til hvidt og tilskynde til etablering af nye arbejdspladser ved at hjælpe modtagerne med bedre at forene familie- og arbejdsliv.

2.1.3   Ifølge ILO's rapport udarbejdet med henblik på konferencen i juni 2010 (3), udgør husligt arbejde i de industrialiserede lande mellem 5 og 9 % af den samlede beskæftigelse. I sin indledning anfører denne rapport, at »betalt husligt arbejde i mange lande fortsat er en stort set usynlig form for arbejde. Det udføres ikke på en fabrik eller et kontor, men derimod i et privat hjem. De ansatte er ikke mandlige familieforsørgere, men for langt størstedelens vedkommende kvinder. De arbejder ikke sammen med andre, men alene, bag lukkede døre. Deres arbejde har ikke til formål at producere en merværdi, men at yde pleje eller assistance til millioner af husholdninger. Det huslige arbejde svarer oftest til ellers ulønnede opgaver, som traditionelt udføres af kvinder i eget hjem. Det forklarer, hvorfor dette arbejde er økonomisk undervurderet og ofte udføres uformelt og helt udokumenteret. Det opfattes ikke som et almindeligt arbejde, der falder inden for arbejdsrettens generelle rammer, på trods af at det har sin oprindelse i »herre-tjener-forholdet«. Derfor tager mange lovbestemmelser ikke hensyn til det særlige forhold, der er mellem arbejdsgiver og arbejdstager i forbindelse med husligt arbejde, hvilket gør arbejdstagerne udsatte over for en behandling, der er urimelig, uretfærdig og ofte antager karakter af misbrug«  (4) .

2.1.4   Rapporten tilføjer: »Sager om dårlig behandling og mishandling, herunder seksuelle overgreb og tilfælde af slaveri, navnlig blandt kvindelige migrantarbejdere, der arbejder som hushjælpere og bor hos arbejdsgiveren, oprulles ofte i medierne«. På trods af at antallet af personer, der er beskæftiget i denne sektor, er konstant stigende, er husligt arbejde stadig en af de mest udsatte, dårligst betalte, mindst beskyttede og mest risikable former for arbejde. Eftersom det drejer sig om en særlig form for arbejde, der ikke er dækket af internationale regler, har ILO siden 1948 forsøgt at udvikle et tilpasset regelværk.

2.1.5   Denne udtalelse handler om betalt husligt arbejde, som udføres i og for en husholdning, herunder rengøring, børnepasning og andre personrelaterede ydelser. Den behandler ikke sociale ydelser og heller ikke private virksomheder, men derimod arbejdssituationen for de husarbejdere, der er ansat af privatpersoner. Eftersom dette arbejde berører et stadigt stigende antal personer, både de, som udfører det, og de, som nyder godt af det, og da det har en særlig karakter, vil det være hensigtsmæssigt, at det underlægges en lovgivning, som er tilpasset dets særlige kendetegn.

2.1.6   I Europa har de fleste husarbejdere flere arbejdsgivere. Et lille antal kvinder, i mange tilfælde indvandrere, bor hos deres arbejdsgiver. Der er meget ofte tale om uformelt arbejde. Husarbejderne er ofte sårbare personer, som mangler kendskab til deres rettigheder, kommer fra landet, er lavtkvalificerede, eller er indvandrere og taler værtslandets sprog dårligt.

2.1.7   Hvordan den lovgivningsmæssige situation end ser ud, så er arbejdsretten til for virksomhederne og finder i praksis som oftest ikke anvendelse, når det gælder arbejde i hjemmet, hvor det er svært at føre tilsyn, hvilket ofte heller ikke sker. De regler, som gælder for erhvervsmæssig, profitskabende beskæftigelse, finder i øvrigt heller ikke anvendelse. Dette arbejde betragtes faktisk som ikke-produktivt af Adam Smith (5). Dets værdi anerkendes ikke, selv om det er helt og aldeles nødvendigt, hvis samfundet skal fungere.

2.1.8   »Da arbejdsretten ofte ikke definerer husarbejdernes status klart, har de en tendens til at blive udeladt af de officielle lovbestemmelser og håndhævelsen heraf« (6). Selv om lovgivningen i EU-medlemsstaterne ikke udelader husarbejdere af de generelle arbejdsretlige regler, anvendes reglerne i praksis yderst sjældent på disse arbejdstagere. Privatpersoner, der optræder som arbejdsgivere, er ofte dårligt informerede om deres pligter og ansvar. Husarbejderne er isolerede og har derfor vanskeligt ved at organisere sig.

2.2   Definition af professionalisering

2.2.1   De opgaver, som falder ind under begrebet husligt arbejde og omsorgsarbejde i familien, er genstand for en uformel læring, som videregives inden for familien. Denne læringsproces er forskellig fra generation til generation. I Europa er spinding af uld og fodring af høns blevet udskiftet med valg af det rigtige program på vaskemaskinen samt valg af ufordærvede fødevarer i supermarkedets afdeling for frisk mad. Denne uformelle læring bør anerkendes, og indholdet af den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer defineres. Der bør også indføres livslang læring på området. Den teknologiske udvikling bør tilgodese denne sektor i lige så høj grad som andre sektorer, og ny viden på ernæringsområdet og nye krav på området for miljøbeskyttelse bør integreres.

2.2.2   Bedre vilkår for dette arbejde går via en præcis beskrivelse af, hvilke opgaver der skal udføres, hvilket ansvar der følger med, og hvilke kvalifikationer der kræves, samt en formel oplæring for at opnå den nødvendige viden til at udføre opgaverne korrekt hos en hvilken som helst kunde eller en validering af forudgående erfaring. Oplæring og erfaring bør dokumenteres af et kvalifikationsbevis. Det er i arbejdsgivernes eller kundernes interesse at kunne gøre brug af personer, hvis kompetencer er certificeret.

2.2.3   Professionalisering indebærer, at den ansatte får de samme rettigheder og den samme beskyttelse som lønmodtagere, der arbejder på et kontor eller værksted. Det betyder også en anstændig løn, herunder for den tid der bruges på transport mellem to hjem, fastlæggelse af den ugentlige arbejdstid, mulighed for at holde ferie med løn, overholdelse af hygiejne- og sikkerhedsbestemmelser, en rimelig pension, beskyttelse i forbindelse med barsel (7), betalt sygefravær, godtgørelse i tilfælde af invaliditet, regler der gælder ved afskedigelse eller brud på arbejdskontrakten, klagemuligheder i tilfælde af misbrug samt reel adgang til erhvervsuddannelse og karriereudvikling ligesom inden for andre fag. En generel anvendelse af ansættelseskontrakter ville gøre det muligt at beskytte både ansatte og arbejdsgivere.

2.2.4   Professionalisering vil sige at gøre husligt arbejde til et egentligt erhverv og bekæmpe de stereotyper, som gør, at disse opgaver i dag er forbeholdt kvinder. Fremskridt i professionaliseringen kan måles ved fremskridtene i kønsligevægten.

2.3   Definition af husligt arbejde

2.3.1   Det huslige arbejdes vigtigste kendetegn er, at det er usynligt. De opgaver og især det ansvar, husarbejderne påtager sig, nævnes eller opstilles kun sjældent. Arbejdsgiverne overlader deres hjem og børn til personer, hvis kompetencer de ikke er i stand til at efterprøve (8). Undersøgelser (9) af værdien af det arbejde, som udføres i private hjem for at sikre, at familiernes hverdag hænger sammen (budget-tid), understreger, at samfundet ikke kan fungere, hvis ikke dette arbejde bliver udført. Denne værdi bør anerkendes.

2.3.2   Husligt arbejde og omsorgsarbejde i familien omfatter aktiviteter, der udføres af personer, som er ansat af det offentlige socialvæsen, af organisationer, der støttes af de offentlige myndigheder, af private virksomheder, eller af husarbejdere i henhold til private aftaler om enten sort eller hvidt arbejde, og hvor arbejdsgiverne er privatpersoner. På trods af at det huslige arbejde under alle omstændigheder næsten udelukkende udføres af kvinder, er arbejds- og ansættelsesvilkårene generelt bedre inden for socialvæsenet og virksomhederne, hvor lønmodtagerne kan organisere sig, arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til kollektive aftaler, og der foretages forvaltningstilsyn.

2.3.3   Ifølge ILO's rapport (10) klassificeres husligt arbejde i henhold til Det Internationale Arbejdsbureaus internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed (ISIC) i to store grupper (5 og 9), som identificerer tilhørende opgaver og kvalifikationsniveauer. »Gruppe 5 omfatter erhvervsvirksomheder, institutioner og private husholdninger. Den dækker to store kategorier, nemlig for det første husholdnings- og restaurationspersonale (undergruppe 512), som omfatter hushjælpere og lignende samt kokke, og for det andet plejepersonale og lignende, herunder personer der passer børn, og personer som yder omsorg i hjemmet (undergruppe 513). Kategorien 5121 fremhæver husholderens tilsynsopgaver. Gruppe 5131 definerer børnepassere som personer, der »passer arbejdsgiverens børn og overvåger deres daglige aktiviteter«, og angiver, at deres opgaver består i at:

—	hjælpe børnene med at vaske sig, klæde sig på og spise

—	følge børnene i skole og hente dem igen samt ledsage dem til fritidsaktiviteter

—	lege med børnene eller underholde dem ved at læse for dem eller fortælle historier

—	holde orden i børnenes sove- og legeværelse

—	tage sig af skolebørn i middagspausen eller i forbindelse med andre afbræk i skoledagen

—	tage sig af skolebørn, når de tager på udflugt, museumsbesøg eller andre lignende ekskursioner

—	udføre tilsvarende opgaver

—	føre tilsyn med andre ansatte.

Personer, der er beskæftiget med pleje i hjemmet (gruppe 5133) »tager sig af forskellige personlige behov og sørger generelt for pleje i hjemmet af personer, der har behov herfor på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap eller på grund af svagelighed som følge af alderdom«. Opgaver, som ansatte inden for denne kategori (f.eks. en hjemmesygeplejer) varetager, kan sammenfattes som følger:

—	hjælpe personen med at gå i seng og stå op samt med at skifte tøj i forbindelse hermed

—	skifte sengetøj og hjælpe personen med at tage bad og vaske sig

—	servere måltider – som de selv eller en anden person har tilberedt - og made dem, som har brug for hjælp

—	give personen medicin eller sørge for, at pågældende selv tager den

—	være opmærksom på ethvert tegn på forværring i personen sundhedstilstand og gøre lægen eller de kompetente sociale myndigheder opmærksom herpå

—	udføre tilsvarende opgaver

—	føre tilsyn med andre ansatte.

Undergruppe 913 taler specifikt om »hushjælp og andre former for hjælp, rengøring og vask«. Den omfatter arbejde, der udføres i private hjem, på hoteller, kontorer, hospitaler og andre institutioner samt i alle former for køretøjer med henblik på at holde deres indre og inventar rent. Denne underkategori omfatter hushjælpere og personer, som gør rent hjemme hos folk og vasker og stryger deres tøj. De hushjælpere og personer, der gør rent hjemme hos folk, og som indgår i underkategori 9131, »fejer, støvsuger, vasker og boner gulv, tager sig af hjemmets linned, køber husholdningsprodukter og andre produkter, der er nødvendige for husholdningen, tilbereder mad og serverer måltiderne samt udfører en lang række andre opgaver i hjemmet«.«

2.3.4   Selv om medicinsk behandling ikke hører til blandt de huslige opgaver, skal en hushjælp eller dagplejemor være i stand til at hjælpe de personer, hun har ansvaret for, med at tage deres medicin og kunne reagere, hvis der pludselig opstår en livstruende situation for den person, der er i hendes varetægt. Hun bør uddannes med henblik herpå.

2.3.5   De personer, som påtager sig disse opgaver, når arbejdsgiveren ikke er til stede, eller når pågældende er omsorgskrævende, bør være selvstændige og i stand til at planlægge deres tid. De skal indgyde tillid – man betror dem nøglen til sit hus, sine spædbørn, sine gamle forældre, kort sagt alt hvad man har kært – de skal være ansvarsbevidste, initiativrige, diskrete, og når de påtager sig det fulde ansvar for børn eller omsorgskrævende personer, skal de kunne håndtere flere opgaver på samme tid, være agtpågivende, opmærksomme, overbevisende, tålmodige, velafbalancerede, i stand til at kunne koncentrere sig, lyttende, kunne vise autoritet og vide, hvad de skal gøre i en nødsituation. De skal have empati og viden om psykologi, ernæring og hygiejne.

2.4   Kendetegn ved husligt arbejde

Husligt arbejde er usikkert og underbetalt, fordi dets værdi ikke anerkendes, eftersom det tit og ofte udføres uden betaling af husmødre, fordi arbejdsgiverne er privatpersoner, som ikke kan eller vil betale mere, fordi det udføres af kvinder, som arbejder alene, som oftest for flere forskellige arbejdsgivere, fordi husarbejderne ikke kan organisere sig kollektivt, strejke eller afbryde produktionen til støtte for deres krav ligesom ansatte i en virksomhed, fordi de stereotyper, som skæmmer billedet af dette erhverv og kvindens og moderrollens image, dækker over, hvilke kvalifikationer man reelt er nødt til at være i besiddelse af, fordi arbejdspladsen er et privat hjem, som det er umuligt at føre tilsyn med, og fordi arbejdet oftest udføres af indvandrere med ulovligt ophold og uden rettigheder.

2.4.1   Disse aktiviteter er usikre af natur, da de afhænger af husholdningernes behov: børnene vokser op og bliver selvstændige, omsorgskrævende ældre mennesker dør, og når husholdningernes ressourcer bliver mindre f.eks. på grund af arbejdsløshed, sløjfer man gerne ansættelsen af en person i hjemmet.

3.   Særlige bemærkninger

3.1   Formålene med professionaliseringen

3.1.1   Bedre forening af familie- og arbejdsliv

3.1.1.1   Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, som er en forudsætning for ligestilling mellem kønnene, har gjort det nødvendigt at oprette ydelser, der kan erstatte det arbejde, som hjemmegående kvinder tidligere udførte i hjemmet. Det har også givet familierne øgede økonomiske midler til rådighed. Dette giver nogle af dem mulighed for at benytte disse ydelser, hvilket igen skaber arbejdspladser.

3.1.1.2   Disse ydelser er opstået, da de er uundværlige, når man skal finde en balance mellem familie- og arbejdsliv. Mænd og kvinder bør have mulighed for at gå op i deres karriere, uden at det skader deres familieliv og personlige liv, og i dette tilfælde har de brug for at overdrage en del af opgaverne i hjemmet og familien til andre personer.

3.1.1.3   For at skabe balance mellem henholdsvis mænds og kvinders adgang til arbejdsmarkedet og tage hensyn til de nye behov, der opstår som følge af befolkningens aldring, bør disse ydelser i fremtiden udvikles yderligere og vil da berøre et endnu større antal lønmodtagere.

3.1.2   Arbejdspladser og kvalitetsydelser

3.1.2.1   For at udvikle disse ydelser er det nødvendigt at sikre deres kvalitet, foretage en generel udbredelse af de uddannelser, som allerede findes, indføre livslang læring for at integrere den nyeste udvikling, samt udvide mulighederne for kontrol af kompetencer. En professionalisering af disse job er det samme som at forbedre deres kvalitet, både for kunderne og modtagerne og set fra de ansattes side. Det er den sikreste måde til også i morgen at finde kandidater, som har lyst til at udføre dem.

3.1.3   Bekæmpelse af fattigdom

3.1.3.1   Vi ved, at der i Europa er flere kvinder end mænd, som rammes af fattigdom. De lave lønninger, usikkerheden og det sorte arbejde, som kendetegner området for husligt arbejde, er årsager til social udstødelse. I Europa finder man den højeste grad af sort arbejde inden for husligt arbejde, foran byggebranchen og restaurationsbranchen (11).

3.1.4   Bekæmpelse af uformelt arbejde og ulovlig indvandring

3.1.4.1   De anmeldte tilfælde af slaveri i Europa vedrører husarbejdere med ulovligt ophold, som arbejdsgiveren ikke betaler løn, men til gengæld lover opholdspapirer. Disse arbejdstagere er de mest sårbare. De tør ikke beklage sig over dårlig behandling, vold og seksuelt misbrug af frygt for at blive udvist. Husligt arbejde bør finde arbejdskraft blandt den selvvalgte indvandring, som i øjeblikket fokuserer på højtkvalificerede personer. Den demografiske situation i Europa gør det nødvendigt at bruge indvandrere til at dække de særlige omsorgsbehov hos ældre.

3.1.4.2   Når der er tale om uformelt arbejde, har den ansatte ingen social sikring, og samfundet mister skatteindtægter og sociale bidrag. Det belaster husarbejdets image, idet det gør det til et andenrangsjob, hvilket skaber grobund for stereotyper og trækker hele erhvervet ned. Dette øger risikoen for fattigdom.

3.1.4.3   En mindskelse af det ikke-deklarerede arbejde i private hjem kræver en række foranstaltninger i de enkelte medlemsstaters retssystemer, navnlig i form af regler i skatte-, socialsikrings-, arbejdsrets- og civilretslovgivningen. Tilbøjeligheden til at tilbyde eller acceptere ikke-deklareret arbejde er oftest økonomisk begrundet, idet ikke-deklareret arbejde er mere fordelagtigt for begge parter end deklareret arbejde. Medlemsstaternes indsats bør sigte mod at mindske disse relative fordele og bør desuden understøttes af foranstaltninger, der er tilpasset de lokale sociale og kulturelle forhold (mediekampagner, offentlige personer som forbilleder, information om risici ved ikke-deklareret arbejde).

3.2   Arbejdsbetingelser

3.2.1   Organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere har forhandlet sig frem til kollektive aftaler. Det er disse fremskridt, der skal bygges videre på med henblik på at forbedre husarbejdernes situation. Der bør gennemføres undersøgelser af de fælles aftaler, som i øjeblikket gælder for husligt arbejde i Europa, og hentes inspiration i bedste praksis med henblik på at udbrede disse aftaler i hele EU. Man bør også sammenligne de forskellige organisationsformer (virksomheder, foreninger, kooperativer, direkte ansættelse) med hensyn til de ansattes rettigheder og kvaliteten af den leverede ydelse.

3.2.2   I mange europæiske lande er såvel arbejdsgivere, der er privatpersoner, som husarbejdere dårligt oplyst om deres rettigheder og pligter. Arbejdsgiveren tænker ikke på rengøringsdamen eller barnepigen som en ansat, der har rettigheder. På grund af stereotyperne ser han den ansatte som en hjælper, som han gør en tjeneste ved at tilbyde nogle timers arbejde. Ofte har de to parter ikke underskrevet en arbejdsaftale, og ansættelsesvilkår, løn, ferie, arbejdstider, hvilke opgaver der skal udføres, ophævelse af aftalen og fratrædelsesgodtgørelse er ikke klart defineret. Det er nødvendigt at tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter, der påhviler den enkelte. Dette udgør også en beskyttelse for arbejdsgiveren, som bør være mere opmærksom på de risici, han løber ved at ansætte en person til at arbejde i sit hjem (tyveri, ulykker), og på det ansvar, han har.

3.2.3   Hygiejne og sikkerhed: husligt arbejde opfattes fejlagtigt som værende risikofrit. Brandsår, snitsår, forgiftning med rengøringsprodukter, fald, elektrisk stød fra husholdningsapparater er hyppige ulykker, navnlig hvis arbejdsgiveren ikke er bevidst om, at han skal overholde sikkerhedsreglerne, og hvis den ansatte ikke er opmærksom på farerne og uddannet til at undgå dem.

3.2.4   Sundhed, beskyttelse i forbindelse med barsel, pension: en barselsorlov bevirker ofte, at medarbejderen bliver afskediget, for arbejdsgiveren, som har brug for nogen til at udføre det huslige arbejde, ansætter en anden person og føler sig ikke forpligtet til at genansætte den, der gik på barselsorlov. Manglen på en organisation, som giver mulighed for vikarer, gør håndhævelsen af rettigheder umulig, og disse er derfor fortsat teoretiske. De sociale sikkerheds- og pensionssystemer er som oftest ikke fyldestgørende, når det drejer sig om nogle få timers arbejde hos flere arbejdsgivere.

3.2.5   Kvalifikationer, uddannelse: de erhvervede kvalifikationer har længe været genstand for uformel læring. Man har de senere år kunnet konstatere, at videnoverførsel i familien er i tilbagegang. Unge mødre er uforberedte ved fødslen af deres første barn, unge forældre er ikke mere i stand til at tilberede ernæringsrigtige måltider, men foretrækker industrielt fremstillet mad, hvilket er en af årsagerne til overvægt blandt børn. At sætte navn på opgaverne og kompetencerne og undervise i dem vil i øvrigt gøre det muligt i højere grad at udbrede dem, også blandt mænd.

---

(1)  Jf. Den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres juridiske status og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel.

(2)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 15.

(3)  Jf. ILO: »Decent work for domestic workers« (Anstændigt arbejde for husarbejdere), rapport IV til den internationale arbejdskonference, 99. møde, 2010, http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/@ed_norm/@relconf/documents/meetingdocument/wcms_104700.pdf.

(4)  Ibid, s. 1.

(5)  Ibid, s. 11.

(6)  Ibid.

(7)  Med revisionen af direktivet om barselsorlov (Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992) indføres retten til barselsorlov for husarbejdere.

(8)  EUT C 277 af 17.11.2009, s. 102.

(9)  Housework: priceless or valueless? af Marianne A.Ferber og Bonnie G.Birnbaum (1977) http://www.roiw.org/1980/387.pdf;

Time Use in Child Care and Housework and the Total Cost of Children, af Björn Gustafsson og Urban Kjulin © 1994 Springer http://www.jstor.org/pss/20007438.

(10)  Jf. boks 3, s. 30.

(11)  Jf. »Undeclared work in the European Union«, Special Eurobarometer 284, wave 67, 3. oktober 2007, s. 21.

---