23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/15

1.1

Spørgsmålet om sammenhængen mellem ligestilling mellem kønnene, vækst og beskæftigelse, som rejses af det svenske formandskab, er nyttigt ud fra den forstand, at det giver mulighed for at sætte tingene i perspektiv. Ligestillingsspørgsmålet behandles i en lang række rapporter og studier samt i direktiver, love, henstillinger og aftaler. I praksis er der imidlertid ikke sket store ændringer, og ulighederne eksisterer fortsat. Der er tale om levn fra forgangne århundreder, og det er kun i de seneste 50 år, at der er foregået en bekæmpelse af ulighederne. Ligestilling mellem mænd og kvinder er nu indskrevet i lovgivningen, men der er stadig behov for en mentalitetsændring og en ændring af den individuelle og kollektive adfærd. Nærværende udtalelse foreslår, at der anlægges en ny synsvinkel på tre områder: tilrettelæggelse af tid, anerkendelse af kvalifikationer i job, hvor der leveres personrelaterede tjenesteydelser, og kønsligevægt inden for de forskellige erhvervssektorer og i lederstillinger.

1.2

EØSU's henstillinger er således ikke kun rettet mod medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmarkedets parter, men mod samtlige relevante aktører i samfundet.

Til medlemsstaterne:

1.3

BNP er indikator for økonomisk vækst. Denne indikator afspejler imidlertid ikke i tilstrækkelig grad kvinders bidrag til økonomien. For at vise sammenhængen mellem ligestilling og vækst bør beregningsmetoden for vækst revideres.

1.4

At arbejde for ligestilling mellem kønnene bør betragtes som et middel til at:

Til Kommissionen:

1.5

EØSU opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere medlemsstaternes bidrag til gennemførelse af køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder og fungere som forum for udveksling af erfaringer og god praksis.

Til arbejdsmarkedsparterne:

1.6

EØSU opfordrer arbejdsmarkedsparterne til at gennemføre deres fælles handlingsramme på ligestillingsområdet ved at sætte fokus på kønsrollerne, ved at fremme kvindernes rolle i beslutningsprocessen, ved at fremme en bedre balance mellem arbejde og privatliv og ved at mindske kønsbetingede lønforskelle.

1.7

Arbejdsmarkedsparterne opfordres endvidere til at forbedre kendskabet til instrumenter til bekæmpelse af segregation på arbejdspladsen og til erhvervsmæssig kønsligevægt.

1.8

De opfordres også til at professionalisere personrelaterede tjenesteydelser ved at sikre større anerkendelse af de kompetencer, der kræves i den forbindelse.

Til samtlige civilsamfundsaktører og til de politisk ansvarlige:

2.1

Nødvendigheden af foranstaltninger, der sigter på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, udgør en integreret del af Lissabonstrategien, som skal få Europa til at udvikle sig mod et mere konkurrencedygtigt videnbaseret samfund.

2.2

Kommissionens beretning fra 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa (1) anfører, at: »Kvinders beskæftigelse har været den vigtigste faktor i den fortsatte vækst i beskæftigelsen i EU i løbet af de seneste år. Mellem 2000 og 2006 voksede beskæftigelsen i EU-27 med ca. 12 mio. mennesker, heraf over 7,5 mio. kvinder (…). Således ligger beskæftigelsesfrekvensen hos kvinder med små børn kun på 62,4 %, hvorimod den hos mændene ligger på 91,4 %, svarende til en forskel på 29 %. Over tre fjerdedele af de arbejdstagere, der er på deltid, er kvinder (76,5 %), hvilket svarer til hver tredje kvinde, men mindre end hver tiende mand.«

2.3

Beretningen fra 2009 (2) opgør kvindernes beskæftigelsesfrekvens til 58,3 % mod 72,5 % for mændenes vedkommende. Andelen af kvindelige arbejdstagere, der arbejder på deltid er 31,2 % mod 7,7 % for mændenes vedkommende. Endvidere påpeger beretningen, at kvinder er overrepræsenteret i sektorer, hvor arbejdet er mindre godt betalt, og understreger den ulige magtfordeling i institutioner og virksomheder.

2.4

Selv om der endnu ikke er opnået ligestilling mellem kønnene, er erhvervsaktive kvinders situation i Europa en af de bedste i verden. Man må rose EU for straks at have givet sig i kast med dette spørgsmål og for at have etableret statistiske værktøjer, iværksat undersøgelser og analyser og indført lovgivning på området.

2.5

På trods af de opnåede fremskridt og positive resultater er kvindernes økonomiske potentiale ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt. Desuden har den internationale økonomiske og finansielle krise, som er uden fortilfælde, sandsynligvis forskellige konsekvenser for kvinder og mænd på grund af deres forskellige pladser i den økonomiske og sociale verden og i familiesfæren.

2.6

Da der findes adskillige undersøgelser og er blevet fremsat anbefalinger og taget beslutninger af de europæiske institutioner og arbejdsmarkedsparter – på ni år har udvalget vedtaget 14 udtalelser om emner med relation til ligestilling mellem kønnene (3) – vælger EØSU i denne udtalelse at undlade at behandle emnet ligestilling mellem kønnene i sin helhed. Området afgrænses til de forbindelser, det har til vækst og beskæftigelse, herunder navnlig Lissabonstrategiens mål om at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet (4).

3.1.1

Beskæftigelsen blandt kvinder er steget støt siden 60'erne. Det var et stort skridt mod ligestilling mellem kønnene, at kvinderne fra 70'erne fik massiv adgang til arbejde. Lige så snart de fik mulighed for selv at bestemme, hvornår de skulle have børn, og fik adgang til de videregående uddannelser, ønskede kvinderne i lighed med mændene at bruge deres kompetencer ude i samfundet og ikke kun i familiens skød. De ønskede også at opnå økonomisk uafhængighed. Betalt arbejde er ensbetydende med en personlig indkomst og bedre social sikring og pension, og det er et værn mod fattigdom i tilfælde af separation, skilsmisse eller ægtefællens bortgang.

3.1.2

Kvindernes adgang til beskæftigelse har skabt nye behov, som markedet har måttet tilfredsstille. Før i tiden arbejdede kvinderne i hjemmet, hvilket ikke blev bogført i bruttonationalproduktet. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet blev der skabt en lang række stillinger for at udføre de opgaver, som kvinderne tidligere udførte i hjemmet. Her tænkes der bl.a., men ikke udelukkende, på børnepassere og hushjælp.

3.1.3

Kvinders erhvervsarbejde har skabt behov, som har bidraget til den økonomiske udvikling. Når kvinder har taget et arbejde, har par måttet anskaffe sig husholdningsapparater og en ekstra bil og købe færdigretter. Børn og forældre har måttet indtage et af dagens måltider ude, familierne har haft behov for tjenesteydelser og indkvarteringsfaciliteter til syge, handicappede og ældre familiemedlemmer, som de hjemmegående kvinder tidligere tog sig af, og for børnepasningsfaciliteter uden for skoletiden. Med to indkomster har parrene kunnet erhverve en bolig, tage del i kulturelle aktiviteter, rejse osv. Der er således blevet skabt en lang række job i industrien (husholdningsudstyr, biler, fødevarer), i restaurationsbranchen, de sundhedsmæssige og sociale sektorer, i forbindelse med skolefritidsordninger, børnepasning, uddannelse, byggeri, turisme, fritid, kultur, transport af rejsende osv.

3.1.4

I de sidste 40 år er arbejdet i hjemmet blevet omdannet til erhvervsarbejde, og dette har været en drivkraft for vækst, men er der tale om en reel vækst, eller har det kun at gøre med udregningsmetoden? Samfundsøkonomien tager ikke hensyn til arbejdet i hjemmet og med familien, som ikke desto mindre er nødvendigt for at samfundet kan fungere. Man kan derfor undre sig over den måde, hvorpå væksten beregnes.

3.2.1

Ifølge en EU-analyse (5) bør det bidrag, ligestillingen mellem kønnene yder til økonomien, ikke måles udelukkende i forhold til bedre rentabilitet for virksomhederne. Der er tale om en produktiv investering, som er en del af den samlede økonomiske fremgang, væksten og beskæftigelsen. Ligestillingen mellem kønnene kan bidrage til udviklingen gennem: 1) kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket betyder bedre udnyttelse af deres investering i uddannelse, 2) større økonomisk uafhængighed, 3) bedre integration af kvinderne i skattesystemet, hvorved de bidrager til den kollektive velfærd.

3.2.2.

Selv om det økonomiske bidrag opfattes som værende bredere end erhvervstilgangen og en differentieret medarbejderstab på virksomhedsniveau, er der visse tegn på, at erhvervstilgangen giver positive økonomiske resultater. Virksomheder med flere kvinder i bestyrelsen er mere rentable.

3.2.3.

Ligestillingspolitikker kan ses som en effektiv investering i menneskelige ressourcer, også selv om målene med den økonomiske udvikling er begrænset til økonomisk vækst. Fra et investeringsperspektiv kan ligestillingspolitikker potentielt have en gavnlig effekt på enkeltpersoner, virksomheder, regioner og lande. En mere effektiv udnyttelse af kvinder med højere uddannelse har også potentielle økonomiske fordele.

3.2.4

Større økonomisk uafhængighed for kvinder er fordelagtig på grund af deres bidrag som forbrugere af varer og tjenesteydelser til økonomien og til husstandes købekraft. De økonomiske politikker på nationalt, regionalt og lokalt niveau bør i større udstrækning tage hensyn til kvinders økonomiske bidrag.

3.3.1

I den aktuelle situation, hvor den økonomiske og økologiske krise rejser spørgsmålet om, hvilken type udvikling der er ønskværdig, er der nogle, der sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i udelukkende at anvende BNP som vækstindikator. Andre indikatorer (6) bør også tages med i betragtning.

3.3.2

Uanset hvilke indikatorer, der anvendes, er der ikke ligestilling for kvinder, hvilket udgør en omkostning for samfundet. De enkelte stater investerer lige meget i drenges og pigers uddannelse – 60 % af dem, der opnår en universitetsgrad, er imidlertid piger – og det er derfor ulogisk, at de ikke yder tilsvarende støtte til kvinderne på arbejdsmarkedet. Lige høje offentlige udgifter til de to køn på uddannelsesområdet burde give kvinder mulighed for at opnå det samme ansvar og den samme løn som mænd. Kvinderne må udnytte de nuværende forandringer til at erhverve sig de nye kompetencer, der er nødvendige for nye job. Kvinders bidrag, deres videregående uddannelser og potentiale med henblik på at imødekomme behovene på fremtidens arbejdsmarked undervurderes imidlertid fortsat og anerkendes ikke i tilstrækkelig grad.

3.3.3

At bekæmpe den manglende ligestilling mellem kønnene er ikke kun et spørgsmål om etik, men også et spørgsmål om at forvalte de menneskelige ressourcer bedre. Flere kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe mere velstand, øge forbruget af goder og tjenesteydelser og bidrage til øgede skatteindtægter. Blandede arbejdsteams fører til et større innovationspotentiale. Ved at give forældre mulighed for at bevare deres job kan man give par, der ønsker at få børn, midlerne til at få deres ønske opfyldt. Dette er en metode til bekæmpelse af det demografiske underskud. Hvis Europa vil investere i menneskelige ressourcer, må der først tages fat på problemet med forfordeling af kvinder (7).

3.3.4

Udviklingen af kvinders potentiale hæmmes navnlig af:

3.3.5

Ved at sikre kvinder bedre adgang til og bedre betingelser for at blive på arbejdsmarkedet og ved at fjerne lønforskelle mellem mænd og kvinder opstår der muligheder for øget vækst og bedre job og for at forebygge fattigdom og mindske sociale følgeomkostninger. Enlige mødre er den samfundsgruppe, der er hårdest ramt af fattigdom i Europa (9).

3.3.6

I den tidligere arbejdsfordeling tjente manden en løn, som finansierede hans ægtefælles familierelaterede og sociale arbejde og opgaver i hjemmet. Hvis et par har to indkomster, bruger de ikke den ene til finansiering af arbejde, som ellers ville have været udført af en hjemmegående hustru, men bruger snarere indkomsten til forbrug af materielle goder.

3.3.7

Den hjemmegående hustrus ubetalte arbejde har ingen pris, men hvis det gøres til lønnet erhvervsarbejde, er forbrugerne ikke villige til eller ikke i stand til at betale den omkostning, der er forbundet hermed. Børnepassere, familiehjælp, hushjælp betales kun mindstelønnen, arbejder på deltid, har mange forskellige arbejdsgivere (de er ansat af privatpersoner i nogle få timer om ugen) og arbejder ofte inden for den uformelle økonomi. I Europa udgør arbejdet i hjemmet størstedelen af det ikke-opgivne arbejde.

3.3.8

Forældrene overlader det, der er dem mest kostbart, deres baby, til personer, der betales langt under gennemsnittet, selv om forældrene forventer et højt kompetenceniveau af dem. På lignende vis betros en hushjælp nøglen til huset, uden at hushjælpens løn afspejler denne tillid. Det er vanskeligt at få disse kvalifikationer anerkendt, da familierne betragter en opgave, som de selv kan varetage, for at være »nem«. Pasning af ens egne børn er ikke et erhverv, men det er et erhverv at tage sig af andres børn (kendskab til psykologi, ernæringslære, hygiejne, konstant koncentration, lytteevne, opmærksomhed og årvågenhed m.m.). De færdigheder, som kræves, og som ofte betragtes som naturlige færdigheder hos kvinder og derfor ignoreres i erhvervsmæssig sammenhæng, er færdigheder, som der ikke nødvendigvis undervises i i skolerne, men som snarere overføres på uformel vis i familien.

—

fordi kvinders erhvervsfrekvens kan stige, hvilket vil skabe større efterspørgsel efter tjenesteydelser,

—

fordi kvinders løn kan justeres og således skabe købekraft, mulighed for øget forbrug og øgede skatteindtægter,

—

fordi kvinder kan opnå flere stillinger inden for politik og ledelse, hvilket har en positiv indvirkning på virksomhedernes og institutionernes ydeevne, og

—

fordi flere kvindelige iværksættere skaber en merværdi og finansielle bidrag til økonomien gennem innovation og jobskabelse.

4.2.1.1

Den vigtigste hindring for ligestilling mellem kønnene er i dag segregationen på arbejdsmarkedet. Der er mandlige erhverv og kvindelige erhverv. Der er ofte lavere lønninger i de kvindelige erhverv, hvor ufrivilligt deltidsarbejde og usikre ansættelsesforhold også er mere udbredt.

4.2.1.2

Så længe et erhverv kun udøves af et af kønnene, vil det være forbundet med stereotyper. Det er nu bevist, at mænd og kvinder er i stand til at udøve de samme erhverv. Man ser, at erhverv, som længe har været domineret af mænd (lærere, dommere, alment praktiserende læger), i dag også udøves af kvinder. Hvorfor er det så vanskeligt at opnå ligevægt mellem mænd og kvinder i de forskellige erhverv? For at komme segregationen på arbejdsmarkedet til livs og opnå større kønsligevægt er det nødvendigt at øge kendskabet til segregationens årsager. Hermed ville man også kunne undgå den mangel på arbejdskraft, som visse sektorer lider af.

4.2.1.3

Hindringerne for kønsligevægt i de forskellige erhverv og funktioner skyldes ubevidste fordomme. De har rod i uddannelsessystemet og har at gøre med de forskellige erhvervsvalg, som piger og drenge træffer. Forældre og lærere må i højere grad bevidstgøres om konsekvenserne af unges erhvervsvalg. Arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter, som inden for rammerne af lønforhandlingerne fastlægger en rangorden for kvalifikationer, spiller en vigtig rolle, som kræver, at de kender værdien af de kompetencer, der er erhvervet i hjemmet og i familiesfæren. Når det gælder ledende funktioner, er der heller ikke ligevægt mellem mænd og kvinder. I de store virksomheder og i den offentlige forvaltning må der tages skridt til at sikre større ligevægt.

4.2.2.1

Personrelaterede ydelser bør gøres til egentlige erhverv med anerkendt kvalificering, uddannelse, eksamensbeviser og karrieremuligheder. For at det ikke kun skal handle om det individuelle forhold mellem privatpersonen og familiehjælpen, må der skabes virksomheder og offentlige instanser, der kan levere personrelaterede tjenesteydelser. Familierne bør ikke længere være arbejdsgivere, men klienter eller brugere, som køber eller modtager et bestemt antal timers rengøring, hjælp til ældre eller pasning af børn, undervisningsstøtte osv. I nogle medlemsstater er det den virksomhed eller offentlige instans, der optræder som arbejdsgiver, som er ansvarlig for sikkerhed hvad angår ejendom og personer og skal kontrollere, at de arbejdstagere, som påtager sig arbejde i det pågældende hjem, har de rigtige kvalifikationer. Dette system bør indføres generelt. Disse personer har således kun en enkelt arbejdsgiver, modtager også betaling for den tid, de bruger på transport mellem de enkelte husholdninger, og bør have adgang til erhvervsuddannelse og samtlige kollektive garantier om ydelser. Der må udarbejdes en europæisk referenceramme for job inden for området ydelser i hjemmet, som omfatter disse opgavers psykologiske aspekter (tillid, empati, opmærksomhed, lytteevne, årvågenhed osv.), den nødvendige viden (ernæring, de anvendte produkters indvirkning på sundheden og miljøet osv.) og ikke kun den materielle og tekniske side af arbejdet i hjemmet.

4.2.2.2

Gennem anerkendelse af kvalifikationer fordyres tjenesteydelser, som allerede i dag er for dyre for de fleste familier. Offentlig finansiering og bidrag fra virksomheder kan – i tilfælde af at det er aftalt på virksomhedsniveau - gøre ydelserne mere tilgængelige for alle.

4.2.2.3

Professionaliseringen af personrelaterede ydelser og bedre lønninger bør sikre kønsligevægt på dette område. Hvis det lykkes at tiltrække mænd til ydelser i hjemmet i form af rengøring, børnepasning og familiehjælp vil der være gjort et stort skridt i retning af ligestilling mellem kønnene.

4.2.3.1

Fædrene bruger mindre tid end mødrene på opgaver, der har at gøre med familien og hjemmet. En af betingelserne for ligestilling er at bevidstgøre mændene om det vigtige i deres rolle over for deres børn og at opmuntre dem til at påtage sig deres ansvar over for aldrende forældre og syge familiemedlemmer.

4.2.4.1

Udbygningen af pasningsmulighederne for småbørn bør ikke betragtes som en omkostning, men som en investering. Ifølge Gösta Esping-Andersen (10) vil udearbejdende kvinder på længere sigt betale disse finansielle ydelser tilbage »takket være deres højere livsindkomst og dermed forbundne skattebidrag«. På den måde betales den oprindelige offentlige støtte tilbage, samtidig med at der opnås en positiv virkning for barnet. Denne investering vil endvidere gøre det muligt at modvirke aldringen af den europæiske befolkning.

4.2.5.1

Udviklingen af disse tjenesteydelser kræver delt finansiering (stat, virksomheder, kunder) (11). Nylige aftaler mellem virksomheder gør det muligt for den enkelte at vælge tjenesteydelser som alternativ til lønforhøjelser. At tilbyde tjenesteydelser, som muliggør en bedre balance mellem arbejde og privatliv, indgår i virksomhedernes sociale ansvar.

4.2.6.1

Tilrådighedsstillelse af tjenesteydelser er ikke tilstrækkeligt til at skabe balance mellem arbejde og privatliv. At opdrage og uddanne børn kræver, at der afsættes tid i et bestemt afsnit af livet. Deltidsarbejde, som er frivilligt valgt, kan hjælpe forsørgere til at finde en bedre balance mellem arbejdslivet, familielivet og privatlivet, men bør ikke gøre kvinders stilling usikker på arbejdsmarkedet og i livet på et tidspunkt, hvor de er forsørgere, eller afholde fædrene fra at engagere sig i familielivet. Begge forældre bør kunne tage sig af deres børn.

4.2.6.2

Andre familiemedlemmer har behov for, at man afsætter tid til dem: døende og syge personer samt aldrende forældre. Som led i de generelle bestræbelser på at reformere pensionsordningerne er tiden kommet til at tage udgangspunkt i en tredeling af livet: uddannelse, arbejde og pension. Alle bør have adgang til livslang læring og råde over et tilstrækkeligt antal »kredittidsår« for at kunne engagere sig i familiemæssige, sociale, foreningsmæssige, politiske og borgerlige aktiviteter. Det bør være muligt at vælge at gå senere på pension, hvis man ønsker tage en arbejdsfri periode i løbet af det erhvervsaktive liv (finansieret som pension).

4.2.7.1

Kvinder er underrepræsenterede i alle ledelsesfunktioner inden for politik, den offentlige forvaltning og i de store virksomheder, selv om de virksomheder, der har en større andel af kvinder i ledelsen, også kan fremvise de bedste økonomiske resultater. Der er færre kvinder, der stifter virksomhed, og færre kvinder, der er virksomhedsledere. Mænd er underrepræsenterede i familiesammenhæng. Der er færre mænd, der tager forældreorlov.

4.2.7.2

Kvinder, som har haft succes i et mandsdomineret miljø, kunne være vejledere for kvinder, der stræber efter en lignende karriere. Det kan være nødvendigt med bindende foranstaltninger: store offentlige institutioner og store private virksomheder bør tage skridt til at sikre, at en betragtelig del af deres lederstillinger er besat af kvinder.

—

24.3.2009 om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF«, ordfører: Madi Sharma, (EUT C 228 af 22.9.2009)

—

13.5.2009 om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer«, ordfører: Mária Herczog, CESE 882/2009 (EUT C 277 af 17.11.2009)

—

22.4.2008 om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel«, ordfører: Ingrid Kössler (EUT C 211 af 19.8.2008)

—

11.7.2007 om »Beskæftigelsesevne og iværksætterånd – Civilsamfundets, arbejdsmarkedsparternes og de regionale og lokale instansers rolle set i et kønsperspektiv«, ordfører: Luis Miguel Pariza Castaños (EUT C 256 af 27.10.2007)

—

11.7.2007 om »Arbejdsmarkedsparternes rolle ved forligelse af arbejdsliv, familieliv og privatliv«, ordfører: Peter Clever (EUT C 256 af 27.10.2007)

—

12.7.2007 om »Beskæftigelse for prioriterede befolkningsgrupper (Lissabon-strategien)«, ordfører: Wolfgang Greif (EUT C 256 af 27.10.2007)

—

13.9.2006 om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd - 2006-2010«, ordfører: Grace Attard (EUT C 318 af 23.12.2006)

—

14.2.2006 om »Kvinders repræsentation i besluttende organer i de socioøkonomiske interesseorganisationer i EU«, ordfører: Thomas Etty (EUT C 88 af 11.4.2006)

—

14.12.2005 om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) - Mod et retfærdigt samfund«, ordfører Mária Herczog (EUT C 65 af 17.3.2006)

—

29.9.2005 om »Kvinder og fattigdom i EU«, ordfører: Brenda King (EUT C 24 af 31.1.2006)

—

28.9.2005 om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder«, ordfører: Dana Štechová (EUT C 24 af 31.1.2006)

—

15.12.2004 om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv«, ordfører: Madi Sharma (EUT C 157 af 28.6.2005)

—

3.6.2004 om »Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser«, ordfører Clare Carroll (EUT C 241 af 28.9.2004)

—

25.1.2001 om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår«, ordfører: Christina Wahrolin (EUT C 123 af 25.4.2001).