22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/113

1.1

Det skønnes, at mellem 8 og 12 % af patienterne i EU udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med sygehusbehandling (1), og at de ikke havde de pågældende sygdomme, inden de blev indlagt.

1.2

Selv om der kun er gennemført få undersøgelser af området, ser det ved en sammenligning af dødeligheden ud som om patienter, der har pådraget sig en infektion i sundhedsvæsenet, har tre gange så stor dødelighedsrisiko som patienter med samme sygdom, der ikke har pådraget sig en infektion.

1.3

Infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet fører til betydelige meromkostninger, der først og fremmest skyldes længere hospitalsophold, infektionsbehandling, laboratorieundersøgelser og infektionsovervågning, behandling af følgevirkninger eller endda erstatning til familien ved dødsfald.

1.4

Ved at nedbringe antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet med 10 % ville man kunne opnå besparelser, der er fem gange større end det beløb, der er afsat til hospitalsvæsenets forebyggelsesindsats (2).

1.5

Forslaget til henstilling om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, er således begrundet i etiske, sociale og økonomiske årsager. Det er vigtigt at bekæmpe infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og der burde derfor have været fremsat et direktivforslag.

1.6

EØSU glæder sig over forslaget, som er på linje med artikel 152, der bestemmer, at Fællesskabets indsats skal være et supplement til de nationale politikker vedrørende folkesundhed og sygdomsforebyggelse.

1.7

EØSU gør opmærksom på betydningen af de foreslåede støtteforanstaltninger og fremkommer med en række bemærkninger og forslag, der tager sigte på at præcisere og styrke patientsikkerheden gennem forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

1.8

EØSU anser det især for nødvendigt at analysere, under hvilke betingelser infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og utilsigtede hændelser forekommer. Udvalget finder det derfor ønskeligt, bl.a. under hensyntagen til eventuelle søgsmål, at få afklaret reglerne vedrørende de data, der indsamles, således at patienternes rettigheder overholdes, samtidig med at branchens og risikostyringsorganers analysearbejde fremmes.

1.9

EØSU fremhæver især, at der er behov for at vedtage og udbrede politikker og nationale programmer, informere borgerne og patienterne, samordne indberetningssystemerne og uddanne personalet i medlemsstaterne og sundhedsinstitutionerne.

1.10

EØSU gør opmærksom på, at udviklingen af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet rammer alle, både hospitalspatienter og patienter, der behandles ambulant, og håber, at der i hele sundhedsvæsenet udvises den samme påpasselighed ved behandlingen og bekæmpelsen af utilsigtede hændelser.

2.1.1

I traktatens artikel 152 fastlægges det, at Fællesskabets indsats skal være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed.

2.1.2

Det skønnes, at ca. 10 % af patienterne i EU udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling (3).

2.1.3

EU's medlemsstater befinder sig på forskellige niveauer, når det gælder udvikling og gennemførelse af effektive og omfattende strategier for patientsikkerhed.

2.2.1

Medlemsstaterne bør indføre omfattende indberetningssystemer, der gør det muligt at tage ved lære af fejlene og fastlægge omfanget af og årsagerne til de utilsigtede hændelser samt udvikle effektive løsninger og tiltag.

2.2.2

Der bør indsamles sammenlignelige og aggregerede data på fællesskabsplan, og bedste praksis bør udbredes i medlemsstaterne.

2.2.3

Forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet bør være en langsigtet prioritering for sundhedsinstitutionerne. Alle hierarkiske niveauer og funktioner bør samarbejde.

2.2.4

Det er vigtigt, at patienterne oplyses og får indflydelse ved at bidrage til patientsikkerhedsarbejdet.

—

den pågældendes alder og sygdom,

—

visse behandlinger (særligt for store mængder antibiotika),

—

udførelsen af visse nødvendige behandlinger.

4.1.1

EØSU ønsker først og fremmest at understrege behovet for, at der i hver medlemsstat nedsættes et udvalg til bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, der i samarbejde med det operationelle sundhedspersonale skal udarbejde et strategisk nationalt program, der kan gennemføres på regionalt plan og i hver enkelt sundhedsinstitution. Der bør foretages en regelmæssig evaluering af et sådant program.

4.1.2

EØSU mener, at det har allerhøjeste prioritet at styrke strukturerne til bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og tilskynde sundhedsinstitutionerne til at vedtage en politik for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner. Der bør udvises samme påpasselighed ved ambulant behandling.

4.1.3

EØSU glæder sig over, at patientorganisationer og patientrepræsentanter skal inddrages i udarbejdelsen af patientsikkerhedspolitikker og -programmer på alle niveauer, hvilket kræver reel åbenhed omkring indsamling af iagttagelser i institutionerne og formidling af information.

4.1.4

EØSU mener, at den juridiske status for de kvalitative og kvantitative data, der indsamles vedrørende infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og andre utilsigtede hændelser, bør klarlægges, da nogle af disse data er tilgængelige for domstolene i tilfælde af søgsmål. Der bør findes en balance mellem overholdelse af patienternes rettigheder og tilskyndelse til, at fagfolk og organer, som beskæftiger sig med risikoforvaltning, foretager en grundig analyse af utilsigtede hændelser.

4.1.5

EØSU ser gerne, at evalueringen finder sted i et klima af tillid og understreger derfor, at indberetningssystemerne bør holdes adskilt fra de disciplinærordninger og –procedurer, der gælder for det medicinske, paramedicinske og administrative personale samt servicepersonalet.

4.1.6

For at sikre at patienterne er ordentligt informeret om risikoen og sikkerhedsniveauet, finder EØSU det hensigtsmæssigt at udarbejde brochurer, som patienterne skal have udleveret ved indlæggelsen, og hvori der gives råd om god hygiejne og redegøres for de iværksatte foranstaltninger.

4.1.7

EØSU mener, at grundlaget for enhver forebyggelsesstrategi er uddannelse af det berørte personale i patientsikkerhed og finder, at uddannelsen af det personale, der er specialiseret inden for hygiejne, vil blive styrket, hvis indholdet af læge-, sygeplejer- og det øvrige sundhedspersonales uddannelse beskrives mere præcist.

4.1.8

EØSU fremhæver, at det er helt nødvendigt, at sundhedspersonalet accepterer bemærkninger fremsat af patienterne og/eller de personer, der omgiver dem, om mangelfuld hygiejne. Samtidig med at patienterne oplyses om hospitalernes hygiejnebestemmelser, skal sundhedspersonalet ligeledes bevidstgøres om, at de skal lytte til og tage hensyn til patienternes og deres pårørendes bemærkninger og ønsker.

4.2.1

For at begrænse infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet mener EØSU endvidere, at det er nødvendigt

4.2.2

EØSU beklager, at Kommissionens henstilling ikke i tilstrækkeligt omfang kommer ind på behovet for at analysere utilsigtede hændelser. Ved regelmæssigt at undersøge f.eks. sygelighed/dødelighed kunne sikkerheden ved sundhedsydelser forbedres.

4.2.3

EØSU mener, at informationsudveksling på grundlag af de indsamlede iagttagelser og den gode praksis, der bør finde anvendelse efter samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne, er en passende foranstaltning, som vil gøre det muligt at kategorisere, kodificere og endda standardisere bestemte procedurer og derudover bane vejen for fastlæggelse af referencerammer, som vil være til stor nytte for rehabiliteringen af sundhedsinstitutioner og for nye institutioner.

4.2.4

EØSU noterer sig Kommissionens opfordring til, at der inden for et år indføres en tværsektoriel ordning på området og vil følge opmærksomt med i, om dette følges op af handling.