22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/9

1.1

Denne sonderende udtalelse, som er et svar på en anmodning til EØSU fra det tjekkiske formandskab, og som fokuserer på forholdet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, formulerer en række anbefalinger. Disse retter sig mod både virksomheder, virksomhedssammenslutninger, de mange forskelligartede uddannelsesinstitutioner og EU og indvarsler en åbning mod social og civil dialog med alle de involverede institutioner og organisationer.

1.2

Den valgte strategi har baggrund i følgende elementer:

1.3

Der fokuseres på flere forskellige metoder:

En generel fremgangsmåde til fremme af en samarbejdsmodel mellem alle berørte aktører i et konkurrencepræget miljø.

1.4

EØSU foreslår at skabe en ny ramme på EU-niveau for partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder med sigte på at drage nytte af fordelene ved den europæiske dimension, men også for at opnå fremgang i samfundet. EØSU anbefaler, at der iværksættes en EU-proces, som f.eks. kunne kaldes »Prag-processen« med reference til konferencen »Partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet«, som afholdes i Prag den 6. og 7. april på initiativ af det tjekkiske EU-formandskab. Denne proces kunne tage form af en forholdsvis bred europæisk referenceramme, som ville gøre det muligt for aktørerne i marken at iværksætte innovative aktiviteter på lokalt og nationalt niveau, f.eks. ved at:

1.5

EØSU foreslår, at denne proces frem til 2013 finansieres af EU's strukturfonde og de eksisterende programmer (Leonardo, Grundtvig, Erasmus for studerende, Erasmus for lærlinge, Erasmus for iværksættere osv.), idet disse om nødvendigt tilpasses. ESF bør navnlig kunne gribe ind til fordel for grunduddannelsen. Efter 2013 kan der fremlægges et særskilt supplerende program.

2.1

I hele Europa hænger udvikling og livskvalitet i høj grad sammen med det kulturelle og videnskabelige niveau, som igen afhænger af uddannelsessystemernes kvalitet. Det skal understreges, at partnerskabet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i Europa står over for en række udfordringer, der hænger sammen med:

Partnerskabet bør ligeledes integrere:

2.2

Traditionelt har Europa satset på langsigtede prognoser for behovet for færdigheder. I en global økonomi præget af hurtige omskiftelser er det imidlertid nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet arbejder tættere sammen om erhvervslivets, og navnlig de små og mellemstore virksomheders, umiddelbare og fremtidige behov.

2.3

I mange år har de tekniske uddannelser, både på gymnasialt og universitetsniveau, gjort særdeles positive erfaringer med partnerskaber, som har givet dem mulighed for at være i symbiose med det økonomiske miljø gennem en lang række formelle eller uformelle aftaler, som har knyttet uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne sammen. Ud over bedste praksis, som man finder flere steder, er der store ambitioner om at opbygge varige partnerskaber, som respekterer parternes særskilte opgaver – særligt uddannelsesinstitutionernes ret til uafhængigt at udstede eksamensbeviser – og som samler kræfterne og talentet i et forsøg på at skabe synergi og sammen opfylde de økonomiske og sociale behov.

Virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne efterstræber naturligvis forskellige mål, men ved at udvikle informationsudveksling, partnerskaber og fælles projekter, kan de få større succes med opfyldelsen af deres mål. I mange år, ja ligefrem i århundreder, har der i mange medlemslande været eksempler på vekseluddannelsessystemer, hvor læringen både sker i skolen og i virksomheden (Duale Ausbildung i Tyskland, apprentissage i Frankrig, apprenticeships i UK osv.). Vekseluddannelse har vist sig at give stor merværdi i form af varige, strukturerede og integrerede partnerskaber.

2.4

Ideelt set bidrager virksomhederne med en viden om markedsbehovene, både på kort og på længere sigt, og giver således mulighed for at målrette undervisnings- og uddannelsesudbudet bedre. Virksomhederne er et lager af viden, faglige kompetencer og tekniske midler.

2.5

På samme måde finder man i uddannelsesverdenen en akkumulering af teknisk og videnskabelig viden, som vil kunne udnyttes i praksis, f.eks. i forbindelse med forberedelse til arbejdslivet og udvikling af nye uddannelsestilbud og –forløb.

3.1

Trods en lang række positive erfaringer er initiativerne til partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet stadig fåtallige og begrænser sig ofte til de tekniske og erhvervsmæssige uddannelser. I lyset af den økonomiske krise er det nødvendigt at »realisere potentialet i disse partnerskaber«, for hvis genopbygningen af økonomien skal lykkes, er det afgørende at uddannelserne tilpasses arbejdsmarkedets behov, og at kvalifikationer og menneskelige ressourcer udnyttes bedre.

3.2

Rammerne for disse nye europæiske partnerskaber bør naturligvis have flere forskellige facetter. De berørte aktører bør således inddrages på forskellige måder:

3.3

Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne har, bl.a. gennem deres repræsentative organisationer, et fælles ansvar for sammen at komme med forslag til uddannelsesveje og -tilbud.

3.4

Virksomhederne er nødt til at skaffe sig meget forskelligartede færdigheder set i lyset af de forskellige dimensioner, som danner grundlag for eller påvirker deres organisation, deres funktion og deres økonomiske aktiviteter: den teknologiske udvikling, internationaliseringen og de nye teknologier. Det er nødvendigt for virksomheden på den ene side at finde tilsvarende færdigheder på arbejdsmarkedet og på den anden side at dygtiggøre sine ansatte, ledere og fremtidige ledere i forhold til de krav, der stilles til dem. Lønmodtagerne er på deres side stillet over for en tilsvarende nødvendighed, nemlig at udvikle deres beskæftigelsesegnethed inden for deres fag, få et eksamensbevis der bekræfter deres allerede erhvervede kvalifikationer, og som anerkendes både internt i virksomheden og på arbejdsmarkedet generelt.

3.5

Udviklingen i undervisningen i Europa er stærkt domineret af to fænomener, nemlig den øgede tilstrømning til uddannelserne og differentieringen af undervisningen. Den hurtige stigning gennem de sidste par årtier i antallet af elever og studerende har samtidig bragt en stærk diversificering af de studerende med sig (aldersstruktur, skolebaggrund, social baggrund osv.), som i sig selv har gjort det nødvendigt at tilpasse arbejdsmetoderne og yde en særlig form for støtte.

3.6

Samarbejdspotentialet på området er maksimalt, de aktuelle vanskeligheder til trods, og tre aspekter fortjener at blive styrket i forbindelse med denne tilgang til problematikken.

4.2.1

Oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse, som i 1999 blev lanceret under navnet »Bologna-processen« af 29 landes undervisningsministre og en række universitetsledere, førte til en større reform, som officielt fandt tilslutning blandt 46 af Europarådets medlemslande.

4.2.2

Denne sigter mod at oprette et europæisk område for uddannelse, som hovedsageligt skal gennemføres gennem en europæisk harmonisering af universitetsforløbene bachelor/master/ph.d., hvilket navnlig vil gøre det muligt at sammenligne forskellige studier og dermed øge de studerendes mobilitet. Desuden er der retningslinjer for fremme af synlighed, fjernelse af barrierer og forbedring af samarbejdet mellem universiteter og virksomheder.

4.2.3

Man kan imidlertid konstatere:

4.3.1

Denne EU-proces, som blev igangsat i 2002, har til formål at gøre erhvervsuddannelsessystemerne til en kvalitetsreference, og aktiviteter i stil med Bologna-processen, men tilpasset området for erhvervsuddannelse og faglig uddannelse, er blevet støttet i stor stil.

4.3.2

Leonardo-programmet, som fremmer mobiliteten for personer, der ønsker at få erhvervserfaring i Europa, og letter udvekslingen af bedste praksis mellem uddannelsesansvarlige, og Grundtvig-programmet, som sigter på at forbedre kvaliteten af voksenuddannelse og styrke dennes europæiske dimension samt give EU-borgerne bedre muligheder for at uddanne sig hele livet i gennem, er forblevet ukendte for den brede offentlighed, og de har ikke nået den kritiske størrelse, som ville have gjort det muligt at videreudvikle målsætningerne. Denne udtalelse sætter ikke spørgsmålstegn ved de nærmere bestemmelser, men i fremtiden bør programmernes handlemuligheder forbedres.

4.3.3

Erklæringen fra rådsmødet i Bordeaux (26.11.2008) ligger i forlængelse af København-processen om styrket europæisk samarbejde om erhvervsundervisning og -uddannelse. Den bekræfter endvidere nødvendigheden af at mobilisere passende offentlig og privat finansiering. Dette kan ske gennem anvendelse af instrumenter som f.eks. ESF, EFRU og lån i Den Europæiske Investeringsbank.

Erklæringen fra Bordeaux konstaterer, at kompetencerne er utilstrækkelige, og at det er nødvendigt at udvikle aktiviteter, som foregriber behovene, og anbefaler derfor, at erhvervsuddannelserne udvikles så meget som muligt og med deltagelse af medlemslandene, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.

5.1

Ifølge den seneste rapport om programmet »Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010« (3), kan EU ikke være uvidende om, at det er gået bag af dansen med hensyn til uddannelse, og heller ikke om hvor svært det er for virksomhederne at få fat i personer, som har en grunduddannelse og samtidig er tilstrækkeligt specialiserede til at løfte de teknologiske udfordringer og tackle den aktuelle globalisering. Derfor er den interne europæiske mobilitet en nødvendighed, og det samme gælder indlæringen af fremmedsprog inden for rammerne af EU's strategi for flersprogethed. Det hensigtsmæssige i en tostrenget tilgang til forbindelserne mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne skal dermed både ses som en nødvendighed af at reagere på problematikken, men også og især af at nedbryde barriererne mellem de nationale uddannelsespolitikker og endelig frigøre potentialet i den europæiske integration i form af menneskeligt potentiale.

5.2

Skolerne og universiteterne bør modtage mere hjælp i deres forsøg på at undgå at begrænse deres uddannelsesudbud til grunduddannelser, men også fungere som leverandører af efter- og videreuddannelse. Med undtagelse af nogle enkelte medlemslande er uddannelsesinstitutionerne f.eks. ikke berettiget til at modtage økonomiske hjælp til udvikling af menneskelige ressourcer inden for rammerne af strukturprogrammerne. Erfaringer fra de lande, hvor dette er muligt, viser imidlertid, at dette initiativ kan have en betydelig positiv indflydelse på udviklingen af stærkere forbindelser til erhvervslivet og samtidig på udviklingen af den generelle kvalitet af undervisningsudbudet.

5.3

Den væsentligste anerkendte skavank ved EU-programmerne er deres mangel på ambitioner grundet de stramme budgetter. Snarere end blot at slå til lyd for endnu et EU-program, som ville forblive ukendt for den brede offentlighed og kun berøre en meget marginal elite, ville det så ikke være bedre at vedtage en systematisk tilgang baseret på ordninger, som ikke blot var mere enkle (ikke bureaukratiske således som EU-programmerne alt for ofte er det), men også mere ambitiøse med:

5.4

Den europæiske integration har stor værdi, når det gælder om at udbrede erfaringerne og udvide potentialet til at give vores uddannelsesinstitutioner en videre og bedre ramme og tilbyde virksomhederne et indre marked, som byder på muligheder for udvikling. Prag-processen med henvisning til konferencen »Partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet«, som afholdes i Prag den 6. og 7. april på initiativ af det tjekkiske EU-formandskab, kan give politisk momentum og en operationel køreplan.