Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af […] om oprettelse af et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision

KOM(2009) 14 endelig — 2009/0001 (COD)

2009/C 228/13

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 3. februar 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium henviste den 24. februar 2009 det forberedende arbejde til Den Faglige sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug.

På grund af sagens hastende karakter besluttede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 452. plenarforsamling den 24.-25. marts 2009 (mødet den 24. marts) at overdrage det forberedende arbejde til Umberto BURANI som hovedordfører, og vedtog følgende udtalelse med 95 stemmer for, 3 imod og 14 hverken for eller imod:

1.   Resumé og konklusioner

2.   Indledning

3.   Bemærkninger og kommentarer

3.1   Udvalget bifalder Kommissionens initiativ, der har til sigte at tilvejebringe stadigt bedre tilsynsinstrumenter for finanssektoren i overensstemmelse med henstillingerne fra Larosière-gruppen, men bemærker, at der ikke er nogen nyskabelser, hverken når det gælder den opgave og de funktioner, som udføres af de tre juridiske støttestrukturer, der skal modtage tilskud, eller de udvalg, som vil få finansielle bidrag. De finansielle bidrag skal således forbedre den eksisterende situation, hvilket tyder på, at der er tilfredshed med strukturerne, som de er, men også på at der er en opfattelse af, at deres arbejde skal forbedres eller styrkes.

3.2   De to udvalg, der beskæftiger sig med regnskabsaflæggelse, IASCF og EFRAG, udarbejder internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet, der til dels er indarbejdet i fællesskabslovgivningen, og ifølge Kommissionen »får investorer, kreditorer og andre berørte parter [i kraft af dem] adgang til rettidige, pålidelige og relevante oplysninger om virksomheders økonomiske forhold«. Disse konstateringer underbygges ikke af de faktiske forhold. Inden der iværksættes reformer, må de ansvarlige tage stilling til, om sammenbruddet skyldtes mangelfulde regnskabsstandarder, eller at regnskabsreglerne ikke anvendtes med den nødvendige forsigtighed.

3.2.1   Med hensyn til den mest kritiske sektor med de største brister, nemlig værdipapirmarkedet, hvor IASCF- og EFRAG-reglerne finder anvendelse, fremhæver Kommissionen udtrykkeligt den altafgørende betydning af uafhængighed af »ubehørig påvirkning fra [berørte] parter« og »ikke-diversificeret, frivillig finansiering fra interesserede parters side« som en af grundene til, at det er nødvendigt med tilskud. Problemstillingen har tidligere været behandlet i Rådet (Økofin) og Europa-Parlamentet, men nu er et andet spørgsmål blevet aktuelt: Eftersom disse organer har brug for ressourcer til at løse deres vanskelige opgave, er et»tilskud«så nok til at sikre deres uafhængighed? EØSU mener, at spørgsmålet bør behandles mere indgående.

3.3   De samme overvejelser gælder for revisionen i forbindelse med det tilskud, som ydes til PIOB, der er et organ, som overvåger den proces, der fører til vedtagelse af ISA-standarder (internationale revisionsstandarder) samt andre aktiviteter under IFAC (Den Internationale Revisorsammenslutning) i offentlighedens interesse. Den eventuelle indarbejdelse af ISA-standarder i EU-lovgivningen (direktiv 2006/43/EF) understøtter det rimelige i, at reglerne er neutrale, og at Kommissionen er repræsenteret med to af de ti medlemmer i PIOB's ledende organer.

3.4   Som konklusion på afsnittet om »tilskud« er EØSU enigt med Kommissionen i, at de organer, der er ansvarlige for de internationale standarder, skal udstyres med tilstrækkelige midler, der sikrer, at de kan udføre deres opgaver og forblive uafhængige. Der gøres gentagne gange mere eller mindre udtrykkeligt opmærksom på dette, hvilket er et klart signal om, at der er et grundlæggende problem, nemlig at disse organer er oprettet af erhvervet med henblik på at fastlægge gyldige normer og standarder for det selvsamme erhverv. Organernes karakter af at høre til i den private sektor ændrer sig ikke, heller ikke selv om disse normer og standarder indarbejdes i den almindelige lovgivning. Det bliver således svært for organerne at adskille offentlighedens interesse fra det arbejde, der udføres for de erhvervsgrupper, som juridisk kontrollerer dem.

3.5   De finansielle bidrag, der gives til tilsynsudvalgene, skal især gå til uddannelse af de nationale myndigheders personale og forvaltning af informationsteknologiprojekter. Som tidligere nævnt er disse udvalg uafhængige rådgivende organer, som er nedsat af Kommissionen og består af de nationale myndigheder. Uddannelsen af personalet (henstilling nr. 19 fra Larosière-gruppen) og projektforvaltningen er uden tvivl vigtige opgaver, som dog udelukkende gavner medlemsstaterne. EØSU forstår derfor ikke, hvorfor disse aktioner skal finansieres af EU-midler og ikke af medlemsstaterne selv.

3.6   Sidst i forslaget anfører Kommissionen, at der bør indgå et element af fleksibilitet ved afgørelsen af, hvem der kan modtage tilskud. En nærmere analyse af foranstaltningerne til imødegåelse af krisen kan føre til, at det bliver nødvendigt at oprette nye organer eller at udvide beføjelserne for de eksisterende, ligesom det kan vise sig nødvendigt at erstatte en allerede udpeget støttemodtager med en ny. EØSU har ingen indvendinger herimod, men henleder opmærksomheden på, at man bør undgå at øge antallet af organer, der er omfattet af programmet mere end højst nødvendigt. Man bør snarere, i det omfang det er muligt, udvide de eksisterende organers beføjelser.