19.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 14/1

1.

Kommissionen har sendt den tilsynsførende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (i det følgende benævnt »forslaget«) til høring i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende modtog forslaget den 29. maj 2007. En revideret udgave af forslaget blev modtaget den 6. juli 2007. Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med, at det i præamblen til forordningen som foreslået af Kommissionen nævnes, at han er blevet hørt.

2.

Formålet med forslaget er at erstatte Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport (3) for at rette op på dette direktivs mangler. Direktivet indeholder minimumsbetingelser med hensyn til hæderlighed, økonomisk evne og faglig dygtighed, som virksomhederne skal opfylde. Som det fremgår af forslagets begrundelse, er direktiv 96/26/EF en del af lovrammen for det indre marked for vejtransport. Det hedder i begrundelsen, at direktivet anvendes forkert eller uensartet, fordi bestemmelserne er uklare, ufuldstændige eller ikke længere passer til branchen, som den har udviklet sig. Det anses derfor for at modvirke loyal konkurrence. Der er brug for nye regler, for at det indre marked for vejtransport kan fungere tilfredsstillende.

3.

Forslaget overtager en række bestemmelser fra direktiv 96/26/EF og indeholder også nogle nye elementer, der er nævnt i punkt 3.1 i begrundelsen. Den tilsynsførende, der har til opgave at rådgive Fællesskabets institutioner og organer om alle spørgsmål, der vedrører behandling af personoplysninger, vil ikke komme ind på alle disse elementer, men koncentrere sig om de elementer i forslaget, der specielt har betydning for beskyttelsen af personoplysninger. Forslaget indfører navnlig elektroniske registre, der skal sammenkobles mellem alle medlemsstaterne, hvilket vil lette medlemsstaternes udveksling af oplysninger. Forslaget giver endvidere myndighederne pligt til at advare en transportvirksomhed, hvis de opdager, at denne ikke længere opfylder betingelserne med hensyn til hæderlig vandel, økonomisk grundlag og faglige kvalifikationer. Denne pligt er en ud af en række regler, der skal sikre, at disse betingelser er opfyldt.

4.

Forslaget omfatter således elementer, der kræver behandling af personoplysninger. Ovennævnte registre indeholder personoplysninger (artikel 15 i forslaget). Det skal i den forbindelse understreges, at forslaget omfatter rettigheder og forpligtelser for både virksomhederne og transportlederne. Det følger af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra d), at ikke blot transportlederne, men også virksomhederne kan være fysiske personer. Også i disse tilfælde er behandlingen af oplysninger om virksomheder omfattet af databeskyttelseslovgivningen.

5.

Den tilsynsførende kommer i denne udtalelse ind på følgende artikler i forslaget:

6.

Artikel 6 fastsætter de betingelser, som en virksomhed skal opfylde for at leve op til vandelskravet. En af disse betingelser, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), vedrører pr. definition fysiske personers adfærd og falder ind under fællesskabslovgivningen om behandling af personoplysninger. De andre betingelser, der findes i artikel 6, stk. 1, litra a) og c), kan vedrøre fysiske personers adfærd.

7.

Ifølge artikel 6, stk. 1, litra b), kræves det, at transportlederen ikke er blevet dømt eller pålagt sanktioner for grove overtrædelser eller gentagne mindre overtrædelser. Det fremgår imidlertid ikke klart af forslaget, hvilken forskel der er mellem grove overtrædelser og mindre overtrædelser. Betragtning 8 giver et fingerpeg herom. Ifølge denne betragtning må transportlederen ikke være »dømt for alvorlige strafbare handlinger eller blevet pålagt alvorlige sanktioner, navnlig for overtrædelse af de fællesskabsretlige regler om vejtransport«. Dette er dog heller ikke klart nok. Er f.eks. en dom for overtrædelse af Fællesskabets køre- og hviletidsbestemmelser »alvorlig« eller ikke, og hvornår er domme for andre overtrædelser end vejtransportovertrædelser »alvorlige«?

8.

Dette spørgsmål vil blive afklaret i en gennemførelsesforordning, der vedtages af Kommissionen (bistået af et forskriftsudvalg med kontrol bestående af medlemsstaternes repræsentanter). Gennemførelsesforordningen skal indeholde en liste, hvoraf det fremgår, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser samt hvilken hyppighed af mindre grove overtrædelser der skal medføre, at vandelskravet ikke er opfyldt (artikel 6, stk. 2). Den tilsynsførende fremhæver betydningen af denne gennemførelsesforordning. Det hedder ganske rigtigt i punkt 4.2.4 i begrundelsen, at listen er en forudsætning for informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og for de fælles tærskler for inddragelse af tilladelser (4). Den tilsynsførende er endvidere af den opfattelse, at listen er et nødvendigt redskab for at garantere anvendelsen af principperne vedrørende oplysningernes pålidelighed (5) såsom de principper, der kræver, at personoplysningerne er relevante og tilstrækkelige og ikke omfatter mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, samt at de er korrekte og ajourførte. Listen er også nødvendig af hensyn til de pågældende personers retssikkerhed. Endelig må man ikke glemme, at oplysninger om overtrædelser er væsentlige for at vurdere, om en person er egnet til at varetage arbejdet som transportleder, og at behandlingen af disse oplysninger også er forbundet med en klar risiko for beskyttelsen af privatlivets fred. Dette er så meget desto vigtigere, som oplysningerne har betydning for indholdet af de nationale elektroniske registre, jf. artikel 15 i forslaget.

9.

Den tilsynsførende er af den opfattelse, at gennemførelsesforordningen vil komme til at indeholde væsentlige elementer i ordningen for adgang til og udøvelse af vejtransporterhvervet, der ifølge artikel 1 er genstanden for forslaget. Det ville derfor have været bedre, hvis i det mindste hovedelementerne i forbindelse med listen i artikel 6, stk. 2, var fastsat mere præcist i selve forslaget, eventuelt i et bilag, end hvad der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a)-c). Den tilsynsførende foreslår at ændre forslaget i den retning, også for at opfylde principperne vedrørende oplysningernes pålidelighed. Han er uenig i enhver påstand på basis af artikel 6, stk. 2, om, at listen kun indeholder ikke-væsentlige elementer.

10.

Den tilsynsførende henleder også opmærksomheden på artikel 6, stk. 1, litra a), i forslaget, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at virksomhederne opfylder kravet om, at der ikke er tungtvejende grunde til at nære tvivl om deres vandel. Forslaget og begrundelsen giver ikke noget fingerpeg om, hvordan medlemsstaterne skal følge denne uklare norm, der — tilsyneladende — omfatter tilfælde, hvor virksomheder eller transportledere ikke er blevet dømt eller pålagt sanktioner, men hvor der ikke desto mindre er tvivl om deres vandel. Den tilsynsførende foreslår, at fællesskabslovgiveren præciserer, hvilke tilfælde denne bestemmelse skal omfatte, især på baggrund af, at forslaget har til formål at få det indre marked for vejtransport til at fungere tilfredsstillende. Set ud fra et databeskyttelsesperspektiv er dette så meget desto vigtigere, som virksomheder kan være fysiske personer og vil være omfattet af databeskyttelseslovgivningen.

11.

Artikel 9-14 om tilladelse og overvågning fastlægger den centrale rolle, som medlemsstaternes kompetente myndigheder spiller i forbindelse med gennemførelsen af ordningen. De kompetente myndigheders beføjelser er fastsat i artikel 9 og omfatter behandling af ansøgninger fra vejtransportvirksomheder, udstedelse, suspension og tilbagekaldelse af vejtransporttilladelser, erklæringer om uegnethed som transportleder samt kontrol.

12.

Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med de kompetente myndigheders centrale rolle, der også giver dem ansvaret for behandling af personoplysninger som en nødvendig del af deres aktiviteter. Den tilsynsførende bemærker i den forbindelse nogle tvetydigheder i forslaget, som det er let at finde en løsning på uden at ændre noget ved selve ordningen. For det første omhandler artikel 10 ifølge sin overskrift registrering af ansøgninger. Men artikel 10, stk. 2 — det stykke, der omhandler registrering — synes at vedrøre registrering af tilladelser. Hvis fællesskabslovgiveren imidlertid også ønsker, at ansøgninger — herunder transportlederens navn — skal registreres, skal dette anføres udtrykkeligt. For det andet har de kompetente myndigheder opgaver i relation til registrering i de nationale elektroniske registre, men de gøres ikke udtrykkeligt ansvarlige for disse registre (jf. punkt 17 i denne udtalelse).

13.

Et andet spørgsmål i kapitlet om tilladelse og overvågning vedrører rehabilitering. Ifølge artikel 6, stk. 3, er rehabilitering eller enhver anden foranstaltning med tilsvarende virkning nødvendig for, at vandelskravet igen er opfyldt. Det hedder i artikel 14, stk. 1, at det i medlemsstaternes afgørelser om adgang til erhvervet som transportleder, om tilbagekaldelse eller suspension af en vejtransporttilladelse og om erklæring om uegnethed skal anføres, hvordan rehabilitering kan finde sted. Forslaget overlader imidlertid helt begrundelsen for rehabilitering og substansen heri samt rehabiliteringsperioden til medlemsstaternes skøn. Det ville have været bedre at begrænse medlemsstaternes skønsmargen og dermed bidrage til et velfungerende indre marked for vejtransport, til anvendelsen af principperne vedrørende oplysningernes pålidelighed og til de pågældende personers retssikkerhed.

14.

Det hedder i artikel 15, stk. 1, at hver medlemsstat skal føre et nationalt register over vejtransportvirksomheder, der har fået vejtransporttilladelse. Dette register skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i anden del af artikel 15, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om personoplysninger. Nogle af personoplysningerne i registrene udgør en særlig risiko for de registrerede som f.eks. især navnene på personer, der er erklæret uegnede til at lede en virksomheds transportaktiviteter (6).

15.

Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med, at adgangen til disse registre er klart begrænset til de nationale myndigheder, der har beføjelser vedrørende forslagets genstand. Formålet med registrene er også klart begrænset til gennemførelse af forordningen, jf. artikel 10-13 i forslaget, og til det formål, der er nævnt i artikel 26 i forslaget, dvs. de rapporter, der skal forelægges om gennemførelsen af forordningen.

16.

Artikel 15, stk. 2, omhandler en opbevaringsperiode på to år for så vidt angår oplysninger om suspension og tilbagekaldelse af tilladelser og om personer, der er erklæret uegnede til erhvervet. Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med, at opbevaringsperioden er begrænset til en fast periode på to år. Teksten bør imidlertid også sikre, at oplysningerne om personer, der er erklæret uegnede til erhvervet, slettes i registret straks efter, at der har fundet rehabilitering sted som omhandlet i artikel 6, stk. 3. Der kan i den forbindelse henvises til artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF (7).

17.

Ansvaret for at føre registret og for at behandle oplysningerne i registret bør endvidere tydeliggøres i teksten til forordningen. I overensstemmelse med terminologien i direktiv 95/46/EF kan man stille følgende spørgsmål: hvilken enhed kan være registeransvarlig? (8) Det forekommer logisk, at den kompetente myndighed skal betragtes som registeransvarlig, men dette nævnes ikke i forslaget. Den tilsynsførende foreslår, at dette præciseres i forslaget. Der er så meget desto mere grund til præcisering, som forordningen forudser, at de nationale elektroniske registre skal være sammenkoblet inden udgangen af 2010, og at der skal udpeges et kontaktpunkt for udveksling af informationer mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid ikke alle de kompetente myndigheder, der bliver kontaktpunkter: der bliver ét kontaktpunkt i hver medlemsstat, men der kan være mere end én kompetent myndighed.

18.

Dette afføder en bemærkning om sammenkoblingen af de nationale elektroniske registre. Det hedder i artikel 15, stk. 4, at sammenkoblingen skal gennemføres således, at en kompetent myndighed i enhver medlemsstat kan søge i alle medlemsstaternes elektroniske registre. Med andre ord forudser forslaget en ordning med direkte adgang. Som den tilsynsførende forklarede i sin udtalelse om forslaget til Rådets rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet (9), er direkte adgang automatisk ensbetydende med, at et større antal personer vil få adgang til en database, og indebærer derfor en større risiko for misbrug. Når der er tale om direkte adgang for en anden medlemsstats kompetente myndighed, har myndighederne i den medlemsstat, hvor oplysningerne er lagret, ingen kontrol over adgangen til og videreanvendelsen af oplysningerne. Hvordan kan f.eks. den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningerne er lagret, sikre sig, at en anden medlemsstats myndighed informeres om ændringer i registret, efter at denne har haft adgang til oplysningerne?

19.

Disse spørgsmål bør behandles i Kommissionens beslutninger om sammenkoblingerne, jf. artikel 15, stk. 5 og 6, i forslaget. Den tilsynsførende udtrykker især tilfredshed med de fælles bestemmelser om oplysningernes format og om de tekniske procedurer for automatisk søgning, som Kommissionen skal vedtage. Under alle omstændigheder bør der ikke være nogen tvivl om ansvaret for adgangen til og den senere anvendelse af oplysningerne. Den tilsynsførende foreslår at tilføje følgende punktum i artikel 15, stk. 5: »Disse fælles bestemmelser bør fastsætte, hvilken myndighed der er ansvarlig for adgang, senere anvendelse og ajourføring af oplysningerne efter adgang, og de bør med henblik herpå omfatte bestemmelser om registrering af og tilsyn med oplysningerne.«

20.

Artikel 16 vedrører beskyttelse af personoplysninger. Indledningen til denne artikel bekræfter, at direktiv 95/46/EF finder fuld anvendelse på personoplysninger i registrene. Den fremhæver betydningen af databeskyttelse og kan ses som en introduktion til de mere specifikke bestemmelser i artikel 16, litra a), b), c) og d).

21.

Den tilsynsførende er af den opfattelse, at de mere specifikke bestemmelser i artikel 16 ikke har nogen ekstra nytteværdi. De minder om de registreredes rettigheder i henhold til direktiv 95/46/EF (som medtaget i artikel 12 og 14 i forslaget) i en forenklet form og uden at komme med nærmere præcisering (bortset fra det element, der er nævnt i punkt 23 i denne udtalelse). Endvidere fører forenklingen af de registreredes rettigheder til retsusikkerhed og kan derfor resultere i ringere beskyttelse af de registrerede. Artikel 16 i forslaget er tvetydig med hensyn til, om de mere specifikke bestemmelser i direktiv 95/46/EF finder fuld anvendelse på begæringer fra de registrerede angående oplysninger om dem, der falder inden for forslagets anvendelsesområde. Artikel 16 i forslaget — der er en særlig lovregel i forhold til artikel 12 og 14 i direktiv 95/46/EF — fastsætter, at særlig elementerne i artikel 16, litra a), b), c) og d), er sikret. Den tilsynsførende er af den opfattelse, at dette ikke må betyde, at de andre elementer ikke er sikret, men teksten er ikke helt klar.

22.

Alternativt kunne artikel 16 have ekstra nytteværdi, hvis den præciserede de rettigheder, der gives i direktivet. F.eks. kunne artikel 16:

23.

Artikel 16, litra b), indeholder en begrænsning af retten til aktindsigt i henhold til artikel 12 i direktiv 95/46/EF, som ikke er forenelig med direktivet. Det hedder, at retten til aktindsigt skal gives uden indskrænkninger og kan udøves med rimelige mellemrum, og at den efterkommes ufortøvet og hverken må medføre urimelige udgifter for den registeransvarlige myndighed eller den, der begærer aktindsigt. Artikel 12 i direktiv 95/46/EF tager imidlertid sigte på at beskytte den registrerede, når den kræver fri aktindsigt uden større ventetid eller større udgifter. Den tilsynsførende foreslår at ændre artikel 16, litra b), og gøre dette litra foreneligt med direktiv 95/46/EF ved at ændre »hverken« til »ikke« og slette ordene »for den registeransvarlige myndighed«. Hvis der er betænkeligheder angående udgifterne i forbindelse med begæringer om aktindsigt, skal det bemærkes, at begrebet »større udgifter« som nævnt i artikel 12 i direktivet ikke forbyder registeransvarlige at opkræve et mindre gebyr (ikke større, end at det ikke er til hinder for den registreredes udøvelse af retten til aktindsigt). Desuden vil myndighederne i henhold til national lovgivning normalt have juridisk mulighed for at hindre visse registreredes rettighedsmisbrug.

24.

Den tilsynsførende foreslår, at artikel 16 omformuleres på baggrund af ovenstående.

25.

Endelig gælder direktiv 95/46/EF og mere specielt artikel 16 også for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, der er genstand for artikel 17, eftersom fremsendelse af oplysninger mellem medlemsstaterne om overtrædelser og sanktioner i relation til fysiske personer betragtes som behandling af personoplysninger. Dette betyder bl.a., at de registrerede bør underrettes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og artikel 16, litra a), i forordningen.

26.

Den tilsynsførende foreslår, at fællesskabslovgiveren præciserer, hvilke tilfælde artikel 6, stk. 1, litra a), skal omfatte, bl.a. i lyset af, at forslaget har til formål at fremme et velfungerende indre marked for vejtransport. Han foreslår også at ændre forslaget for i det mindste at fastsætte hovedelementerne i forbindelse med listen i artikel 6, stk. 2, mere præcist i selve forslaget, eventuelt i et bilag, end hvad der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a)-c).

27.

Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med de kompetente myndigheders centrale rolle, der også giver dem ansvar for behandling af personoplysninger som en nødvendig del af deres arbejde. Den tilsynsførende har i den forbindelse bemærket nogle tvetydigheder i forslaget, som det er let at finde en løsning på uden at ændre noget ved selve ordningen.

28.

Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med, at adgangen til og formålet med de nationale elektroniske registre er klart afgrænset. Han udtrykker også tilfredshed med, at opbevaringsperioden er begrænset til et fast tidsrum på to år. Teksten bør imidlertid tillige sikre, at oplysninger om personer, der er erklæret uegnede til erhvervet, slettes i registret straks efter, at der har fundet rehabilitering sted, jf. artikel 6, stk. 3.

29.

Ansvaret for at føre det elektroniske register og for at behandle oplysningerne i registret bør tydeliggøres i forordningsteksten. Hvad angår sammenkobling af de nationale elektroniske registre, bør følgende punktum tilføjes i artikel 15, stk. 5: »Disse fælles bestemmelser bør fastsætte, hvilken myndighed der er ansvarlig for adgang, senere anvendelse og ajourføring af oplysningerne efter adgang, og de bør med henblik herpå omfatte bestemmelser om registrering af og tilsyn med oplysningerne.«

30.

Den tilsynsførende foreslår, at artikel 16 om databeskyttelse omformuleres, så der tages højde for, at det er nødvendigt: